
Meget nemme og giver et super fint touch til dine cupcakes. Vi skal bruge dem for at vise, hvad der er i de forskellige kager.
Lavede først en skabelon på min computer, ganske simpelt i word, som jeg printede og klippede ud.

Derefter satte jeg et stykke bredt dobbeltklæbende tape midt på bagsiden.

Sæt pinden på. De pinde jeg har brugt er ca. 8 cm. lange og det skulle gerne passe med at de sidder fint fast i kagen. Sørg for at du har et frit stykke for oven, da man ellers vil kunne se pinden til sidst.

Tryk papiret let fast rundt om pinden.

For at samle spidserne på "flaget" klippes der et lille stykke tape og sættes helt ud på spidsen. Det gør ikke noget hvis det kommer ud over kanten, det overskydende klippes af bagefter.

Vær omhyggelig når du trykker spidserne sammen så du samler "flaget" helt lige.

Og voilá: et stk. fint cupcake skilt. Man kan bruge alle former, farver og billeder, så det er bare med at prøve sig frem























