Giv så slip

[FrkK 0]

Jeg har det altså bedst med at vide hvad der skal ske, hvornår, hvordan, osv.

Så derfor er det lidt en udfordring at skulle afvente en PA, man ved kommer, men ikke aner hvornår kommer.

Og det plager mig, ikke mindst fordi jeg pludseligt kommer i tanke om at hvad nu hvis de bortfører mig på en kampdag? Hvad nu hvis de bortfører mig dagen før en kampdag? Jeg fungerer ikke så godt i kampweekender, fordi jeg har min fokus på, ja, kampen.

Og værre endnu, hvad nu hvis de bortfører wonderkæreste og mig samme dag, og det er en weekend hvor vi har min søn... har de monstro så huske at arrangere pasning til ham?

Nu er det sådan at jeg ved hvem der arrangerer wonderkærestes polterabend, eller, i det mindste ved jeg hvem der har taget initiativ til det - men jeg kan ikke beslutte mig for om jeg bare skal holde op med at tænke over det, og beslutte at selvfølgeligt har de tænkt på pasning af junior, eller om jeg skal være fuldkomment kontrolfreak, og sende en mail til wonderkærestes planlægningskomitee med mine bekymringer?!?

Ved jo godt hvad der er det rigtige at gøre... men altså... argh! Nogen der vil købe en kontrolfreak?

[Demant 0]

Er ked af at måtte sige det.....men du bliver nok bare nødt til at stole på, at Jeres venner/familie kan finde ud af det

Men jeg ville nok (hvis det var mig) sørge for at gentage mig selv op til flere gange, med de ting som jeg vil være 200% sikre på, at de forstår.

Eller bare gøre dem opmærksomme på, at de bare kan komme og spørge, hvis der er noget praktisk de er i tvivl om.

Træk vejret roligt - helt ned i maven - og tæl til 10! Det skal nok gå alt sammen

[Fru Vestergaard 1]

Hejsa,

jeg er selv typen, der gerne vil have kontrol over 99,99 af alt hvad der sker.

Livet har dog lært mig, at der sker ret mange ting, som vi må ingen måde kan have indflydelse på og som alligevel kommer til at have indflydelse på vores liv/hverdag......

Når man vælger at gifte sig - ja så forventer man jo på en eller anden måde, at ens venner/familie stabler en eller anden form for polterabend sammen. Man kan ihvertfald i flere tråde i dette forum læse om fortvivlede piger, som var bange for at de slet ingen polter fik(det får dog langt de fleste).

En polterabend bliver tilrettelagt, planlagt og betalt af vores venner og familie - med kærlighed og fordi de som regel slet ikke kan lade være.

Det mindste vi kan/bør gøre, er IKKE at blande os. Ikke at stille med krav, forventninger og forbud.

Du kan nok godt stole på at der bliver taget hensyn til jeres familiære situation. Om de også kan planlægge det efter kamp-sæsonen - det kan kun tiden vise.....

Håber du får lige den polterfest du ønsker dig!

KH

Connie

[Guest Vivian Schmücker]

Kan bare total relatere til alt det du føler... kender det desværre lidt for godt..... men kæmper imod med næb og kløer!!

[FrkK 0]

Kan bare total relatere til alt det du føler... kender det desværre lidt for godt..... men kæmper imod med næb og kløer!!

Åh - dejligt at jeg ikke er den eneste kontrol freak :D

Siger dagligt til mig selv at det kommer når det kommer og at de jo godt ved at jeg er mor og alting... det skal nok gå! Og hvis det ikke går, må jeg kvæle min kontrolfreak med en imaginær pude!

[Guest Soon2be..]

Var der nogen der kaldte?

Nå, ikke?

Nå, men jeg har ligeledes kontrol freak og lige præcis derfor har jeg frabedt mig at blive poltet, for jeg kan slet ikke overskue tanken. jeg har dog ligeledes være gift før og blevet poltet før og de var nu søde nok ved mig og gjorde ikke noget der gik ind over mine grænser. Men der er siden kommet nye veninder til og er derfor langt mere nervøs ved tanken. Så jeg håber lidt at hvis de alligevel vælger at polte mig, at så gør de det stadigvæk i min ånd.

Men da der er så mange forskellige veninder ( som i virkeligheden ikke kender hinanden) at de opgiver at arrangere én ;)