Brud-engang?

Brudens tale

5 indlæg i dette emne

Her er talen til min mand. Ved ik om det er for plat det med citatet.

2 dage tilbage, så talen SKAL til at på plads. Jeg har carmoufleret nogle detaljer, så det ikke er helt tydeligt for en hver hvem det er.

Hvad synes i?

Kære H2B.

Som lovet vil jeg sige et par ord til dig i dag. . .

Det var kærlighed ved første blik, da jeg så dig for første gang.

En november nat på en irsk pub i XX, året var 1999.

Det var som om, du blev fulgt af en slags projektør, en lyskegle, der viste mig, at dér var du!!!!!!!

Men …. Som i ethvert eventyr får prinsessen og prinsen ikke sådan lige hinanden. De må prøvelser og modgang igennem:

Du prøvede at undgå mig. Jeg vidste ikke, om det bare var fordi du var lidt genert. Jeg fulgte efter dig og sørgede for, at du ikke kunne undgå mig. Du troede sikkert, at jeg ville holde dig for nar. Men det var altså slet ikke planen…..

DU overgav dig, men 14 dage senere flyttede jeg til Y.

I over et år pendlede vi mellem XX og Y. Det var nogle meget hårde søndage. Jeg hadede at skulle tage afsked med dig ved toget.

I tiden efter vi var flyttet sammen, talte vi faktisk ofte om, hvor glade vi var, for at vi ikke skulle tage afsked med hinanden om søndagen. – Og det værdsætter jeg stadig.

Jeg droppede ud af lærerstudiet i Y, da jeg flyttede op til dig. Det kan i manges ører lyde som en stor fejltagelse! Ja, men jeg valgte KÆRLIGHEDEN og en hverdag med dig, og det har jeg bestemt ikke fortrudt.

Drømmen om at blive lærer, har dog hele tiden været der, så det var fantastisk, da jeg igen fik mulighed for, at begynde på at studere.

Jeg er dig meget taknemmelig for, at du bakker mig op, så der er både tid og råd til, at jeg kan studere i fire år. Næsten uanset hvad jeg kommer med af ideer, jeg vil føre ud i livet, så har jeg din opbakning. Det er jeg virkelig glad for. Tak for det, skat.

Den ooo. juni 20XX!!! Jeg husker dagen, som var det i går. Vi fik leveret vinduer til vores hus i Z. Vi blev gift på rådhuset. Vejret var rigtig sommerligt. Efter vielsen spiste vi en sandwich ude foran det lille sommerhus. Eftermiddagen gik med at sætte vinduer i, og om aftenen spiste du og jeg, sammen med (vores søn - navn skjulte her) på en café i Z. Det var en dejlig dag, selvom det slet ikke var noget drømmebryllup. Men det var dog en betydningsfuld dag som vi ofte har mindedes med glæde.

Dengang havde jeg ikke troet, at der skulle gå ...(antal) år før det blev til kirkebryllup med det hele, men der kom huse og børn til, og det blev udsat igen og igen. . . . . . .

Men i dag står vi her endelig!!! - og dagen har i den grad, været værd at vente på.

Skat, jeg beundrer dit positive sind. Du er aldrig den, der hænger med næbbet, og er ved at give op. Du tror på muligheder, en lys fremtid og det bedste i folk. Dit positive sind påvirker mig, når jeg er trist og misfornøjet. Du er vist den fødte optimist!

Jeg er imponeret over din gejst, vilje og styrke når du har sat dig noget for, hvad enten det er, at bygge et helt hus, rive ned og bygge op igen, eller når du beslutter dig for at cykle eller løbe og nå dine egne mål. Du giver den alt, hvad den kan trække. Jeg synes måske nok, du går lidt over gevind, men jeg har indset, at sådan er du bare, og det skal jeg ikke forsøge at ændre på.

Det er skønt, at have en mand, der kan lave det meste selv, når huset eller haven skal laves om. Du er god til det, og du er begyndt at være mere økonomisk og bedre til at genbruge materialer i stedet for blot at smide det gamle ud. Du er også begyndt at se mulighederne for anvendelse, af noget af alt det, der blot er efterladt i de lejligheder du klargør på arbejdet, og kommer ofte hjem med brugbare ting, som enten kan bruges hjemme, eller sælges på nettet…… Måske har du lært lidt om genbrug ved at se DR’s programmer om BONDERØVEN!?!

Du er en utrolig kærlig og nærværende far. Du lader dig ikke sådan stresse, selvom det hele går stærkt. Du gør det på din måde, med en utrolig ro over dig, og det beundrer jeg dig for.

Du ved, hvor meget jeg har glædet mig til denne dag, og jeg ved, at du ikke har været begejstret for tanken om folks opmærksomhed.

Et kirkebryllup har været min drøm. Tak fordi du endelig blev klar, til at sige ja til mig i kirken. Det betyder rigtig meget for mig.

Og så har jeg fundet et lille citat fra en Peter Plys bog der lyder:

Grisling listede sig bagfra hen til Peter Plys.

”Plys?” hviskede han.

”Ja, Grisling? Hvad vil du?”

”Ingenting” sagde Grisling og tog Plys’ pote. Jeg ville blot være sikker på, at du var der”.

Som Peter Plys også siger det: ”En er nemlig for lidt til at lege, to er passende.

At være to, gør at sorgerne føles halvt så tunge, men glæderne føles dobbelt så gode. Og sådan har det virkelig været gennem de sidste 12 1/2 år med dig. Vi har været igennem en del sammen og min kærlighed til dig, bliver kun stærkere, for hver dag der går, og når vi er væk fra hinanden nogen dage, så savner jeg dig rigtig meget.

Du er den perfekte mand for mig, du er min eneste ene, og min bedste ven.

Når jeg tænker tilbage, er det utroligt, hvad vi har fået udrettet i de år vi har været sammen. Huse er bygget og solgt, mange flytninger har vi været igennem. 3 børn er kommet til verden. Men vi holder stadig sammen, og nyder hinanden selskab, selvom tiden ofte er knap og hverdagen hektisk.

Vi har opbygget en hverdag og en fremtid sammen.

Du har gjort mig til den lykkeligste kvinde på jorden, og jeg glæder mig til hvert minut af fremtiden, hvor vi skal indfri alle vores håb og drømme sammen. Med dig går livet aldrig i stå…

Skål for min fantastiske mand!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg synes det er en fantastisk tale... Meget personlig og rigtig mange gode detaljer :respekt:

Jeg er jo vild med Citaterne.. er jo lidt af en PP fan.. og præsis de samme ord blev jeg friet til med, men synes du allerede nu det er plat, så synes jeg du skal undlade det :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Den er GOD!

Eneste kritik:

Det er skønt, at have en mand, der kan lave det meste selv, når huset eller haven skal laves om. Du er god til det, og du er begyndt at være mere økonomisk og bedre til at genbruge materialer i stedet for blot at smide det gamle ud. Du er også begyndt at se mulighederne for anvendelse, af noget af alt det, der blot er efterladt i de lejligheder du klargør på arbejdet, og kommer ofte hjem med brugbare ting, som enten kan bruges hjemme, eller sælges på nettet…… Måske har du lært lidt om genbrug ved at se DR’s programmer om BONDERØVEN!?!

Det ovenstående er lidt overflødigt.

Du har jo det vigtige (og super skrevet) allerede ovenover her:

Jeg er imponeret over din gejst, vilje og styrke når du har sat dig noget for, hvad enten det er, at bygge et helt hus, rive ned og bygge op igen, eller når du beslutter dig for at cykle eller løbe og nå dine egne mål. Du giver den alt, hvad den kan trække. Jeg synes måske nok, du går lidt over gevind, men jeg har indset, at sådan er du bare, og det skal jeg ikke forsøge at ændre på.

:)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer