kirke

[Guest Linette160711]

Godt I har skiftet kirken.

Det hører ingen steder hjemme at forbyde børn i kirken. Sikken en klaphat han er, den præst

[Rosen 11]

Selfølgelig er det uacceptabelt at præsten forbyder brudeparret at tage deres barn med i kirken...

Alle er velkomne i kirken.

Når det er sagt- med al respekt og det vil andre sikkert have svært ved at begribe og være enig med mig i- så er man altså for det meste bedst tjent uden småbørn i kirken til bryllupper og begravelser.

Med al respekt- har jeg sunget til så mange bryllupper igennem de sidste 10 år, hvor man ikke har kunnet høre præsten for børnevræl, og ikke kunnet fokusere på brudeparret fordi der løber et par unger rundt oppe omkring alteret, som i øvrigt snakker højt under hele handlingen.

Dette inkluderer også brudeparret, som selv har haft svært ved at nyde øjeblikket og højtideligheden i det.

Jeg har sågar prøvet at være i kirke hvor brudeparrets søn begyndte at kaste sit legetøj efter mig mens jeg sang solo for dem - formentlig fordi han ikke kunne forstå hvad der skete og hvorfor han ikke fik brudeparrets udelte opmærksomhed (håber ikke det var fordi han syntes det lød grimt men man ved jo aldrig )

Til samme bryllup råbte drengen højt NEJNEJNEJNEJ da brudeparret skulle sige ja til hinanden.

Det lyder måske sødt, men det var det altså ikke i situationen.

Og så går der altså noget af glansen synes jeg. Selvom brudeparret ikke selv opdager det eller synes det generer, sidder de fleste gæsterne normalt enten og vender det hvide ude af øjnene eller hvisker halvirriteret at de ikke kan høre hvad præsten siger.

Det er børnenes dag alle andre dage. Og jeg siger ikke at det er alle børn, der opfører sig sådan. Men jeg kan godt forstå at de gør- det er ikke hver dag de er i kirke og det er ikke hver dag at de oplever en så anderledes situation- SELVFØLGELIG vil de reagere på det.

Jeg forstår 100 % at folk gerne vil have deres børn med. Men man skal være opmærksom på at man så - i hvert fald for de helt smås vedkommende - hverken gør det for børnenes, præstens eller gæsternes skyld.

Man gør det for sin egen. Spørgsmålet er så om man gør sig selv en bjørnetjeneste.

Måske er det også disse erfaringer præsten har gjort sig- og som han så ikke lige har fået serveret så følsomt.

Dog mener jeg det i sidste ende bør være brudeparrets beslutning om der skal børn med til deres bryllup eller ej.

Håber det ikke støder nogen

[MarieA 15]

Selfølgelig er det uacceptabelt at præsten forbyder brudeparret at tage deres barn med i kirken...

Alle er velkomne i kirken.

Når det er sagt- med al respekt og det vil andre sikkert have svært ved at begribe og være enig med mig i- så er man altså for det meste bedst tjent uden småbørn i kirken til bryllupper og begravelser.

Med al respekt- har jeg sunget til så mange bryllupper igennem de sidste 10 år, hvor man ikke har kunnet høre præsten for børnevræl, og ikke kunnet fokusere på brudeparret fordi der løber et par unger rundt oppe omkring alteret, som i øvrigt snakker højt under hele handlingen.

Dette inkluderer også brudeparret, som selv har haft svært ved at nyde øjeblikket og højtideligheden i det.

Jeg har sågar prøvet at være i kirke hvor brudeparrets søn begyndte at kaste sit legetøj efter mig mens jeg sang solo for dem - formentlig fordi han ikke kunne forstå hvad der skete og hvorfor han ikke fik brudeparrets udelte opmærksomhed (håber ikke det var fordi han syntes det lød grimt men man ved jo aldrig )

Til samme bryllup råbte drengen højt NEJNEJNEJNEJ da brudeparret skulle sige ja til hinanden.

Det lyder måske sødt, men det var det altså ikke i situationen.

Og så går der altså noget af glansen synes jeg. Selvom brudeparret ikke selv opdager det eller synes det generer, sidder de fleste gæsterne normalt enten og vender det hvide ude af øjnene eller hvisker halvirriteret at de ikke kan høre hvad præsten siger.

Det er børnenes dag alle andre dage. Og jeg siger ikke at det er alle børn, der opfører sig sådan. Men jeg kan godt forstå at de gør- det er ikke hver dag de er i kirke og det er ikke hver dag at de oplever en så anderledes situation- SELVFØLGELIG vil de reagere på det.

Jeg forstår 100 % at folk gerne vil have deres børn med. Men man skal være opmærksom på at man så - i hvert fald for de helt smås vedkommende - hverken gør det for børnenes, præstens eller gæsternes skyld.

Man gør det for sin egen. Spørgsmålet er så om man gør sig selv en bjørnetjeneste.

Måske er det også disse erfaringer præsten har gjort sig- og som han så ikke lige har fået serveret så følsomt.

Dog mener jeg det i sidste ende bør være brudeparrets beslutning om der skal børn med til deres bryllup eller ej.

Håber det ikke støder nogen

Jeg er sådan set fuldstændig enig med dig -har selv sunget i kirke i 12 år, så har samme bevæggrund og erfaringer :D) Derfor har min mand og jeg faktisk også valgt at frabede os børn i kirken. Ceremonien betyder meget for mig, og selvom man måske er alt for optaget af alt muligt andet på selve dagen, har jeg bare behov for at vide på forhånd, at den ikke bliver forstyrret af vræl, legetøj eller bare generel uro (det skal lige nævnes, at alle de 17 børn i vores omgangskreds er blebørn - det ville have været noget helt andet, hvis det var større børn). Jeg ved, at mange andre har det på en helt anden måde, og det har jeg også stor respekt for. Men lige på det her punkt er det bare vigtigt for mig. Det er jo ikke noget, jeg kan forbyde decideret, og skulle der sidde et barn, ødelægger det jo nok ikke min dag - men det er bare en henstilling til vores gæster.

Det er dog VORES beslutning og ikke vores præst. Og det der støder mig enormt meget i lige den her sag er, at det er præsten, som forbyder børn. Det er simpelthen ikke i orden, og det er slet ikke noget, en præst skal blande sig i. jeg mener, at man kan henstille til, at forældrene tager sig mest muligt af deres børn, så man undgår al for megen postyr.

[Rosen 11]

Selfølgelig er det uacceptabelt at præsten forbyder brudeparret at tage deres barn med i kirken...

Alle er velkomne i kirken.

Når det er sagt- med al respekt og det vil andre sikkert have svært ved at begribe og være enig med mig i- så er man altså for det meste bedst tjent uden småbørn i kirken til bryllupper og begravelser.

Med al respekt- har jeg sunget til så mange bryllupper igennem de sidste 10 år, hvor man ikke har kunnet høre præsten for børnevræl, og ikke kunnet fokusere på brudeparret fordi der løber et par unger rundt oppe omkring alteret, som i øvrigt snakker højt under hele handlingen.

Dette inkluderer også brudeparret, som selv har haft svært ved at nyde øjeblikket og højtideligheden i det.

Jeg har sågar prøvet at være i kirke hvor brudeparrets søn begyndte at kaste sit legetøj efter mig mens jeg sang solo for dem - formentlig fordi han ikke kunne forstå hvad der skete og hvorfor han ikke fik brudeparrets udelte opmærksomhed (håber ikke det var fordi han syntes det lød grimt men man ved jo aldrig )

Til samme bryllup råbte drengen højt NEJNEJNEJNEJ da brudeparret skulle sige ja til hinanden.

Det lyder måske sødt, men det var det altså ikke i situationen.

Og så går der altså noget af glansen synes jeg. Selvom brudeparret ikke selv opdager det eller synes det generer, sidder de fleste gæsterne normalt enten og vender det hvide ude af øjnene eller hvisker halvirriteret at de ikke kan høre hvad præsten siger.

Det er børnenes dag alle andre dage. Og jeg siger ikke at det er alle børn, der opfører sig sådan. Men jeg kan godt forstå at de gør- det er ikke hver dag de er i kirke og det er ikke hver dag at de oplever en så anderledes situation- SELVFØLGELIG vil de reagere på det.

Jeg forstår 100 % at folk gerne vil have deres børn med. Men man skal være opmærksom på at man så - i hvert fald for de helt smås vedkommende - hverken gør det for børnenes, præstens eller gæsternes skyld.

Man gør det for sin egen. Spørgsmålet er så om man gør sig selv en bjørnetjeneste.

Måske er det også disse erfaringer præsten har gjort sig- og som han så ikke lige har fået serveret så følsomt.

Dog mener jeg det i sidste ende bør være brudeparrets beslutning om der skal børn med til deres bryllup eller ej.

Håber det ikke støder nogen

Jeg er sådan set fuldstændig enig med dig -har selv sunget i kirke i 12 år, så har samme bevæggrund og erfaringer :D) Derfor har min mand og jeg faktisk også valgt at frabede os børn i kirken. Ceremonien betyder meget for mig, og selvom man måske er alt for optaget af alt muligt andet på selve dagen, har jeg bare behov for at vide på forhånd, at den ikke bliver forstyrret af vræl, legetøj eller bare generel uro (det skal lige nævnes, at alle de 17 børn i vores omgangskreds er blebørn - det ville have været noget helt andet, hvis det var større børn). Jeg ved, at mange andre har det på en helt anden måde, og det har jeg også stor respekt for. Men lige på det her punkt er det bare vigtigt for mig. Det er jo ikke noget, jeg kan forbyde decideret, og skulle der sidde et barn, ødelægger det jo nok ikke min dag - men det er bare en henstilling til vores gæster.

Det er dog VORES beslutning og ikke vores præst. Og det der støder mig enormt meget i lige den her sag er, at det er præsten, som forbyder børn. Det er simpelthen ikke i orden, og det er slet ikke noget, en præst skal blande sig i. jeg mener, at man kan henstille til, at forældrene tager sig mest muligt af deres børn, så man undgår al for megen postyr.

Enig