gitlan

Tak for rosen vedrørende min kjole. Jeg synes også den er supersmuk og glæder mig til at se den igen. Jeg håber, at der ikke kommer flere kjolekriser! Vores bryllupsmodel passer rigtig godt til os, og jeg glæder mig supermeget. Tror de bliver nogle gode, hyggelige dage. Jeg skal så absolut have kjolen på begge dage . Jeg håber, at eventuelle pletter kan nå at blive fjernet på de 11 dage, der er imellem...

Det er en smadder god og dækkende beskrivelse... Især det med "Hvor kan jeg søge om midlertidigt asyl?". Det er har jeg sgu tit tænkt... Angående det med at droppe illusionerne og se familien som de virkelig er, så vil jeg sige, at jeg holder af min familie, men ofte jeg gider dem egentlig ikke... Men alligevel kan de godt såre mig. Håber det giver mening, jeg kan ikke beskrive det bedre. Min kæreste er sød ved mig, og støtter mig. Jeg vil sige som en anden bruger her på BK: Jeg tror sgu jeg gifter mig med ham... :

Ja, det er jo det, der er så rart ved BK - masser af søde og støttende mennesker. Også til dig!

Tak for din søde hilsen. Jeg er heldigvis i lidt bedre humør i dag. Det går lidt op og ned, men jeg er efterhånden vant til det. Og så ved jeg jo, at det heldigvis letter efter jul... til dig.

Der er egentlig mere, men jeg bliver helt deprimeret af at fortælle om det, så vi stopper for denne omgang. Jeg tror, jeg har gang i den juledepression, der altid indfinder sig på denne årstid. (og prøv at se på min familie - der er virkelig basis for at blive juledepri). 'Jeg tror egentlig også det var det, min korte kjolekrise handlede om...

Det her er jo en sørgelig omgang (det er også derfor jeg ikke lagde denne beretning i starten af bryllupsplanlægningstråden - det kunne skræmme folk væk....). For der er mere. Desværre. For lidt over et år siden flyttede vi sammen i en større lejlighed, og Jonas skulle sælge sin andelslejlighed i Brønshøj. 2 værelser, 60 km2, nyt køkken og bad, 350.000 kr. for andelen, 2000kr. i husleje med varme - også kendt som et godt tilbud. Der kun blev bedre af at lejligheden steg i værdi kort efter overdragelsen til 550.000 kr. (vi vidste den ville stige, men ikke så meget). Jeg spurgte Jonas om han ville sælge den til min fætter, der er 30, og har boet på 20 km2 i 9 år. Det ville han gerne og min fætter blev glad - en 2-værelses havde været hans højeste ønske i flere år, men han havde ikke kunne finde noget. I starten var alt godt, Jonas hjalp min fætter med stort og småt, den 1. måned fik han gratis, han overtog møbler mm. fra Jonas. Men, men, men. En dag kom der en regning ind af døren på 14.500 kr. fra min fætter - udskrevet via en advokat. Nogle af elinstallationerne i lejligheden var ulovlige, og det havde min fætter fået 6000 kr nedslag i prisen for. Tallet var bestemt at den vurderingsmand, der havde gennemgået lejligheden. Men min fætter havde brugt områdets dyreste og dårligste elektriker og havde betalt 21.000 kr. Og han ville altså have forskellen dækket af Jonas. Vi fik først fred, da vi hyrede en advokat, der dels påpegede at elektrikeren ikke ville/kunne dokumentere hvad pengene er gået til, dels at vedtægterne i andelsforeningen siger, at man skal kontakte en uvildig vurderingsmand og sælger i tilfælde, hvor man som køber er uenig i prisen på en nødvendig forbedring. Denne sag har desværre betydet at vi ikke længere har kontakt med min fætter og min faster og onkel.

Min familie kan imidlertid også give høj søgang... For 2 år siden inviterede min søster til familiejul hjemme hos hende, hendes mand og børn. Hun inviterede min mor, far, moster og mormor og sin mands familie. Men hun inviterede ikke mig. Min far og jeg afbrød kontakten for snart 5 år siden pga. utallige konflikter, men mærkeligt nok har vi godt kunne foredele familiesammenkomster imellem os. "Du tager til den fødselsdag, jeg tager til det bryllup." Denne fordeling er sket via min mor, der er stadig er gift med min far. I vores familie plejer man så at invitere os begge, og så finder vi selv ud af hvad vi gør. Men ikke til den jul for 2 år siden. Der traf min søster valget, og det blev jeg temmelig ked af. Jonas trøstede mig og vi aftalte at tage ud og rejse næste år - denne jul er vi hos hans familie. Til den juleaften for 2 år siden tog vi ud til min faster og onkel, der i nogen grad har fungeret som mine reserveforældre siden bruddet med min far.

Jonas er enebarn og hans mor var selvfølgelig meget ked af faderens sygdom og død. Desværre blev hun også vred og irrationel og det gik tit ud over Jonas. På faderens dødsleje vendte hun sig om - efter at have tørret tårerne af kinden - og sagde: "Du er da egentlig blevet temmelig tyk, Jonas". Jonas og jeg fik også tit at vide, at vi ikke hjalp hende nok. En urimelig kommentar for Jonas havde jo også selv mistet, og han hjalp hende temmelig ofte med stort og småt. Til sidst tog vi en dyb indånding, når vi kunne se, at det var hende der ringede... Og overvejede om vi var i humør til hende! Vi overlevede ved at planlægge noget sjovt/hyggeligt kun for os to hver gang bølgerne gik højt.

Tiden efter vi blev kærester har ikke altid været en dans på roser. Vi begyndte at date i august 2005 i min sommerferie. Da jeg kom tilbage fra ferie spurgte min chef mig, hvad jeg havde lavet i min ferie. "Set en del til Jonas" svarede jeg bl.a. Og så blev hun stiktosset! Det viste sig at hun havde en uskreven regel om at hendes nærmeste medarbejdere ikke måtte have kærester ude blandt "folket." Derudover var hun kendt for, at behandle sine ansatte pænt det første stykke tid, for derefter at se sig virkelig vred på dem. Og nu var turen kommet til mig. I den følgende tid råbte hun af mig, ignorede mig, bad mig vælge mellem Jonas og hende, truede mig mm. Min fagforening var desværre ikke den store hjælp, og der gik nogle måneder inden jeg fandt et nyt job. Under hele forløbet var Jonas en stor støtte. Han lyttede, holdt om mig - og rasede på hende den dumme kælling, der gjorde hans kæreste ked af det. Det har jeg aldrig prøvet før.... Samtidig med at jeg fik nyt job (januar 2006) fik vi at vide, at Jonas' far ikke ville overleve sin kræftsygdom. De næste måneder var hårde; hver gang man besøgte faderen, havde han fået det dårligere. Til sidst vejede han ca. 40 kilo og lå bevidstløs i en hospitalsseng i stuen. Han døde som 59-årig den 26. marts 2006. Så var det min tur til at støtte Jonas efter bedste evne.

Vores første date gik til Lynge Drive inn bio, hvor vi så "Superman Returns" i stormende regnvejr. Det var smadder hyggeligt, vi sad i bilen og hyggede med popkorn, frugt og et glas vin. Vi så ikke særlig meget af filmen, for vi havde smadder travlt med at snakke. Vi snakkede om stort og småt, også nogle alvorlige emner, såsom hans fars kræftsygdom (som han døde af et halvt år efter). Og så kyssede vi da også lidt. Da han kørte mig hjem, kan jeg huske, at jeg ikke ville have aftenen til at slutte... Alligevel holdt jeg ham hen i 3 uger inden vores næste date. Set i bakspejlet tror jeg, at jeg blev bange. Jeg havde som tidligere nævnt haft nogle dårlige erfaringer med min ekskærester. Men efter de 3 uger tog jeg initiativet og inviterede ham i tivoli. Og derfra gik det stærkt. Vi kunne ikke undvære hinanden, så vi flyttede lynhurtigt sammen hos ham - jeg beholdt dog min lejlighed det første år. Idag bor vi i vores fælles lejlighed, som vi flyttede ind i for 14 måneder siden.

Sådan blev jeg kæreste med Jonas Jeg arbejder på kontor og i oktober 2004 startede jeg på nyt job - samme sted som Jonas. Han er håndværker, men havde tit arbejdsmæssige opgaver i nærheden af mit kontor. Jeg vidste, at han havde noget kørende med en af mine kollegaer, så jeg tænkte ikke i kæresterækker. På det tidspunkt havde jeg var single i en del år, efter at have brændt nallerne på nogle knap så heldige fyre. Til julefrokosten i december snakkede vi kort sammen - jeg kan huske, at jeg tænkte, at min kollega, der flirtede med ham var heldig, for han var da en sød fyr. Ret hurtigt efter julefrosten stoppede min kollega og Jonas' flirt. Men der havde jeg til gengæld fået gang i 2 - 3 småflirte rundt omkring på arbejdspladsen (som er stor - 3000 ansatte) ... Så jeg morede mig egetlig glimrende som single! I foråret 2005 begyndte vi at maile sammen om stort og småt. Jeg synes, det var meget hyggeligt, men han var altså ikke den eneste, jeg mailede med . Jeg blev ved med at holde ham hen, når han inviterede mig ud... Indtil en dag, jeg kiggede ud af mit vindue og opdagde at han jo egentlig havde nogle meget søde krøller... Jeg sætter lige et billede ind:

Du har ret - krisen er afblæst - koncentrerer mig om noget andet. Vil i stedet fortælle hvordan vi blev kærester...

Det sagde min kæreste også! Men det er altså svært, især når BK er nede!

bagfra

For at det ikke skal være løgn, har jeg også småforelsket mig i denne la sposa model, som jeg dog ville have sat halterneck på:

Jeg håber, at du har ret... Og hvis jeg beslutter mig for, at satse på en ny kjole, så skal den købes ugen før brylluppet!

Det kan godt være, at det bare er en forbigående betagelse... Det håber jeg. For det vil blive temmelig dyrt, hvis jeg skal ud og investere i en ny kjole... Så skulle den gamle sælges først... Og efter annoncerne her på sitet at dømme, så bliver det svært... Og kan ikke ungå at medføre tab, hvis det altså lykkedes. Og kan jeg overhovedet nænne at sælge den - jeg er jo ikke ligeglad med den? Er bare blevet betaget af en anden... Det er godt, jeg ikke er lige så letantændelig, når det kommer til mænd! Ihh, BK må sgu ikke bare lukkes ned - så er det jeg går på jagt efter nye kjoler i stedet for at være på BK!

Tine, Tine, kom nu frem Ellers går vi aldrig hjem

Men altså jeg har jo købt min kjole - og betalt den. Og været superglad for mit køb en måneds tid. Indtil jeg så denne model... Det jeg godt kan lide ved den nye (uprøvede) model er halternecken (gør mig højere - i hvert fald på de andre kjoler, jeg har prøvet) og bagsiden, hvor der ikke er så meget stof henover enden (håber, det giver mening). Krise, krise, krise, what to do?

Samme model bagfra

Ihhh, pis Nu gik det lige så godt, men så kan man altid få en brudekjolekrise... Igår, da BK var nede faldt jeg over nogle La Sposa kjoler på nettet, som jeg altså synes er ret pæne... Især denne er jeg - desværre - blevet ret vild med (blomsten skulle dog fjernes)

Tak for komplimenterne... .Jeg skal prøve om jeg kan logge en doggybag ud af dem ! griner.... Pøt Mølle ligger ude i Frijsenborg Skoven som ligger i nærheden af Hammel... ved du hvor det er ? Damn, jeg ved, hvor Hammel er. Det er jo vildt. Mit geografi gen er ellers fuldstændig forladt på en tom dna hylde.

Jeg har idag fået kontrakten på vores festlokale - jeg synes stadig det er for fedt (tænk, at man kan blive helt høj ved tanken om et festlokale... ). Tak til alle de BK-tøser, der krydsede fingre - det hjalp! Og så spammer jeg lige min tråd med billeder af balloner, som jeg drømmer om at pynte festlokalet op med... Alle er fra Something blue..

Ihhh, jeg sidder og drømmer om vores festlokale... Og hvor fedt det er, at vi har lokalet hele weekenden. Kæresten er en rigtig handyman , der lynhurtigt kan rigge et musikanlæg til. Og jeg kan pynte op, jeg drømmer blandt andet om noget pynt, de har i something blue (ville godt have sat billedet ind, men jeg kan ikke få siden til at virke...