Miss Sofia

Bryllupsforberedninger

4 indlæg i dette emne

Hej piger!


Jeg står og skal giftes til sommer næste år (2016)


Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvordan, jer som allerede er gift, gjorde det.


Jeg kunne også godt tænke mig at høre fra jer som endnu ikke er gift. Hvordan ville i bære jer ad med at planlægge jeres bryllup? Hvilke aspekter af et bryllup synes i er de vigtigste?


Søgte i alt informationen på nettet? Eller spurgte i familie og venner?


Hvad startede i med at gøre og hvad synes i er det vigtigste at begynde med at planlægge?


Brugte i en bryllupsplanlægger?



Jeg overvejer meget at holde et eksotisk bryllup i udlandet, evt Spanien.


Hvad synes i om det? Er der nogle af jer der har erfaring med at holde bryllup i udlandet?


Hvordan ville i bære jer ad med det, hvis det var jer der skulle til at planlægge brylluppet?



Jeg er fuldstændig på bar bund ift. hvordan jeg skal komme i gang og hvad der er vigtigst osv.


Håber meget at i kan hjælpe mig! Jeg glæder mig til at høre fra jer!



Venlig hilsen


Soon to be bride :7himmel:


0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Velkommen til :) Sikke mange spørgsmål, hehe, kan sagtens huske den der forvirring i begyndelsen af ens planlægning lige efter forlovelsen.. hvordan tager man overhovedet fat på at få planlagt sådan en stor begivenhed i ens liv? :blink:

Vi (jeg :floejt: ) har primært søgt information og inspiration på nettet: Bryllupsklar og Pinterest har klart været mine bedste venner! Men pas på - det er meget nemt at blive meget overvældet af de mange idéer der findes rundt omkring og man bliver meget nemt forført af andres gode idéer og man kan blive ved og ved med at tænke "EJ det der må vi da også have!!". De fleste brudepar har jo også et budget der skal overholdes..

Det allerførste min H2B og jeg lagde os fast på var: Budget og gæsteliste. De to ting hænger ofte lidt sammen, da det kan være svært at holde et bryllup til fx 30.000 kr. hvis man samtidig drømmer om at invitere 150 mennesker :wink:

Hvor mange penge er I villige til at ofre på brylluppet eller er der nogle andre økonomiske rammer der sætter en naturlig grænse for hvor mange penge I kan bruge? Hvem vil I gerne dele jeres dag med?

For os var det vigtigt at holde et (ikke lillebitte men) mindre bryllup så vi kan nå forhåbentlig at tale med alle og reelt være sammen med alle vores gæster. Vi endte med en gæsteliste på 41 personer i alt og budgettet sagde ca. 85.000 kr. mener jeg. Det har så ændret sig sidenhen da pga. gaver fra vores forældre og tilføjelsen af en rimelig pricy bryllupsrejse men det er jo noget man må tage stilling til hen af vejen.. Har man mulighed for og lyst til at budget m.m. kan rykkes ved hen af vejen?

Vi brugte ikke en bryllupsplanlægger da jeg er alt for meget kontrolfreak til at jeg ville kunne overlade noget SÅ vigtigt til et fremmed menneske :rolleyes: Jeg har ELSKET at rodde med alle mit DIY og stå for hele planlægning selv sammen med min H2B som gudskelov har været meget involveret og interesseret i alle mine projekter også.

Idéen om et bryllup i Spaniens synes jeg er SÅ romantisk og fantastisk. Jeg tror helt sikkert det kunne blive et storslået eventyr men der er forskellige ting man skal være obs på tænker jeg...

- Udgifterne for jeres gæster. Fly, hotel, mad m.m. mens de er i Spanien. Hvem betaler det? Betaler alle gæster selv og så skal de evt. ikke have gave med?

- Alle jeres gæster skal formentlig have fri fra arbejde i min. et par dage - det KAN være svært for nogen. Ved et udlandsbryllup er man nok nød til at være ude i MEGET god tid og samtidig være forberedte og indstillede på at acceptere afbud også fra tæt familie, hvis folk simpelthen ikke kan få fri/har råd til at tage fri eller andet i den stil

- planlægning/koordineringen af dagen mens man stadig er i DK forestiller jeg mig kan være en udfordring. Er man nød til at tage derned af flere omgange for at se på feststeder m.m. og kan man virkelig godt planlægge alt hjemmefra og så bare rejse derned når det går løs?

Det var en lang smøre men jeg håber du kan finde en masse god inspiration herinde, det er bare om at gå i gang med planlægningstrådene og beretningstrådene :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Som nyforlovede er noget af det vigtigste I kan gøre forventningsafstemmelse, det vil spare jer for en masse skænderier, skuffelser og tvivl indtil jeres bryllup.... Naturligvis kan man ændre mening løbende i fællesskab, men det er rigtigt rart at have et udgangspunkt man kan gå tilbage til når det hele bare bliver lidt for overvældende (og det gør det) og man bare kører lidt sur i det.... Den forventningsafstemmelse er også en måde for at få den kommende gom og hans ønsker med, for hvis vi skal være helt ærlige så er det for de fleste brudepar bruden der tager føringen (og beslutningerne) og så er gommen mere eller mindre ind over, men på dagen tror jeg de fleste gomme alligevel sætter pris på at de også er "til stede" i det hele og at man kan se at der er et brudePAR, det ved jeg ihvertfald at min egen mand satte stor pris på selvom han ikke var så meget indover hele planlægningsdelen.....

Ting I kan tage op til overvejelse/guidelines:

Dato/årstid: ønsker I en speciel dato, måned eller årstid til jeres bryllup? Ønsker man en "populær" dato kan man komme ud for at ens valgmuligheder kan blive indskrænket noget hvis de feststeder, fotografer, kirke osv osv allerede er nuppet....

Budget (kedeligt ja, men en praktisk foranstaltning for de fleste og husk at alt med bryllup bare er dyrere end forventet så iregn en god buffer)

Gæsteliste (som Cricht skriver så er den tæt forbundet til budgettet) ønsker I en kæmpefest med alt hvad der kan kravle og gå? Kun de aller nærmeste? Vil/kan I sortere i familierne/vennekredsen?

Underpunkt: børn.... Med børn, uden børn, evt "aldersgrænse"

Kirke, rådhus eller noget helt tredje.... Ved I lige hvad I vil have eller skal der måske indgås et kompromis....

Overvej hvilken slags VIELSE I ønsker og glem alt om store kirkebryllupper contra små borgerlige bryllupper, den type vielse i vælger behøver på ingen måde at sætte jeres fest i "bås"

Hvilken type fest ønsker I...... Der er langt fra slotsbryllup til casual havefest og selvom begge og alt derimellem kan være ramme om fantastiske bryllupper så er det ret vigtigt at finde den ramme (og måske kompromis) som "er jer" så I kan se tilbage på dagen og sige at det var hvad I ønskede og drømte om (sådan ca ihvertfald)

Alt ordnet eller lav det hele selv..... Vil I betale jer fra det og holde på hotel eller restaurant hvor I ikke skal bekymre jer om hvor mange tjenere der skal bruges og hvem der skal rydde op dagen derpå eller vil i ordne det hele selv i festlokale, telt eller lign.

Her skal man i forhold til budgettet lige gøre sig nogle overvejelser og udregninger for det er ikke altid at den almene logik holder og at det er billigst at gøre alting selv...

En anden ting i den forbindelse er også om man vil feste hele natten uden begrænsninger, de fleste pakkeløsninger har et fast timeantal, ofte kan man tilkøbe ekstra timer men tjek prisen på forhånd, det er en svær situation at stå i kl 2 om natten småfuld og i fantastisk humør og vurdere om man vil give 5-10.000 for ekstra tid (og ja nogle steder i København er vi faktisk helt deroppe)

Overnatning..... Hvis I har mange gæster der kommer langvejs fra kan I overveje om det er smart at finde et feststed med overnatningsmuligheder i nærheden og om det er noget i som brudepar skal være indblandet i eller om jeres gæster selv skal sørge for at booke osv.

Overvej også om gæsterne helt eller delvist selv skal betale overnatning eller om I skal have det med i jeres budget (de fleste vælger at lade gæsterne betale selv)

Reception..... Det er blevet meget almindeligt at holde reception efter vielsen, men det skal i så fald overvejes mht budget, hvor det skal holdes, om i selv vil stå for det eller holde det "ude", er det kun bryllupsgæsterne eller også andre der skal med, tidsplan osv osv.

En reception kan desuden løse nogle problemer man måske er stødt på i forhold til gæstelisten idet det er oplagt at invitere knapt så nære venner, bekendte, kollegaer, familie osv med her da det som oftest er noget billigere end at have dem med hele dagen....

Skal I have et tema?....... Lyserød prinsessedrøm, vintage, minimalistisk, farverig hippie.... Måske det punkt der fylder mest hos de fleste brude... En afstemmelse af det tema/stil og de farver I gerne vil have er både en måde for gommen at blive hørt og dels en rigtig god ide hvis man vil undgå en hel masse fejlkøb.... Der er meget inspiration at hente på pinterest, Google, bryllupsklar, diverse bryllupsblogs osv.... Find evt lidt "oversigts billeder" frem, det er langt fra alle kommende gomme der lige er inde i hvad et vintage barn wedding eller et gatsby bryllup lige indebærer.... Overvej også om I vil have en vis balance i det feminine/maskuline, bryllupper bliver meget meget hurtigt meget feminine men husk at det også er gommens dag....

Mad..... Ikke at I nødvendigvis skal lægge en menu, men i forhold til en del af de andre punkter så er det rart at få en snak om man ønsker Michelin menu eller helstegt pattegris.... Om man ønsker tallerkenservering eller buffet... Og om man evt skal lave noget af det selv....

Musik.... Playliste, DJ eller band.... Stor prisforskel, men også stor forskel på "varen"

Fotograf.... Heldags, halvdags, location, amatør eller professionel.... En post der kan være meget høj både i prioritering og pris men også en post med mange alternativer...

DIY projekter.... Ja det får sit eget punkt, dels fordi det kan være en tungere post på budgettet end man lige regner med og dels fordi det er her hvor en del kører sur i projekt bryllup.... Gør jer selv en tjeneste og overvej omfanget af projekterne både økonomisk og tidsmæssigt.... Elsker i at lave 1000 kreative ting og har i evnerne eller skal I vælge nogle hurtigere og lettere løsninger.... Nu laver jeg selv indbydelser osv for en del brudepar og jeg har en del kunder der i panik og sidste øjeblik må erkende at de ikke har tålmodigheden, tiden eller kreativiteten til at lave de DIY ting som de drømmer om og at det nærmere er blevet et maridt klistret ind i lim, dobbeltklæbende tape og tryksværte....

Denne efterhånden meget lange liste er bare lidt inspiration efter de tanker vi selv havde oppe og vende den første tid.

Lav hver jeres top 3 liste over hvad I synes er allermest vigtigt til jeres bryllup, de aller fleste brudepar har et budget der ikke tillader at man går all-in på samtlige punkter så prioriter dem der er vigtige for jer og find billigere alternativer eller skrot dem som I alligevel er mere eller mindre lige glade med... Det er jeres bryllup og I bestemmer hvad der SKAL og IKKE SKAL være med....

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer