Hjælp til familiedilemma

[Victorias secret 53]

Hej piger

Nu håber jeg at mange læser i denne kategori, for vil gerne bede om så mange svar som muligt.

Vi er 3 søskende, bror, mig og min lillesøster. Hun er 25, jeg er 30. Hun har fået en ny kæreste, som hun har været sammen med i 4 mdr. Det fik vi af vide her d. 12. nov. + at han har 2 børn.

Helt ny situation for os alle sammen. Det har vi aldrig prøvet før - at der er børn.

Nå men ud over en masse ballade med at hun VIL have sin nye kæreste og de her børn med på vores familieferie i januar (hvilket jeg ikke vil have - børnene altså, for det gider jeg bare ikke!) så står vi jo nu her med julen og fremover.

Sagen er den, at de holder jul alle sammen ved mine forældre i år. Og så får jeg en sms fra hende om, at de har besluttet at den nye kæreste og børnene ikke giver os gave i år, da det er så nyt, og så starter vi op fra næste år. Say what? Jeg vil sku ikke have det trukket ned over hovedet, så jeg går lidt i baglås, og tænker ehm det er HANS børn og ikke hendes. De har en mor. Så jeg har umiddelbart slet ikke tænkt mig at give de børn gave i det hele taget….? Ja så kan de da også give min hund, som er mit barn Jeg vil gerne give hendes barn, når hun får. Og hun blev sur, fordi vi kunne ikke gøre forskel på dem. Ehm jo det mener jeg jo - og det vil der pr. automatik være, fordi hans børn vil altid få gave fra morens side, og det vil deres fælles barn jo næppe, så allerede der er der forskel.

Min mor kunne slet ikke forstå os. Vi var da nødt til at give dem gave. De giver også kæresten og børnene, men ikke for 1000 kr pr barn, fordi de kan jo ikke blive ved, økonomien skal jo også hænge sammen (jeg syntes jo det er sindssygt!!).

Nå men for at gøre en kort historie lang hehe, vil i så ikke komme med jeres syn på sådan en sag? Alle svar er velkomne, uanset om i selv har sådan en sammenbragt familie, eller er barnløs som mig. Måske er jeg bare helt væk fra skoven… Men jeg gør pr automatik modstand når jeg får trukket 2 børn ned over hovedet på mig og bliver dikteret dit og dat. Det mindste de kunne gøre, er sku da at spørge...

Omvendt skal det på ingen måde gå ud over børnene! De kan jo ikke gøre for at mor og far er gået fra hinanden.

Redigeret November 23, 2013 af Victorias secret

[Victorias secret 53]

De er vist 2 og 5 år. Og de kan kun blive overdynget med gaver! Det er ikke det de kommer til at mangle. Jeg havde tænkt, og var kommet frem til ikke at give gave. Vi har mødt ham 1 gang. Aldrig børnene. Hun skrev det bare tidligere end mig. Hans far kommer også til jul, og ham køber vi altså heller ikke til.

Jeg har godt nok tænkt på det med børnefødselsdag - og min umiddebare tanke er at vi skal noget andet de dage… Haha, jeg bliver så rasmus modsat når jeg får noget trukket ned over hovedet. Men de kan jo være søde nok.

[Miss-Lena 500]

Jeg ville ikke have problemer med en lille gave til dem.

[Victorias secret 53]

Jeg ville ikke have problemer med en lille gave til dem.

Fremover eller hvordan?

[Miss-Lena 500]

Bare generelt, når de var med til jul. Altså fra nu af

[hessellund 20]

Jeg ved godt at du føler at det bliver trukket ned over hovedet på dig, og din søster siger at du ikke skal give gave i år men først fra næste år, men fra næste år, har du også været moster til dem i over et år, fra næste år ville jeg nok også give gave..., jeg ved næsten med sikkerhed , at hvis det bliver dem for altid og du holder på din mening, så er der ikke ret meget søskende forhold tilbage om 10 år, hans far kan jeg måske bedre forstå, men børnene ville jeg

[Victorias secret 53]

Jeg er rigtig glad for jeres input. Jeg har jo aldrig prøvet det før

- vi har nu ikke så meget søskendeforhold i forvejen, men jeg kan godt se pointen. Det er heller ikke børnene jeg har noget imod, det er måden det hele foregår på. Det er sku ufatteligt i en alder af 30 år at jeg ikke kan få lov at vælge selv, eller blive medinddraget.

[Marie E 192]

Personligt ville jeg købe børnene en lille gave ( generelt).

I vores forhold der er det mig der har børn og ikke min H2B, og hans familie havde ingen problemer med at acceptere pigerne eller om hvordan og hvorledes med gaver, jeg har aldrig bedt dem om at købe gaver til mine piger eller noget.

I det hele taget er jeg glad for at hans familie har taget så godt imod os, og skulle vi holde jul med dem, så ville der også være gaver til alle mand .

[diskobil 357]

Jeg er på linje med de øvrige. Børnene er en del af din søsters liv nu i hvert fald som det ser ud nu og mon ikke hun/de har overvejet det nøje inden de besluttede at introducere ham og dermed børnene for familien. Det er desværre ikke noget der er enhver forundt at få men I får måske også selv børn en dag. Prøv at vend den på hovedet. Hvordan ville I have det hvis en søster o.l. sagde at de bare ikke gad jeres børn i relation til familieferier m.v.

[Victorias secret 53]

Jeg er på linje med de øvrige. Børnene er en del af din søsters liv nu i hvert fald som det ser ud nu og mon ikke hun/de har overvejet det nøje inden de besluttede at introducere ham og dermed børnene for familien. Det er desværre ikke noget der er enhver forundt at få men I får måske også selv børn en dag. Prøv at vend den på hovedet. Hvordan ville I have det hvis en søster o.l. sagde at de bare ikke gad jeres børn i relation til familieferier m.v.

Jeg vil garantere dig at der ikke er noget nøje overvejet der. Det ville ligne hende ret dårligt. I det hele tage for hele min familie :D

Jeg kunne aldrig selv finde på at kræve at min nye kærestes unger skulle med på en familieferie der har været planlangt i 2 år - uden overhovedet at vende den med min familie. Og da slet ikke efter vi alle samme var enige om at det var fint nok at ham kom med, men børnene under ingen omstændigheder skulle med. Jeg var grædefærdig da min mor ringede og sagde at nu skulle de med, og var tæt på at blive hjemme. Jeg gider ikke have børn med på min ferie medmindre den er planlang sådan. Der er alt for mange hensyn der skal tages, og dem er vi ikke villige til at tage. Nogle af os (selvom det jo nok ender med det alligevel haha). Jeg har ikke noget imod velopdragne søde børn - 1 eller 2 dage af gangen.Men jeg gider ikke børn en hel uge i træk. Jeg tager heller ikke min hund med hen hvor de ikke gider ham. Kan jeg ikke finde pasning til ham, så bliver jeg hjemme. Altid.

[Victorias secret 53]

Jeg lyder nok værre end jeg er.. Jeg er bare stadig frustreret og sur over at få det her trukket ned over hovedet (altså ikke at børnene er kommet til, men i de her ting der vedkommer og berøre mig).

[diskobil 357]

Okey - Så er det vel heller ikke helt forkert at sige at du udstiller dig selv som en b**** ën ovenfor. Det kunne nemlig læses som at det var dig der bare ikke ville hendes børn i forhold til ferien. Nu ved vi så at hele familien var enige om at børnene under ingen omstændigheder skulle med. Så er det jo ligesom en anden sag og så må I jo stå fast overfor søsteren og sige at det bliver sådan som I har planlagt det og at hvis han skal med er det uden børn.

[Victorias secret 53]

Det er jo lidt sent, eftersom min mor jo har sagt at de må med alle 3, da min søster ellers bliver ked af det. Og så er det jo ligegyldigt at alle vi andre bliver kede af det.

Jeg syntes absolut ikke det er bitchet ikke at gide at have fremmede børn med på min ferie? Jeg syntes mere det er ekstremt egoistisk af hende, at hun VIL have dem med, uden at tjekke med os andre om det er ok.

Men det var nu heller ikke emnet Ferien skal vi nok overleve, vi holder os bare fra de andre hvis det er.

[Victorias secret 53]

Hvad er det for en ferie, I planlægger med familien?

Edit: enig med Diskobil ovenfor.

Mine forældre giver os alle en ferie sydpå i januar, da min far bliver 60. All inclusive på luksushotel. Den har været planlagt i 2 år. For 7 voksne.

Tilføjelse: Jeg har naturligvis intet sagt til min søster om det her. Det holder vi jo for os selv. Min mor ved godt at vi ikke gider have børnene med, men ellers har jeg ikke sagt det til nogen. Jeg ved min bror ikke er tilfreds med det, og da min far og jeg snakkede om det, inden børnene pludselig skulle med, der var vi enige om at de under ingen omstændigheder skulle med.

Ny tilføjelse - og det er altså ikke fordi vi ikke kan lide børnene. Jeg har aldrig mødt dem, min mor siger de er rigtig søde, så det er de helt sikkert. Vi gider bare ikke de hensyn og det arbejde der er i det, som pludselig er med i spillet. De kan jo ikke gå 20 km om dagen, vente i 2 timer med at spise hvis de er sultne, skal sådan nogle ikke også sove til middag, og tidligt i seng og hvad ved jeg..

Redigeret November 24, 2013 af Victorias secret

[Marie E 192]

Hvad er det for en ferie, I planlægger med familien?

Edit: enig med Diskobil ovenfor.

Mine forældre giver os alle en ferie sydpå i januar, da min far bliver 60. All inclusive på luksushotel. Den har været planlagt i 2 år. For 7 voksne.

Tilføjelse: Jeg har naturligvis intet sagt til min søster om det her. Det holder vi jo for os selv. Min mor ved godt at vi ikke gider have børnene med, men ellers har jeg ikke sagt det til nogen. Jeg ved min bror ikke er tilfreds med det, og da min far og jeg snakkede om det, inden børnene pludselig skulle med, der var vi enige om at de under ingen omstændigheder skulle med.

Hvis det er noget der er planlagt i over to år, så ville jeg nok ikke have presset på at de skulle med.

Det ville jeg personligt aldrig kunne finde på, også slet ikke når det var så nyt.

Håber i får en god ferie under alle omstændigheder

[Victorias secret 53]

Jeg prøver ikke på at bestemme noget. Det kan jeg heller ikke, da jeg ikke betaler. Men hvis de gerne vil have familiefred (som de jo gerne vil, men der så sjældent er), så bør de inddrage os alle om sådan en stor beslutning, inden de tager den hen over hovedet på os.

Men det var som sagt heller ikke problemet. Vi får det bedste ud af den ferie, selvom det næppe bliver den familieferie vi havde planlagt. Vi bliver delt i 2 hold, og så må det jo være sådan.

Det dilemmaet er, eller var, var omkring julen osv. Det er svært pludselig at stå i noget så "stort" som børn er, uden at blive inddraget på nogen måde, og uden at ane hvad der e "normalt".

[Victorias secret 53]

Hvordan ville du normalt agere overfor nye mennesker, du skal lære at kende?

Det er jo ikke aliens, der er tale om

Det kunne lige så godt være aliens Der er forskel på børn og voksne. Meget endda. Og jeg ved ikke ret meget om børn, andet end man hurtigt kan ødelægge dem. Al min rationelle tankegang fordufter når jeg er sammen med børn, fordi jeg ikke ved hvordan jeg skal håndtere dem. Jeg er mest til voksne mennesker, og skal ikke selv have børn.

[Victorias secret 53]

Du lægger ord i munden på mig ;)

De her børn er i min familie nu, og derfor er det familiedilemma. Fordi jeg ikke ved hvad jeg skal gøre, og forholde mig.

[Victorias secret 53]

Der er jo ingen børn nu! Vi har aldrig haft børn i familien. Og det jeg er sur over, er at de pr automatik regner med at vi bare giver dem gaver. Det er vel noget man normalt bliver enig om i fællesskab - også selvom det først er fra næste år. Jeg har pt intet ønske om at give de børn gaver, for jeg har aldrig mødt dem og kender dem ikke. Og jeg giver ikke gaver af pligt, men af lyst. Jeg gør ikke noget som helst af pligt.

Jeg holder mig pr automatik lidt på afstand for børn.. Dem kan jeg ikke snakke kvalitetschokolade, økologi, hunde, politik osv med. Jeg har intet til fælles med børn. Jeg kunne aldrig finde på andet end at opføre mig venligt og ordentligt over for dem. Det er børn, og de kan ikke gøre for at deres forældre er skilt.

Og jeg har jo netop spurgt her hvordan man normalt gør, fordi jeg ved det ikke. Har aldrig prøvet det. Og det er en videnskab for mig. Jeg har ikke noget godt med hjemmefra på det område, så aner ikke hvordan man rationelt forholder sig til den slags og hvordan man agere over for børn, andet end på afstand og alm. høflighed.

Du er måske så privilligeret så du har styr på det, men for mig er det et så ukendt land, så jeg knap ved hvad fod jeg skal stå på. Og når jeg bare får det trukket ned over hovedet, så bliver jeg sur, og det hjælper ikke på problemet.

Redigeret November 24, 2013 af Victorias secret

[diskobil 357]

Jeg holder mig pr automatik lidt på afstand for børn.. Dem kan jeg ikke snakke kvalitetschokolade, økologi, hunde, politik osv med.

Det ved du vel ikke hvis du aldrig har prøvet det Nu melder historien ikke noget om hvor gamle de her børn er men man må formode at de ikke er så gamle henset til din søsters alder. Men man kan faktisk tale med børn om rigtig mange ting. Også i en tidlig alder. De ved mere end man tror. De har ofte en helt anden indgangsvinkel til tingene og stiller tit nogle spørgsmål som giver anledning til meget eftertanke.

Som det bliver sagt er børn ikke aliens. De er individuelle væsener og vidt forskellige. Præcist som det gælder for alle andre bortset fra at de er mere åbne for nye indtryk og ikke mindst nye mennesker omkring dem i forhold til hvad man oplever hos mange voksne. Fordi der ikke er nogle fordomme, nogen skepsis/distance eller forudindtagede indtryk. Det er mine egne erfaringer fra mine egne børns opvækst, de øvrige børn i familien m.v. og ikke mindst de børn jeg har mødt når vi har været ude og spille til børnefester, hvor vores egne børn tit har været med. De er altid glade og positive. Selvfølgelig kan der i dagligdagen, på ferier m.v. være situationer hvor de er knap så glade, kommer op og skændes med hinanden etc. og det er så der hvor de voksne bør gribe ind, mægle og fortælle hvor skabet skal stå.

Udover hvad der måtte være af pædagogiske teorier m.v. er der ingen videnskab eller vise sten i forhold til det at omgås børn. Det bedste svar man kan give på det punkt er at man skal være sig selv og være naturlig.

[Victorias secret 53]

Det er også svært for at jer at sætte jer helt ind i, fordi i har jo kun det jeg skriver, og det kan misforstås. Jeg ved jo hvad der sker.

Min mand og jeg havde også besluttet at gaverne til kæresten først var fra næste år, fordi vi har mødt ham en gang. Jeg havde bare ikke nået at tale med hende om det endnu. Der hvor kæden præcist hopper af, er der hvor hun skriver at så starter vi først til næste år - med gaver til ham og børnene. Men vi har ikke aftalt noget om de gaver, og hun antager helt pr automatik at vi giver dem gaver, hvilket jeg ikke syntes er en automatik, og at hun kan tillade sig det.

For min skyld må de børn få mandelgaven hvert år Og de kan få alle de gaver de vil. Jeg vil bare ikke tvinges til noget der påvirker mig. Det mindste de voksne kan gøre, er sku at spørge de andre voksne, når det omhandler dem.

Jeg tror da bestemt at julen nok skal blive hyggelig, og jeg ønsker heller ikke de skal forsvinde - det er jo min søsters valg. Jeg vil bare selv bestemme, når det handler om mig.

[Victorias secret 53]

Jeg holder mig pr automatik lidt på afstand for børn.. Dem kan jeg ikke snakke kvalitetschokolade, økologi, hunde, politik osv med.

Det ved du vel ikke hvis du aldrig har prøvet det Nu melder historien ikke noget om hvor gamle de her børn er men man må formode at de ikke er så gamle henset til din søsters alder. Men man kan faktisk tale med børn om rigtig mange ting. Også i en tidlig alder. De ved mere end man tror. De har ofte en helt anden indgangsvinkel til tingene og stiller tit nogle spørgsmål som giver anledning til meget eftertanke.

Som det bliver sagt er børn ikke aliens. De er individuelle væsener og vidt forskellige. Præcist som det gælder for alle andre bortset fra at de er mere åbne for nye indtryk og ikke mindst nye mennesker omkring dem i forhold til hvad man oplever hos mange voksne. Fordi der ikke er nogle fordomme, nogen skepsis/distance eller forudindtagede indtryk. Det er mine egne erfaringer fra mine egne børns opvækst, de øvrige børn i familien m.v. og ikke mindst de børn jeg har mødt når vi har været ude og spille til børnefester, hvor vores egne børn tit har været med. De er altid glade og positive. Selvfølgelig kan der i dagligdagen, på ferier m.v. være situationer hvor de er knap så glade, kommer op og skændes med hinanden etc. og det er så der hvor de voksne bør gribe ind, mægle og fortælle hvor skabet skal stå.

Udover hvad der måtte være af pædagogiske teorier m.v. er der ingen videnskab eller vise sten i forhold til det at omgås børn. Det bedste svar man kan give på det punkt er at man skal være sig selv og være naturlig.

Jeg har mødt børn før Der har bare ikke været børn i min familie. Jeg er bare ikke god til børn. Jeg er nok for "stivsindet" og voksen.

Selv vores hund er bange for børn - og knurre af dem når de kommer for tæt på, fordi de ser ikke hans dæmpede signaler. Han har jo heller aldrig været vant til børn, og deres larm og hurtige bevægelser. Og racen er bare ikke børnevenlig, når de ikke er vokset op med børn.

Redigeret November 24, 2013 af Victorias secret

[-Blomst- 60]

Jeg synes du igennem hele tråd lyder enormt forkælet og "Rasmus modsat"

Man kan ikke tillade sig at gøre forskel på børn, uanset hvordan de er kommet ind i ens familie! Om det er stedbørn, biologiske børn, adopteret børn eller andet, så gør man ikke forskel på børn! Det burde være en af de 7 dødssynder at gøre forskel på børn!

Dernæst når din søster skriver at der først skal udveksles gaver fra næste år, så lad da være med at lægge så meget betydning bag måden det er skrevet på, og vær glad for I i det mindste er enige

Og når du møder børnene så slap af og snak pænt til dem. Med tiden bliver det mere naturligt for dig at være omkring dem og omvendt og netop jul, ferie og fødselsdage er gode måder at komme ind på livet af børn, for her er det "tilladt" at være barnlig, fjollet og lege med børn og alt deres legetøj ;)

Synes bestemt ikke du skal være så... Ja ved ikke hvad jeg skal kalde det, men nyd din søster er glad og har fundet sig en (forhåbentlig) sød fyr med nogle (forhåbentlig) søde unger, du med tiden garanteret kommer til at holde af

[Victorias secret 53]

Tak for din ærlige mening, den sætter jeg pris på, og tager det til mig.

[Pernille pjuske 40]

Jeg synes du skal give børnene gaver, ikke for at være venlig overfor din søster eller diverse voksne mennesker, men fordi børn fra skilsmisse-familier hurtigt kan komme til at føle sig uønskede og mindre værd, hvis de ikke bliver taget godt imod og behandlet med respekt. Det er lige meget om der er andre børn i familien eller ej, hvis de voksne får gaver så skal børnene også have. Det eneste man får ud af ikke at give dem gaver er børn der bliver triste og spekulerer som en gal over hvad de gør forkert og hvordan de kan gøre det godt igen. Man skulle ikke lige umiddelbart tro det om alle børn, men de vil bare så gerne gøre voksne tilfredse og når de skaber sig, så er det fordi de ikke forstår hvad de voksne vil have at de skal gøre. Og igen, hvis de ikke får gaver til fødselsdage og jul vil de føle sig uønskede af jer. Jeg har desværre oplevet det så mange gange, i mit arbejde, at børn føler sig overset og uønskede.

Derudover kan du snakke med børn om rigtig meget. De er fra naturens side nysgerrige, men kan godt være generte når de er på udebane. De fleste elsker at snakke om dyr, så hvis du har billeder med af din hund eller hunde generelt for den sags skyld, så er den ældste sikkert glad. Den yngste, vil jeg gætte på, vil være tilfreds med at få smil og blink, medmindre han/hun kan tale. Dyrebilleder her (i en form der kan tåle savl) vil stadig være rigtig gode. Farveblyanter/farver vil være et stort hit. Den ældste kan måske fortælle en hel historie ud fra sin tegning.

En hyggelig julehistorie, gerne med julemanden men ikke nødvendigt, vil de sikkert heller ikke sige nej til.

Det er i hvert fald et par idéer, hvis du er nødt til at sidde med dem. Ellers er jeg sikker på, at deres far nok skal tage sig godt af dem også, så er smil og blink nok