gitlan

Medlem
  • Antal besvarelser

    1,733
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Alle besvarelser af gitlan

  1. Jonas er enebarn og hans mor var selvfølgelig meget ked af faderens sygdom og død. Desværre blev hun også vred og irrationel og det gik tit ud over Jonas. På faderens dødsleje vendte hun sig om - efter at have tørret tårerne af kinden - og sagde: "Du er da egentlig blevet temmelig tyk, Jonas". Jonas og jeg fik også tit at vide, at vi ikke hjalp hende nok. En urimelig kommentar for Jonas havde jo også selv mistet, og han hjalp hende temmelig ofte med stort og småt. Til sidst tog vi en dyb indånding, når vi kunne se, at det var hende der ringede... Og overvejede om vi var i humør til hende! Vi overlevede ved at planlægge noget sjovt/hyggeligt kun for os to hver gang bølgerne gik højt.
  2. Tiden efter vi blev kærester har ikke altid været en dans på roser. Vi begyndte at date i august 2005 i min sommerferie. Da jeg kom tilbage fra ferie spurgte min chef mig, hvad jeg havde lavet i min ferie. "Set en del til Jonas" svarede jeg bl.a. Og så blev hun stiktosset! Det viste sig at hun havde en uskreven regel om at hendes nærmeste medarbejdere ikke måtte have kærester ude blandt "folket." Derudover var hun kendt for, at behandle sine ansatte pænt det første stykke tid, for derefter at se sig virkelig vred på dem. Og nu var turen kommet til mig. I den følgende tid råbte hun af mig, ignorede mig, bad mig vælge mellem Jonas og hende, truede mig mm. Min fagforening var desværre ikke den store hjælp, og der gik nogle måneder inden jeg fandt et nyt job. Under hele forløbet var Jonas en stor støtte. Han lyttede, holdt om mig - og rasede på hende den dumme kælling, der gjorde hans kæreste ked af det. Det har jeg aldrig prøvet før.... Samtidig med at jeg fik nyt job (januar 2006) fik vi at vide, at Jonas' far ikke ville overleve sin kræftsygdom. De næste måneder var hårde; hver gang man besøgte faderen, havde han fået det dårligere. Til sidst vejede han ca. 40 kilo og lå bevidstløs i en hospitalsseng i stuen. Han døde som 59-årig den 26. marts 2006. Så var det min tur til at støtte Jonas efter bedste evne.
  3. Vores første date gik til Lynge Drive inn bio, hvor vi så "Superman Returns" i stormende regnvejr. Det var smadder hyggeligt, vi sad i bilen og hyggede med popkorn, frugt og et glas vin. Vi så ikke særlig meget af filmen, for vi havde smadder travlt med at snakke. Vi snakkede om stort og småt, også nogle alvorlige emner, såsom hans fars kræftsygdom (som han døde af et halvt år efter). Og så kyssede vi da også lidt. Da han kørte mig hjem, kan jeg huske, at jeg ikke ville have aftenen til at slutte... Alligevel holdt jeg ham hen i 3 uger inden vores næste date. Set i bakspejlet tror jeg, at jeg blev bange. Jeg havde som tidligere nævnt haft nogle dårlige erfaringer med min ekskærester. Men efter de 3 uger tog jeg initiativet og inviterede ham i tivoli. Og derfra gik det stærkt. Vi kunne ikke undvære hinanden, så vi flyttede lynhurtigt sammen hos ham - jeg beholdt dog min lejlighed det første år. Idag bor vi i vores fælles lejlighed, som vi flyttede ind i for 14 måneder siden.
  4. Sådan blev jeg kæreste med Jonas Jeg arbejder på kontor og i oktober 2004 startede jeg på nyt job - samme sted som Jonas. Han er håndværker, men havde tit arbejdsmæssige opgaver i nærheden af mit kontor. Jeg vidste, at han havde noget kørende med en af mine kollegaer, så jeg tænkte ikke i kæresterækker. På det tidspunkt havde jeg var single i en del år, efter at have brændt nallerne på nogle knap så heldige fyre. Til julefrokosten i december snakkede vi kort sammen - jeg kan huske, at jeg tænkte, at min kollega, der flirtede med ham var heldig, for han var da en sød fyr. Ret hurtigt efter julefrosten stoppede min kollega og Jonas' flirt. Men der havde jeg til gengæld fået gang i 2 - 3 småflirte rundt omkring på arbejdspladsen (som er stor - 3000 ansatte) ... Så jeg morede mig egetlig glimrende som single! I foråret 2005 begyndte vi at maile sammen om stort og småt. Jeg synes, det var meget hyggeligt, men han var altså ikke den eneste, jeg mailede med . Jeg blev ved med at holde ham hen, når han inviterede mig ud... Indtil en dag, jeg kiggede ud af mit vindue og opdagde at han jo egentlig havde nogle meget søde krøller... Jeg sætter lige et billede ind:
  5. Du har ret - krisen er afblæst - koncentrerer mig om noget andet. Vil i stedet fortælle hvordan vi blev kærester...
  6. Det sagde min kæreste også! Men det er altså svært, især når BK er nede!
  7. For at det ikke skal være løgn, har jeg også småforelsket mig i denne la sposa model, som jeg dog ville have sat halterneck på:
  8. Jeg håber, at du har ret... Og hvis jeg beslutter mig for, at satse på en ny kjole, så skal den købes ugen før brylluppet!
  9. Det kan godt være, at det bare er en forbigående betagelse... Det håber jeg. For det vil blive temmelig dyrt, hvis jeg skal ud og investere i en ny kjole... Så skulle den gamle sælges først... Og efter annoncerne her på sitet at dømme, så bliver det svært... Og kan ikke ungå at medføre tab, hvis det altså lykkedes. Og kan jeg overhovedet nænne at sælge den - jeg er jo ikke ligeglad med den? Er bare blevet betaget af en anden... Det er godt, jeg ikke er lige så letantændelig, når det kommer til mænd! Ihh, BK må sgu ikke bare lukkes ned - så er det jeg går på jagt efter nye kjoler i stedet for at være på BK!
  10. Tine, Tine, kom nu frem Ellers går vi aldrig hjem
  11. Men altså jeg har jo købt min kjole - og betalt den. Og været superglad for mit køb en måneds tid. Indtil jeg så denne model... Det jeg godt kan lide ved den nye (uprøvede) model er halternecken (gør mig højere - i hvert fald på de andre kjoler, jeg har prøvet) og bagsiden, hvor der ikke er så meget stof henover enden (håber, det giver mening). Krise, krise, krise, what to do?
  12. Ihhh, pis Nu gik det lige så godt, men så kan man altid få en brudekjolekrise... Igår, da BK var nede faldt jeg over nogle La Sposa kjoler på nettet, som jeg altså synes er ret pæne... Især denne er jeg - desværre - blevet ret vild med (blomsten skulle dog fjernes)
  13. Tak for komplimenterne... .Jeg skal prøve om jeg kan logge en doggybag ud af dem ! griner.... Pøt Mølle ligger ude i Frijsenborg Skoven som ligger i nærheden af Hammel... ved du hvor det er ? Damn, jeg ved, hvor Hammel er. Det er jo vildt. Mit geografi gen er ellers fuldstændig forladt på en tom dna hylde.
  14. Jeg har idag fået kontrakten på vores festlokale - jeg synes stadig det er for fedt (tænk, at man kan blive helt høj ved tanken om et festlokale... ). Tak til alle de BK-tøser, der krydsede fingre - det hjalp! Og så spammer jeg lige min tråd med billeder af balloner, som jeg drømmer om at pynte festlokalet op med... Alle er fra Something blue..
  15. Ihhh, jeg sidder og drømmer om vores festlokale... Og hvor fedt det er, at vi har lokalet hele weekenden. Kæresten er en rigtig handyman , der lynhurtigt kan rigge et musikanlæg til. Og jeg kan pynte op, jeg drømmer blandt andet om noget pynt, de har i something blue (ville godt have sat billedet ind, men jeg kan ikke få siden til at virke...
  16. Vi skal giftes en tirsdag og holder festen en lørdag 11 dage efter - og jeg skal bestemt have kjolen på begge dage!
  17. Festen/receptionen bliver holdt den 17. maj, det var iøvrigt det eneste tidspunkt, det var ledigt - hvor svineheldigt er det?
  18. Jeg er helt høj.... Det er lykkedes min kollega, at reservere det festlokale i hendes bebyggelse (vores nabobebyggelse), som vi har haft kig på. Det koster kun 1200 kr. for hele weekenden! Og ligger 50 meter fra hvor vi bor. Jeg skyndte mig at forære hende en buket blomster som tak...
  19. Ihhh, de invitationer er da totalt blærede - ville ønske jeg var ligeså kreativ! Jeg har købt 2 små silikoneindlæg til 50 kr. fra Femilet - de lægges i bh'en og udretter virkelig mirakler! Jeg går fra en b til en c-skål. Jeg tror også, de ville kunne bruges til det sexede korset....De bliver opvarmet af huden, og sidder faktisk fast af sig selv...
  20. I dag holdt vi fødselsdag for Jonas, hvor vi fortalte om vores bryllupsplaner. Alle var meget positive, og hans to mostre ville tage fri den 6. maj så de kan se os blive gift. Og alle sagde, at de glædede sig til festen, som forhåbentlig bliver holdt den 17. maj. Og så blev vi spurgt, om vi skulle på bryllupsrejse...? Til det sagde vi, at vi jo gerne ville låne huset i Italien. Og det var der heldigvis ingen problemer med. Så nu kan vi begynde at lede efter billige flybilletter til Milano... :carrot: :carrot: :carrot: :carrot: :carrot: :carrot:
  21. Ååååårh hvaaaaaad! Como-søen holder stadig max! Jeg er total misundelig over at I har mulighed for at låne et hus dernede...ta mig meeeeeeeeeeeed Vi står pt og vakler mellem Toscana og Como-søen som destination til vores bryllupsrejse... Du skal jo til Colorado, din heldige kartoffel! (Og Toscana på bryllupsrejse --- det lyder også godt!)
  22. Tak for din første (og nu måske ikke sidste hilsen - hi hi) ja det lyder da bizart, men med alle de timer vi tilbringer herinde i dette dejlige forum, er der ikke noget at sige til at vi kommer lidt ind i hinandens verdner - herunder også drømmeverdner Tak for din ros ang mit vægttab det betyder så meget - og når du så ligefrem drømmer om det, så føler mand sig holdt af Ang. min far så har jeg længe gået og tænkt over en evt invitation. Da jeg sendte save the date kort ud fik han ikke et og jeg regnede ikke med at han skulle have en invitaton. Jeg har dog gået og tænk over det, og føler egentlig at jeg er kommet så langt med mig selv, at han ikke kan køre mig ned psykisk igen, så måske jeg skulle sende en? Min mor er også ok med det for som hun siger, hun skal ikke sidde ved siden af ham og sandsynligheden for at han kommer er 5% eller derunder. Og så alligevel tænker jeg, hvad nu hvis jeg inviterer ham og han så stik mod alle odds kommer alligevel Så konklusionen lige nu er at jeg har tænkt over det og er kommet så langt at jeg overvejer om han skal inviteres, men alligevel eller ikke sikker. Jeg synes dælme det er svært at tage stilling til. Er der nogen derude bag skærmene der sidder med de vise sten, så giv endelig besked ;) Jeg er ked af at høre om din situation med din far. De fædre er ikke altid lige nemme at have at gøre med. Håber at du finder en løsning Nej, de fædre er ikke altid nemme - og damn, jeg håbede, at du sade med de vises sten i den retning! Jeg har det sådan, at jeg ville synes, at det er mærkeligt, hvis han ikke var med til mit bryllup --- men hvis han kommer, er jeg bange for, at han ville fylde for meget oppe i mit hoved... Hvis du forstår. At jeg ville være utryg ved ham, selv om jeg også synes, jeg er kommet langt siden han kørte mig ned psykisk hele tiden...