-
Antal besvarelser
607 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Italiensk mamma
-
Hej allesammen Så er det vist min tur til at lave en tråd. Nu er jeg efterhånden så hooked på dette forum, at jeg endda tjekker det på arbejder...... Nå, men d 2 juni 2007 skal jeg altså giftes med min "italian stalion", som mine venner kalder ham, og jeg glæder mig helt vildt For at starte et sted, kan jeg da lige fortælle hvordan vi mødtes. I foråret 2001 var jeg på udveksling i Santiago de Compostela i Spanien. I min spansk-klasse mødte jeg den sødeste italienske fyr - Diego. Vi havde kun kendt hinanden i 24 timer, da vi begyndte at komme sammen. Men....efter 5 måneder var det jo desværre tid til at tage hjem til hvert sit land. Det var så hårdt. VI bestemte os for at fortsætte som venner men ikke mere. Nå, men vi holdt kontakten, selvom han tog et halvt år til rusland og jeg fik en ny kæreste. I marts 2002 bestemte en veninde og mig os for at tage på ferien til Italien, og da jeg stadig var i kontakt med Diego var det jo supersmart at tage ned og besøge ham i Firenze. Så det gjorde vi. Og da vi stod af toget og jeg så ham igen.... jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forklare det; det sagde bare bang. Og det gjorde åbenbart det samme for ham, for min veninde blev vist efterladt lidt alene meget af ferien, fordi vi hele tiden prøvede at være alene sammen (hun har heldigvis tilgivet os begge ). Nå men ferien sluttede jo desværre og vi måtte sige farvel igen. Det var endnu hårdere denne gang. Vi aftalte at vi begge ville tænke over hvad vi skulle gøre og snakkes sammen igen om en uges tid. Jeg skulle ikke tænke længe - jeg var klart til at give det en chance, og efter en uges tid kom han heldigvis frem til det samme. Så vi gik i gang med et langdistance forhold. I juli 2002 tog jeg så igen ned og besøgte ham (jeg var lige blevet færdig med min bachelor), og efter 2 uger sammen med ham, tog jeg min beslutning. Jeg bestemte mig for at flytte til Italien. Han havde stadig et år tilbage på universitetet + hans militærtjeneste, så det var vores eneste mulighed for at være sammen. Jeg ville lyve hvis jeg sagde det altid var let - jeg måtte da også en tur til Danmark i et par måneder på et tidspunkt for lige at samle tankerne - men vi holdt ved, og det fortryder vi ikke. I dag bor vi så i Danmark og er rigtig lykkelige
-
Tusind tak, Rikke. Jeg håber jeg kan få tid til at skrive mere snart, men pt styrter jeg rundt og når kun lidt hist og her. Har I øvrigt lige set jeres billeder. Hvor ser det hele bare SMUKT ud!!
-
Og så lige et sidste som er fra Diegos tale. Han havde lavet et par falske ben som han stillede på bordet så det så ud som om han lå på knæ (det var jo mig der friede, og det tror jeg ikke længere han ville have siddende på sig....:-) )
-
Os der "møsser" (for søren hvor nusser man meget sådan en dag ;)
-
Og udenfor kirken. Jeg rendte rundt med ris i min kavalergang hele dagen...
-
Os på vej ud af kirken
-
Så lige bryllupskagen som var fantastisk - men hvid chokolade og frugtfyld, overtrukket med marcipan og pyntet med rigtige roser
-
Så er jeg klar med nogle hurtige billeder. Det var et fantastisk bryllup, og alt gik bare som det skulle (lige bortset fra maven....). Vejret holdt, alle sprogproblemer blev overkommet og det var super. Her har I først et billede af brudebuketten, så var fantastisk med hjerter og chili'er i
-
Tusind tak for alle jeres hilsner. Vi havde en fantastisk (selvom jeg fik en mild madforgiftning dagen før og havde ondt i maven under hele brylluppet - så jeg nød ikke rigtig den gode mad), og alt gik som det skulle. Nu er vi lige kommet hjem efter at par dage i Skagen hvor vi har fået slappet lidt af. Så snart jeg har nogle billeder klar skal I nok få dem at se :-)
-
Tusind tak - glæder mig men kan slet ikke holde op med at kaste op
-
Nej, hovsa Rikke; jeg har været herinde fra så læmge at jeg slet ikke har set din hilsen. Mange tak :-) Og hvor er det lækkert at have dig tilbage. Jeg er lige ved at gå de sidste ting igennem og vi er næsten færdig med at gøre haven klar til receptionen. I aften kommer svigermekanikken og forlovere/brudepiger så til middag så vi kan gennemgå ritualet osv (de er allesamen udlændinge så der skal lidt forklaring til....). Og nu vil jeg altså også bare gerne snart have min kjole på....
-
I går var jeg nede ved min lillebrors kæreste for at få lagt prøvemakeup og sat hår. Jeg har desværre ingen billeder, for vi endte med ikke at lægge en hel makeup men blot lege lidt med farver. Men vi fandt da frem til at mit hår skal krølles i slangekrøller og "hæftes op" bag på hovedet (ikke i en decideret knold, men blot sat op med nåle). Og så skal der så hænger nogle lokker ned foran. Og min makeup skal være jordfarvet og øjnene skal være godt "omrammet". Det var superfedt at få det på plads - nu er det lettere at forestille sig det endelig resultat
-
Hold da op en ravage her så tæt på brylluppet! Din mor kan bare ikke være bekendt at sige til folk, at de ikke er velkomne til globryllup! Hvad er det for noget! Det er da helt normalt, at der kommer folk til globryllup. Det er jo folk, hvor I betyder noget for dem, ellers ville de jo ikke møde op til jeres vielse. Og I skal da bare lave jeres samlehæfter som I vil have dem. Det er da jeres bryllup, så det er da helt klart JER, der bestemmer. Uha, der er bare ikke noget værre, end folk, der vil bestemme over ens bryllup! Og med en far, der ikke lige har fået overholdt sin aftale med jer, så trænger du da vist til nogle Tusind tak - jeg ved altså virkelig heller ikke hvor hun har fået den ide fram at globryllupper ikke er normale....
-
Hvor SURT med de bukser :angry1: Det er bare ikke godt nok ! Jeg er spændt på at høre, hvad de siger til det
-
Er der nogen der ved hvor jeg kan finde noder til Right Here Waiting med Richard Marx?
-
Den er superlækker jeg anede ikke de fandtes i champagnefarve, men jeg kan klart bedre lide den end de hvide
-
Lige et hurtigt billede af vores salmehæfte. Vi ville helst bare have det skulle være simpelt, så det blev det
-
Nu synes jeg altså godt nok jeg begynder at blive stresset... Og så er det selvfølgelig nu, at min familie begynder at blive besværlige :smash: Vi har lavet salmehæfterne færdige, og skal bare have hæftet dem sammen. Desværre har vi ikke en af de der lange hæftemaskiner, så jeg spurgte min mor, om de havde en. Det havde de da, men hvorfor de dog skulle hæftes sammen?? Øh, mor, fordi de fylder mere end én side...... Og hvad er hendes kommentar.??? Det kan da ikke passe; så er de ikke lavet ordentlig..... De er lavet som vi vil have dem, for hu... :angry1: Jeg fortsætter så med at sige, at vi har lavet lidt ekstra hæfter, fordi nogle af mine kolleger mm evt kommer til globryllup. "Globryllup? Man kan da ikke bare komme i kirken uden en invitation; vi har altså sagt til folk, at de ikke kan komme". Jeg anede simpelthen ikke hvad jeg skulle sige. Mine forældre går rundt og siger til folk, at de ikke er velkomne i kirken til VORES bryllup uden at SPØRGE os om, hvad vi vil...... Det er bare for meget. Og hun er dybt fornærmet over, at jeg har kunnet finde på at invitere nogen til globryllup. Jeg har prøvet at forklare hende, at det altså er meget normalt - i hvert fald hvor vi bor, og i vores omgangskreds - "men det er det altså ikke hos dem"..... Hvorfor fatter hun bare ikke, at det er vores bryllup og ikke hendes!! Og for at gøre dagen "fuldendt" falder vores aftale om vores fædres taler til jorden. Aftalen med dem var, at de skulle have mindst en tale i stikordsform klar 14 dage før brylluppet, så vi kan få den oversat og lagt i konvolutter ved tallerknerne, så den modsatte familie kan følge med selvom de ikke forstår sproget. Meeeen, det har min far selvfølgelig ikke gjort. Nej, han har alt for travlt med meget vigtigere ting på trods af hvad han har lovet. Og nu er det ikke længere sikkert, at hende som skal oversætte talerne vil gøre, for hun vil have mere tid.... Jeg vil bare gerne snart have al den her forberedelse overstået, for lige pt driver den mig til vanvid.... :wacko:
-
Jeg æææææælsker altså også bare fisk til forret, så der var ingen slinger i valsen, da der skulle vælges forret. Elsker normalt altid forretten mest. den kunne jeg mange gange spise mig mæt i. :carrot: Jamen hov - der er godt nok ikke længe til at det er jeres tur til at blive gift! Sådan har jeg det også Hvis det stod til mig kunne vores menu sagtens bestå af 3 forretter..... eller måske 2 forretter og 1 dessert (ville være træls af gå glip af den ) Og, ja, der er fantastisk kort tid til. Faktisk får jeg helt ondt i maven når jeg tænker på det....
-
Vi deler også det hele Jeg ville personligt aldrig underskrive en ægteskabserklæring. På trods af at det er mig, det bringer det meste med. Men hver sin smag
-
Vi tager direkte på bryllupsrejse dagen efter brylluppet. Kufferten pakker vi inden, og kjolen kører vi forbi og afleverer hos mine forældre på vejen. Jeg tror, jeg ville synes, det var lidt af et antiklimaks, hvis vi skulle hjem inden bryllupsrejsen
-
Så er jeg kommet i gang med bryllupsforberedelserne igen efter et par dages fravær og er i gang med at få styr på kirkehæfterne. Jeg måtte lige melde mig ud af verden i et par dage, for jeg var så uheldig at skulle have lavet en koloskopi (for de af jer, der ikke ved, hvad det er, er det en kikkertundersøgelse af endetarmen for at tjekke for polypper og kræft) Det er simpelthen det værste jeg nogensinde har været ude for, og jeg har det stadig rigtigt skidt (undersøgelsen var i går). Først skal man faste i halvandet døgn; dvs kun vandige drikke (saftevand, sodavand, kaffe ,te juice uden frugtkød og klar bouillon) og man skal selvfølgelig også have en masse medicin til at "stimulere afføringen" . Efter de første 24 timer havde jeg det så skidt, at jeg kastede den smule jeg havde tilbage i mig op og så ellers lå og rystede hele natten (jeg sov en halv time). Selve undersøgelsen var heldigvis ikke så slem, selvom det er lidt surrealistisk at blive tilsluttet en maskine, det måler dine vitale tegn, mens 2 sygeplejerske og en læge vimser om dig..... men heldigvis er alting, som det skal være. Min farfar døde af tarmkræft og min far har godartede polypper i tarmen, så derfor mente de, de var nødt til at tjekke. Og det er da også meget rart at vide, at alt er i orden. Men jeg håber virkelig ALDRIG jeg skal igennem det igen.....
-
Tusind tak Der er faktisk så lidt tid tilbage at jeg bliver helt nervøs, når jeg kigger på min tæller Nu kan jeg virkelig begynde at mærke sommerfuglene i maven....
-
Super gennemført drinkskort jeg bliver helt misundlig......
-
Først, TILLYKKE MED DE (mindre end) 2 MÅNEDER!!!!!!! Og så menuen; den ser superlækker ud. Jeg er helt vild med jeres forret