Laila

Min tale til Kenneth

11 indlæg i dette emne

Ja så fik jeg skrevet min tale til Kenneth, det tog et par timer.

Jeg ved ikke lige hvad der gik af mig - pludselig vidste jeg bare hvad jeg ville skrive også var det ellers om at få det skrevet ned.

Starten er noget jeg har "lånt" fra en anden(s) tale, og så er der det med Kære kenneth min mand - min elskede o.s.v.

Men det passer bare så godt om min holdning og følelser til ham.

Her er den så. Hår prøvet at få lidt sjov med i form af korte bemærkninger, med det er lidt svært.. Har i ros eller ris vil jeg meget gerne høre det.

Min takke tale…

Som de fleste jo nok ved, så begynder den menneskelige hjerne at fungere i samme øjeblik som man bliver født.

Og sjovt nok holder den op med fungere i samme øjeblik man rejser sig for at holde tale.

Derfor bliver det ikke uden en masse nervøsitet og måske endda lidt gråd at jeg nu rejser mig for at holde en lille tale… (så er i advaret…)

Nå men et sted skal jeg jo starte og det bliver så med en TAK til alle der er mødt op i dag for at fejre vores bryllup sammen med os. Jeg må nok også heller sige TAK til alle dem der har kunne holde ud og høre på alt mit bryllups snak i efterhånden temmelig lang tid nu.

Kenneth friede jo til mig i 2001 og lige siden har jeg faktisk haft bryllup på hjernen… og har det stadig… Jeg har brugt uendelig mange timer foran computeren og på diverse bryllups hjemmesider, for at få en masse inspiration. Man bliver hurtig afhængig af det, så til de som ikke er gift endnu – glæd jer og pas på – det er vane dannende.

Men uanset hvad så skal i alle i hvert fald have en stor TAK fra mig og jeg håber at vi får nogle hyggelige timer sammen…..

…

Til dig, Irma vil jeg også sige lidt…

Jeg vil starte med at sige TAK fordi at jeg fik lov til at bo ude hos dig i de første mange måneder.

Jeg er også rigtig glad for at både du, Ulla og Jørgen har taget så godt imod mig.

Jeg har følt mig velkommen siden den første dag jeg mødte dig - hvilket var en tidlig søndag morgen hvor vi var kommet hjem fra byen ved ennnn…. - Ja det er jo ved at være længe siden - men jeg tror det var ved 8 –9 tiden, du var i hvert fald stået op og du lavede så morgenmad til os.

Jeg husker tydeligt den morgen og hvad jeg tænkte - også selvom at jeg nok stadig var lidt beruset.

Men jeg husker altså tydeligt mens jeg sad der midt i rundstykkerne og morgenkaffen, at jeg var noget så pinlig over situationen, det er jo ikke lige så smart at når man første gang møder svigermor at man så har en lille fjer på - gad vide hvad hun ikke tænker om mig..

Noget andet jeg husker fra den morgen, var den ost der blev sat på bordet… Hold da op hvor var den stærk og det skal så siges at lugten var altså også derefter. Egentlig er det en lille ubetydelig ting, også alligevel ikke, for hver gang der bliver sat ost på det lille runde bord hjemme ved dig så tænker jeg tilbage på den søndag morgen hvor vi mødtes første gang..

Det var så vores første møde - lidt utraditionel måske, men hvorfor skal det også altid være det samme?…

Jeg kunne nævne mange ting som jeg gerne ville takke dig for, men da vi også gerne skulle nyde lidt af festen frem for en lang tale, vil jeg bare sige TAK FOR ALT Irma…..

….

Puha, så lang så godt, det går da ellers meget godt, men jeg skal lige have lidt at drikke… (skål)

Så kan jeg vist godt klare det sidste… tror jeg……

Kære Mor og far…. Så er det jo i dag at jeres eneste lille datter ”endelig” blev gift, og i ved jo nok begge, at det er min lille pige drøm der er gået i opfyldelse.

Jeres lille pige er nu blevet voksen og i har begge givet mig væk til den mest vidunderlige mand i verden - se det kan i godt være stolte af…

I skal også have en stor TAK fordi i har taget imod Kenneth med åbne arme. Også TAK til Ole, Claus og Søren fordi at i har taget godt imod Kenneth.

Nu kan man jo ikke undgå at komme igennem livet uden knubs… - sku der være nogen her, det er lykkedes for så vil jeg da godt have opskriften… -

Men mor og far - TAK for alt den hjælp jeg igennem tiden har fået af jer, det er altid rart at i er der for mig..

Den første gang i hørte om Kenneth var en sommeraften hvor jeg kom ud og besøgte jer.

I stod nede bagerst i haven og var ved at fjerne fliser fra firmabilen - ja de står der faktisk endnu, troede egentlig at de skulle ligges men de pynter da også meget godt dernede..

Hver gang jeg går dernede bagerst i haven - hvor fliserne jo stadig står - tænker jeg tit på den aften hvor jeg kom hjem og fortalte at jeg havde altså fået kæreste…

Jeg husker også den dag da i mødte Kenneth for første gang - men det gør i jo nok også selv, da i jo syntes det var lidt komisk at køre SÅ langt for at vise ens kæreste frem, også var vi der ikke i andet end et par timer..

I var jo i sommerhus oppe i Fjellerup, men jeg havde bare sat mig i hovedet at NU skulle Kenneth bare vises frem og at vi skulle køre når han kom hjem fra arbejde… og det gjorde vi så…. Vi kom…. I så… og så vi kørte igen…

Som sagt så skal vi jo også andet end bare at høre på tale hele aftenen, så derfor vil jeg simpelthen bare sige 1000 TAK FOR ALT til jer…..

…..

Og så til rosinen i pølse enden.. nemlig DIG Kenneth.

Ja du slipper ikke, men jeg skal prøve at gøre det kort…

Så gjorde vi det sku og vi sagde oveni købet JA… - det er ikk så ringe endda….

Nå men vi har jo kendt hinanden i 5 år nu, og det har været nogle rigtig gode 5 år, med det er da fordi de er tilbragt sammen med dig…

Vi har hus - fed lille bil - to små hunde, også er der jo vores have, som vi begge jo nok er lidt stolte af…..

Jeg har tegnet mange skitser over hvordan haven skulle se ud og takket være DIG, har vi sammen kunne få det udført det til virkelighed og resultatet er da også blevet meget godt…

Jeg er stolt af DIG Kenneth, der er ikke den ting du ikke kan - lige meget hvad så kan du det bare…

Desværre nåede jeg aldrig at møde din far - men udfra hvad du har fortalt om ham, var han også en der kunne mange ting, og derfor er jeg også overbevist om at jeg hver eneste dag ser lidt af din far i dig…

Kære Kenneth. Min mand. Min elskede. Mit sovedyr og til tider, hvad angår TV, mit største irritations moment….

Mit hjerte er fyldt til randen med din kærlighed og til min store glæde øser du stadig kys og kærtegn i det.

I en lind strøm flyder din hengivenhed til mig og jeg kan ikke undgå at tænke at mellem alle de tåre jeg har grædt i mit liv, må jeg alligevel have gjort et eller andet rigtigt for at fortjene så vidunderlig en mand som dig…

Om jeg så sagde, jeg elsker dig fra nu af og til verdens ende, ville jeg aldrig få det fortalt nok gange…

Din kærlighed til mig får min verden til at dreje rundt - får stjernerne til at blinke - og får mit hjerte til at banke…

Min kærlighed til dig er uden sammenligning og hvert minut jeg er hos dig er som at falde i en stor kasse fyldt med chokolade, der ikke feder og som man bare kan spise løs af og aldrig blive mæt..

Du snorker - du prutter - du fylder i sengen - og du er lidt for meget glad for at se TV..

Men…. Du elsker MIG - betingelsesløst og uendelig smukt…

Du har båret mig frem når jeg ikke har kunnet gå og du har tørret mine tåre når jeg har grædt et hav. Du har skænket mig en livsglæde uden lige og et liv fyldt med lykke og kærlighed. Men det største gave af dem alle er… Dit hjerte - jeg lover at passe godt på det - ære og pleje det HVER ENESTE dag i resten af mit liv…

Jeg vil slutte af med at læse teksten op fra en sang som betyder meget for Kenneth og jeg.

En sang som vi med glæde høre og som har mange minder bag sig.

Sangen hedder ”Your love is my love” og det er Whitney Houston der oprindelig synger den.

Jeg har fået oversat teksten så i bedre kan forstå meningen med hvad der bliver sunget og meningen med min kærlighed til Kenneth…

Din kærlighed er min kærlighed….

Hvis verden går under i morgen

Og jeg står på første række

Og hvis Gud han spørger, hvad jeg har gjort med mit liv

Vil jeg bare sige – jeg har tilbragt det med dig.

Hvis jeg vågner op i 3 verdenskrig

Ser jeg ødelæggelse og fattigdom

Og føler at jeg har lyst til at vende hjem

Er det helt okay - hvis du kommer med mig.

FOR din kærlighed er min kærlighed

Og min kærlighed er din kærlighed

Det vil tage en uendelighed at skille os ad

Og selv ikke kæderne fra amistad vil kunne holde os.

Hvis jeg mister min berømmelse og rigdom

Og jeg vandre hjemløs omkring i gaderne

Og jeg sover på nærmeste busstation

Er det okay - hvis du sover med mig.

Som årene passére forbi os

Forbliver vi unge i hinandens øjne

Og lige meget hvor gamle vi bliver

Så er det okay - så længe jeg har dig.

Hvis jeg skulle dø på denne dag

Så græd ikke, for på jorden er det ikke meningen at i skulle være

Og lige meget hvad folk siger

Så vil jeg vente på dig efter verdens undergang

FOR din kærlighed er min kærlighed

Og min kærlighed er din kærlighed

Det vil tage en uendelighed at skille os ad

Og selv ikke kæderne fra amistad vil kunne holde os.

Redigeret af Laila
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Laila

Jeg kan godt mærke, at det kom lige fra hjertet. Dejligt at høre, at I virker lige forelsket efter 5 år.

Jeg må indrømme, at tårene stod mig i øjnene, da jeg læste flg.: "Kære Mor og far…. Så er det jo i dag at jeres eneste lille datter ”endelig” blev gift, og i ved jo nok begge, at det er min lille pige drøm der er gået i opfyldelse."

Det er måske et mærkelig sted at give sig til at tude, men min lille pige drøm er også ved at gå i opfyldelse, og jeg havde ellers affundet mig med at det sandsynligvis aldrig ville ske, og hvem kender bedre til ens små pige drømme end ens egen forældre...?

Jeg tudede også lidt, da jeg læste sangen, for jeg har hørt den masser af gange, men jeg har aldrig rigtig HØRT den...hvis du forstår hvad jeg mener....?!

Mange tak fordi vi måtte "lytte" med.

:thanks: fra Christina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Enormt god tale :mellow:

Måske du skulle sløjfe "kort tale" i starten - for det er den jo ikke :-)

Der er både sjove kommentarer - jeg trak da på smilebåndet flere steder - og hatten af for dig, hvis du holder øjnene tørre, når du kommer til "Kære Kenneth"-delen - intet mindre end smukt!!!!

Go for it!

KH Louise

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Vildt flot tale!!! :thanks:

Den er meget fint delt op i emner og slutter med det vigtigste. Jeg ville måske holde mig mere til at tale til Morten frem for gæsterne, men det er jo en smagssag. Men meget flot.

Hvor sjovt du skriver med My Love is your love...Det er nemlig også "vores" sang :heppe:

Så den bruger jeg nok også - har allerede skrevet den ned som et stikord.

Jeg synes kun du skal være stolt af din tale, og jeg elsker at du bruger lidt sjove vendinger også.

Mange roser fra

Camilla

:bamsekram:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Åhh hvor er jeg glad for at i syntes at den er god nok. Jeg fik da også helt tåre i øjnene da jeg læste hvordan i havde opfattet talen...

Jeg HÅBER bare at jeg kan gennemføre det - har let til tåre og blir let rørt.

Men jeg har tænkt på, at hvis jeg nu læser den igennem igen og igen så kan det være at at jeg bedre kan klare det.

Laila

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Snøf.. snøf .... den trækker tårer, men det er af den gode slags :thanks:

Du får virkelig mange ting med og når vidt omkring..... men jeg syntes overhoved ikke det er for meget !!

Er sikker på det ikke kun er de nævnte personer, der til festen mærker tårerne på deres kinder ;)

Tak fordi jeg måtte læse med

Hilsen Britt

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Laila...

VRÆL...!!!!!!!! Sender du lige en HEL kasse lometørklæder????????? Kniber jeg mine øjne sammen vil der komme en mindre flod ned af mine kinder, virkelig smuk tale, sidder stadig og snøfter ind af jeg har stor :thanks: for din tale til Kenneth - Irma og ikke mindst dine forældre, har lidt på fornemmelsen at der bliver dømt tude-gilde :) men respekt for det... Glæder mig til at høre Kenneth´s - Irma´s og dine forældres reaktion op din tale------ SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ

GO GIRL!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Knuz tina (sidder stadig med våde øjne) tihi............

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer