Svigermonstrene fra helvede

[averell 3]

Er jeg den eneste kommende brud/ brud der har haft betænkelser over at gifte sig ind i en anden familie?

[03wami 0]

nej absolut ikke - ikke at jeg kunne have funde tpå at sige nej ti lat blive gift med min mand på grund af det - men lad os bare sige at forholdet til hans familie absolut ikke er som man nok drømmer om... min familie er ikke ret stor så havde nok altid drømt lidt om at få en større familie gennem min mands familie - men det kan jeg da vist godt skyde en hvis pil efter, da vi simplethen bare ikke passer sammen personlighedsmæssigt... man kan vel sige at heldigvis har min mand det lidt på samme måde, så han er rigtig glad for min...

men det er da træls at besøg af svigerforældre nærmest er en sur pligt der bare skal overståes(altså de er rigtig flinke, vi har bare lidt forskelligt tempo at leve vores liv i hvis man kan sige det sådan ), og så er der kæmpe kampe omkring noget arv efter hans bedstemor så ingen af dem på hans mors side snakker sammen og hans far er kappet lidt af da hans familie ikke mente min mands mor var fin nok til at blive gift ind i familien - så alt dette har fx resulteret i at det kun var svigerforældrene der var med til vores bryllup og at jeg kun en gang har mødt resten af familien og vi har altså været sammen i 7 år...

så det er absolut ik som jeg har drømt om, og har tit tænkt tanken at for fremtidige børn er det da lidt synd at der ikke er flere familiemedlemmer...

men man er jo gift på godt og ondt dette er så for mit vedkommende en af de "onde" ting

[-Blomst- 60]

Absolut ikke!! Det er der rigtig mange der har- mig inkl.

Der er en facebook-gruppe for os svigerdøtre der må leve med de værste svigermonstre ;)

[averell 3]

ej hvor er jeg glad for at høre jeg ikke er den eneste, jeg synes selvfølgelig det er synd for jer, men lidt en lettelse for mig.

Jeg kunne heller aldrig drømme om at sige nej til min kommende mand pga dem, men jeg længtes heller ikke efter at se dem særlig ofte desværre.

Nogle af dem er skide dejlige og skønne mennesker, og andre, især en, fungere bare slet ikke sammen med mig. Men det må man jo bare tage med. Hvad gør man ikke for kærlighed

[-Blomst- 60]

Det er desværre helt normalt at et bryllup får det værste frem i rigtig mange og en belastende svigerfamilie bliver langt værre!

Altså jeg er så nok en af de få hvor jeg faktisk har tænkt tanken om det var det værd (ikke H2B, men brylluppet) men jeg har så også noget nær verdens værste svigerfamilie der faktisk fik sendt H2B på den lukket afdeling på psyk af hele to omgange

[averell 3]

Det er desværre helt normalt at et bryllup får det værste frem i rigtig mange og en belastende svigerfamilie bliver langt værre!

Altså jeg er så nok en af de få hvor jeg faktisk har tænkt tanken om det var det værd (ikke H2B, men brylluppet) men jeg har så også noget nær verdens værste svigerfamilie der faktisk fik sendt H2B på den lukket afdeling på psyk af hele to omgange

Jeg har godt læst lidt af din beretning, og jeg betænker dig ikke i at aflyse bryllupet.

Jeg kunne også sagtens have fundet på at blive på en strand i sydens sol fx, men for MIN families skyld ville jeg have et traditionelt bryllup.

Og heldigvis har de værste fra svigerfamilien selv meldt ud at de ikke ønsker at deltage. Så det er virkelig dejligt

[-Blomst- 60]

Hvordan tager H2B at de har meldt fra? Er det tæt familie eller?

Jeg indrømmer blankt jeg er spændt på at se hvor mange der har tænkt sig at dukke op til vores bryllup. Hans søster har sagt han kommer, men nu får vi af se...

[gybbelgobbel 180]

I vores forhold er det nok min familie, som er den værste. Min ene søster har ADHD (eller det der er værre), hun har desværre ikke sans for andet end sig selv, og er meget opmærksomhedskrævende, dominerende i et selskab, egocentreret og højlydt. Jeg holder meget af hende, men hun er virkelig svær at være sammen med i længere tid af gangen, og særligt i sammenhænge hvor hun ikke er midtpunkt. Min anden søster er svær at blive klog på, hun har en facade og den vil jeg lade hende beholde. Hun er ikke ubehagelig, men har det med at komme med spydige, sårende bemærkninger særligt til den føromtalte søster på sådan en "jeg er bedre end dig" agtig måde, og det er ærlig talt lidt trættende i længden. De to har altid konkurreret mod hinanden.

Min mor.... min mor hader fester og forsamlinger af mennesker generelt, nok særligt fordi hun ved min far slår sig løs, og får en tår for meget inden for vesten, men hun ender altid med at være den der er værst, fordi hun fra festens start sidder og surmuler. Hun kører også hårdt på en "familie facade" som må være trættende for hende at holde oppe en hel aften. Min far bliver som sagt lidt for fuld, men det kan jeg godt håndtere.

Det værste der er næsten at vi ikke engang ved om mine forældre vil komme til vores bryllup, når engang vi når så vidt. Da jeg ringede og fortalte min mor at vi var blevet forlovede virkede hun glad nok, men da så T. råbte i baggrunden "Jeg håber I kommer til brylluppet!" var hendes svar "Det kommer jo an på hvornår I holder det og sådan... Nu må vi se..." Er du gal en mavepuster, men jeg havde faktisk forventet det. Hun har kun bevæget sig til det farlige Sjælland en gang siden jeg flyttede herover for 9 år siden, og det var til min ekskærestes 30-års fødselsdag i 2007, og det var kun fordi min førstnævnte søster nærmest tvang hende.

Men ja, min svigermor er også lidt speciel, hun taler før hun tænker og fatter ikke en hentydning når man prøver at få hende til at snakke om noget andet, hun bliver ved med at vende tilbage til det emne man forsøger at få hende væk fra, selvom man direkte siger: "Nu synes jeg vi skal snakke om noget andet, hvordan går det med *indsæt nyt emne her*"... Hans bedsteforældre er også lidt specielle, men dem kan jeg håndtere langt bedre end min vanvittige familie.

[averell 3]

Hvordan tager H2B at de har meldt fra? Er det tæt familie eller?

Jeg indrømmer blankt jeg er spændt på at se hvor mange der har tænkt sig at dukke op til vores bryllup. Hans søster har sagt han kommer, men nu får vi af se...

Det har han det fint. Han har sagt til mig at hvis de ikke ønsker at omgåes mig, kan de heller ikke omgåes ham.

Det er heldigvis bare hans moster.

Svigermor og svigerfar har jeg et fint forhold til

[averell 3]

I vores forhold er det nok min familie, som er den værste. Min ene søster har ADHD (eller det der er værre), hun har desværre ikke sans for andet end sig selv, og er meget opmærksomhedskrævende, dominerende i et selskab, egocentreret og højlydt. Jeg holder meget af hende, men hun er virkelig svær at være sammen med i længere tid af gangen, og særligt i sammenhænge hvor hun ikke er midtpunkt. Min anden søster er svær at blive klog på, hun har en facade og den vil jeg lade hende beholde. Hun er ikke ubehagelig, men har det med at komme med spydige, sårende bemærkninger særligt til den føromtalte søster på sådan en "jeg er bedre end dig" agtig måde, og det er ærlig talt lidt trættende i længden. De to har altid konkurreret mod hinanden.

Min mor.... min mor hader fester og forsamlinger af mennesker generelt, nok særligt fordi hun ved min far slår sig løs, og får en tår for meget inden for vesten, men hun ender altid med at være den der er værst, fordi hun fra festens start sidder og surmuler. Hun kører også hårdt på en "familie facade" som må være trættende for hende at holde oppe en hel aften. Min far bliver som sagt lidt for fuld, men det kan jeg godt håndtere.

Det værste der er næsten at vi ikke engang ved om mine forældre vil komme til vores bryllup, når engang vi når så vidt. Da jeg ringede og fortalte min mor at vi var blevet forlovede virkede hun glad nok, men da så T. råbte i baggrunden "Jeg håber I kommer til brylluppet!" var hendes svar "Det kommer jo an på hvornår I holder det og sådan... Nu må vi se..." Er du gal en mavepuster, men jeg havde faktisk forventet det. Hun har kun bevæget sig til det farlige Sjælland en gang siden jeg flyttede herover for 9 år siden, og det var til min ekskærestes 30-års fødselsdag i 2007, og det var kun fordi min førstnævnte søster nærmest tvang hende.

Men ja, min svigermor er også lidt speciel, hun taler før hun tænker og fatter ikke en hentydning når man prøver at få hende til at snakke om noget andet, hun bliver ved med at vende tilbage til det emne man forsøger at få hende væk fra, selvom man direkte siger: "Nu synes jeg vi skal snakke om noget andet, hvordan går det med *indsæt nyt emne her*"... Hans bedsteforældre er også lidt specielle, men dem kan jeg håndtere langt bedre end min vanvittige familie.

Jeg føler med dig, men især din kommende mand. Det må også være en udfordring for ham at forsøge at passe ind i din familie.

Hvad siger han selv til det?

Min familie er heldigvis engle, og bakker os 100% op

[gybbelgobbel 180]

I vores forhold er det nok min familie, som er den værste. Min ene søster har ADHD (eller det der er værre), hun har desværre ikke sans for andet end sig selv, og er meget opmærksomhedskrævende, dominerende i et selskab, egocentreret og højlydt. Jeg holder meget af hende, men hun er virkelig svær at være sammen med i længere tid af gangen, og særligt i sammenhænge hvor hun ikke er midtpunkt. Min anden søster er svær at blive klog på, hun har en facade og den vil jeg lade hende beholde. Hun er ikke ubehagelig, men har det med at komme med spydige, sårende bemærkninger særligt til den føromtalte søster på sådan en "jeg er bedre end dig" agtig måde, og det er ærlig talt lidt trættende i længden. De to har altid konkurreret mod hinanden.

Min mor.... min mor hader fester og forsamlinger af mennesker generelt, nok særligt fordi hun ved min far slår sig løs, og får en tår for meget inden for vesten, men hun ender altid med at være den der er værst, fordi hun fra festens start sidder og surmuler. Hun kører også hårdt på en "familie facade" som må være trættende for hende at holde oppe en hel aften. Min far bliver som sagt lidt for fuld, men det kan jeg godt håndtere.

Det værste der er næsten at vi ikke engang ved om mine forældre vil komme til vores bryllup, når engang vi når så vidt. Da jeg ringede og fortalte min mor at vi var blevet forlovede virkede hun glad nok, men da så T. råbte i baggrunden "Jeg håber I kommer til brylluppet!" var hendes svar "Det kommer jo an på hvornår I holder det og sådan... Nu må vi se..." Er du gal en mavepuster, men jeg havde faktisk forventet det. Hun har kun bevæget sig til det farlige Sjælland en gang siden jeg flyttede herover for 9 år siden, og det var til min ekskærestes 30-års fødselsdag i 2007, og det var kun fordi min førstnævnte søster nærmest tvang hende.

Men ja, min svigermor er også lidt speciel, hun taler før hun tænker og fatter ikke en hentydning når man prøver at få hende til at snakke om noget andet, hun bliver ved med at vende tilbage til det emne man forsøger at få hende væk fra, selvom man direkte siger: "Nu synes jeg vi skal snakke om noget andet, hvordan går det med *indsæt nyt emne her*"... Hans bedsteforældre er også lidt specielle, men dem kan jeg håndtere langt bedre end min vanvittige familie.

Jeg føler med dig, men især din kommende mand. Det må også være en udfordring for ham at forsøge at passe ind i din familie.

Hvad siger han selv til det?

Min familie er heldigvis engle, og bakker os 100% op

Han har det ok med min familie, men han er nok glad for at de bor i Jylland til dagligt, og vi på Sjælland. Min ADHD søster har han det meget svært med, BL.a. Fordi han har tendens til stress og ikke er helt på toppen efter det forløb endnu. Han gruer for at hans venner skal omgås hende, da hun udover ovennævnte lægger an på næsten alt med en p*k - pardon my french - inklusive min kæreste. Bemærk lige hvor roligt jeg tager det, han kom selv og sagde til mig at han følte hun lagde an på ham, men meget skjult, hvorimod hun er meget eksplicit når det er en mand hvor kæresten ikke er enten familie eller lige i nærheden. Jeg ved hun er sådan, jeg kan ikke ændre på det, jeg kan kun advare mine omgivelser...

Og så tvinger jeg ham aldrig til at tage med til familiefester, han tager dog som regel med for min skyld alligevel <3

[averell 3]

I vores forhold er det nok min familie, som er den værste. Min ene søster har ADHD (eller det der er værre), hun har desværre ikke sans for andet end sig selv, og er meget opmærksomhedskrævende, dominerende i et selskab, egocentreret og højlydt. Jeg holder meget af hende, men hun er virkelig svær at være sammen med i længere tid af gangen, og særligt i sammenhænge hvor hun ikke er midtpunkt. Min anden søster er svær at blive klog på, hun har en facade og den vil jeg lade hende beholde. Hun er ikke ubehagelig, men har det med at komme med spydige, sårende bemærkninger særligt til den føromtalte søster på sådan en "jeg er bedre end dig" agtig måde, og det er ærlig talt lidt trættende i længden. De to har altid konkurreret mod hinanden.

Min mor.... min mor hader fester og forsamlinger af mennesker generelt, nok særligt fordi hun ved min far slår sig løs, og får en tår for meget inden for vesten, men hun ender altid med at være den der er værst, fordi hun fra festens start sidder og surmuler. Hun kører også hårdt på en "familie facade" som må være trættende for hende at holde oppe en hel aften. Min far bliver som sagt lidt for fuld, men det kan jeg godt håndtere.

Det værste der er næsten at vi ikke engang ved om mine forældre vil komme til vores bryllup, når engang vi når så vidt. Da jeg ringede og fortalte min mor at vi var blevet forlovede virkede hun glad nok, men da så T. råbte i baggrunden "Jeg håber I kommer til brylluppet!" var hendes svar "Det kommer jo an på hvornår I holder det og sådan... Nu må vi se..." Er du gal en mavepuster, men jeg havde faktisk forventet det. Hun har kun bevæget sig til det farlige Sjælland en gang siden jeg flyttede herover for 9 år siden, og det var til min ekskærestes 30-års fødselsdag i 2007, og det var kun fordi min førstnævnte søster nærmest tvang hende.

Men ja, min svigermor er også lidt speciel, hun taler før hun tænker og fatter ikke en hentydning når man prøver at få hende til at snakke om noget andet, hun bliver ved med at vende tilbage til det emne man forsøger at få hende væk fra, selvom man direkte siger: "Nu synes jeg vi skal snakke om noget andet, hvordan går det med *indsæt nyt emne her*"... Hans bedsteforældre er også lidt specielle, men dem kan jeg håndtere langt bedre end min vanvittige familie.

Jeg føler med dig, men især din kommende mand. Det må også være en udfordring for ham at forsøge at passe ind i din familie.

Hvad siger han selv til det?

Min familie er heldigvis engle, og bakker os 100% op

Han har det ok med min familie, men han er nok glad for at de bor i Jylland til dagligt, og vi på Sjælland. Min ADHD søster har han det meget svært med, BL.a. Fordi han har tendens til stress og ikke er helt på toppen efter det forløb endnu. Han gruer for at hans venner skal omgås hende, da hun udover ovennævnte lægger an på næsten alt med en p*k - pardon my french - inklusive min kæreste. Bemærk lige hvor roligt jeg tager det, han kom selv og sagde til mig at han følte hun lagde an på ham, men meget skjult, hvorimod hun er meget eksplicit når det er en mand hvor kæresten ikke er enten familie eller lige i nærheden. Jeg ved hun er sådan, jeg kan ikke ændre på det, jeg kan kun advare mine omgivelser...

Og så tvinger jeg ham aldrig til at tage med til familiefester, han tager dog som regel med for min skyld alligevel <3

Det lyder som om du har fundet en dejlig og rummelig mand Lige hvad du har brug for.

Jeg sidder virkelig og undre mig over at folk kan være så syge af fx ADHD at de opføre sig SÅ meget uden for emma gads pædagogiske rækkevidde. Det er utrolig lægerne ikke kan finde en kur der kan holde det nede.

[gybbelgobbel 180]

I vores forhold er det nok min familie, som er den værste. Min ene søster har ADHD (eller det der er værre), hun har desværre ikke sans for andet end sig selv, og er meget opmærksomhedskrævende, dominerende i et selskab, egocentreret og højlydt. Jeg holder meget af hende, men hun er virkelig svær at være sammen med i længere tid af gangen, og særligt i sammenhænge hvor hun ikke er midtpunkt. Min anden søster er svær at blive klog på, hun har en facade og den vil jeg lade hende beholde. Hun er ikke ubehagelig, men har det med at komme med spydige, sårende bemærkninger særligt til den føromtalte søster på sådan en "jeg er bedre end dig" agtig måde, og det er ærlig talt lidt trættende i længden. De to har altid konkurreret mod hinanden.

Min mor.... min mor hader fester og forsamlinger af mennesker generelt, nok særligt fordi hun ved min far slår sig løs, og får en tår for meget inden for vesten, men hun ender altid med at være den der er værst, fordi hun fra festens start sidder og surmuler. Hun kører også hårdt på en "familie facade" som må være trættende for hende at holde oppe en hel aften. Min far bliver som sagt lidt for fuld, men det kan jeg godt håndtere.

Det værste der er næsten at vi ikke engang ved om mine forældre vil komme til vores bryllup, når engang vi når så vidt. Da jeg ringede og fortalte min mor at vi var blevet forlovede virkede hun glad nok, men da så T. råbte i baggrunden "Jeg håber I kommer til brylluppet!" var hendes svar "Det kommer jo an på hvornår I holder det og sådan... Nu må vi se..." Er du gal en mavepuster, men jeg havde faktisk forventet det. Hun har kun bevæget sig til det farlige Sjælland en gang siden jeg flyttede herover for 9 år siden, og det var til min ekskærestes 30-års fødselsdag i 2007, og det var kun fordi min førstnævnte søster nærmest tvang hende.

Men ja, min svigermor er også lidt speciel, hun taler før hun tænker og fatter ikke en hentydning når man prøver at få hende til at snakke om noget andet, hun bliver ved med at vende tilbage til det emne man forsøger at få hende væk fra, selvom man direkte siger: "Nu synes jeg vi skal snakke om noget andet, hvordan går det med *indsæt nyt emne her*"... Hans bedsteforældre er også lidt specielle, men dem kan jeg håndtere langt bedre end min vanvittige familie.

Jeg føler med dig, men især din kommende mand. Det må også være en udfordring for ham at forsøge at passe ind i din familie.

Hvad siger han selv til det?

Min familie er heldigvis engle, og bakker os 100% op

Han har det ok med min familie, men han er nok glad for at de bor i Jylland til dagligt, og vi på Sjælland. Min ADHD søster har han det meget svært med, BL.a. Fordi han har tendens til stress og ikke er helt på toppen efter det forløb endnu. Han gruer for at hans venner skal omgås hende, da hun udover ovennævnte lægger an på næsten alt med en p*k - pardon my french - inklusive min kæreste. Bemærk lige hvor roligt jeg tager det, han kom selv og sagde til mig at han følte hun lagde an på ham, men meget skjult, hvorimod hun er meget eksplicit når det er en mand hvor kæresten ikke er enten familie eller lige i nærheden. Jeg ved hun er sådan, jeg kan ikke ændre på det, jeg kan kun advare mine omgivelser...

Og så tvinger jeg ham aldrig til at tage med til familiefester, han tager dog som regel med for min skyld alligevel <3

Det lyder som om du har fundet en dejlig og rummelig mand Lige hvad du har brug for.

Jeg sidder virkelig og undre mig over at folk kan være så syge af fx ADHD at de opføre sig SÅ meget uden for emma gads pædagogiske rækkevidde. Det er utrolig lægerne ikke kan finde en kur der kan holde det nede.

Jeg tror altså, hvis jeg skal være ærlig, at min søster fejler andet og mere end ADHD, for hun er godt nok svær at have med at gøre. Samtidig er hun bare enormt sød, kærlig og gavmild, hvad der gør det hele langt mere problematisk i virkeligheden, for man vil jo heller ikke skære hende helt fra.... Vi har hver især en stor rummelighed over for hinandens familie faktisk, men det er også nødvendigt, særligt med min *suk*