heltklar

Vi skrev i invitationen, at vi ønskede os et bryllup uden så meget vægt på diverse bryllupstraditioner. Det blev modtaget meget positivt, og blandt andet følte folk dermed ikke, at de skulle medbringe diverse underholdning. Vi har fået mange positive tilbagemeldinger - både da folk svarede ja tak til invitationen, og også efter brylluppet. Og vi fik et bryllup, helt som vi ønskede.

Min mand har to børn på dengang 4 og 10 år, og vi var slet ikke i tvivl om, at de to var vores allervigtigste gæster - de hørte ganske enkelt med. Børnene havde en fantastisk dag - de var så lykkelige for at være med, og de snakker stadig meget om brylluppet. "Den dag, vi havde bryllup...", siger den mindste - og jeg tror virkelig, hun følte sig som en del af "os, der blev gift". Det er så dejligt! Vi spurgte før brylluppet nogle af de venner, som har børn, der er jævnaldrende med vores, om de kunne tænke sig at have deres børn med til bryllup, og de svarede "nej, tak, vi vil helst feste uden". Så der var kun vores to. Vi havde bedt børnenes farmor om at være den, der holdt særligt øje med den mindste. Farmor-opgaven var dog at overse, for der var konstant nogen, der var der for børnene ... som i øvrigt den dag opførte sig endnu mere eksemplarisk, end de plejer. Året forinden var børnenes mor blevet gift, og hun valgte, at børnene kun skulle med i kirke + reception. Vi havde børnene om formiddagen før hendes bryllup, og de blev afleveret hos os igen om eftermiddagen, før de gik til bords. Og hvor gjorde det ondt på den store, at han ikke måtte komme med til sin mors bryllupsfest. Og det var tydeligvis ikke en god dag for den lille at skulle rives ud af en samværsuge for at blive kastet frem og tilbage mellem diverse i hendes mors familie til et bryllupsarrangement, som hun ikke havde nogen fornøjelse af, og hvor hendes mor primært enten ikke var der, eller kun kunne betragtes på afstand. Hun var dengang 3 år ikke så meget til en masse mennesker, der kom og dikkede, og særligt ikke, hvis ikke der var en tryg hånd at holde i. Og hun havde ganske enkelt de værste mareridt om natten efter det bryllup. Da vi fortalte børnene, at vi skulle giftes og holde en bryllupsfest, blev den mindste lykkelig, og hun så sig som en naturlig del af festen, mens den store forbeholdent sagde "vi skal jo nok ikke med". Jo sagde vi, vi vil meget gerne have jer med, hvis I har lyst til at komme. De næste måneder fortalte børnene vidt og bredt, at vi skulle giftes - typisk fulgt direkte af et ".. og vi skal med". Ingen tvivl om, at det betød meget, ikke bare for os, men også for de to børn, at de var med.

Cover til engangskamara!!?! Jeg havde aldrig overvejet at man kan lave sådanne nogen. Hvor har i bare vildt mange gode ideer. Jeg tror jeg lader mig inspirere, håber ikke at det gør noget.

De er super flotte!

Hov ups det var marts sidste år. Nå så må jeg heller lad vær med at give min mening.

Mit råd er at tænke på børnene. Det skulle helst også være deres fest når deres mor bliver gift. Mit råd er drop det lejede tøj og drop H&M (hø & møg) og giv børnene noget flot tøj som de føler sig rigtig flotte i og som andre også siger til dem er flot. Spar på noget andet fx fotografen maden dit eget tøj hotelovernatning bryllupsrejse eller noget andet som går ud over dig selv hvis du bliver nød til at spare 2000 kr i den samlede regning. Men børnene ???!? Aldrig i livet! Jeg kunne i hvert fald ikke tænke mig at give mine børn noget lejet tøj eller noget billigt bras og så vise dem børn mit bryllupsalbum om 15 år. Så er de gamle nok til at se at deres mor har brugt en en masse penge på sig selv og sit bryllup men givet dem noget billigt bras på. Men sådan er vi selvfølgelig så forskellige.