Om at melde fra til bryllup godt 3 uger før...

[karenv 0]

Godmorgen alle.

Jeg har nu moslet rundt herinde siden midten af januar og udbredt mig vidt og bredt om, hvad jeg nu synes om dette og hint og det er nu ganske underholdende.

Følgende indlæg kommer til at handle om, hvorfor man inviteres til en god venindes bryllup, siger ja til invitation med glæde - og nu - 3 uger før, melder fra.

Inden jeg nu fortæller, skal jeg understrege, at beslutningen er taget og at den ikke ændres. At nogle vil betragte mig som værende en dårlig veninde eller en egocentreret drage, er så for egen regning.

Jeg vælger alligevel at forklare, hvad og hvorfor.

Som de fleste af Jer ved, er jeg lærer. Normalt er jeg ikke mere engageret i mit job, andet end at venner og familie ALTID vil komme først, men....

I marts meldte jeg min 4. klasse til en store europæisk billedkonkurrence. Ungerne skulle male billeder med titlen "Mit hjem i Europa" og disse skulle så sendes til München, hvor byens indbyggere skulle udvælge en vinder fra de deltagende lande.

Konkurrencens hovedpræmie var, at den vindende elev og vedkommendes lærer skulle til en europæsik hovedstad i en uge med alt betalt.

I onsdags fik jeg at vide, at en af mine elever havde vundet hovedpræmien for Danmark!

Rejsen ligger fra 12. - 21 juni, i hvilken periode jeg også har (havde) en 70 års fødselsdag samt dette bryllup, som jeg havde glædet mig til at deltage i.

Jeg må nok forklare hvorfor, jeg har valgt at skrotte alle aftaler for at tage afsted.

For det første er det en kæmpestor præmie og en kæmpestor oplevelse, som venter dette barn.

For det andet er det vindende barn en flygtningepige fra Afghanistan, der har boet 2 år i Danmark.

For det tredje ville jeg aldrig tilgive mig selv at frarøve sådan en oplevelse for et barn.

Kunne en anden lærer tage med?

Måske, men jeg tager med. Det er min elev, mit projekt og mit ansvar.

Jeg meldte ungerne til - og nu fuldender vi sammen projektet.

Et eller andet sted betragter jeg mig selv som en dårlig veninde i og med jeg melder fra, men følelsen i maven fortæller mig noget andet. Bruden har ikke sagt noget negativt - tværtimod - hun sagde, hun godt kunne forstå mit valg.

Det til trods nager samvittigheden.

Det var det - jeg har nu sendt denne historie ud i universet, hvorfra jeg ved, at den vil blive modtaget i den ånd, den er givet.

Glædelig pinse til alle.

:hjerte: KarenV

[Guest Majer]

Kære Karen.

Allerførst :heppe: tilykke med førstepræmien.

Ja så til det mere alvorlige...............Gu' fanden skal du rejse med din elev. Ville det ikke være med en grim smag i munden, at melde sig til og ikke gennemfører rejsen????

En hver vil da kunne forstå at du derfor ikke kunne komme med til bryllup.

Til vores bryllup, var det tvivlsomt om min onkel og kone ville komme til vores bryllup. De havde ferie efter brylluppet og ville måske bestille en rejse. De havde fået indbydelsen længe før deres rejseplaner og det der pissede mig af, var at de ikke kunne tage en beslutning. Bryllup eller rejse, hvor svært kan det være!!!!!!!!!

De endte med at komme til vores bryllup.

Historien er en anden en din og kan derfor ikke sammenlignes og skal det heller ikke.

Nyd at du pludselig har fået en rejse og hyg dig med din elev.

Er det kun dig og hende eller er hendes familie også inviteret med?

Hvis ikke,må du så godt rejse med hende uden dem? Jeg mener med deres kultur osv.

Er der på forhånd nogle ting i skal opleve eller være med til, i forbindelse med konkurencen?

Hvilken storby skal i til?

En masse spørgsmål fra Majer, som er smadder nysgerrig.

[Guest Cillekat]

Sikke et dilemma.

Men for dit valg!

-Og til lykke i øvrigt!!

At du så kunne have været en af de frygtelige monsterveninder der sommetider skrives om med gråd i stemmen, sætter blot tingene i perspektiv. Vi kan alle have vore (gode) grunde til at handle som vi gør, og fravælge ting som ellers synes at være de vigtigeste i universet...

[Guest stineras]

Hej Karen,

Da jeg laeste dit indlaeg, fik jeg en klump i halsen og taarer i oejnene, og det er foerste gang det er sket i dette forum. Jeg selv ville have fuld forstaaelse for, hvorfor du skal vise en afghansk pige lidt af Europa. Hvor maa hendes foraeldre vaere stolte! Hvor skal I hen?

Venlig hilsen

Stine

[Guest JJ]

Hej Karen

Jeg synes selvfølgelig det er flot at din elev har vundet denne rejse, og det er en flot tanke at du VIL med hende.

MEN afhængig af hvor lang tid i forvejen du har vidst at din veninde skulle giftes, synes jeg ikke det er så smart det du gør.

Lad os antage at du i et år har vidst at din veninde ville gifte sig på denne dag.

Så melder du dine elever til en konkurrence hvor præmien udløses i den måned din veninde skal giftes.

Det må du da have set da du meldte jer til, og havde du slet ingen tanker om dette?

Og du skriver at du ikke vil sende en anden lærer med din elev da det er dig der har meldt hende til..

Nobel tanke men jeg synes ikke den holder.

Der er jo som regel et forholdsvist tæt samarbejde om sådan en klasse og der må være en lærer der er lige så tæt på dine unger som du er...

Ja, jeg får lidt svært ved at formulere mig nu, men hvis jeg var din veninde ville jeg godt nok være skuffet!

Du har valgt at sende din historie ud i universet og respekt for det.

Men jeg er så bare en af dem der ikke lige bifalder dit valg.

Mange tanker

JJ

[karenv 0]

Lad os antage at du i et år har vidst at din veninde ville gifte sig på denne dag.

Så melder du dine elever til en konkurrence hvor præmien udløses i den måned din veninde skal giftes.

Det må du da have set da du meldte jer til, og havde du slet ingen tanker om dette?

Og du skriver at du ikke vil sende en anden lærer med din elev da det er dig der har meldt hende til..

Nobel tanke men jeg synes ikke den holder.

Der er jo som regel et forholdsvist tæt samarbejde om sådan en klasse og der må være en lærer der er lige så tæt på dine unger som du er...

Tak for svarene og reponsen.

Rejsen er planlagt således, at vi først skal til præmieoverrækkelse i München og derefter deles ind i grupper med de andre europæiske vindere - der er en fra hvert land - og derfra finder vi så ud af, om vi skal til Rom, Paris, Wien eller Berlin.

Jeg er ganske klar over, at mit valg ikke bliver bifaldet af alle. I og for sig beder jeg nu heller ikke om den store forståelse - mit indlæg kan nærmest betragtes som et "set-fra-den-anden-side"-indlæg.

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi forestillet mig, at vi ville vinde den konkurrence - og datoerne for hvornår præmien skulle indløses havde jeg da ikke skænket en tanke. Det var en bro, som vi ville krydse, når vi kom til den.

At veninden skulle giftes den dag har jeg vidst i 3/4 år.

Det er dog nogle formildende omstændigheder omkring dette barn og at det netop er mig, der rejser med hende:

- der var meget tvivl, om faderen overhovedet ville lade hende rejse. Vi taler om en meget muslimsk familie fra det nordlige Afghanistan, som har boet i en lille landsby med stærk Talebanstyre og uden de mest elementære fornødenheder.

- hun er afghansk flygtning og faderen har forlangt, at det er en kvindelig lærer, som tager med.

- jeg er pigens klasselærer og billedkunstlærer og foruden håndarbejdslæreren (2. lekt./ugnlt., er jeg den eneste kvindelige lærer, klassen har. Det er mig, der har den daglige omgang med hende og det er mig, hun har tillid til.

Jeg kan sågu godt forstå en skuffelse og en vrede over min beslutning - ingen tvivl om det. I virkeligheden handler det jo om, at både bryllup og denne præmie er once-in-a-lifetime-oplevelser, blandt hvilke man må vælge.

Jeg vil gerne begge dele - og begge dele ligemeget.

Også dette indlæg er et valg, fordi emnet "at melde til og så melde fra" er et rødglødende herinde. Næsten alle har en historie at fortælle om, at nogle har meldt til og derefter meldt fra - men der har mig bekendt endnu ikke været indlæg fra personen, der reelt har meldt fra.

Ikke at det skal give større respekt eller større glorie-pudsning - men det er måske et element i enhver fest, som skal granskes. Når skuffelsen har lagt sig og bordplanen faldet på plads igen - er det tid at tænke over, om personen måske er lige så ked af det som en selv, men som har truffet et valg, - ikke fordi det ene var bedre end det andet, men fordi følelsen i maven var afgørende.

:hjerte: KarenV

PS - min mavefølelse er styrende her. Den gælder ikke nødvendigvis for rationelt tænkende mennesker, men for mig har den stor betydning. Alene grundlaget udfra hvilket et valg er truffet er af betydning for relationen mellem mennesker.

[Guest ninna]

Hej Karenv,

Jeg har selvfølgelig læst lidt med her..og vil egentlig bare spørge ; Hvad siger din veninde og hendes mand til afbuddet ?

[karenv 0]

Hej Karenv,

Jeg har selvfølgelig læst lidt med her..og vil egentlig bare spørge ; Hvad siger din veninde og hendes mand til afbuddet ?

Ikke andet, end at det kunne hun da godt forstå...

Tanker er jo toldfri i sådan en situation, så hvad hun tænker kan jeg kun forestille mig, og hvad jeg forestiller mig kan jo være nok så rigtigt som forkert...

- men lægger hun mig på is, er det okay. Det er en naturlig reaktion... - men jeg ved det ikke.

:hjerte: KarenV

[Guest JJ]

- men lægger hun mig på is, er det okay. Det er en naturlig reaktion... - men jeg ved det ikke.

:hjerte: KarenV

For mig at se lyder det som om at det ikke er en bedste veninde??

Jeg kan stadig ikke forstå dit valg (ikke at jeg skal det).

Og hvad jeg måske nok har sværest ved at forstå er hvordan du kunne melde jer til konkurrencen uden at have tjekket hvornår præmien blev udløst..

Men respekt for dit valg Karen, jeg håber din veninde er lige så forstående som de fleste af tøserne herinde ;)

JJ

[Guest kirsebaerlunden]

Hej!

Tillykke med præmien.........jeg kan godt forstå du gerne vil af sted og kan også forstå argumenterne i forbindelse med din elev.........men jeg er nu også enig med JJ.......at hvis du kan skrive det næsten bare er "ærgeligt, ærgeligt" hvis din veninde lægger dig på is........ja så er HUN enten en for dig ikke særlig betydningsfuld veninde eller også så er DU ikke hendes bedsteveninde!

Men ja respekt for dit valg...........jeg tror din veninde er skuffet, men vælger intet at sige for husfredens skyld! Men jeg føler nu alligevel med hende...........har selv oplevet situationen (dog med andet argument) og ja uanset hvor fornuftigt det hele virker så bliver man som modtageren af afbudet ENORMT skuffet over at præcis ens veninde melder pas!

Men ja god tur! Jeg ville bare sige at JJ ikke er helt alene om holdningen ;)

Anne

[Guest Jmuggi]

Sikken dog en redelighed...

Jeg er selv igang med at uddanne mig til lærer, og kan sagtens forstå dit valg.

Jeg må indrømme at jeg selv har meldt afbud til en venindes bryllup, og det har naget mig lige siden. Jeg ville nu ønske jeg kunne skrue tiden tilbage, og gøre det hele om.

Jeg sagde dengang nej tak, pga hendes familie.

Hun er lillesøster til min eks-kæreste gennem 2 ½ år. Det var simpelthen bare alt for mærkeligt for mig at tage med til den fest, når hele eks-svigerfamilien var til stede.

Det har altså ikke noget at gøre med at man ikke elsker og respekterer sin veninde at man siger nej tak. Dengang vidste jeg nok bare heller ikke hvor betydningsfuld sådan en dag egentlig er.. det er først nu, hvor jeg selv står for skud.

Men jeg vil også vende den om og sige, at hvis nogen melder afbud til vores bryllup, så er det da okay, selvom man vil være ked af det.

Selvom et bryllup er en stor ting, så er det jo altså ikke altid at alle andre kan se det fantastiske i det.

Alt i alt, så var din undskyldning ihvertfald bedre end min.. mit eneste håb er bare, at du ikke skal lide af dårlig samvittighed i flere år efter, ligesom jeg har gjort og stadig gør !

Det er iorden at melde afbud, men man skal bare have tænkt tingene rigtig godt igennem.

Og så til sidst : TILLYKKE MED PRÆMIEN, OG DIN DYGTIGE ELEV !

[Guest Jmuggi]

- men lægger hun mig på is, er det okay. Det er en naturlig reaktion... - men jeg ved det ikke.

Forøvrigt.. man kan da vende den om og sige, at hvis hun lægger dig på is, efter at du "kun" har meldt afbud til hendes bryllup, så er hun vel heller ikke selv en særlig god veninde.

Veninder skal da kunne forstå, respekterer og kunne tilgive hinanden..

[Guest Lillith]

Jeg må tage hatten af for dig Karen...

Som en med-lærer (eller ihvertfald lærer om 1 måned) så må jeg sige jeg ville have taget det samme valg lige i den situation, og så alligevel... så kom jeg til at sidde og tænke på de to meget meget nære veninder jeg har... jeg ville være knust over ikke at kunne være der til deres femtidige bryllupper... men også knust over at skuffe min elev.

Det er en svær situation... og som dig ville jeg lade følelsen i maven bestemme...

[Tyara 0]

Selvom jeg er lidt enig i hvad JJ siger, så vil jeg også vende den om og sige: Hvem bliver "frarøvet" mest? Den veninde, der ikke kan have dig (ud af mange) som gæst til sit bryllup, eller den elev der aldrig får chancen for noget lignende igen, og ikke ville have den samme oplevelse med en anden lærer?

Du kan jo trods alt se din veninde mange gange både før og efter brylluppet. Det andet er jo en helt unik situation.

Og selv om et bryllup er fantastisk, og skal være en særlig dag, så ER det jo altså kun éen dag ud af hele ens liv - hvorimod for din elev vil dette jo nok være hendes hidtil største oplevelse.

Så fuld for dig og dit valg! (Ikke som nogle af vores gæster der meldte afbud fordi de skulle til Samsø festival - som om den ikke kommer igen næste år!!! ;) )

[Guest ckr]

(Ikke som nogle af vores gæster der meldte afbud fordi de skulle til Samsø festival - som om den ikke kommer igen næste år!!!  )

Det var dog den fedeste bemærkning længe!!!

[Guest riksen]

Det har ikke været en let beslutning at tage, Karen!

Hatten af for dig, du har valgt at give din elev som kommer fra et sted i verden hvor kvinder helst ikke skal ses eller høres en oplvelse for livet. Og dig selv for den sags skyld. Håber at din veninde tilgiver dig dit valg Jeg ville som forældre til et barn i din klasse være glad for din beslutning om, at være med til at give lige netop denne pige med den "barske" bagrund denne store, store oplevelser som hun helt klart fortjener.

Sidste sommer sagde jeg selv, nej tak, til min fætters bryllup. For det første var det med meget kort varsel og for det andet lå det sådan, at det var den eneste mulighed for, at vi i vores familie kunne holde 1 uges ferie sammen. Det var så vores prioritet. Vi sendte en gave og lykkeønskninger.

Vi har selv fået afbud fra 2 par til vores bryllup, den ene pga. arbejde på Marys og Frederiks bryllup, fair nok - når man arbejder på en tv-station. og det andet pga. en længe aftalt week-end tur - også fair nok. Vi ville gerne have set dem på denne dag, men vores verden går altså ikke gået under af den grund - Heldigvis

Rikke

[snart_august 0]

Stor for dit valg.

Jeg kan da godt forstå, at du ikke lige har bidt mærke i, om datoen for præmien kunne kollidere med din venindes bryllup. Det er vel også først og fremmest for børnenes skyld, at du har tilmeldt dem.

Selvfølgelig er det din venindes store dag, og hun vil nok gerne dele den med alle dem hun holder af (det vil vi andre da i hvert fald). Men hvis jeg var hende, villle jeg have forståelse for dit afbud (håber jeg da). Vi er alle forskellige (heldigvis), men som en god veninde synes jeg også hun bør kunne se, at dette er en enestående chance for dig - og IKKE MINDST din elev.

[karenv 0]

Som en lille sløjfe at afrunde dette med:

Jeg har i aften modtaget en mail fra veninden med beskeden, at hun ville savne mig til sit bryllup, men at hun havde fuld forståelse for mit valg og ..

AT HUN HAVDE GJORT DET SAMME!

Om ikke andet kan jeg se, at mit indlæg har været oplæg til en sund debat, som jeg så afgjort synes er godt - generelt er jeg nok så meget lærer, at jeg mener, at de fleste ting kan tåle en debat.

Togbilletterne er bestilt og jeg har en lille 11-årig tulle i min klasse, som har tegnet kruseduller i sit kladdehæfte siden hun fik at vide, at hun gerne måtte rejse og at jeg tog med hende...

"Karen, hvornår vi tager afsted? 8 dage, 9 dage? Jeg skal have min stor søster Zia Gul, jeg skal ha' sin halskæde på og kjole. Karen, min pas? Har du ordnet? Hvornår vi skal med tog?"

Og jeg glæder mig ligeså meget...

KarenV

[p.nille 0]

Kære Karen!

Om jeg synes det ene eller det andet om din beslutning, synes jeg kan være sagen lige gyldigt!

Jeg tror at din veninde er oprigtig og det er dejlig med forstående veninder

Det rør mig dybt, når jeg læser, hvordan din elev glæder sig. Jeg håber at I får en rigtig dejlig tur, jeg er sikker på at I begge får en oplevelse for livet

Go' tur......

knus pernille

[Guest stineras]

Som en lille sløjfe at afrunde dette med:

Jeg har i aften modtaget en mail fra veninden med beskeden, at hun ville savne mig til sit bryllup, men at hun havde fuld forståelse for mit valg og ..

AT HUN HAVDE GJORT DET SAMME!

Om ikke andet kan jeg se, at mit indlæg har været oplæg til en sund debat, som jeg så afgjort synes er godt - generelt er jeg nok så meget lærer, at jeg mener, at de fleste ting kan tåle en debat.

Togbilletterne er bestilt og jeg har en lille 11-årig tulle i min klasse, som har tegnet kruseduller i sit kladdehæfte siden hun fik at vide, at hun gerne måtte rejse og at jeg tog med hende...

"Karen, hvornår vi tager afsted? 8 dage, 9 dage? Jeg skal have min stor søster Zia Gul, jeg skal ha' sin halskæde på og kjole. Karen, min pas? Har du ordnet? Hvornår vi skal med tog?"

Og jeg glæder mig ligeså meget...

KarenV

Hej Karen,

Og saa fik jeg lige en klump i halsen igen - det maa vaere en fantastisk tilfredsstillelse at goere saadan en pige glad. Fedt job du har ;)

[henneriette 0]

Hej,

Rigtig god tur især til pigen!!! Jeg håber, at hun (og du) får en oplevelse for livet!!!!

:hjerte: H.

[Henrijette 1]

Hej Karen

Ja, hip som hap hvad nogen synes.

Din veninde er ok med det- og pigen er overlykkelig, så alt er jo endt godt!!

Hav en kanon tur, og husk at fortælle os alt om den!!!

:mellow:

H taz