Det er hårdt at skulle tabe sig, uanset om det drejer sig om 5 KG eller 15. Jeg havde et fysiskt krævende job sidste år og næsten ingen ferie, og tabte 10 KG. Nu har jeg så taget de 5 på igen, så jeg prøvede en såkaldt fedforbrændingskur, som egentlig benyttes af overvægtige hjertepatienter. Det er den hårdeste kur jeg nogensinde har været på, men jeg brugte den til at kick-starte min slankekur med. Det går ud på at man spiser suppe i en uge, plus frugt og grønt på visse dage, og kød andre dage. Den er ekstremt effektiv - jeg tabte 2 KG på en uge, til gengæld tænkte jeg konstant på mad (holdt mig strengt til kuren) og blev ret sløj i midten af ugen, hvor jeg fik migræne. Da den uge så var overstået, fortsatte jeg så med vægtvogternes pointsystem, som er langt mere humant. Nu føler jeg mig ikke konstant sulten længre, men det var en god måde at slippe af med de 2 første kilo på (eller rettere sagt: en hurtig måde).
Her er opskriften:
5-KILO KUREN (også kaldt suppekuren og fedtforbrændingskur)
Fra Scared Heart Hospital (benyttes af overvægtige hjertepatienter til at tabe sig hurtigt, især før operation)
Det er VIGTIGT at følge instruktionen nøje, hvis man vil se resultater af dette program.
Følge opskriften for "Basis-fedtforbrændings-suppen"!
Hav altid rigeligt med ingredienser for at kunne lave nye portioner, så tit der er behov.
Du kan spise så meget af suppen, som du har lys til - og så tit du er sulten!
SUPPEN (10 liter - og det er MEGET. Halv portion er rigelig for de fleste):
3 store grønne løg (eller 3 bundter sommerløg)
½ hvidkålshovede
1 dåse grønne bønner (eller friske grønne bønner)
1 dåse flåede tomater (evt. med hvidløg)
1 kg gulerødder
1 grøn peberfrugt
½ selleri eller 4-5 stænger bladselleri
1 dåse hakkede tomater med chili
3 stængler Lemongras
1 stk. ingefær på ca 6-7 cm, der skal rives (brug evt. stødt ingefær)
1 glas tacosauce (brug evt. hot taco sauce - masser af skøn smag!)
Krydder med salt, peber, karry, persille og en smule hot sauce, hvis du vil have mere stærk smag og ikke har fået nok i det på listen med ingredienser til suppen.
Grøntsagerne skæres i små tern og dækkes med vand. Kog ved stærk varme i 10 minutter og skru så ned og lad det simre til grøntsagerne er møre.
Suppen kan spises når som helst man er sulten. Spis så meget du har lyst til. Suppen giver ikke ekstra kalorier, som du ikke må få på kuren!
Jo mere af suppen du spiser, jo mere taber du dig på kuren.
Fyld evt. en termokande om morgenen hvis du er væk hele dagen.
Suppen er klart mest spændende, hvis den er varm eller i det mindste lun. Personligt oplevede jeg at en lille glasskål kan bruges til at varme suppen på varmepladen fra en kaffemaskine på kontoret, så det er med at være kreativ og se det positive i de små løsninger man finder undervejs.
BEMÆRK: Hvis du kun spiser suppen og tror du kan snyde kuren, så drop den ide. For det første vil du komme til at få fejlernæring og for det andet, så taber du dig ikke ekstra ved KUN at spise suppen!
Samtidig skal du heller IKKE lade VÆRE med at spise suppen! Den er utroligt god til at holde din forbrænding oppe og sørge for at din forbrænding ikke lige smutter på ferie imens du er på kuren. Så FØLG KUREN NØJE - det betaler sig!
Et lille tip (bliver du lækkersulten, så børst tænder. Det letter trangen til slik!)
Lige til sidst... mange oplever at der kommer enormt meget gang i afføringen af suppen. Så vær lidt forberedt på, at du måske bliver både slankere og "renset" godt og grundigt ud…
Så er du forberedt…..
1. DAG:
Al slags frugt - UNDTAGEN BANANER!
Honningmelon og vandmelon har mindre kalorier end de fleste frugter.
Spis KUN suppe og frugt.
Drikkevarer: Usødet the, tranebærjuice og vand
2. DAG:
SPIS INGEN FRUGT DENNE DAG
Alle salgs grøntsager. Spis til du er mæt af alle friske, rå eller frosne grøntsager.
Prøv at spise grønbladede grøntsager (uden dressing!), og hold dig fra tørrede bønner, ærter og majs! Spis grøntsagerne sammen med suppen
Ved aftenstid på denne dag - beløn dig selv med en stor bagt kartoffel med en klat smør.
3. DAG:
Spis så meget suppe, frugt og grøntsager du har lyst til over hele dagen.
INGEN BAGT KARTOFFEL I DAG - det var igår!
4. DAG:
Bananer og skummetmælk. Spis 3 bananer i dag (evt. lidt flere) og drik mest muligt skummetmælk denne dag - SAMMEN MED SUPPEN (som du stadig ikke må glemme!)
Bananer og mælken har mange kalorier og kulhydrater. Netop denne dag har din krop brug for kalium, kulhydrater og proteiner for at mindske tangen til søde sager (husk fidusen med at børste tænder, hvis slikmutter ser for spændende ud)
5. DAG:
Oksekød og tomater. Spis 300-400 gram oksekød og en dåse tomater eller friske tomater denne dag. Drik 6-8 glas vand for at skylle urinsyren ud af kroppen.
Spis suppe mindst én gang men da du skal have mad flere gange hver dag, så gør evt. det, at du spiser suppe og drikker vand hele dagen og tager kød og tomater til aftensmad. HUSK NU at du IKKE må spise for sent. Det er bedst ikke at spise de sidste 4-5 timer før du sover!
6. DAG:
Bøf og grøntsager i dag… Spis alt det oksekød du har lyst til i dag. 2-3 steaks sammen med grønbladede grøntsager, men INGEN BAGT KARTOFFEL.
Spis suppe mindst én gang, men gør evt. som 5. dag med suppe hele dagen og et par store steaks til aftensmad. Stadig ikke noget med sovs eller dressing til grøntsagerne.
7. DAG:
Brune ris, usødet frugtjuice og grøntsager igen. Spis så meget af det du har lyst til og spis suppen mindst én gang….
Jo mere af suppen du spiser, jo mere taber du dig på kuren.
BEMÆRK: Hvis du kun spiser suppen og tror du kan snyde kuren, så drop den ide. For det første vil du komme til at få fejlernæring og for det andet, så taber du dig ikke ekstra ved KUN at spise suppen!
Samtidig skal du heller IKKE lade VÆRE med at spise suppen!! Den er utroligt god til at holde din forbrænding oppe og sørge for at din forbrænding ikke lige smutter på ferie imens du er på kuren. Så FØLG KUREN NØJE - det betaler sig!
Et lille tip (bliver du lækkersulten, så børst tænder. Det letter trangen til slik!)
Hvis du ikke har snydt med kuren, vil du efter den 7. dag have tabt fra ca 5 kg og opefter.
Hvis du har tabt mere en 7½ kg, så hold en pause i mindst to dage før du starter kuren igen.
Denne 7 dages kur kan du tage så tit du har lyst. Hvis du følger den korrekt, vil den rense dit system for urenheder og give dig en følelse af velvære du ikke har følt længe.
Efter kun 7 dage med dette program vil du have masser af energi.
Fortsæt evt. med denne diæt så længe du har lyst til og så længe du kan mærke at du taber dig.
Du må IKKE drikke alkoholiske drikke på noget som helst tidspunkt imens du kører denne kur. Dette er pga fjernelsen af fedtdepoterne i dit system.
Du SKAL have afsluttet diæten MINDST 24 timer FØR du indtager alkohol!!!
Da hver enkelt persons fordøjelsessystem er forskellig, har kuren forskellig effekt på den enkelte. Efter 3 dage vil du have mere energi end da du begyndte kuren, hvis du ikke har snydt.
Efter dur har været på kuren i nogle dage vil du opleve at din afføring forandrer sig. Spis evt. en kop fiberklid.
Selvom du gerne må drikke kaffe (ingen sukker, fløde, mælk eller fløde/mælkepulver i kaffe eller the på denne kur!), så vil du opleve at dit behov for kaffe kan mindske efter 3. dagen.
VIGTIGT KLART NEJ!!!!!
Ingen brød, alkohol, og sodavand (heller ikke light produkter)
HOLD DIG TIL vand, usødet the, kaffe, usødet frugtjuice, tranebærjuice og skummetmælk.
Og venner - husk nu… du har taget på fordi du generelt har spist forkert og for usundt i for lang tid!
Denne kur er ikke en hurtig genvej til lykke og strandmuskler. Den er god til lige at komme i gang med og kan også være rigtigt god hvis du er på en længere slankekur og trænger til lige at få taget et ryk og vække slankekuren lidt til live igen.
Du skal sætte ind der hvor det går galt i HVERDAGEN.
Så spis sundt til hverdag og lyt til din samvittighed. De fleste af os, der vejer for meget VED godt når vi gør noget vi ikke burde….
Vær ÆRLIG for dig selv…! Når du snyder og lyver om hvad du spiser, så er det DIG, KUN DIG det går ud over….!!!!
Og når du så tænker bare en lille smule efter… så ved du jo også godt, at MOTION er en af vejen FREM imod at tabe sig og holde vægten…
Jo mere motion du får, jo hurtigere går det og jo bedre får du det!!!
Vidste du f.eks. at man har fundet ud af at en travetur på gå-ben (hvor pulsen lige stiger og du sveder en smule) giver mindst lige så meget motion som hvis du løber uafbrudt i et kvarter? Dette er et faktum!!
Held og lykke
Opskriften findes også her: http://www.slankemakker.dk/index.php?optio...Itemid=72"
MVH
-Dorte