Fru Nuser

Min bryllupsdag den 3. april 2004

10 indlæg i dette emne

Nu synes jeg endelig, jeg har tid til at bidrage med min historie, om den helt fantastisk bryllupsdag...

Fredag den 2. april.

Min kæreste tog hjem til sine forældre om eftermiddagen for at tilbringe natten hos dem. De skulle have sig en rigtig hyggelig aften med god mad og snak.

Min søster og min bedste veninde dukkede op hos mig for at overnatte. Det var en glædelig overraskelse. Det blev en hyggelig og afslappet aften, hvor vi klippede hjerter (som skulle bruges til festen) og så film. Jeg sov inde hos min datter om natten, da jeg blev grebet af nostalgi og mente, at vi skulle dele den sidste nat sammen (inden mor og far blev til hr. og fru...).

Jeg sov ikke specielt godt den nat, men jeg var alligevel frisk og klar næste morgen.

Lørdag den 3. pril.

Vi stod tidligt op og spiste morgenmad sammen. Jeg pakkede de sidste ting til min datter, som skulle passes på hotellet senere på dagen. Det var stille og roligt - en dejlig optakt til en spændende og lidt hektisk dag.

Min søster og jeg tog til frisøren, mens min veninde blev hjemme og passede min datter. Vi hyggede os hos frisøren, og der var sådan en rar stemning, selvom jeg fik flere og flere sommerfugle i maven. Mit hår blev så smukt, at jeg var ved at tude, da hun viste mig det i spejlet. Det var perfekt!!! Min søsters hår blev også rigtig flot, og det var rigtig dejligt at tilbringe formiddagen sammen.

Derefter tog vi op i byen for at hente min brudebuket og de to brystbuketter. Endnu en gang blev jeg overrasket. Min buket var endnu flottere og mere vidunderlig, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Den var så smukt pakket ind i en stor kasse med celofan og bånd på.

Fortsættelse følger...

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hjemme igen var min kæreste dukket op. Vi havde for lang tid siden aftalt, at vi ville følges ad til rådhuset. Vi spiste lidt frokost, men ingen havde særlig megen appetit. Der var alt for mange sommerfugle.

Da klokken blev 14.00 var vi allesammen klædt om, og jeg så min kærestes tøj for første gang. Hold da helt op, hvor var han bare flot. Han blev også meget overrasket og glad, da han så mig.

Pludselig opstod der lidt forvirring, da vores forlover dukkede op... Vi skulle hurtigt følge med, der var blevet lavet om i planerne om kørsel til rådhuset. Jeg blev ret forvirret og var lige ved at panikke, da vi kom ned på parkeringspladsen. Men pludselig fik jeg øje på en meget flot og skinnende gammel sort bil, hvor der var flag og champagne. Det var forloverens overraskelse. Vi skulle køres til rådhuset i en chevrolet.

Det blev en fantastisk tur. Folk dyttede og vinkede i et væk. Vi sad omme bagi på sofasædet og følte os som kongen og dronningen. Det var virkelig en romantisk tur.

Da vi ankom til rådhuset, stod alle gæsterne og ventede udenfor. Rådhussekretæren var blevet forsinket med nøglen, men det var ingen hindring. For vores gæster hyggede sig, og der var en helt utrolig varm og hyggelig stemning. Vi ventede ved bilen, så ingen rigtig kunne se os.

Rådhussekretæren dukkede hurtigt op, og så var det om at få lukket alle gæsterne ind og anvise pladser. Jeg følte det som en evighed, inden vi blev vinket ind, og nu var sommerfuglene for alvor begyndt at summe.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Da vi trådte ind i salen, spillede en af vores fælles venner et stykke på tværfløjte. Vores rigtig gode ven, som også skulle vie os, stod og ventede derinde. Han holdt en flot og personlig tale for os, og så blev vi gift. Derefter spillede hun igen på tværfløjte, og så fik vi og gæsterne champagne. Vi gik rundt og hilste på alle 59 gæster. Det var en god måde at starte dagen på.

Udenfor rådhuset blev vi fotograferet, og så blev der ellers kastet ris for alle pengene. Aldrig har jeg set så meget ris på én gang. Men det var bare sjovt, selvom det kløede og kradsede overalt bagefter.

Ved 16.00-tiden kørte vi alle til feststedet. Vi steg igen ind i chervolet´en igen. Skønt!!! Desværre var køreturen alt for kort, men vi nød turen - man ved jo ikke, om man får chancen igen.

Vi ankom til feststedet, og mens gæsterne spiste bryllupskage og drak kaffe, åbnede vi gaver og gik rundt og talte med alle vores gæster. Der var masser af tid, hvilket jeg havde spekuleret meget på, om der ville være. Men det var en unødvendig bekymring. Vi fik mange flotte gaver og blomster. Vi nåede ikke at se så meget på gaverne, men alligevel var vi meget overvældede.

Vores datter blev hentet af babysitteren, og der var ingen problemer med at aflevere hende. Hun havde haft en dejlig dag med os, men var alligevel ved at være træt, så det var fint, at festen sluttede der for hende.

Selve bryllupsmiddagen forløb fint. Vi fornemmede at alle hyggede sig og sad godt. Maden var perfekt, og der var nogle gode og personlige taler. Min mands tale var så smuk, og jeg blev meget rørt. Da min mor holdt tale, måtte jeg knibe en lille tåre. Vi var også oppe og kysse mange gange og alt, hvad der hører sig til med det. Alt i alt en dejlig bryllupsmiddag. Vi var spændte på, om vi skulle have haft musik til maden, men det var slet ikke nødvendigt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Efter middagen havde vi et band til at spille. Gæsterne fik kaffe, sodavand og spiritus, og vi dansede og dansede.

Lige inden midnat, skulle vi danse brudevalsen. Desværre kunne vi ikke få anlægget til at spille, så det endte med, at alle gæsterne sang brudevalsen for os, så vi nåede at danse alligevel. Det gjorde faktisk ikke noget, og det var egentlig meget sjovt at tænke tilbage på.

Efter brudevalsen var der disko-dasko, og så blev der serveret natmad. Da gæsterne var gået hjem, nærmede kl. sig 03.00, og vi var også ved at være godt trætte. Vi fulgtes ad med søskende og forældre til hotellet ved siden af, hvor vi overnattede i suiten. Der stod champagne og frugt, da vi kom op på værelset, men vi kunne hverken drikke el. spise mere.

Det havde simpelthen været en fantastisk dag!!! Alt klappede og vi var glade og lykkelige, da vi faldt i søvn.

Næste morgen sluttede vi af med at spise morgenmad på hotellet med vores datter og nærmeste familie.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer