Alarmklokkerne (ikke kirkeklokkerne) ringer for mine ører...

[Guest Babyrex]

Det skal så lige siges at jeg måske er lidt farvet af mit eget bryllup... Herhjemme har ingen af os været gift før, og vi ønsker begge et kirke bryllup med alle dem vi holder af...

Så vi har endnu ikke stødt på en konflikt fordi vi ikke var enige om de store træk.

[Guest lillemor]

HMMMM.....Måske er det bare mig,men føler mig godt og grundigt tøsesur ligenu

Mit første ægteskab var vielse på rådhuset,kun ham og jeg, efterfulgt af en tur i bilkas bistro.Total fiasko.Og min nuværende kæreste ved at jeg ikke ønsker en gentagelse eller noget der bare minder om det.

Da kæresten og jeg begyndte at tale om bryllup, forslog jeg at vi blev viet i en lysning i skoven,hvor vi tit er på skovtur, og så gik ned på stranden med madkurve.og kun de nærmeste fra famillien og vennerne skulle med.

Men han mente, at vi ihvertfald blev omkring 50 mennesker.Og han ville i kirke.og holde traditionelt bryllup.Så det er jeg gået ud fra i min planlægning og så selvfølgelig frem til at min teenagedrøm alligevel blev til noget..Det skal lige siges at jeg har meget ringe kontakt med min egen familie (Har faktisk ikke set dem eller talt med dem i snart to år),hvorimod han er nært knyttet til sin.Men det er åbenbart kun forældre og søskende???

Da jeg idag bad om at få af vide hvem han havde til gæstelisten var det kun dem der blev nævnt.

Så da jeg var færdig med listen lød den på 23 voksne (os selv incl.) og 7 børn.Ud af dem er det meget tvivlsomt om de 5 af de voksne overhovedet gider komme (de gad ikke til min to yngstes konfirmationer)Så regner egentlig kun med 18 voksne.Reelt set er det 7 børn,7 unge og 11 voksne...

Nu kan det godt være det er mig der går i meget små sko, Men helt ærligt - jeg har været gift før - og jeg synes altså ikke jeg har lyst til at bruge penge på leje af lokaler,

DJ, køkkenpersonale endsige brudekjole og alt det andet der følger med, for så lille et bryllup.for slet ikke at tale om at skulle gå gennem en næsten tom kirke...

Det fortalte jeg så kæresten,Og hans eneste reaktion var : det er helt forståeligt skat,sov godt... :angry:

Nu sidder jeg så og har lyst til at bede ham rende mig,hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær,og bare aflyse det hele...

Hvis i bliver den mængde behøver man vel ikke et stort lokale, en DJ og hvad ved jeg... En havefest hvor i bestiller noget catering mad kan vel også gøre det?

Jeg synes du ser meget sort/hvidt på det hele, og til spørgsmålet om hvorvidt du går i for små sko vil jeg sige ja!

I er 2 mennesker om det her, og i må altså kombinere jeres drømme. Eller lade være med at blive gift

Og så er jeg nok lidt forvirret....... Planlægger i ikke brylluppet sammen? Eller hvordan gør i..... Det er bare siden du har bedt ham om hans gæster, og at du planlægger ud fra han sagde han ville i kirke....

Måske er det bare mig der ikke kan se logikken?

Det meste bliver planlagt sammen...Som du sikkert ved er der nogle ting som mænd bare ikke går op i...Som jeg har skrevet var jeg til det lille intime bryllup først,men han ønskede kirke og - som han sagde - rigtig fest.Grunden til at jeg bad om hans gæster er såre simpel..jeg kender ikke det halve af hans familie...han ved at jeg ikke ser min egen familie,så når han siger at vi skal regne med at blive omkring 50, går jeg ud fra at det er hans familie..deraf et ønske om at vide hvem "hans" gæster er...

[Guest Babyrex]

HMMMM.....Måske er det bare mig,men føler mig godt og grundigt tøsesur ligenu

Mit første ægteskab var vielse på rådhuset,kun ham og jeg, efterfulgt af en tur i bilkas bistro.Total fiasko.Og min nuværende kæreste ved at jeg ikke ønsker en gentagelse eller noget der bare minder om det.

Da kæresten og jeg begyndte at tale om bryllup, forslog jeg at vi blev viet i en lysning i skoven,hvor vi tit er på skovtur, og så gik ned på stranden med madkurve.og kun de nærmeste fra famillien og vennerne skulle med.

Men han mente, at vi ihvertfald blev omkring 50 mennesker.Og han ville i kirke.og holde traditionelt bryllup.Så det er jeg gået ud fra i min planlægning og så selvfølgelig frem til at min teenagedrøm alligevel blev til noget..Det skal lige siges at jeg har meget ringe kontakt med min egen familie (Har faktisk ikke set dem eller talt med dem i snart to år),hvorimod han er nært knyttet til sin.Men det er åbenbart kun forældre og søskende???

Da jeg idag bad om at få af vide hvem han havde til gæstelisten var det kun dem der blev nævnt.

Så da jeg var færdig med listen lød den på 23 voksne (os selv incl.) og 7 børn.Ud af dem er det meget tvivlsomt om de 5 af de voksne overhovedet gider komme (de gad ikke til min to yngstes konfirmationer)Så regner egentlig kun med 18 voksne.Reelt set er det 7 børn,7 unge og 11 voksne...

Nu kan det godt være det er mig der går i meget små sko, Men helt ærligt - jeg har været gift før - og jeg synes altså ikke jeg har lyst til at bruge penge på leje af lokaler,

DJ, køkkenpersonale endsige brudekjole og alt det andet der følger med, for så lille et bryllup.for slet ikke at tale om at skulle gå gennem en næsten tom kirke...

Det fortalte jeg så kæresten,Og hans eneste reaktion var : det er helt forståeligt skat,sov godt... :angry:

Nu sidder jeg så og har lyst til at bede ham rende mig,hvor jeg er højest når jeg plukker jordbær,og bare aflyse det hele...

Hvis i bliver den mængde behøver man vel ikke et stort lokale, en DJ og hvad ved jeg... En havefest hvor i bestiller noget catering mad kan vel også gøre det?

Jeg synes du ser meget sort/hvidt på det hele, og til spørgsmålet om hvorvidt du går i for små sko vil jeg sige ja!

I er 2 mennesker om det her, og i må altså kombinere jeres drømme. Eller lade være med at blive gift

Og så er jeg nok lidt forvirret....... Planlægger i ikke brylluppet sammen? Eller hvordan gør i..... Det er bare siden du har bedt ham om hans gæster, og at du planlægger ud fra han sagde han ville i kirke....

Måske er det bare mig der ikke kan se logikken?

Det meste bliver planlagt sammen...Som du sikkert ved er der nogle ting som mænd bare ikke går op i...Som jeg har skrevet var jeg til det lille intime bryllup først,men han ønskede kirke og - som han sagde - rigtig fest.Grunden til at jeg bad om hans gæster er såre simpel..jeg kender ikke det halve af hans familie...han ved at jeg ikke ser min egen familie,så når han siger at vi skal regne med at blive omkring 50, går jeg ud fra at det er hans familie..deraf et ønske om at vide hvem "hans" gæster er...

Mon ikke du når at møde hele familien inden? Der er trods alt 3 år endnu..

Men nej min kæreste går faktisk op i det meste... Altså om krystallerne til bordet er 2 eller 3 mm tykke er han ligeglad med - men i det store hele interessere han sig for alt, og går lige så meget op i det som jeg gør

Redigeret August 30, 2012 af Babyrex

[MariaSchmidt 203]

Uden at være fordømmende el noget som helst .... men er det ikke lidt tidligt måske at planlægge bryllup, hvis du ikke engang kender halvdelen af hans familie, aldrig har boet sammen og ydermere at han ikke vil sænke lønkravene en smule til et nyt job for at kunne bo sammen med dig ?!?!

Altså nu er jeg måske lidt gammeldags i det, dunno, hehe .... og havde kendt min mand i næsten 9 år, før vi blev gift .... men altså .... ville det ikke være en mulighed at flytte sammen først og så begynde at tænke på bryllup osv til den tid ? Det virker måske som om, ift det du har skrevet, at tingene blir forhastet en smule. Og er der stadig 3 år til, så er der jo MASSER af tid til at planlægge bryllup i .... hvorfor allerede starte nu ?

Anyway .... altså hvis jeg havde en kæreste, som ikke ville slække lønkravene for at komme og være sammen med mig, så havde jeg nok givet ham sparket ... sry to say, men det havde jeg Der kan self være mange omstændigheder, der gør det - bla, hvis man har eget firma osv .... men altså .... har man et "ganske alm" job, hvor kun lønnen er et issue ift. at skifte (dvs man ikke har nogen anden tilknytning til den pågældende arbejdsplads), så syns jeg ærlig talt, at det er lidt mærkeligt.

Da jeg lærte min kæreste at kende, der boede jeg på Sjælland og han her i Odense. Vi startede ud med, at vi ledte efter et sted at bo på Sjælland, så vi kunne være sammen .... jeg boede i en lille hybel på 15 kvm, hvor vi begge overhovedet ikke kunne være, hehe .... men boligforholdene på Sjælland dengang, og sikkert stadig, var temmelig hardcore og det er svært at få fat i en ordentlig lejlighed til billige penge, når man er studerende .... anyway .... endte op med, at jeg flyttede til Odense. Det krævede self, at jeg efterlod min familie og venner på Sjælland og at jeg skulle flytte mit studie til SDU istedet for CBS .... men det betød så lidt, for vidste, at jeg havde fundet noget specielt.

Ved godt at der er flere ting, der måske knytter een til et område el lign, når man blir ældre .... og man er måske heller ikke ligeså risikovillig, for det er jo ikke bare lige sådan at flytte og splitte alt ting op, hvis det går galt. Men altså ja .... åhhh jeg ville godt nok kigge en extra gang på mit forhold, hvis det var mig, sry Håber ærlighed er okay ?

Ift. brylluppet .... jamen vil han gerne i kirke, kan I så ikke finde en LILLE kirke ? Altså der ligger bla een her ved Odense ude ved Kerteminde, hvor der er plads til 100 mennesker, tror jeg. Og jeg ville heller ikke gide at leje lokaler etc for så lidt mennesker. Eller ... well .... vi snakkede om til at starte med, at vi kun ville invitere en lille del af familien, så vi blev omkring 20 .... og så skulle vi holde det på Egeskov nede i deres havestue og skulle vies dernede i parken .... men jeg var også sådan lidt ... aaaaaj, gider ik alt det påstyr for SÅ lidt mennesker altså. Jeg syns da picnic-turen lyder sød og som en god ide .... men altså .... måske kirke og så en picnic-tur på stranden el andetsteds ? Måske har han haft nogen drømme om bryllup, som aldrig er blevet indfriet også ? Who knows ?

Altså et forhold er jo kompromisernes holdeplads, hehe .... så syns måske, at I skulle prøve at køre kommunikationen i højsædet ift det bryllup og hver lave en liste med prioriterede ønsker og så tage den derfra. Men igen må jeg sige .... syns måske I lige skulle prøve at flytte sammen og se, om I overhovedet kan holde hinanden ud først inden I planlægger bryllup, hehe.

[SoExited 39]

Hej med dig

Jeg synes egentlig ikke der er noget specielt alarm-klokke-agtigt over det din kæreste har sagt. Der er jo virkelig lang tid til brylluppet, så det er ikke så mærkeligt, at han har svært ved at gå op i det med "liv og sjæl".

At han ikke vil sige det til familien før 6 mdr før, er måske mest et udtryk for, at han ikke vil sige det til dem nu, da de måske synes i er tossede at planlægge bryllup så lang tid ud i fremtiden, og den reaktion vil han spare dig for.. Ligeså er det jo fair nok at han ikke har 100 % styr på hvor mange gæster han vil invitere. Vil så også sige, at få gæster ikke skal afholde jer fra et kirkebryllup - så vælg en mindre kirke hvis I synes.

Hvis I ikke bor sammen endnu og har en hverdag osv, synes jeg måske også, at det er liiige et skridt før at man beslutter sig for at skulle giftes - IKKE fordi jeg egentlig vil blande mig i den slags - men fordi det lyder som om, der er nogle ting i endnu ikke er enige om: Hvor I skal bo for eksempel?? Hvis din kæreste ikke er villig til at forlade sit job, er det så en mulighed at du flytter til ham? Hvis man ikke kan blive enige om det, er det jo lidt op af bakke

Håber I får snakket om tingene og måske får styr på nogle ting i parforholdet før diskussionen handler om gæstelisten til brylluppet

[SørenogAnette 11]

De fleste mænd kan ikke forholde sig til brylluppet før end kort tid før selve brylluppet, det oplevede jeg også selv med min mand. Vi kvinder elsker at forberede os til vores bryllup og har svært ved at vores mænd slet ikke kan forholde sig til vores vigtigste sag

Jeg syntes du skal forsætte planlægningen og ikke tænke så meget på gæsterne endnu, der kan ske meget på 3 år I har måske fået nye venner osv som I også vil have med.

Vi var 32 og havde en fantastisk fest.

Jeg syntes godt man kan bestille dj osv for det er jeres fest lige meget med hvor mange I bliver.