Gommens Tale

[Den_nervøse_Gom 0]

Hejsa alle sammen her på denne dejlige side.

Jeg har lidt af en dilema.

jeg sidder og er igang med at skrive min tale til min dejlige Brud.

men har set forskellige steder at man skal takke svigerforældre og forældre.

mit problem eller dilema, er at jeg mistede min far for nogle år siden og jeg kan ikke lige i skrivende stund finde ud af hvordan jeg skal kommen ind på min barndom og opdragelse og takke min forældre uden at gøre min mor og søskende ked af det, min far betyder meget for mig, men jeg er ikke altid god til at vise og fortælle dette, og denne dag skulle jo gerne være en glædens dag, men jeg vil savne ham og det ved jeg at min mor også vil.

så hvordan takler jeg det og skal jeg helt lade være med at nævne mine forældre i min tale og skal jeg så ikke også sløjfe min svigerforældre og kun koncentrere mig om min brud.

håber I kan hjælpe mig.

Den nervøse Gom

[NR 14/9 5]

Hejsa

Hvis du vil takke dine svigerforældre synes jeg også du skal nævne dine egne forældre... Men hvorfor kan det ikke være en glædesdag, selv om man kommer til at fælde en tåre..? Jeg var til min venindes bryllup hvor der - i kirken - blev afholdt 2 min stilhed for hendes far som var savnet denne dag... Det gjorde situationen omkring at vi manglede ham, mere afslappet - og der var ikke nogen som var bange for at nævne hans navn... Men hvis du tror det vil lægge en alt for stor dæmper på dagen (for dig og dine familie) skal du nok holde dig til at snakke til din brud...

Du kunne jo evt snakke med din mor om det..?

Held og lykke med det hele...

[diskobil 357]

Enig - Tal med din mor om det. Jeg har det lidt på samme måde som dig og mistede selv min far sidste år. Jeg kan ikke forestille mig at din mor ønsker at din far skal være "tabu" og tror egentlig at hun vil være lidt stolt ved at han nævnes. Uanset om du nævner ham eller ej så vil de uvilkårligt tænke på ham og tænke synd at han ikke er med. Sådan vil jeg selv have det når mine børn skal konfirmeres (hvis de skal).