At sige fra

[tiggi 9]

Hej

Hvordan lære man at sige fra?

Er min kæreste rigtig dårlig til, og irriterer mig virkelig.

Min kæreste er hjemme hos sin familie den her weekend, fordi at de skulle til en begravelse, og er jo også fint nok. Han fortæller mig så at hans mor prøver at overtale ham til komme tilbage næste weekend, men han fortæller mig at han egentlig ikke gider, (b.la. pga. transport på 3-4 timer hver vej), og at han ikke har fri på helligdagene, så ville kun være weekenden alligevel.

Desværre bliver min svigermor ved med at prøve at få ham til at komme igen næste weekend, og hun har nu fået ham lokket til at blive ved i går at tale om at han måske kunne få en bil med hjem, men i dag så kommer hendes krav for at han får den med, at han kommer tilbage næste weekend med den, og dermed besøger dem igen.

Så nu lykkedes det hende at få ham overtalt til at komme tilbage næste weekend, selvom han stadig siger at han egentlig ikke gider.

Hvordan fanden kan han lære at sige fra?

Jeg tager ned til min familie onsdag, og ville da gerne ha' ham med, men fordi at han ikke har fri bliver det desværre ikke relevant, men ku' godt forestille mig at min svigermor bliver ved med at presse ham for at han skal tage tidligere herfra, så han kan komme ned til dem igen allerede onsdag. (vi er studerende så er "kun" projektarbejde, der gør at han ikke kan tage afsted, og hans gruppe holder normalt ikke ferie)

Irritere mig bare at hun ikke kan forstå når han siger nej, og at hun så bliver ved med at prøve fordi at hun jo ved at det virker og at han så ikke kan sige fra overfor hende.

Ihh.......Er nok mest bare brok, men hvad kan man lige gøre ved det?

[diskobil 357]

Jeg tror desværre at det er en "kønssygdom" helt på linie med den evne det modsatte køn har til at tale meget. Jeg tror faktisk de kvindelige gener er bedre til at sige fra og være kritiske end mine medfæller, hvor vi nok er en del der godt kan lide ordsproget "de får ret - jeg får fred"

[tiggi 9]

Godt være.

Men alligevel, er da irriterende at hans mor ikke kan forstå det når han siger nej, og hun så bliver ved.

Hvis han nu bare lykkedes at sætte sig igennem overfor sin mor bare en gang, og holde fast på sin mening, så ville hun nok prøve mindre. Hun bliver jo bare ved nu fordi at hun ved at det virker.

[Pumpkins 24]

Kender det kun alt for godt fra mig selv - Har altid været meget dårlig til at sige fra, og har ofte havnet med opgaver og tjenester jeg ikke har haft tid eller lyst til.. Min kæreste er meget bedre til at sige fra, og jeg har lært meget af ham.. Det handler om øvelse, øvelse, øvelse.. Det handler også meget om at forstå, at man ikke er egoist, bare fordi man siger "jeg har desværre ikke tid" eller på anden måde at sige fra..

Prøv at lade ham fostå, at der ikke er nogle der synes han er selvoptaget fordi han siger nej, og opforder ham til at sige mere fra i hverdagen - men små skridt. Hvis han ikke får nok byttepenge tilbage, så må han tilbage i butikken. Hvis der er nogen der springer over i køen, så må han sige, at det ikke er okay osv. Har han ikke tid, har han ikke tid og har han ikke lyst, jamen så har han ikke lyst - sådan er det.. Det tager tid desværre, og Rom blev ikke bygget på en dag!

Det blev vist en hel roman, men håber du kan bruge det

[tiggi 9]

Ja må virkelig få ham til at prøve.

Har også gået og været halvsur på ham de sidste par dage pga. det, så håber da også at det får ham til at sige mere fra.

[Meggers 55]

Uha, jeg kan også have svært ved at sige fra nogle gange

Jeg tænker, at grunden til at han ikke kan sige fra er, at han er bange for at gøre nogen kede af det eller sure (sådan har jeg det i hvert fald selv).

Så hvis du på en pæn, ærlig og kærlig måde forklarer ham, at det generer dig, at han ikke kan sige fra (ikke mindst fordi det jo nogle gange går ud over dig, såsom nu, hvor du gerne ville have haft ham med ned til din familie!) så kan du være "heldig" at han på et tidspunkt forstår, at han ikke kan stille alle tilfredse = han kan lige så godt gøre det, han selv helst vil.

En anden tilgang er at skubbe lidt til, at det ikke er særlig mandigt at lade sig "styre" af sin moooooar. Den kan absolut give bagslag, men nogle gange synes jeg altså at mænd kan ændre ret meget, hvis de får færten af at de på den måde kan fremstå mere maskuline

Og så noget lidt mere provokerende: Er du HELT sikker på, at det er fordi, han ikke kan sige fra? Ud fra hvad du skriver, er der jo faktisk også den mulighed, at han faktisk hellere vil besøge sin egen familie end svigerfamilien (uden at der er noget forkert i det), men at han bare ikke kan få sig til at sige det til dig?

Nå, jeg ævler vist nu, men måske har jeg sagt noget brugbart et sted (man har da lov at håbe )

[Pehrson 31]

Kan godt forstår du gerne vil have ham med hjem til dine forældre, men tænker lidt, at han måske godt kan føle sig som " en lus mellem to negle". Dig på den ene side og sin mor på den anden. Manden kan jo kun være et sted af gangen og en dag er han "vosket" fra sin mor og du har ham helt for dig selv.

Håber du forstår hvad jeg mener...