lmj

Medlem
  • Content count

    97
  • Joined

  • Last visited

  • Days Won

    1

Everything posted by lmj

  1. Hvis I ikke har et lejemål, der udløber på et bestemt tidspunkt (f.eks. I har ifølge jeres kontrakt lejet boligen for 2 år) kan I ikke smides ud med så kort varsel. Han kan godt opsige jer med den begrundelse, at han selv skal bruge huset (lejelovens 83, litra a), men han skal ifølge lejeloven gøre det skriftligt og han kan kun opsige jer med et års varsel (lejelovens 86, stk. 2). I har altså krav på at blive boende i et år, fra den dag jeres udlejer giver jer en skriftlig opsigese, så det er helt op til jer selv, om I vil acceptere at flytte i juni. I kan ikke smides ud.
  2. Jeg har været i USA en del gange, da jeg ikke kan holde mig fra favoritdestinationen New York City ret længe. Jeg har både været derovre, hvor vi bare har besøgt en by men har også været på rundrejse og har nu besøgt New York City, Philadelphia, Washington, LA, Las Vegas, San Francisco, Death Valley og Grand Canyon. Første gang vi skulle derover fik vi tilbud fra 3 forskellige rejseselskaber men fandt ud, at vi kunne gøre det for omkring det halve, hvis vi selv gjorde planlægningsarbejdet. Jeg har ofte brugt Expedia til at få et overblik over mulighederne og har også en enkelt gang booket gennem FDM, da de den ene gang havde et ret godt tilbud på et hotel, men ellers har synes jeg som regel Expedias priser er bedre. Flybilletterne plejer vi at bestille 3-4 måneder før afrejse og holder egentlig bare øje med, hvornår flyselskaberne begynder at reklamere med udsalg for den periode, hvor vi vil afsted. Det varierer meget, hvornår vi bestiller hotel, men som regel finder vi et hotel til en pris, vi synes er god omkring 4 måneder før, men holder derefter øje med, om der skulle komme nogle gode tilbud.
  3. Min mand er revisor ved et af de større revisionselskaber i Danmark, og hos dem tager de kun HHX-studenter (eller tilsvarende) ind, da det er forventet, at alle revisor-trainess læser en HD ved siden af deres arbejde og også gerne en cand.merc.aud senere. Da HG ikke giver adgang til HD, kan det derfor svært at komme ind i revisionsbranchen
  4. DMI har en oversigt over, hvordan vejret gennemsnitligt ser ud i Danmark, men det kan selvfølgelig variere fra år til år. Du finder oversigten her: http://www.dmi.dk/dmi/index/danmark/klimanormaler.htm
  5. Jeg har brugt Kayser i Frederiksgade til at lægge en gallakjole op sidste efterår. De gjorde et fint stykke arbejde, og jeg gav 150 eller 200 for det.
  6. Toronto har en ret stor lufthavn, så det er muligt at få et godt tilbud dertil. Det ser ud til, at I bare har ramt en dyr periode, og jeg kan heller ikke finde noget der er billigere end det, I selv har fundet. Selv min favorit-destination New York har voldsomt dyre priser i de dage, I skal rejse.
  7. Nej nogle gode ideer....Har flyselskaber ofte tilbud eller er det sæsonbaseret? Jeg mener, at SAS og KLM har tilbud i januar (på rejser fra januar til april), i marts (på rejser april til juni), i maj ( på rejser juni til august) og igen i august på rejser til resten af året. Jeg er ikke 100% sikker på rejseperioderne, da vi har booket lidt anderledes de sidste gange over Atlanten. Priserne er så også generelt steget noget de seneste år. Vi var i New York og Toronto på vores bryllupsrejse i september 2009 og her betalte vi kun 2800 for billetter fra Hamburg til New York og 1000 kr. for en returbilletter mellem New York og Toronto.
  8. Hvor skal I hen og hvornår? Det kan være nogle af os kan være heldige og finde et godt tilbud til jer
  9. Som regel er en-vejs billetter samlet set dyrere end en returbillet, så det er sjældent en god idé. Jeg har kun været i Canada en enkelt gang, men på vores rejser til USA, har vi som regel bestilt ca. 4 måneder før, da vi har holdt øje med, hvornår nogle af flyselskaberne har holdt udsalg. Til ture i marts har det passet med, at KLM eller SAS har haft udsalg i slutningen af november, og til ture i oktober og december, kan jeg se, at vi har bestilt i august. Vi bruger som regel Expedia eller Momondo til at få et overblik over mulighederne og sammenligner så deres tilbud med rejseselskabernes egne sider. Expedia har ofte været en lille smule billigere. Hvornår det bedst kan betale sig at bestille afhænger også af, hvor turen går hen. På de lange ture er det ofte en god idé at bestille i god tid, da der ikke er så mange der tager en impulstur til en destination, der ligger langt væk, og flyselskaberne derfor ikke fylder flyene op med billige billetter kort før afrejse. Derimod er der flere, der impulsivt tager en forlænget weekend til steder, der ligger tæt på som f.eks. London, så her kan flyselskaberne som regel få fyldt deres fly op, hvis de lokker med billige billetter tær på afgangsdatoen. Vi tager til London på fredag og har givet 400 for vores flybilletter, som vi bestilte for 2 uger siden. For et par måneder siden kostede de samme afgange 1200. Jeg fik på et tidspunkt et tip fra en SAS-stewardesse, der fortalte, at Ryanair næsten altid er billigst 3 uger før afrejse.
  10. Det er en mere kompliceret situation, når der er børn, der ikke er fælles børn, da I så ikke kan sidde i uskiftet bo uden tilladelse fra hinandens børn. Ved din mands dødsfald, vil det derfor være helt op til hans børn, om arven skal udbetales med det samme eller, om de vil acceptere, at du sidder i uskiftet bo. Der er ikke nogen ægtepagt, der passer helt til din sitaution, da det er din mand, der ejer det aktiv, du gerne vil beholde. Det vil derfor være nødvendigt, at I udover en ægtepagt, opretter et testamente, hvor huset testamenteres til dig. Dette løser dog heller ikke problemet helt, da børnene stadig har ret til at få udbetalt deres arv (medmindre de lader dig sidde i uskiftet bo), og for at beholde huset skal du derfor kunne udbetale deres arv til dem kontant. For at reducere denne omkostning kan I ved hjælp af et testamente reducere børnenes arveandel, men I skal jo så have med i tankerne, at I derved begunstiger hinanden på jeres børns bekostning, da I giver hinanden en del af den arv, jeres børn skulle have haft ifølge den "normale" fordeling i arveloven.
  11. Jeg bruger str. 34 eller S i danske størrelser og bruger som regel str. 10 i engelske størrelser og str. 2 i amerikanske
  12. Hvis hverken du eller dine forældre har gjort arven til særeje, så skal den deles, for så er det en del af fællesformuen. Da vi købte hus, lagde jeg 150.000 i udbetaling, og min H2B gav intet, så i vores kontrakt står der, hvis vi gik fra hinanden det første år, så kunne jeg udtage hele beløbet forlods, 2 år efter ville jeg kunne udtage 100.000, 3 år 50.000 kr. Eller så skal du have brøkdelssæreje, således at hvis du arver 500.000 kr. som du bruger på et hus til 1.500.000 kr., så laver I en ægtepagt om, at du har særeje for 1/3 af huset, således at I kun skal dele 2/3 af beløbet. Jeg vil anbefale siden: familieadvokaten.dk - der kan man finde svar på det meste Brugte den selv meget, da jeg sad i en retshjælp førhen :fløjt: Tak for dit svar - jeg tror lige at vi skal have læst den side grundigt igennem! Jeg prøver lige at udspecificere mit spørgsmål - håber at det er ok Jeg mente mere hvis man netop havde lavet en ægtepagt hvor der står at min arv var særeje men pengene efterfølgende blev brugt til et fælles formål fx en rejse eller lignende. Hvordan fungerer det så at der var særeje ved en skilsmisse? Bliver pengene betragtet som brugt og dermed fælles i brugsøjeblikket så særejet reelt forsvinder? Eller bliver summen (eller en del af denne) trukket ud af boet som et særeje før resten opgøres som fælles bodeling? Hvis du bruger dit særeje på rejser, vil de blive anset som forbrugt ved en senere skilsmisse. Det normale er, at man aftaler, at arven og hvad der træder i stedet vil være dit særeje, men dette omfatter ikke den situation, hvor du har brugt pengene til rent forbrug, da der så ikke er en værdigenstand, der træder i stedet for arven, som hvis du f.eks. køber ejendom eller en bil for pengene.
  13. Du hæfter ikke for hans gæld (med få undtagelser, er vist nogen særregler om skattegæld), så medmindre du har skrevet under på et gældsbrev, så hæfter du ikke. Nå, okay. Super. Så tror jeg ikke vi skal have en ægtepagt, da vi ikke har nogen formue nogen af os. Som sagt deler i i forvejen lejligheden. Hvis vi en dag skulle arve, kan man vel der få det som særeje, hvis vi på det tidspunkt føler det nødvendigt. En ægtepagt vil ikke være nødvendig nu på baggrund af H2Bs gæld, men kan være en god idé senere. Som 030409 skriver, hæfter du ikke for hans gæld, men skulle I engang gå fra hinanden, vil hans gæld blive modregnet i værdien af de ting, han ejer, og som I skal dele ved skilsmissen. Eksempel. I ejer i fællesskab et hus, der har en friværdi på 500.000, når I skal skilles, og derfor skal I som udgangspunkt have 250.000 hver. Har H2B på dette tidpunkt stadig gælden på 250.000 vil denne blive modregnet i de værdier han ejer, som er 50% af friværdien i huset. Dette betyder så, at han ejer 50% friværdien i huset (250.000) fratrukket gælden (250.000) = 0. Han har derfor ikke nogle værdier I kan dele, men din andel af friværdien skal stadig deles, så du nu må afgive 125.000 af din friværdi til ham, så du i dette tilfælde ender med at få 125.000 bed skilsmissen, hvor du ellers var berettiget til 250.000, hvis manden ikke havde haft en gæld.
  14. Hejsa, Hvor lang tid har I i Washington og NYC? Vi var i Washington i december 2010 i 5 dage, og vores dage var godt fyldte ud, men vi fik set alt det, vi gerne ville se. NYC er min absolutte favoritby og besøger den så tit, jeg kan komme afsted med det (senest i november 2011), og her er rigtig meget at foretage sig, så der skal nok prioriteres alt efter, hvor længe I har der. Min lillebror var kok i NYC i et års tid, og jeg har en liste over spisesteder, han har anbefalet, men den er på min anden pc, så den kan jeg sende senere. Hoteller er ret dyre i NYC, så det kan være svært at give en anbefaling, der passer til budgettet, men jeg har haft god erfaring med The Beacon, Hilton Garden Inn Times Square og Le Parker Meridien. Sidst vi var der, bookede vi et hotel i god tid til en pris, vi syntes var ok, og som kunne afbestilles gratis med kort varsel, og så holdte vi ellers øje med gode tilbud efterfølgende. Det betød, at vi få dage, inden vi kom til NYC fik booket Le Parker Meriden til halvdelen af den pris, vi ellers skulle give på et andet hotel (omkring 500 pr/nat). Den gode pris fik vi på hotwire.com, hvor man ikke får oplyst navnet på hotellet, før man booker, men de oplyser placering og antal stjerner, og så kan man via hotellisten på betterbidding.com regne ud, hvilket hotel man booker. Ellers kan jeg anbefale at kigge på tripadvisor.com (ikke den danske tripadvisor.dk), da de har et godt debatforum, hvor man kan spørge om alt og få gode råd. Link :http://www.tripadvisor.com/ForumHome
  15. Vi var i Pisa i august 2010, og det var en tur, der var ret billigt. Vi fløj med Ryanair fra Billund, og det gav vi vist 3-400 for pr. mand for en returbillet. Vi boede på et udemærket hotel meget tæt på banegården, og det var også ret billigt og så hentede og bragte de os ovenikøbet gratis fra og til lufthavnen. Restaurenterne havde også fornuftige priser, men som selvfølgelig var dyrere jo tættere man var på det Skæve Tårn. Byen er ikke ret stor, så alt er i gåafstand. Vi så de ting, der var at se i Pisa, og så brugte vi ellers byen som udgangspunkt til ture til Firenze og Lucca, da der var direkte tog herfra, som ikke kostede ret meget. Alt i alt mener jeg, at vi brugte omkring 2500-3000 pr. mand for 5 eller 6 dage, så Italien kan godt gøres billigt, hvis man ikke skal bo i byer som f.eks. Rom, Milano eller Firenze.
  16. Jeg tror, alle har en bestemt forestilling om, hvordan deres bryllup skal være, men med alt for store krav og forventninger, er der som andre skriver også en større fare for skuffelser. En af de ting, der var vigtig for mig ved vores bryllup, var glade gæster, og derfor rørte det mig heller ikke, hvis nogen valgte at drikke øl til maden, selv om vi også fik gourmet mad lavet af en kok fra en Michelin-restaurent (vi betalte så godt nok heller ikke 1500 pr. kuvert da kokken var min lillebror ). Desværre levede min farfar ikke længere til vores bryllup, men han var en mand, der altid fik en øl til et godt måltid og aldrig drak vin, og jeg ved da, at han ville være ked af det, hvis jeg dikterede, at dette kunne han bare ikke få den dag, når det nu var en vane og glæde, han havde haft i mange år. Dette er blot et eksempel, men for mig ville det være vigtigere, at gæsterne var glade end, at alting skulle foregå på en bestemt måde helt ned i detaljen. Ved at stile for store krav og forventninger til gæsterne risikerer man også, at i stedet for at brylluppet bliver en festdag, at det i stedet bliver en dag, hvor folk har følt sig lidt beklemte og har fokus på ikke at træde forkert i stedet for at glædes over dagen.
  17. Vi havde ikke lavet ønskesedler i nogen butikker men havde dog en gavekoordinator, som folk kunne henvende sig til, hvis de ville. Det skyldtes ikke, at vi ikke ville bruge tiden på at bytte gaverne, men mere at ikke alle forretninger bytter gaver, og endnu færre giver pengene tilbage og slet ikke, hvis der kun er byttemærke på men man ikke har bonen. Så står man pludselig med tilgodebeviser på mange penge, som man ikke lige ved, hvad man skal bruge til, hvis man har fået det meste på ønskesedlen eller også skal man ud og bede gæsterne om bonen på gaven, og det er mere "grænseoverskridende" for mig, da jeg så føler, at jeg siger til folk, at jeg ikke vil have deres gave, selv om de selvfølgelig nok har set, at man fik f.eks. to ens blendere og naturligvis ikke har brug for begge.
  18. Jeg er netop hjemvendt fra min seneste tur til NYC. Elsker den by og bruger så meget tid derovre som muligt og har planer om på et tidspunkt at flytte derover i minimum et år (hvilket min mor ikke er helt tilfreds med, da lillebror lige er kommet hjem derovrefra efter at have boet der et år og nu rejser videre til Sydney næste år ) Som andre skriver, så er det vigtigste mht. hotellets beliggenhed, at det ligger tæt på en subway. Manhattan er stor så uanset, hvor på øen man bor, vil der være en attraktion, der ligger et stykke fra hotellet. Hotelpriserne er høje i NYC, men de varierer meget alt efter tidspunktet på året, så jeres rejsedatoer vil have indflydelse på, hvor meget i skal budgettere med til hotel. Jeg bruger som regel også booking,com, når jeg bestiller hoteller, men sidste gang valgte vi at tage chancen og booke et hotel via hotwire.com. Fidusen med den hjemmeside er, at man ikke på forhånd ved, hvilket hotel man bestiller men kun får oplyst pris, beliggenhed, antal stjerner og fascilliteter på hotellet, men til gengæld kan man få nogle ret gode tilbud. De oplysninger, der er om hotellet på hotwire.com betyder dog, at man via hjemmesiden betterbidding.com ofte kan regne ud, hvilket hotel det er man booker. Den ramte plet med det hotel vi valgte at booke, så vi fik Le Parker Meridien ved Central Park for under 750 kr. pr overnatning, hvilket er ret billigt for det hotel. Det kan også være en god idé hurtigst muligt at booke et hotel med en pris og beliggenhed, du kan lide, og som kan afbestilles igen, da du så har muligheden for at ombooke, hvis der skulle komme et godt tilbud. Ellers vil jeg anbefale dig at kigge på tripadvisor.com/forum og læse nogle af de mange gode råd, som lokale frivillige er rigtig gode til at give.
  19. Ja jeg har godt set afgørelsen, som jeg håber på bliver anket, så vi kan få en afgørelse fra en højere instans og noget klarhed på området. Ifølge de danske regler må man godt indføre kopivarer som privatperson, men i dommen har man i stedet lagt vægt på, at selve fremstillingen af uret har været erhvervsmæssig og derfor hører under en EU regel, der betyder, at SKAT må beslaglægge uret. Jeg synes også, det er uklart, om uret kun blev konfiskeret, fordi Rolex-varemærket var på produktet, så et kopieret ur blot uden Rolex-navnet ville være sluppet igennem tolden. Medmindre sagen ankes, og der kommer en anden afgørelse, er der da helt sikkert en risiko for at miste varen, når der købes kopiprodukter i udlandet, og disse ikke indføres i køberens bagage. På nedenstående hjemmeside er det muligt at læse lidt op på reglerne og den nye afgørelse, hvis nogen skulle være interesseret: http://www.stoppiraterne.dk/love,-regler-og-terminologi/hvad-er-ulovligt.aspx
  20. Det er 100% korrekt, at det er lovligt at indføre kopivarer til eget privat brug i Danmark. Man skal dog være opmærksom på, at der er andre regler i andre lande, hvis man overvejer at tage kopiproduktet med på ferie i et andet land. Min mor købte for et par år siden en "Prada"-taske i Tyrkiet og overvejede at tage den med på ferie til Italien, hvilket er en meget dårligt idé med deres meget strenge regler på området.
  21. Vi er også på USA-holdet. Det er godt nok to år siden, vi var på bryllupsrejse, men den gik til Toronto i Canada og New York. Jeg blev helt vild med New York, da vi var der på bryllupsrejse og har siden bryllupsrejsen været tilbage i New York på shoppingture med veninderne og på storbyferie med manden. SIdste jul kombinerede vi det med 4 dage i Washington, og for nylig (er lige kommet hjem fra New York i går) kombinerede vi det med 3 dage i Philadelphia, og 8 dage i Los Angeles/Las Vegas, hvor vi var sammen med nogle venner, hvoraf de to blev gift, mens vi var i Vegas.
  22. Jeg har ikke selv børn, men flere af mine veninder har fået børn de sidste par år, hvor der også har været en del bryllupper i venindeflokken og her har det ikke været noget problem for de nybagte mødre at deltage fuldt ud i bryllupperne. Til næste år har vi igen et bryllup i venindeflokken samt en fødsel og her har den kommende mor allerede sørget for pasning af barnet (som til den tid vil være 1 måned), da hun ikke vil gå glip af noget til brylluppet, så min erfaring fra min venindeflok er, at livet bestemt ikke går i stå, fordi der kommer børn ind i billedet. Mine veninder har i hvert fald været i stand til at deltage i bryllupper og andre arrangementer både fysisk og mentalt allerede få uger efter deres fødsler
  23. Hej, Er der nogen, der kan anbefale en god og gerne billig skrædder/systue i Århus-området? Jeg har en festkjole, der er for lang til mig, så jeg skal have taget noget af i længden. Jeg har købt den sidst, jeg var i USA, så det er ikke muligt at få det gjort i den butik, hvor jeg købte kjolen, så jeg mangler en anbefaling af et sted at få kjolen tilpasset. Er der nogen, der har en idé om, hvad det kan koste at få en festkjole afkortet? Den passer perfekt alle andre steder, så det er udelukkende længden, der skal gøres noget ved
  24. Jeg ville nu ikke tage det så tungt, da jeg pga. mit arbejde kender den lovgivning, der er bag lige præcis den advarsel, der er på dit smykke, men jeg kan godt se, at det kan se slemt ud, når man ikke kender baggrunden for advarslen. I Californien har de en lovgivning, som hedder Proposition 65, og indeholder en lang række stoffer, der skal advares imod, såfremt de er i en vare. Mange af disse stoffer findes i lige så store mængder i danske og andre europæiske produkter, så du kan sagtens have smykker (eller andre produkter) derhjemme med nøjagtig det samme stof i uden, at du ved det, fordi der netop ikke andre steder skal advares imod det pågældende stof. I mange tilfælde er det på ingen måde farligt at anvende produkter med stoffet i på trods af advarslen, da stoffet kun er skadeligt i større mængder, men advarslen skal i Californien på selv ved små mængder. Der er en grund til, at resten af USA (samt Europa) ikke har lignende advarsler for nøjagtig de samme stoffer. Nogle af de stoffer, der skal mærkes med denne advarsel i Californien, kan du bl.a finde i kosmetik og fødevarer i dine lokale butikker, da de er lovlige i visse mængder i Danmark og resten af EU. Afhængig af hvilket stof, der giver anledning til advarslen, ville du dermed kunne have købet nøjagtig det samme smykke her i Danmark uden advarslen på. Umiddelbart er mit bud, at der er nikkel i kæden, da det er et af de kemikalier, der gør, at der skal en sådan advarsel på produkter i Californien.
  25. Så vidt jeg har læsst mig til i andres tråde, så er virker det til at være nemt at blive gift flere steder i USA. Vi har selv kigget på reglerne i Las Vegas (Nevada), da vi overvejer at forny vores løfter der, når vi alligevel skal derover i efteråret. Vi skal derover med et ugift par, som overvejer at blive gift derover muligvis i Grand Canyon. I Las Vegas er det ret nemt, da man blot skal hente en vielsesattest på et kontor også kan man egentlig blive gift hvor (og hvordan) man nu vil i staten Nevada. Herefter får man en attest, der så skal registreres i Danmark, hvilket ikke skulle kræve mere end et frimærke på kuverten med attesten. Uden at være helt sikker tror jeg, at det er næsten lige så nemt i mange andre stater, og der burde ikke være noget bøvl med papirarbejde bagefter, da papirerne er på engelsk.