MariaFrb

Medlem
  • Antal besvarelser

    23
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af MariaFrb

  1. Okay, det er godt nok to måneder siden, der sidst var liv i denne tråd, men alligevel: Føj, for en opførsel af svigermor! Det kan hun helt ærligt ikke være bekendt! Hun skal være en del af jeres dag og ikke true jer til at gøre, som hun ønsker. Det forslag, der har været i tråden, jeg synes bedst om, er at ringe til X's datter direkte. Hvis det er hende, der ønsker at være en del af familien, så kunne I måske tale med hende? Uanset hvad, så ville jeg nok vælge at tale med både svigermor, X og X's datter - måske sige, at det er dejligt, de vil være del af familien igen, og at I da kan mødes til kaffe, men at brylluppet ER planlagt, og at det kun er de nærmeste, der kommer med. At det ikke er for at fornærme dem, men sådan ligger landet. Og at I håber, de kan respektere det. Altså med andre ord, lidt diplomati. Måske de ikke fortjener diplomati, jeg tænker bare, at jeg selv har enormt svært ved at brænde broer af, så jeg ville nok have det bedst med at have rene linjer - og så håbe, de forstår det. Gør de ikke det, ja så er det deres valg. Men giv endelig en update! kh, Maria
  2. Åååh. "Amerikanske tilstande", "hysteri" - blev "personlig frihed" også nævnt i denne omgang? Og jeg tror også, at "smog og bilos" blev udeladt... :wacko: Jeg er også på rygning-er-en-pestilens-både-inde-og-ude. Det er jeg, fordi jeg igennem hele min barndom og ungdom er blevet udsat for passiv rygning fra morgen til aften. Jeg har været plaget af astma, har et nedsat immunforsvar og kan i dag ikke tåle ret meget røg, før mine øjne hæver, min hals gør ondt og jeg generelt får det rigtig skidt. Men det er måske amerikansk hysteri? Det mener lægerne, der har undersøgt mig, ikke... Personligt er jeg gladere for rygeforbuddet end jeg er for sliced bread (for nu at blive i det amerikanske). Det har gjort min verden nemmere at leve i, og jeg føler mig ikke længere ekskluderet, når jeg vil på cafe eller en tur i byen! Før forbuddet har jeg ofte måtte gå hjem fra byturene ret tidligt, fordi det var for uudholdeligt med al den røg. Det er fandme ikke skægt at få frataget ens personlige frihed til at vælge, fordi ANDRE vælger at DE vil ryge. Som en anden meget klogt skriver, så kan du proppe dig med burgere, for det er kun DIN fedtkrans om hjertet, der bliver belastet. Og hvis du hælder flere flasker Jack Daniels indenbords, så er det kun DIN lever, der får det skidt. Men din røg påvirker ALLE omkring dig. Nå, men tilbage til emnet. Jeg vil altid foretrække en fest, hvor der er rygeregler. Der er heldigvis så mange ikke-rygere, og der er faktisk rigtig mange, der ligesom jeg, bliver generet af røg. Jeg vil hellere være med til en fest/ holde en fest, hvor der måske er en gruppe mennesker, der indimellem forlader selskabet, end at alle festens deltagere bliver generet af røg. Og ja, jeg skriver 'alle festens deltagere', for rygere selv bliver også generet af røgen - fx sagde min - nu meget klogere og mere hensynstagende - mor til mig (hun er i gang med at trappe ned på røgen), at hun nu godt kan forstå, hvor dårligt røg lugter - og hvor meget, det kan genere. Hun kan selv blive generet af at gå gennem en røgtåge. Uanset hvor der bliver røget, så er det generende. Videnskaben (ja, den onde videnskab) har påvist, at hvis du sidder omkring en meter fra en ryger udendørs, så kunne I ligeså godt sidde indendørs, for vinden tager ikke røgpartiklerne. Derudover er det jo ligeså irriterende at sidde i en røgsky udendørs, for vinden blæser det jo rundt, så man alligevel ikke kan undgå det (sammenlign fx med et bål - gider man sidde, så man får osen og røgen i hovedet?). :smash: Slutteligt, så tror jeg, at rygeforbuddet har fået mange rygere til at revurdere deres trang til nikotin. I hvert fald er der mange af mine venner og veninder samt familiemedlemmer, som har droppet tobakken. Ikke fordi, de føler sig tvungne, men fordi det er besværligt og fordi de jo godt ved, at det er det sundeste og fornuftigste (og hensynsfulde) at gøre. Men: Røgfri fest, tak.
  3. Hej med jer, Vi er vist ved at have besluttet os for, hvordan vi gerne vil have, vores bryllup skal være. Vi er nået frem til, at økonomien IKKE er til den store fest, så vi forsøger at lave et billigt-budget-bryllup. Derfor leder vi nu efter et hyggeligt lokale i Storkøbenhavn. Stedet er underordnet, bare det er hyggeligt og billigt - og meget gerne med have/terrasse. Vi vil nemlig gerne holde grillfest. Der skal være plads til ca. 50 mennesker (vi forsøger at 'hugge' godt i gæstelisten, for vi ville allerhelst have 100 mennesker med ;-) De bedste hilsner, Maria - der kæmper for, at vi kan holde noget afslappet/ hyggeligt til sommer, men som (suk) nok er alt-alt for sent ude...
  4. Aj, jeg tror vist liiiige, jeg kopierer din beskrivelse og 'tilfældigvis' lader kæresten og nogle veninder finde den ved 'et uheld' (nudge nudge!)! Det lyder som en perfekt PA!
  5. DEJLIGT med sådan et held en gang imellem! Tillykke med købet!
  6. Jeg håber, at I får en FANTASTISK bryllupsdag, og at du ikke lader skuffelsen ødelægge dit humør! Det kan være, at veninderne har misforstået et-eller-andet og ikke tror, du villle have polterabend? Jeg er sikker på, at hvis du siger det til dem, at de nok skal sørge for at gøre det godt igen med en feeed after-polter-abend-dag/nat! Hav nu en superdejlig dag i dag I dag er det JER, det drejer sig om!
  7. Ja, det er nemlig ikke særlig dyrt at leje en bus til samtlige gæster! Overnatning for gæsterne tror jeg ikke, vi har brug for. Jeg har altid gerne villet holde en laaaang og skøn fest, når brylluppet skulle stå, men nu hvor vi er i slutningen af 20'erne (og de fleste af vores venner/familie ligeså), så er der børneboom, og jeg tvivler på, at der er ret mange, der har lyst til at feste hele natten i en spejderhytte - tror, de fleste gerne vil hjem til egen seng (og børn). Derfor hælder jeg nok mest til et festlokale, hvor vi godt må smides ud et sted efter midnat. Dels fordi jeg ikke tror, folk gider blive, og dels fordi vi ikke behøver sørge for rengøring, hvis vi lejer et sted for en aften. Det gør vi med spejderhytte, og jeg tror ikke, at jeg orker at stå med ansvar for rengøring dagen efter, hvis hytten er for langt væk fra indre by (vi har ikke bil). Så skulle jeg rydde op samme aften, men dét er sgu heller ikke spor sjov, hvis man skal have bare lidt energi til bryllupsnatten... Men jeg vil liiiige tjekke de steder ud, I har linket til! Det lyder ret godt, hvis der er grillfest-mulighed på Havarthigården!
  8. Nej, det er lige dét, der er problemet med Salon K - at det er på 1./2. sal. Det er ikke lige der, gæsterne har mulighed for at sidde udendørs rundt om grillen ;-) Nu får vi se. Jeg tjekker lige Nikas grill-mand og får noget inspiration - og så må det jo lige diskuteres med min kæreste. GODT, det først bliver næste år, vi skal giftes!
  9. Det er helt i orden - navnene er der, så jeg kan selv google dem :-) Tak for inspirationen allesammen! Jeg er helt skudt i Salon K (Huset i Magstræde) og Kulturhuset på Islandsbrygge. Jeg ved så ikke, om det liiige er muligt med fx "grill-bryllup", men vi har jo heldigvis et helt år (næsten halvandet!) at kaste os rundt i budgetter, gæstelister og alt det andet :-)
  10. Jeg ville altså bare slappe helt af og købe den kjole, jeg havde lyst til at have på - uanset, hvad andre kunne finde på at sige! Så kig du løs på kjoler uden ærmer. Det vigtigste er, at du får en dejlig dag og at du har den rigtige 'mavefornemmelse' omkring alle dine valg (og skulle du nu være blevet usikker, så kunne du jo - hvis du har brug for det - lige vende det med præsten, der sikkert siger, at du er mere end velkommen i kirken, uanset hvor bare arme og skuldre, du har!). Held og lykke med at finde kjolen!
  11. Tak for opdateringen! Det er simpelthen så luset et svar (altså broderens første), at jeg måtte læse det flere gange for at være sikker på, at jeg ikke tog fejl. Magen til smålighed skal man vist lede usandsynligt længe efter! Jeg synes, I har håndteret det helt rigtig - og godt, at din kommende mand fik sagt fra samtidigt med, at han beholder (en nogenlunde) kontakt med broderen, når det nu er det, han vil. Jeg håber virkelig, I får en fantastisk dag - og at alle kan 'glemme' de ubehageligheder lidt (men det er nok liidt svært). Bedste hilsner herfra!
  12. Den passer bare helt fantastisk til dig! Personligt kan jeg ikke have noget uden ærmer, men det der er jo sublimt til dig. Tillykke med valget!
  13. Hehe, jeg har ikke hørt udtrykket før i den sammenhæng - "kælenavnet" 'STD får mig altså til at tænke på Sexual Transmitted Disease (seksuelt overførte sygdomme)... det er vist et ligeså amerikansk udtryk ;-)
  14. Det er da fantastisk! Tillykke med gaven (og med den dejlige mormor ). Jeg er sikker på, at det nok skal gøre jer lidt mere rolige omkring det hele
  15. Kære alle, jeg har virkelig brug for nogle råd angående vores 'budget-bryllup'. Vi har lige holdt navngivning og er igang med total lejlighedsrenovering, så økonomien er desværre ikke til restaurant og 100 gæster. Derfor vil jeg høre jer om nogle gode råd og lige løbe et evt. overslag igennem med jer. Overslag og 'must-have-liste' (ca. 45-50 gæster): Brudekjole (designeriet fx) 4000 Mine sko 1000 Gom, tøj 3000 (pænt jakkesæt plus slips) Gom, sko 1000 Ringe 5000 (men jeg er meget i tvivl, for vi har ikke fundet ringene endnu) Invitationer og takkekort 2500 Bordkort 500 Brudebuket 500 Pynt 1500 1-gangskamera inkl. fremk. 1500 Fotograf (vielse+bry.foto) 2000 Bryllupskage 2500 (aner ikke, hvor meget det vil koste, men vi har en veninde, der godt vil lave den) Lokaleleje 3-8000 Kuvertpris 400 Drikkevarer 7000 Ting, vi godt kan klare os uden: - nyt undertøj (de gamle trusser må sgu på) - fotograf til festen (folk bliver opfordret til at tage kamera med selv) - hår og makeup-opsætning - slør - brudesuite (ville være lækkert, men når der skal spares, skal der spares) - dj/ jukebox Er der noget, jeg har undervurderet eller glemt? Er der nogen af jer, der har fortrudt/været særlig glad for fx fotograf hele natten/ brudesuite eller andre ting? Nårja, og et bonusspørgsmål: tror I, det kan lade sig gøre at holde brylluppet til sommer - er der nogen herinde, der på samme måde laver/ har lavet et 'lyn-bryllup'? /Maria - der tager imod ALLE gode råd! (for jeg er komplet på bar bund)
  16. Det er godt nok nogle imponerende invitationer. Har du selv stået for designet? Og hvordan dælen fandt du frem til teknikken bag?
  17. I har helt ret i, at man sagtens kan spare penge på brudekjolen. Men jeg er faktisk ikke så glad for kjoler, der ligner brudekjoler ;-) Derfor vil jeg gerne have syet en helt 'almindelig' kjole (måske lidt vintage, måske lidt Jackie K.-agtig), og det har jeg fået at vide, at man kan få for ca. 4.000 kr. hos en skrædder. De penge vil jeg gerne give, for sådan en kjole kan man bruge til andet senere. Men kærestens tøj, dét bliver billigere end det første 'budget' - enten bruger han et gammel habitsæt, eller også køber han et nyt til en 1000 kr., det har han nemlig fået besked på
  18. Hold op, I er dejlige! I har lige reddet mit budget OG mine ideer til, hvordan det kan foregå! Havde en god snak med min kæreste i går, og vi besluttede, at vi venter til næste år... Vi har nemlig fået snævret os ind på, at vi - uanset hvad - hellere vil holde en 'billig' fest og så på en lækker rejse med vores lille søn. Problemet er måske ikke, at vi ikke kan få lavet maden og købe tøjet, men hvordan dælen skal vi nå at finde et passende lokale. Næh, jeg må sgu nok indse, at jeg har brug for at være herinde liiiiidt længere, så jeg kan få styr på sagerne! (men her er jo også meget hyggeligt ;-) Desuden kan det ende med at blive et shotgun-wedding, hvis jeg presser for meget på i år Men invitationerne kan jeg jo godt gå igang med! I har i øvrigt nok ret i, at invitationerne er højt sat; vi har lige haft navngivningsfest, og der lavede jeg også selv invitationerne. Jeg syntes bare hurtigt, det løb op med materialer (men faktisk ikke HVOR meget det lige blev i alt - bare 'meget'), men hvis jeg kan gå igang med designet og udformningen nu, så har jeg jo også bedre tid til at købe ting billigt/på udsalg. Selv om vi nu udskyder til næste år, så må I endelig sige til, hvis I kommer i tanke om gode ideer - så vil jeg være lidt mere synlig, så I husker hende den uorganiserede ;-) Så skal jeg nok komme med opdateringer (og gøre grin med det 'oprindelige' budget ) /Maria - der nu kan stresse ned igen (tror jeg!)
  19. Jeg skrev Storkøbenhavn og mente S-togsområdet, men nu jeg tænker over det, så var jeg til bryllup i Humlebæk, og der var det forholdsvist nemt at komme til og fra. Det vigtigste er bare, at vores venner og familie (hvor mange ikke har bil) kan komme nemt dertil. Så tæt på tog eller (ofte-kørende) busser som muligt...
  20. Hej Mathilde, det lyder jo som en fantastisk idé! Vi har nemlig OGSÅ været ude i at holde reception og så blot invitere familien om aftenen. Mit eneste problem er bare, at jeg næsten har flere venner, som jeg godt vil se, end jeg vil se familien. Men der kan man måske så bare sige til vennerne, at man holder grillfesten et par lørdage efter? Nårhja, og så er det lige det med at finde et tilsvarende sted på Sjælland. Det må jeg lige kigge lidt på. Hvad gør du så med invitationer - sender du også til dem, der 'kun' er inviterede til receptionen? /Maria
  21. Jeg kan se, at jeg stadig holder fast i det gamle 'drømme-budget' OG at jeg er lidt af en forsigtigper. Jeg er nemlig nervøs for at sætte posterne for lavt, for jeg vil nok hellere blive glædeligt overrasket over, at det bliver billigere end skuffet over, at jeg sprænger budgettet. Vi vil også meget gerne holde en have-grill-fest, og gerne så billigt som muligt. Nå, jeg må grave lidt mere i, hvor jeg kan spare penge, for jeg kan se, at jeg ikke har gjort min research grundigt nok... Jeg vil hive tråden op igen eller lave en ny, når jeg får lidt mere styr på tingenes pris. Indtil da tager jeg stadig imod ideer og råd med kyshånd! /Maria - der nok skal trave nettet lidt mere tyndt inden næste (uorganiserede) indlæg (men TUSIND tak for hjælpen!)
  22. Okay, nu sidder jeg og griner lidt i skægget, for når jeg får regnet posterne sammen, så er det jo langtfra lavbudget... SUUUUUUK! Hjælp modtages gerne til at minimere posterne! (men jeg vil have en lækker og enkel kjole, så må kæresten nøjes med et billigere jakkesæt ;-) ) /Maria - stadig lige meget på bar bund
  23. Hej med jer, nu har jeg været med på en kigger i lang tid efterhånden, men det er først nu, et reelt bryllup er kommet på tale. Og jeg er i vildrede om det hele! Vi har planlagt at blive gift i år, og da det jo skal være et sommerbryllup er jeg begyndt at få sved på panden. Vi har en 'ønske-dato', men er meget large med hvornår det bliver - bare helst i august. Fakta: - gæsteliste på ca. 65 - enkelt bryllup (ikke marmorgulve og diamantfacetterede glas) - budget: så billigt som muligt, da vi står midt i et omfattende byggeprojekt (lejlighedssammenlægning) vi kan ikke helt blive enige - vi har talt et sted mellem 50-65.000 inkl. alt (mad, drikke, tøj, ringe, fotograf) Ønsker: - stedet skal være lækkert, noget man husker - dvs. ikke det lokale medborgerhus (med mindre det er lækkert - har bare ikke selv set sådan et) - jeg vil helst ikke skulle tænke på oprydning eller om noget går itu - maden kan både være restaurant eller catering - gerne 'anderledes' Selv havde jeg tænkt mig at blive gift i haven i vores sommerhus (har tjekket at kommunen tillader det), men hvad så med eventuelt regnvejr? Telte er dyre, og da jeg ikke vil holde festen der, så er det måske meget at punge ud med 8.000 kr. for et telt med gulv... Så havde vi fundet et godt selskabslokale, der ikke bare består af kønsløse hvide vægge og neonlamper, men der er selvfølgelig booket hele august, hvor vi satser på at blive smedet sammen. HJÆLP! Vi bor på Frederiksberg, men tager gerne rundt i Storkøbenhavn (og måske længere!) for det rigtige sted! Gode erfaringer/ sparring/ ideer søges!