Guest silver

Mit bryllup den 21. august

6 indlæg i dette emne

Nu har jeg delt alt med jer de sidste måneder, så jeg vil også dele mit bryllup i lørdags med jer. Jeg håber ikke at det bliver for langt og kedeligt, men man synes jo selv det hele er vigtigt :-)

Vi havde fri ugen op til brylluppet, men var egentlig færdige, så vi gik bare hele ugen og ventede på, at det skulle blive lørdag, suk.

Fredag tog jeg med en veninde hjem til min mor og far, hvor vi spiste, hyggede og snakkede. Da klokken var lidt over midnat smuttede vi i seng, men men men, jeg kunne ikke sove. Tankerne kværnede i hovedet, og selv om jeg ikke synes, at jeg var nervøs inden, må jeg jo have været det alligevel.

Da kl. nærmede sig 4 var jeg for alvor ved at blive desperat og ked af det, da jeg var sikker på, at ingen søvn betød en dårlig dag med træthed osv. Det kørte så meget rundt i mit hoved, at jeg ved 4.30-tiden endte med at ligge med hovedet i tønden og kaste op. Dette fortsatte til kl. var 8, hvor de andre stod op og min mor ringede til vagtlægen og fik nogle piller, der kunne stoppe mine opkastninger. Pillerne hjalp med det samme og jeg kom i bad.

Kl. 10 kom hende der skulle sætte mit hår og lægge make up, Lilia, som jeg ved, der er flere herinde der har bestilt, og hun var bare fantastisk, hun snakkede og snakkede så jeg slet ikke fik tid til at blive nervøs. Hun satte mit hår fint og fik sminket mig, og kl. 13.30 var jeg klar til at iføre mig kjolen.

Kl. 14.10 blev min far og jeg hentet i en veteranbil. På vej ud til bilen, tænkte jeg pludselig "av for h......, hvad var det" Tja på min finger sad en hvips og sugede og sugede. Det skal lige siges, at jeg er panisk angst for hvipse, og aldrig er blevet stukket af en, da jeg altid panikker og løber, hvis jeg ser en. Men - sikkert paralyseret af situationen jeg stod i - tog jeg det roligt, min far fik broden ud og vi kom afsted. I bilen hævede min finger og hånd til dobbelt størrelse, men heldigvis ikke hånden jeg skulle have ringen på.

Vi ankom til kirken præcis 14.29 og udenfor ventede min nevø og niece, der skulle være brudebørn, de var så fine..

Vielsen gik perfekt, præsten var vidunderlig og min mand så brandgodt ud.

Vi fik hilst og blev lykønsket og kørte afsted til Frederiksberg Have, hvor vi blev fotograferet.

Vi ankom til feststedet kl. 16.50 - skulle spise kl. 17 - så det passede perfekt. Vi kastede et MEGET hurtigt blik på det overvældende gavebord og gik derefter til bord. Vi spiste i 6½ time. Der var 9 sange og 16 taler, men vi var også 86. Jeg fik holdt min tale, og det gik godt på trods af, at jeg rystede så meget på hænderne, at jeg næsten ikke kunne læse papiret :-)

Kl. 23.30 dansede vi brudevals og spiste derefter bryllupskage og så festede vi til kl. 01.30, hvor vi blev hentet i taxa og kørt hjem.

Det var en super dejlig dag, den bedste i mit liv, og alt gik som det skulle.

Hvis jeg i bagkundskabens ulidelig klare lys skal give noget råd til de kommende brude, ville jeg nok, hvis jeg havde været så klog, som jeg er i dag, have bedt min læge om sovepiller og taget en halv aftenen inden. Men mærkeligt nok mærkede jeg overhovedet ikke trætheden hele dagen, men jeg sov rigtig godt om natten :-)

Søndagen brugte vi på at se på gaver og finde ud af, hvem vi havde fået hvad af, og i dag har jeg været ude hos en glarmester med min brudebuket for at få den indrammet. Har også været hos lægen og fået nogle allergipiller, da min hånd ligner en vanskabning :-)

I morgen drager vi på bryllupsrejse til Bulgarien, og vi glæder os til at komme afsted og slappe af.

Ville bare lige dele dagen med jer inden vi rejser.

Jeg prøver lige at sætte nogle af de første billeder fra brylluppet ind (håber det lykkes)

Stort knus Silver

Nu har jeg fået hjælp, og billederne ligger under billeder af brudepar.

Tak Anja.

Knus Silver

Redigeret af silver
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Silver!

:hjerte: -lig tillykke med jeres bryllup. dejligt at I havde en skøn dag.

Hvor synd du havde det sådan om natten, da jeg skulle sove i fredags blev jeg også helt vildt dårlig, men kunne heldigvis falde i søvn og det tror jeg tog det, men selvom jeg hele tiden havde virket rolig og ikke været nevøs, har det nok allligevel været en form for nerver!

Håber din hånd får det bedre ;) Og rigtig god bryllypsrejse, glæder mig til at se billeder

knus til den ene frue fra en anden frue ;)

Redigeret af p.nille
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Ja sikke en start på dagen. Dit råd er hermed noteret.. Sovepiller!!!!! Men mon ikke at de "uheld" kommer tilbage til jer som dobbelt så meget held i jeres ægteskab???

Et stort tilllykke med jeres dag. Det lyder som om at i havde en pragtfuld dag.. :lol: :mellow: :mellow: :mellow:

Glæder os til at se billeder.. :heppe: :heppe:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer