Hjælp til talen

[22januar 0]

Hej med jer!

Jeg skal giftes 1. august, og det er jo meget snart.

Jeg har forsøgt at arbejde på en tale, men det synes jeg godt nok er svært.

Jeg har egentlig mange ting, jeg gerne vil sige sådan en dag, og jeg er derfor kommet i tvivl, om talen er blevet AAALT for lang - for jeg kan godt se, at den er lang.

Jeg har ikke prøvet at holde tale før, men jeg tror egentlig godt jeg kan.

Der er indlagt nogle "skål" i talen. Dette fordi jeg selv tror jeg trænger til lidt vand ind imellem, men også for det ikke skal blive for kedeligt at høre på - når nu talen er så lang...

Den kommer her:

Ja – jeg vil altså også sige noget. Jeg kan ikke sidde her en hel aften uden også at få lov til at sige noget.

Vi har sagt det før i dag, men nu siger jeg det igen: TAK fordi I alle er kommet for at fejre dagen sammen med os – det er vi meget glade for

Chris – jeg kommer til dig senere.

Palle og Vibeke:

Tak fordi først du, Palle (ja også jer andre) har budt mig velkommen i familien. Jeg har fra starten følt mig velkommen i den store familie.

Som alle andre der er kommet til, tog det mig lidt tid at få styr på jer alle sammen, men det lykkes efter et par år.

Men det kan jo heller ikke have været nemt at være dig Palle – du var jo så charmerende, da du var ung, og har derfor en stor familie nu.

Jeg havde ikke kendt Chris ret længe inden det gik op for mig, at man i den her familie driller hinanden og i øvrigt kalder en spade for en spade.

En af de første gange jeg måske kom til at drille Palle en smule fik jeg straks igen. Jeg kan ikke længere huske, hvad det gik ud på, men det blev i hvert fald sluttet af med kommentaren: ”Mette Marie - nu er du ikke længere supporter – nu er du medlem af familien, og så må man godt drille”.

Og det har du så gjort siden.

Efter nogle år kom du, Vibeke, til. Tak for at have tilført det lidt kvindeligt islæt – det var tiltrængt…

Jeg er glad for det ikke kun er mig, der sommetider bekymrer mig for meget. Og meget glad for at have en der holder med mig i diverse diskussioner…

Vibeke, du bruger meget energi på at tænke på om vi andre har det godt. Det sætter vi selvfølgelig stor pris – det skal du vide.

Det viste sig bl.a til vores polterabend hvor var vi bl.a. ude at forsøge at stå på vandski – jeg var nok ikke den der var bedst til det… Mens jeg lå i vandet ved siden af båden og kæmpede for at ligne en der havde kontrol over situationen, stikker Vibeke hovedet ud over kanten på båden og spørger mig: ”er du egentlig ok med det her, Mette?”. Og ja – det var jeg, men tak fordi du spurgte!

I skal også have stor tak jer for alle de gange I har hjulpet os med alle mulige praktiske ting. Jeg kan bl.a nævne da vi skulle have fældet alle træerne ude på vores grund. Hvis ikke en stor del af familien var kommet, tror jeg stadig ikke vi havde fået fældet træerne…

I er altid i godt humør. Kan ikke mindes at jeg nogensinde har mødt nogle af jer i dårligt humør – måske det ikke findes hos jer?? I er faktisk i så godt humør, at I er et par store legebørn. Det nyder Josephine også godt af. Der sker altid en masse spændende ting, når hun er ude at besøge jer, og hun taler om det i flere dage bagefter. Det vil jeg sige jer stor tak for!

Skål!

Mor og far:

Nå, mor og far.

Det vist noget med, at man skal sige tak.

Derfor: TAK!

Tak for, at I har formået at opdrage mig til at blive så fantastisk et menneske 

Tak for, at I har taget godt i mod Chris – selvom jeg godt kan huske, at især du mor, syntes at det var så synd så synd for Chris, at sådan en sød lille dreng havde fundet mig som kæreste… Jeg tror I er blevet klogere, og ikke længere synes det er helt så synd for ham?

Tak fordi I gør så meget for os og for Josephine.

Det kan godt være at det praktiske arbejde ikke lige er jeres kernekompetence, men der er ikke nogen tvivl om I kan så meget andet.

Der er for eksempel ikke nogen tvivl om, at både Josephine og William er meget i jeres tanker. I tænker meget på dem, og det resulterer somme tider i nogle ikke helt gennemtænkte spørgsmål, men det skal jeg undlade at kommentere her…

Det er sjovt hvad børnebørn kan gøre ved folk. Vi er meget glade for, at I smider hvad I har i hænderne for at være sammen med dem. Jeg synes dog der er sket en meget markant ændring i reglerne siden Søren og jeg var børn. Det er som om reglerne er blevet meget mere lempelige nu, men det kan da være, at jeg husker forkert??

Ved en lejlighed som et bryllup taler mange om, at de har fået en eller anden egenskab med sig hjemmefra deres forældre eller har lært en eller anden lektie.

Det har jeg nok også, men hvad vigtigere er, har både Søren og jeg fået noget andet med hjemmefra: Gode råd..

Her vil jeg blot nævne nogle få: ”Ingen er forpligtet ud over sine evner” – den har jeg godt nok hørt tit, men jeg sætter min lid til, at det er et spørgsmål om arv og miljø…

Jeg har også tit hørt far sige sætningen: ”En profet er ikke agtet i sit fædreland”. Jeg har stadig meget svært ved at se, hvad hulen det har med dig at gøre, far?

Den vigtigste af dem alle, kommer dog her. Er I klar? ”Man bider ikke den hånd der fodrer én!”.

Det var egentlig ikke meningen, at I skulle vide det, men jeg kan allerede nu forudsige, at jeg kommer til at bruge den overfor Josephine, når hun bliver ældre…

Skål!

Chris:

Nå Chris, så er det dig – ved ikke helt om jeg kommer til at hyle mig igennem det her, men nu skal det have en chance.

Inden dette bryllup var vi til samtale med præsten hvor han bla fortalte lidt om, hvad han siger i kirken sådan en dag.

Som en del af det han siger inden selve vielsen lyder det bl.a.

”Ifør jer inderlig barmhjertighed, godhed, ydmyghed, mildhed og tålmodighed.”

Jeg er ikke i tvivl om, at du besidder barmhjertighed og godhed – du er det dejligste menneske jeg kender.

Ydmyghed ved jeg så ikke helt med…

Så var der noget med mildhed og tålmodighed – hmm.

Som du selv sagde til præsten: ”jeg er mild indtil jeg mister tålmodigheden”. Det er vist ikke nødvendigt at sige mere.

Hvis præstens tale skulle have handlet helt om dig, skulle der have været tilføjet, at du ikke så let giver op. Hvis du havde gjort det, havde vi ikke stået her i dag. Da vi mødte hinanden, var jeg af den klare opfattelse, at jeg ikke skulle have nogen kæreste – og så var du jo også alt for ung... Men det ville du jo ikke høre på, så der blev ført mange lange telefonsamtaler til langt ud på natten inden jeg overgav mig. Havde jeg vidst, at det ville ende sådan her, havde jeg nok bare overgivet mig fra starten af…

Det, at du ikke sådan giver op, kom også til udtryk da vi boede i det gamle hus.

Da vi købte det, skulle det hele næsten laves om. Jeg ved ikke hvad vi tænkte på, for der var da ikke nogen af os, der vidste ret meget om at være håndværker.

De kloge havde måske ikke gjort det, men vi kom helskindet igennem det, og jeg synes det blev et godt resultat. Der var nogle kampe der skulle kæmpes med det hus, men jeg synes vi vandt over det. Det kostede godt nok sommetider lidt på materiale-kontoen, når du fik et raserianfald fordi det ikke altid ville som du ville have det til. Jeg nævner igen: mildhed og tålmodighed…

Det er også nede i det hus jeg har set dig være mest i dit es. Det var når du en varm sommerdag var iført beskidt undertrøje og sad på en lejet minilæsser – da var du godt nok glad. Faktisk så glad, så du blev nødt til at ringe til René, så han kunne komme og se det..

Men søde, jeg kan berolige dig med, at der nok også skal blive lejlighed til det ved det nye hus – der skal jo også laves have..

Noget af det første jeg faldt for ved dig var din humor – vi har det simpelthen så sjovt sammen. Der går næsten ikke en dag, hvor vi ikke griner. Sommetider er det dog kun dig der griner. Så plejer du at sige: ”Mette jeg griner ikke af dig – jeg griner med dig”. Men Chris – så dum er jeg ikke. Du kan ikke redde den…

Chris du er min elskede og min bedste ven. Du har før ment, at vi ikke var venner – vi var ”bare” kærester. Jeg ved ikke om vi er blevet venner i dag eller om vi ”bare” er gift?

Uanset hvad, så elsker jeg dig fordi du holder mig nede, når jeg er oppe – og fordi du holder mig oppe, når jeg er nede. Og det er meget mere værd, end alt mulig andet!

Chris – jeg elsker dig! Og jeg ved, at du også elsker mig.

Du siger godt nok, at følelser går tabt gennem dig. Det kan der være noget om.

Efter vores polterabend (som i øvrigt gerne vil takke for igen – det var en fantastisk dag) talte jeg om, at det var som om det netop på den dag gik op for mig at vi skulle giftes. Det, at så mange mennesker ville bruge så meget energi på at holde sådan en dag for os – bare fordi vi skulle giftes.

Jeg talte nok en del om det at skulle giftes, og på et tidspunkt ser du på mig og siger: ”Jeg synes nu ikke rigtig det gør den store forskel…”

Jeg elsker dig også fordi du er en helt fantastisk far, som finder på mange sjove ting at lave sammen med Josephine. Der er dog dage ind imellem, hvor det er fornemmelsen, at legen hedder ”alle mod mor”…

Eksempelvis når du lærer Josephine at drikke af mælkekartonen – så er jeg ikke så imponeret.

At du også har fået lært hende at bede om at få lov til at se Simpsons i fjernsynet må jeg vel bare lære at leve med…

Jeg vil ikke afslutte denne tale med at skåle – det gør vi så mange andre gange i løbet af dagen. Jeg vil i stedet afslutte med et citat. Jeg kan godt nok ikke lige huske hvem der har sagt det, men her kommer det:

”En ægtefælle, som ønsker et lykkeligt ægteskab, skal lære at holde sin mund lukket og sin tegnebog åben”.

Hvad mener I om den - er den for lang??

Håber I kan hjælpe mig, og vil komme med jeres mening om den.

Mette

[Louise.Eriksen 0]

Det er simeplthen en FANTASTISK tale!!

Den er sød, den er sjov, den er seriøs, og så er den klog! Den er gennemført! Den er ikke ét ord for lang!

Der er ikke mere at sige..

Forresten: Jeg ville nok ændre linien: ”En ægteMAND, som ønsker et lykkeligt ægteskab, skal lære at holde sin mund lukket og sin tegnebog åben”. Uanset om det er et korrekt citat eller ej ;)

Edited July 22, 2009 by Louise.Eriksen

[22januar 0]

Tusind tak for din kommentar - det lettede virkelig meget!!

Du har ret i, at jeg bør rette til "ægtemand" - det vil jeg gøre med det samme.

Tak for det!

Mette

[Camillasc 0]

Enig med Louise, rigtig god og velafbalanceret tale, denm kan du godt være bekendt, og den er slet ikke for lang.

Kan sige af erfaring ikke lige med taler men oplæg, at et oplæg som fylder 7 a4 sider på com cirka varer 15 min ved alm talehastighed

[Ibenkarl 0]

Jeg synes også, det er en rigtig fin tale (med samme begrundelser som de øvrige). Tror bestemt ikke, den er for lang. Sørg bare for at komme på talerækken rimelig tidligt, så er folk ikke nået at blive trætte af at høre på taler

Går selv og overvejer, om jeg skal holde tale. Jeg ved at min kommenden mand vil blive glad, men er bange for, jeg ikke rigtig kan gennemføre det. (Sad jo altså med tårer i øjnene, da jeg læste din tale... ).

Nå, men held og lykke med det hele. Kh Iben

[Guest barnholdt]

Tja, jeg har ikke så meget andet at sige, end en SUPER tale!