veninde

tale til bedste veninden

9 indlæg i dette emne

Hej alle herinde.

Er der nogen der gider læse min tale igennem, og komme med deres mening. Første gang jeg skal holde tale. Vil rigtig gerne holde en tale til min venindes bryllup- men er i tvivl om hvordan en tale kan/skal være. det er første gang jeg skal prøve det.

KH veninden :ilovebryllupsklar:

Kære Pia og Lasse , kære brudepar.

Jeg vil starte med at ønske jer et STORT tillykke med brylluppet i dag. Jeg ved I har glædet jer og set frem til denne dag, og det vil jeg sige jer at Erik og jeg også har. Tak fordi vi må være med til at dele dagen med jer.

Se da Lasse havde friet til Pia, så viste Pia mig billedet af deres nyforlovede fingre- og straks fór bryllupsfeberen op i mig, og jeg foreslog at de kunne bruge det billedet til en indbydelse. Og se det skal man passe på med, for straks blev jeg udnævnt som bryllups planlægger af jer, det var nok mest for drille mig – og jeg må da også sige at den rolle har jeg ikke helt kunnet leve op til. Men jeg håber at jeg med min tale i aften, kan gøre det lidt godt igen. ;0)

Pia, vi to mødtes på sygeplejekollegiet - vi skulle begge starte på sygeplejeskolen og var lige flyttet til Svendborg. Vores venskab startede med at jeg bankede på din dør og spurgte om vi skulle følges over på skolen, lige siden har vi fulgtes rigtig meget på hinandens vej til stor glæde for os begge tror jeg. Hvis der er nogen som kan drøfte hele verdenssituationen og enes om tingene- så er det os. Det er dejligt med en veninde som man har så meget tilfælles med, man kan stole på og altid regne med.

Du er omsorgsfuld, betænksom, kærlig, smilende. Du er generelt bare en dejlig pige at være sammen med- og jeg vil gerne takke dig for vores venskab, som jeg sætter meget pris på.

Vi har oplevet rigtig mange sjove og dejlige ting sammen, først og fremmest under vores tid på sygeplejekollegiet hvor vi handlede sammen, lavede mad sammen og læste lektier sammen. Det sjove var ikke lektielæsningen, men derimod da du introducerede mig for at drikke Martini. Vi havde en sjov tid på kollegiet. Efter vi er blevet uddannet er der sket meget i begge vores liv. Jeg fik en dreng som du står fadder til- og sammen var vi på campingtur da han var ½ år. Det var en dejlig ferie, som vi tit mindes og snakker om.

Erik var på marken og havde ikke tid til ferie på det tidspunkt, så vi blev enig om at så tog vi bare selv afsted. Handlekraftige kvinder.

Sådan er det jo med landmandslivet- der er altid travlt, og det er du i dag også blevet klar over. Jeg må sige, at jeg ALDRIG havde troet at du skulle blive landmandskone- men efter dit første møde med Lasse var jeg godt klar over at det ville blive din fremtid. Du var forelsket til op over begge ører, og du fortalte mig livligt om hele landmandslivet og den daglige gang i landbruget hvor du aktivt deltog og lyttede. Se Pia, det gjorde jeg jo også som nyforelsket- så da har jeg fået alt at vide om traktorer, motorer, afgrøder og køer. Så jeg grinede himmelhøjt da du en dag fortalte mig om hvor fantastisk en landmand Lasse var, for han drev jo økologisk landbrug – noget der lige faldt i din smag. Og ovenikøbet tænkte han også meget på dyrevelfærd, for køerne fik Helse. Senere er du så blevet klogere på det, og ved det ikke var helse de fik, men helsæd... (en foder afgrøde)

Men Pia trods det, så er jeg sikker på at Lasse ikke vil have noget imod hvis du tilbyder køerne helse.

For Lasse du er herlig, du har begge ben plantet solidt i jorden. Og din humor går fuldstændig i takt med Pias. Det er skønt når man er hjemme hos jer og man mærker den lune der er imellem jer. Der er ikke langt fra sure miner til smil og latter. I har en helt speciel kemi.

Vi kom måske lidt skæv ind på hinanden, da du mente at jeg havde dårlig indflydelse på Pia. Siden tror jeg dog det har været helt okay. Det er jo sådan at Piaog mig tit tager en tøsetur, og en dag gik turen til Odense.Den tur har vi siden snakket meget om.

Det var nemlig sådan at da jeg hentede Pia studsede jeg over at hun brokkede sig voldsom over en parfume Lasse havde på. Og i Odense svang humøret noget, og maden var der også noget i vejen med. Alle tegn var der simpelthen, så jeg sagde ”Pia, er du sikker på du ikke er gravid?” Nej sagde du Pia, men jeg fik dig overtalt til at køre ind på apoteket og hente en graviditets test- at de så kun havde en pakke med 2 må have været skæbnen. For det gik ikke værre end bedre, at jeg egentlig også gik og var træt hele tiden- så i sjov sagde jeg, at jeg jo kunne tage den anden test. Det blev aftalen, og vi sad så hver på vores toilet hjemme hos mig- og du sagde ”jeg skriger hvis den er positiv” og i det samme jeg hørte dit skrig så jeg, at min test også var positiv. Den aften kunne vi begge meddele Erik og Lasse at de skulle være far, og i dag har vi begge en dejlig lille prinsesse.

Så Lasse du var ikke helt tilfreds med min indflydelse den dag, da I ikke havde kendt hinanden så længe på det tidspunkt, men det er jo da dig selv du kan takke for det. Og jeg ved Marie er jeres et og alt, og jeg vil slutte af med at ønske jer alle tre en lys og lykkelig fremtid sammen.

Inden i alle bedes rejse jer vil jeg gerne afslutte med et lille digt af Henning Øhrnstedt.

Det skønneste på jorden er ægte kærlighed at eje,

at give og selv modtage kan lette livets veje.

På kærlighedens fundament I skal jer fremtid bygge,

så vil selv hårde dage få et solskinsstrejf af lykke.

Vil I alle rejse jer og udbringe et leve for brudeparret, de længe leve... Hurra hurra Hurra.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Rigtig rigtig god tale!

Sidder og får tårer i øjnene over i testede positiv samtidigt - hvor er det en fed detalje!!

Fedt at du også husker at snakke lidt til Lasse - selvom man mest kender den ene, så er det jo deres BEGGE dag man fejrer.

Hilsen

Pia - der prøver at blive gravid..!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tusind tusind tak for jeres tilbage meldinger- og at de så er positive er endnu mere :ilovebryllupsklar: super!!! Nu kan jeg næsten ikke vente til min venindes bryllup, så håber jeg at jeg samler mod og får det gjort. De skal først giftes i August, så jeg har lavet den tidlig -så jeg kan øve den lidt. Mange tak endnu engang . Kærlig Hilsen Fra mig . Og et stort tillykke til jer der har den store dag i vente. Jeg havde min for 5 år siden<3 det er en stor dag. Glæd jer:0)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites
Tusind tusind tak for jeres tilbage meldinger- og at de så er positive er endnu mere :ilovebryllupsklar: super!!! Nu kan jeg næsten ikke vente til min venindes bryllup, så håber jeg at jeg samler mod og får det gjort. De skal først giftes i August, så jeg har lavet den tidlig -så jeg kan øve den lidt. Mange tak endnu engang . Kærlig Hilsen Fra mig . Og et stort tillykke til jer der har den store dag i vente. Jeg havde min for 5 år siden<3 det er en stor dag. Glæd jer:0)

Når det er første gang du prøver det er det en god ide at du har et egentligt manuskript som det du har lavet og bliver fortrolig med det (dvs. mere eller mindre kan udenad). Så har du noget at støtte dig til på dagen. På selve dagen må du nemlig påregne at du ikke følger manuskriptet slavisk. Der vil det måske være en meget god ide at du bare har en disposition over de punkter du nævner som du så kan kigge ned i mens der skåles ind imellem (Du har jo sådan set punkterne i form af afsnittene).

Det er nok afhængigt fra person til person hvad der er bedst for jo der er da nogle har det bedst med at læse op fremfor at tale naturligt ud fra en disposition og et øvet manuskript. Gør man det er det en god ide at variere stemmelejet.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer