|
|
Dresscode |
|
Når I bliver inviteret til bryllup, skal I finde ud af, om der er en speciel dresscode, som I skal tage højde for.
Langt de fleste brudepar vælger at skrive i invitationen, hvis de har ønsker til gæsternes påklædning.
Om I vil overholde brudeparrets dresscode er op til jer selv, det er jo ikke sådan, at I ikke bliver lukket ind til festen, hvis I ikke har den rette påklædning på. Men I skal tænke på, at brylluppet betyder meget for brudeparret, og derfor vil de sætte meget stor pris på, at I opfylder
deres dresscode, så rammerne om brylluppet bliver, som brudeparret ønsker.
Hvis brudeparret fx har gjort rammerne superfine og regner
med at se sine gæster ankomme i fint tøj, så er det
altså et antiklimaks, hvis en del af gæsterne ankommer i
cowboybukser, træningsbukser eller lignende. Så gør lidt
ekstra ud af jer selv og jeres påklædning, når I skal til
bryllup.
|
Regler for påklædning til
bryllup
Der er flere traditioner forbundet med gæsternes påklædning.
Fx må de kvindelige gæster ikke bære hvidt, da denne farve er forbeholdt bruden. Nogle mener endda også, at de kvindelige gæster heller ikke må bære sort, som er sorgens farve.
Det er dog som regel ok med sort, hvis det kombineres med
noget andet farverigt.
Som kvindelig gæst bør du heller ikke bære diadem, medmindre
det er skrevet i invitationen, at det er tilladt, eller du
har talt med bruden om dette. For det er jo vigtigt, at du
ikke er overklædt i forhold til bruden.
For herrerne gælder det, at hvis brudgommen ikke bærer kjole og hvidt, så må gæsterne heller ikke gøre det. Det samme er gældende med smoking, da gæsterne ikke må være finere klædt på end brudgommen.
For smoking gælder det endvidere, at den ikke må bæres før kl. 17.
Det er op til jer selv og brudeparret, hvor hårdt I vil hænge jer i disse traditioner, men spørg hellere brudeparret en gang for meget for at være på den sikre side.
Også for jeres egen skyld.
Det er jo fedt at ankomme til en fest med den helt rigtige
og passende påklædning selvfølgelig stilfuld sammensat af
dig.
|
|
|
I kirken anses det for god smag, at skuldre er tildækkede, og at kvinderne ikke er alt for nedringede.
Hvis du har brug for super stilet tøj til
bryllup så se i vores indkøbsguide
under
herretøj og
selskabstøj til bryllup.
Omklædning og lejet festtøj
Alt efter om der er tid til det i bryllupsprogrammet, så kan gæsterne vælge at tage hjem og skifte tøj efter vielsen. Der er mange, der synes, at det er rart ikke at have det fine festtøj på allerede i kirken.
Hvis der er reception umiddelbart efter vielsen, så kan I godt tillade jer at smutte hjem og lave en hurtig omklædning, og derefter nå at være tilbage inden receptionen er slut. Men husk at der ikke er tid til den store tur hos frisøren for at få ordnet håret, det skal være gjort tidligere på dagen.
Hvis I ikke har festtøjet selv, så kan I leje det. Det er flere steder muligt at leje en smoking,
kjole og hvidt eller en festkjole og gallakjole. Husk at være i god tid da tøjet som regel skal rettes til, så det lige passer til jer.
Se i vores indkøbsguide under
tøj udlejning.
Hvad betyder de forskellige dresscodes?
|
Dresscode på invitationen |
Herrerne |
Kvinderne |
|
Galla |
Kjole og hvidt
eller uniform. |
Lang aftenkjole
|
|
Smoking/Black Tie |
Smoking |
kort eller lang
aftenkjole
|
|
Morning Suit |
Jacket |
kort eller lang aftenkjole |
|
Mørkt kostume |
Mørkt jakkesæt |
kort eller lang
aftenkjole, elegante lange bukser og pæn
skjorte/bluse |
|
Festligt |
Kom i dit pæneste tøj, men kom ikke i
træningsbukser, jeans og gummisko |
Kom i dit pæneste tøj, men kom ikke i
træningsbukser, jeans og gummisko |
|
Ingen dresscode |
Spørg brudeparret |
Spørg brudeparret |
|
|
Besøg også vores super populære bryllupsforum. Læs alt
omkring brudekjoler og bryllupsplanlægning. Søg inspiration iblandt tusindvis af brugernes egne bryllupsrelaterede
billeder - Læs mere her
|
|
|
|
|