jesper-brock

Annoncør
  • Antal besvarelser

    929
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

  • Days Won

    1

Alle besvarelser af jesper-brock

  1. Hej Alle Jeg tillader mig lige at skrive ud i plenum, da det er den hurtigste måde for mig at nå alle på. Jeg har været væk fra forum (og computeren) stort set siden 1/11-2014 pga en operation, der løb løbsk, hvilket gav nogle uheldige følgevirkninger. Nu er jeg heldigvis ovenpå igen - jeg har det fint og der bliver ingen permanente bivirkninger, så jeg skal ikke klage. Jeg skal til gengæld BEklage, at jeg ikke har fået svaret på beskeder mv. i perioden, men jeg har simpelthen ikke orket at sidde på mit kontor, så alt er blevet udskudt til jeg kunne koncentrere mig igen. Det kan jeg nu - så som en berømt byggematador en gang sang på tv: "Her har i mig tilbage...."
  2. Jeg er enig. Jeg ser sådan på det, at en af de vigtige grunde til at hyre enDJ, er at man som gæst "lige kan smutte hen og snakke musik med DJen" - og det er alt andet lige lettere, hvis DJ'en ikke står oppe på en scene. Scenen vil i sig selv virke afskrækkende på mange "for man går jo ikke derop og forstyrrer"... det ville jeg som DJ personligt være ked af, for jeg er alt for meget selskabspapegøje til at kunne stå en hel aften uden at kunne komme til at tale med nogen. Så jeg vil helst ned på gulvet Her er jeg så til gengæld lodret uenig - jeg giver ikke meget for Trustpilot-systemet. Problemet ligger i, at anmelders incitament til at skrive på Trustpilot ofte ligger I, at han synes at leverandøren skal straffes (uanset om det er rimeligt eller ej). Allerede her opstår der altså en skævvridning, fordi de mange tilfredse kunder ikke i sig selv har incitament til at skrive på Trustpilot. Et andet problem er at anmeldelserne lægges op ukritisk - der er ingen, som vurderer sagligheden i anmeldelserne. Ganske vist kan en virksomhed klage over en anmeldelse, men ofte vil der blive svaret med "jamen oplevelsen er jo subjektiv", og dermed vil anmeldelsen blive liggende på sitet, medmindre det er en decideret falsk anmeldelse. For nylig blev en sjællandsk kollega ramt af netop det, da en kunde skrev en stærkt negativ anmeldelse "fordi han skulle betale afbestillingsgebyr". Enhver første-års-jurastuderende vil ganske vist kunne fortælle ham, at der i dansk aftaleret ikke findes nogen generel afbestillingsret, så allerde her er kritikken uberettiget... og det det bliver så endnu værre, når man hører historien, der i virkeligehden handler om, at den pågældende havde bestilt to djs, og derfor prøver at slippe af med den ene på selve dagen.... og det kunne han altså ikke bare gøre gratis! Et andet aktuelt eksempel er Jensens Bøfhus-navnesagen.... hvad var det nu lige, der skete på Trustpilot, da den sag eksploderede i Ekstrabladet? (som iøvrigt gengav sagens facts lodret forkert, det kan man læse mere om her: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2014/09/21/222534.htm - men det er så en anden snak). Glem Trustpilot! Forbrugerne, der anmelder, har alt for mange sammenblandede interesser til at give et korrekt billede. Men hvad skal man så gøre: Brug den sunde fornuft, lyt til din mavefornemmelse, og brug tid på at kommunikere med de udbydre, som du synes lyder interessante. Nu har jeg lige været sygemeldt i en længere periode, men ellers svarer vi normalt forholdsvis hurtigt... og det gælder også de andre seriøse leverandører. Sådan ville jeg finde den rigtige løsning til min fest.
  3. Vi kan også hjælpe, hvis det er ... stod faktisk lige på bryllupsmessen i Århus i går og kalkulerede et tilbud til netop Lemvig, så jeg har tallene i frisk erindring Jeg skriver gerne et tilbud til dig, hvis du sende mig din mailadresse... jeg giver også gerne et bud på hvilken slags musik, der skal spilles, men så skal jeg først vide lidt mere om festen, gæsternes sammensætning osv. Det kan vi tage i privat korrespondance.
  4. Jeg må også sige, at jeg aldrig har oplevet at det er en dårlig ide at have en toastmaster. Toastmasters vigtigste opgave er at sikre, at Onkel Jørgen ikke rejser sig og holder 20 minutters marathontale lige når køkkenet er på vej ind med stegen... det er i alles interesse, også dine svigerforældres
  5. Pjedsted Forsamlingshus får min stemme (og jeg har været der MANGE gange :-) ) Ikke så formelt, men maden er fantastisk og prisen yderst rimelig.
  6. Det kan jeg godt forstå, jeg er heller ikke selv helt tilfreds med, hvor længe I har måttet vente.... at få en ny kontrakt ud af døren må ikke tage 14 dage. Jeg kan kun beklage og håbe, at musikken bliver ventetiden værd :-) og jow tak, jeg tror der er styr på øjet nu... OUH har overtaget min behandling fra i dag, og hvis ikke de kan slå en inflamation i øjet ned, så ved jeg ikke hvem der kan... :-)
  7. Det kunne jeg da ikke have sagt bedre selv
  8. Det skulle du gerne have fået med posten i dag. Jeg skal selvfølgelig starte med at beklage den lange svartid - men dels har vi haft forrygende travlt og dels har jeg desværre måttet bruge en del tid på at rende diverse øjenlæger på dørene pga en øjenlaseroperation, som ikke gik helt efter planen, så jeg har været bagud med papirarbejdet, da mine øjne ikke har tilladt mig at sidde på skærmen så længe ad gangen.
  9. Vi holder til i Jylland og er et af de ældste og mest erfarne voksendiskoteker i Danmark (i al beskedenhed naturligvis )
  10. Hvis jeg skal komme med input, så vil jeg med fare for liv og lemmer vove at påstå, at der kun behøves fem hovedelementer i et godt bryllup: 1) kirke og præst, som man er tryg ved 2) et feststed man er glad for og som kan rumme det antal gæster, man har inviteret 3) god mad i rigelige mængder. Lad være med at gå efter gourmet-menuen den dag - en bryllupsdag er en lang dag, og man er sk*desulten, når man når til aftenstid, så hellere blive mæt af "almindelig" mad, end at få en gourmetmenu med et stykke kød på størrelse med et fingerbøl på en tallerken, der har samme størrelse som en underkop) 4) En god musikløsning (der er ikke meget underholdning i et anlæg der står og spiller ovre i hjørnet, det bliver hurtigt til ligegyldigt baggrundsstøj) 5) En god fotograf, som kan forevige dagen Med disse fem elementer på plads vil jeg vove at påstå, at basis er lagt for en god fest, og at resten er "kulisser" (ikke negativt ment!), som disse fem elementer skal udfolde sig i. Hvis jeg skulle spare poster på budgettet, så ville jeg spare på "kulisserne" fremfor de fem ovennævnte - for hvis de ikke fungerer, er det desværre det, festen vil blive husket for. Gæsterne vil huske de fire første og I vil selv ærgre jer over nummer fem resten af jeres dage.
  11. Jeg mener stadig at rekorden "i dårligste planlægning og rådgivning af kunder" tilfalder et bestemt feststed på Vestfyn, hvor man efter middagen sælger kunden ideen om at kaffen serveres i samme lokale, som selve middagen blev afviklet i. Baren er også her. Går man ud af dette rum, kommer man ind i et tilstødende rum, som er tomt... og går man videre herfra, er musikken inde i næste rum kaldet "dansesalen". Det sælger stedet med fuldt overlæg til folk som en god løsning.... men efter at have spillet flere gange i en tom sal det meste af aftenen, har jeg ved selvsyn kunnet konstatere at de mennesker INGEN glæde har af deres musikløsning, selvom de har betalt en del penge for den. Nu oplyser jeg derfor til alle, som har booket det pågældende sted, at de i egen interesse bør forlange, at festen holdes samlet, og at de ikke skal stole på stedets rådgivning i så henseende. Sørgeligt, at det er nødvendigt....
  12. Med fare for at være "ham den dumme uforstående mand, som ødelægger det hele", så vil jeg sige, at I måske skal overveje bryllupsplanlægningen igen - altså ikke ideen med at gifte jer, men hvordan I vil fejre det, og hvordan pengene til den del skal prioriteres. Jeg har fuld respekt og forståelse for, at budgetter skal holdes, men visse ting er det alt for risikabelt at gå på kompromis med, fordi det er dem, festen huskes for bagefter. Helt ærligt, hånden på hjertet - hvor mange vil bagefter huske festen for det fine bordpynt, hvis maden i øvrigt var piv-ringe...? Der findes mange skrækhistorier om et bestemt større catering-firma, som nærmest notorisk er kendt for, at der simpelthen er for lidt mad... jeg har selv oplevet det mere end en gang, og man får lige nøjagtig, hvad man betaler for, ja nogle gange faktisk mindre... Det ville jeg ikke turde satse på ved en af mit livs største fester, så hellere spare på DIY-bordpynt og lignende projekter. Husk på hvor stor en del maden egentlig udgør af den samlede bryllupsfest.
  13. Jeg har lige i lørdags spillet på Gl. Løgten Strandkro i Hornslet, som er en hyggelig gammel strandkro lige ned til vandet. Om det kan anbefales, afhænger dog MEGET af selskabets størrelse... hvis I bliver flere end 55-60 stykker, er lokalet for lille. Men ellers klart en overvejelse værd. Jeg har også været flere gange på Molskroen - denne skal også lige have en anbefaling med
  14. Tak for de pæne ord - jeg har allerede sendt dem videre til Rene, som spillede for jer Nu have I jo bestilt pianisten udenom mig og inden jeg overhovedet kom ind i billedet, så jeg fik ikke mulighed for at give jer følgende råd med på vejen: Om pianist-løsning under middagen er for stille, er i høj grad et spørgsmål om temperament. Pianister er jo forskellige, men dem vi arbejder mest med, er nok bedst betegnet som "egentlige pianister", der ikke laver sjov og skålesange, som det kendes fra den traditionelle suppe-steg-is pianist. Vi har valgt den tilgang fordi en bryllupsaften anno 2013 som oftest i forvejen er fyldt med sjove indslag og taler... og så er der ikke behov for en ekstra "tids-forbruger", som det hurtigt kan udvikle sig til, hvis tidsplanen i forvejen er presset. Mange giver i øvrigt udtryk for, at man netop vælger DJ/pianist-løsningen fordi man ikke ønsker en traditionelle spillemands-stil. Vil man gerne havde den lidt mere underholdende og "rapkæftede" løsning under maden også, formidler vi selvfølgelig gerne kontakt til en sådan
  15. Vi har samarbejdet med Hans Lynnerup i årevis, så ham siger vi gerne god for
  16. Min kollega i Diskobil har næsten givet alle de gode argumenter Dinnermusik har især tre funktioner: - musik til festsangene - musikalsk understøttelse af eventuelle indslag, som kræver musik - stemningsopbyggende Det er selvfølgelig især det tredje punkt, der skal være udslagsgivende for om man synes at dinnermusik er det rigtige valg. Musikken har den helt store fordel, at den fungerer som tavsheds-bryder.... når alle spiser på en gang, bliver der MEGET stille i sådan et lokale. Herudover er det - for os der spiller dinnermusik professionelt - muligt at man som musiker kan tage styringen og bringe indslag, der er ved at løbe løbsk tilbage på sporet, hvad enten det er en festsang, som folk har svært ved at synge eller et par gæster, der er ved at overtage hele festen. Fotograf Jesper Albrechtsen, som også annoncerer her på sitet, har for nylig set mig gøre det sidstnævnte med "bord nummer 7" ved et bryllup i Midtjylland... det var en bryllupsfest, hvor et enkelt bord var ved at overtage hele festen, men jeg kan med en vis tilfredshed konstatere, at det med lidt mikrofonarbejde og løgnhistorer fra min tid i Jægerkorpset (!) lykkedes at holde dem i skak Set fra musikerens/DJens synspunkt, har det ydermere den fordel, at man lærer gæsterne at kende under middagen, og nogle gange får mulighed for at bygge videre på noget af det, der er sket under middagen. Har brudeparret fx aldrig danset i deres liv og et af indslagene under middagen derfor er en danseinstruktør, der lige kigger ind og lærer dem nogle hurtige grundtrin... jamen så skal det da lige testes, om de stadig kan huske dem senere. MEN at lave den slags, kræver at man har været der - så kan man ikke først møde kl. 23, for så ved man ikke, hvorfor det var sjovt. Jeg er opmærksom på, at jeg i DJfaget har konkurrenter, som tilbyder kun at komme til dansen, og kunden sparer så lidt penge... men besparelsen er ofte ikke meget mere end 1000 kroner, og man afskærer sig fra meget ved ikke at tage det sidste med. Jeg vil ikke anbefale at spare på den post - bryllupsmiddagen varer oftest længere end "danse-delen" af festen, dvs. at hvis musikeren ikke spiller dinner, så er hovedparten af festens musikalske grundlag overladt til et anlæg med en playliste...
  17. Hvis jeg som professionel blev spurgt, om jeg synes det var en god ide med en alkoholfri bryllupsfest... så ville jeg til enhver tid svare nej, så længe konceptet stadig er traditionel aftenfest med dertil hørende middag. Jeg har fuld respekt for, at I som brudepar gør jer nogle overvejelser, men modsat er man også nødt til at se sådan på det, at der nu engang er nogle ting, der uværgerligt hører sammen med en dansk fest... og her er et (lettere) alkoholindtag en af dem. Stemningen bliver nu engang lidt mere løssluppen, når der er lidt alkohol involveret - og jeg ville ud fra en professionel synsvinkel være bekymret for, om I kan skabe den samme stemning uden. Jeg er stærkt tvivlende, må jeg indrømme. At der er et mindre alkoholindtag behøver på ingen måde ende op i, at folk vælter rundt og bliver så fulde, at de stripper midt på dansegulvet (men indrømmet, det er da set ved fester, jeg har spillet til ). Men ud af de 500+ bryllupsfester, vi gennem tiden har lagt navn til, er det også kun et fåtal, som bagefter huskes for at folk drak aaalt for meget. Langt de fleste kan sagtens styre sig, og jeg synes personligt, at det er et forkert valg at beslutte sig for på forhånd, at "gæsterne nok ikke kan styre det, så derfor fjerner vi simpelthen muligheden". Jeg ville vælge et kompromis, altså med øl og vin og så droppe eventuel spiritus - på den måde er muligheden til stede, men bortset fra nogle få uheldige eksemplarer, så er det de færreste, der ikke kan styre sig i en øl- og vinbar.
  18. Haha.... jeg vil lige indskyde, at i lørdags spillede jeg i et rum på 14 (fjorten) kvadratmeter... så en DJ behøver ikke fylde meget, hvis man accepterer at skære helt ind til benet og at DJen kun medbringer det allermest nødvendige. Festen var udmærket på trods af det lille anlæg, jeg spillede da uafbrudt fra kl 18-03.45, hvor de sidste forlod gulvet, og værten pustede "stooop, vi kan ikke mere"... Her er lige et foto fra aftenen... det er taget med en mobiltelefon, så billedkvaliteten er ikke helt i top, men du kan da se ideen
  19. Man skal selvfølgelig altid respektere andres mening, men at "dinnermusik skulle være mere forstyrrende behageligt" er simpelthen ikke rigtigt - medmindre den udføres af folk uden situationsfornemmelse selvfølgelig En god løsning på den nævnte opgave kunne være en bryllupsDJ. Det kan gøres indenfor det nævnte budget, og du er sikret musik hele aftenen. En professionel bryllupsDJ vil endvidere have adgang til instrumentale versioner af de melodier, der typisk laves sange på, så underlægningsmusik til festsange bør heller ikke være et problem. Du er velkommen til at kontakte mig, så giver vi gerne et tilbud på jeres livs fest.
  20. Når jeg bliver rådspurgt omkring tidsplan, så plejer jeg at sige følgende tommelfingerregel: ca 45 minutter til at komme ind sætte sig og få forret ca 1.5 time til to gange hovedret med pause imellem ca 30-45 min til dessert Ialt små tre timer til mad og pauser hertil skal lægges tid til taler, sange og indslag - regn med 1-1½ time... ialt ca 4,5 timer til hele middagsforløbet.
  21. det kan jeg tilslutte mig. Allan har vi kendt i mange år, han er en god og kvalificeret DJ
  22. Har du prøvet at kontakte Statsforvaltningen? De kan af og til overrule kommunen. Forældreansvarslovens §35 giver ethvert barn, som er fyldt ti år ret til at kontakte Statsforvaltningen og forlange forældrene indkaldt til et møde om samværet... og det er da vist på tide, at det sker. Selvom den nævnte bestemmesle først og frememst er tænkt anvendt på situationer, hvor forældrene strides om samværet, så er det overordnede formål med den "nye" børnelov at sikre barnets tarv... og dete r tydeligt for enhver at samværet her ikke er godt for dig. Tag gerne en advokat med, du kan formentlig få en beskikket pga din unge alder. Du kan eventuelt opsøge den gratis retshjælp i din hjemkommune og få yderligere vejledning til, hvordan du får sagen sat i gang. Mange hilsner Jesper (der til daglig er advokatfuldmægtig hos Cityadvokat.dk og formand for den gratis retshjælp i Fredericia)
  23. Nu har jeg jo en ide om, hvem personen bag profilnavnet er... hvis du og gemalen gerne vil have fribilletter til bryllupsmessen i Århus på søndag (måske der kunne hentes inspiration), så tag fat i mig... det er det mindste, jeg kan gøre
  24. Så må I endelig kigge forbi og hilse på os, vi er med i Århus. Stand L4, det er os med den store spejlkugle lige ved siden af "konkurrence-bordene"
  25. Der er på Hindsgavl i Middelfart den 13/10. Messen i middelfart skulle egentlig have fundet sted 3/2, men slottet er under ombygning og den er blevet forsinket, derfor rykker messen til efteråret... så det er jo dit held. Apropos bryllupsmesser, så er der den 27/1 messe på Munkebjerg i Vejle... OG det er lige meldt ud i dag, at messen afholdes som planlagt, de brændte områder har ikke direkte forbindelse til messen. Bare lige til info, nu vi alligevel er inde på emnet