Yndlingsbabe
Medlem-
Antal besvarelser
83 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
1
Alle besvarelser af Yndlingsbabe
-
Jeg svarede lige på en tråd om livemusik, så jeg kopierer lige mit indlæg i en selvstændig tråd også. Jeg synes nemlig, at det er noget mange andre kunne have gavn af at tænke over Det er lidt vejledning om god skik og brug i forbindelse med at hyre livemusikere. Håber nogle af jer kan bruge det til noget Tariffen for rytmisk musik hedder minimum 1628 kr for 3 sæt a 45 min eller 2 sæt af 60 min. For "danse- spise- eller underholdningsmusik" hedder det 1805 kr for 5 timer. Det er selvfølgelig pr. mand. Og så er det jo en minimumsløn, man er jo i sin fulde ret til at kræve mere, hvis der fx er meget transport eller hvis efterspørgslen bare er stor. Nu kan det selvfølgelig godt være, at man kan få sin fætter til at spille for 500 kr og fri bar, men leder man specifikt efter musikere til festen er det godt at have de her priser som rettesnor. Jeg synes, at mange forventer at få livemusik meget billigt, for 'det er jo kun en enkelt aften'. Men tænk lige på udgifter til øvelokale og grej, for ikke at tale om de mange timer man bruger på at øve op til et job. Vi vil jo allesammen gerne have fed musik til vores fester, personligt synes jeg, at det er noget af det absolut vigtigste, så det skulle jo gerne kunne betale sig at være musiker Giv musikerne det, de fortjener. Et par andre råd til god musikpli: - Diskuter ikke prisen når først musikerne er kommet til din fest. Hvis du ikke synes, du har fået hvad du forventede, så skulle du måske have undersøgt bandet noget nærmere, bedt om lyd- eller videomateriale el. ling. Selvfølgelig, hvis bandet er spritstive eller ubehøvlede over for dine gæster, så er det en anden snak. Men hvis de ellers har opført sig som man kan forvente og overholdt jeres aftaler, så må du bare betale hvad det koster. - Hav altid det aftale beløb klar i kontanter. Det dur ikke at skulle ud og hæve kl. 2 om natten. Det kan godt være pinligt at skulle bede om penge når man er færdig med sit job, specielt hvis man føler at man bryder ind i værtsparrets festligheder. Derfor er det også god stil selv at komme hen med pengene og sige tak for indsatsen. - Hvis du gerne vil have musikerne til at blive længere end aftalt, så sig det i nogenlunde god tid, altså en time før eller så. Og så skal de selvfølgelig have et rimeligt beløb oveni, ikke noget med en flaske vin eller den slags. Du får jo også ekstra løn for at arbejde over på jobbet. - Husk et måltid mad og drikkevarer i løbet af aftenen. Hvis der er et lille sted, hvor bandet kan trække sig tilbage og holde en kort pause, er det også en stor hjælp.
-
Det er en fed gave! Min kæreste ville elske at få sådan et sæt. Han elsker også at gå til barber og gør det helst en gang om måneden. Hvad med at give ham et gavekort til en god gammeldags barber oveni? Der hvor min kæreste kommer i Århus koster det omkring 80 kr. og så kan du få en god fadøl bagefter. Han siger, at når først barberen har klippet skægget i den rigtige form, så er det nemmere at rette det til selv. Men jeg ved selvfølgelig ikke, om din kæreste skal være helt glat ;)
-
Jeg så på et tidspunkt et gør-det-selv-agtigt juleprogram med en svensker, der lavede guirlander til loftet på en meget fin måde. Han bruger crepepapir i hvid og grå - du kan selvfølgelig bare bruge de farver, du har lyst til - klipper to strimler, hæfter dem i enderne og folder dem som en musetrappe. Jeg synes, det bliver rigtig elegant, når det kommer op at hænge, ikke børnehaveagtigt overhovedet, og det er rigtig nemt at lave. Her er et link, hvis du vil se videoen. Den er på svensk, men det er ret nemt at følge med i hvad han laver. Ellers kan man se programmet med undertekster på TV2 Play. Han laver også mange andre fine ting, som du måske kan bruge http://www.tv4.se/jul-med-ernst/artiklar/g%C3%B6r-ernst-kirchsteigers-festliga-julgirlanger-4fc0232504bf72519400c09e
-
Det handler jo også om, at håret skal sidde hele dagen. Så hvis det betyder rigtig meget for dig, synes jeg du skal skynde dig at tage kontakt til en frisør og så bare tage chancen med den, du kan finde. De må jo have nogen tilfredse kunder, hvis de kan drive en forretning. Hvis der ligger en brudekjoleforretning, så spørg dem, om de kan anbefale en frisør, der har erfaring med brudeopsætning. Du kan jo også spørge efter erfaringer herinde For mig betyder det knap så meget, så jeg ville nok alliere mig med min søster eller en veninde, finde en tutorial på nettet til en fed frisure og så bare øve så meget som vi nu havde tid til. Tjek fx den her fra youtube, jeg søgte bare på bride hair tutorial. Held og lykke, jeg er sikker på du får et fantastisk bryllup, uanset hvordan dit hår sidder
-
Tjek offbeatbride.com, der er rigtig mange temabryllupper. Bare søg på 'renaissance' inde på siden, så kan du helt sikkert finde idéer til din stil Thumbs up for at gøre noget anderledes, det er for fedt!
-
Hvis jeg virkelig ikke ønskede mig noget, så ville jeg skrive noget i retning af: "Vi har alt, hvad vi har brug for, men sådan er det desværre ikke for alle. Derfor ønsker vi os allermest en gave, som vi kan give videre. Vi opfordrer til, at du medbringer de penge, du ville have brugt på en bryllupsgave, og smider dem i vores indsamlingsbøsse til Red Barnet. Har du ikke lyst til at gå rundt med kontanter, kan du indbetale dit bidrag på konto det og det. Vi håber at kunne samle en stor donation, og vi vil på forhånd sige tak til alle, der har lyst til at give lidt - for 10 kr kan et barn få penicillin, så alle bidrag, store som små, er velkomne. Tak!" Så ville jeg lave en stor indsamlingsbøsse eller kasse med lidt info om, hvad pengene går til, og så ville jeg stille den frem i stedet for et gavebord.
-
Jeg kan se du skal giftes i Silkeborg, så hvad med at spørge på Performers House eller Silkeborg Højskole? Husk at tænke på akkompagnement - skal han selv spille til eller har du en cd/mp3 fil med musikken? Og hvad med mikrofon, højtalere og PA-anlæg, skal det bruges? Rigtig smuk sang i øvrigt Jeg stiller gerne mit talent til rådighed, hvis du ikke kan finde en sprød mandestemme.
-
Hvis I gerne vil have aktivitet, kan I lave et casino med roulette, poker, blackjack o.l. Måske et lykkehjul, hvis der er børn, det kan man godt lave selv, hvis man er lidt fingernem. Det er noget alle kan være med til, og det er noget man kan gå til og fra når man har lyst. Så kan der være stående buffet og cocktailbar, det ville jo passe perfekt ind i Monte Carlo-stemningen. I kan også lave en slags personlige jetoner, som folk kan få når de ankommer, og så kan der være en lille præmie til den der vinder flest jetoner i løbet af aftenen. Okay, jeg kører ud ad en tangent her, men det er bare en idé Og forresten, lige for at joine koret, der skyder svømmehallen i sænk, det er rigtig svært at tale sammen i en svømmehal, når der er mange mennesker
-
Yay, tillykke!! Jeg kan anbefale jer at gå ind på offbeatbride.com. Det er en blog/forum for brudepar, der gerne vil have et utraditionelt bryllup - men selvom det kan se vildt (læs: overdrevet fedt!) ud ved første øjekast, så er der plads til alle, også selvom man ikke er helt så geeky som mange af de brudepar, der er featuret derinde Anyways, der er rigtig mange billeder og artikler om homobryllupper og masser af ideer til, hvordan man fx kan lave en anderledes ceremoni. Generelt er der også mange artikler om, hvordan man tackler folks reaktioner på, hvis man dropper forskellige traditioner - eller laver sine egne. God planlægning!
-
I USA er det blevet ret populært at lave "first look"-billeder inden vielsen - altså det øjeblik hvor gommen ser bruden i kjolen første gang. Det er virkelig nogle meget fine og rørende billeder, der kommer ud af det, og det gør parbillederne lidt mere intime og personlige at se på. Men for mit eget vedkommende ville jeg nok ikke kunne undvære at se ham deroppe for enden af gulvet Ellers vil jeg bare sige, at det er en god ide at udpege en ansvarlig for receptionen, så folk ved hvad der skal ske og ikke ske. Har hørt om nogle bryllupper, hvor der var sat mad og drikke frem mens brudeparret var ude og få taget billeder, men gæsterne var usikre på om de måtte begynde før brudeparret ankom, så der blev ikke taget noget. Ligeledes med billeder, der skal være en til at opfordre folk til at gå ud og få taget par- eller gruppebilleder.
-
Hvis I gerne vil have festen, men ikke har råd til middag, så kan I jo blive viet sen eftermiddag eller aften. I kan servere en let, stående buffet, og så kan der ellers danses resten af natten. Hvis I har lyst, kan I bede gæsterne om at droppe bryllupsgaven og i stedet tage sprut og tilbehør med til en fælles cocktailbar.
-
Jeg ville holde en tale hvis jeg var dig Det med at skrive sang er rigtig fint og vi har stor tradition for det i min familie, men jeg synes det er mere sjovt end det er romantisk. Det er en god måde at fortælle nogle sjove anekdoter og kendetegn ved hovedpersonen, men jeg tror det er svært at sige "jeg elsker dig" med en festsang. Så skal det være hvis man selv stiller sig op og synger -men det lyder ikke som om du er den type ;) Jeg synes du skal skrive en helt kort tale, måske bare en halv side, hvor du bare siger det allervigtigste. Alt det du har lyst til at sige - kog det ned til det helt essentielle. Og så hold talen først på aftenen, så du ikke skal gå og være nervøs så længe. Jeg tror, at en kort tale, hvor du siger lige præcis hvad du mener uden at pakke det ind i alt muligt fyld, og hvor man kan se, at du er rørt, vil minde alle gæsterne om, hvorfor de egentlig er her. Personligt ville jeg synes, det var noget af det smukkeste, og noget man ville huske. Det handler jo bare om kærlighed. Det var bare mine two cents, du bestemmer jo heldigvis helt selv hvad du vil gøre Held og lykke!
-
Hej! Min elskede søster skal endelig giftes med sin kæreste, så nu er det jo op til mig og mine andre søstre at arrangere en episk polterabend! Generelt synes jeg, at en polterabend skal være mest sjov for bruden og ikke indeholde ydmygelse, men alligevel lidt venligt drilleri. Derfor havde jeg tænkt mig at give min søster en udfordring. Hun har altid været bange for edderkopper (ikke panisk angst, men tøsebange), så jeg synes, hun skal prøve at holde en fugleedderkop. Jeg tror det ville freake hende ud, men hun er totalt sej, så hun ville helt sikkert være frisk på at prøve. Nu skal vi så bare finde ud af, hvordan man får fingre i sådan en gut - og selvfølgelig også et menneske, der kan vejlede. Jeg har fundet ud af, at man i Randers Regnskov kan booke sådan en polterabendudfordring, men jeg synes bare det er for dyrt. Det koster 1.000 kr og så skal alle betale fuld entre oveni, hvilket er 170 kr. Man kan max være 10 mennesker pr. instruktør, det vil sige 270 kr. pr. mand for et arrangement, som jeg havde tænkt ikke skulle vare mere end en halv time. Vi prøver at holde budgettet på omkring 500 kr, mest af princip. Vi synes sagtens, man kan have det sjovt uden at det skal koste spidsen af en jetjager, og vi har masser af fede, gratis aktiviteter på programmet. Men vi havde tænkt os at "hovedattraktionen" skulle være kajakpolo, og det koster omkring 200 kr pr mand - og så er vi jo allerede oppe og ramme de 470. Dertil kommer så mad, drikke, transport og alt det løse. Så jeg tænkte, at man måske kunne finde en dyrehandel eller en lokal entusiast, der havde lyst til at hjælpe - mod betaling, det er klart, men til en lidt mere overkommelig pris. Er der nogen af jer, der kender sådan et sted omkring Århus og omegn? Eller måske kan I guide mig videre til nogen, der kan hjælpe? De skal først giftes i 2015, så der er intet hastværk, men jeg kan godt lide at være ude i god tid Håber nogen kan hjælpe! Hvis I har andre forslag eller gode råd er de også meget velkomne
-
Hvilken sang vil du have spillet? Og hvor meget lyder dit budget på? Jeg kan måske hjælpe, hvis du kan bruge en pige Selvom en uge jo ikke er lang tid at øve op på...
-
Nu foreslår jeg bare ting, som jeg ville blive glad for Grill på stranden En tur på Hvidsten Kro (hvis man er det mindste interesseret i historie og godt kan lide æggekage) Koncert med et fedt band En danseaften i byen Teater En fisketur med frokost på molen Kanotur Campingweekend Jagt efter skatte på loppemarked eller kræmmermarked Øl- vin- eller whiskeysmagning En cocktailaften i vores stiveste puds - jeg kan anbefale The Jane hvis I bor i nærheden af København Rockmuseet i Roskilde 70'er-museet i Den Gamle By Festivalbilletter, evt. bare endagsbilletter - North Side, Roskilde, Distortion, Århus Musikfestival, SPOT, Skarø, Samsø, Tønder, Jelling... You name it En filmaften med ALT vores yndlingsguf En tid hos tatovøren - selvfølgelig kun, hvis man i forvejen ved, hvad man vil have, ellers er det ikke så fed en overraskelse. Jeg kan anbefale Sinners Ink i Århus.
-
Jeg kender et superfedt Århus-baseret klezmerband (trad. jødisk musik, minder meget om balkan) med guitar, kontrabas, trommer og saxofon. De har masser af energi, og der er altid en fest når de spiller. De har alle spillet sammen i musikerkollektivet Zadnja Minuta (tjek facebook), og det er samme stil de spiller nu. Bandet har fået nyt navn, og jeg kan ikke huske, hvad det er, men du kan kontakte Bastian Popp (bassisten) på kontrabastian@gmail.com. Du kan sikkert få at vide, hvornår de spiller næste gang, så du kan høre om det er noget for dig.
-
-
-
http://youtu.be/nKjjRz0TEUk
-
Hvis det skal være en vals, vil jeg foreslå "Sparks" med Coldplay Ellers tjek det her link: http://offbeatbride.com/2014/04/first-dance-waltzes
-
Hej piger! Er der andre end mig, der føler, at det der klassiske kirkebryllup med 3-retters middag på herregård og perlemorsfarvet bryllupskage, ikke lige er i jeres ånd? Så vil jeg opfordre jer til at tjekke http://offbeatbride.com/ Det er en blog med tusindvis af sjove, fede og totalt utraditionelle idéer til bryllupper. Uanset om dit tema er steampunk, pirat, litteratur, picnic, Star Wars eller Dr. Who - uanset om du er til stor glamourfest eller en stille ceremoni for den nærmeste familie - uanset om du er til religiøs velsignelse, borgerlig vielse eller bare en kærlighedsfest uden nogen juridisk binding - der er guf til dig her. Det bedste er, at de gør rigtig meget ud af at der skal være plads til alle. Det er ikke nogen konkurrence om at være mest langt ude, der skal også være plads til dem, der er mest traditionelle. Det hele handler om, at du skal have det bryllup, som DU har lyst til, og ikke gøre det, som alle andre forventer, eller som man "bare skal gøre". De har en "no bitching"-politik på alle kommentarer, så hvis du skriver noget vildt fornærmende, taler ned til folk, eller dømmer nogen uden at have noget ordentligt argument, så bliver kommentaren slettet. Der er forresten også masser af inspiration til homoseksuelle par, hvis man fx vil have en anderledes ceremoni, eller bare er i tvivl om man nu skal have kjole eller bukser på. Jeg har ikke selv nogen aktier i den her side, jeg er bare snublet over den, og synes den er vildt fed, så jeg vil bare anbefale den til alle jer andre, der har lyst til at gøre tingene på jeres egen måde. Hyg jer med det!
-
Færdige pizzabunde er faktisk ikke vildt billige, og hvis du også skal købe en slags kødfyld til - så er det ikke sikkert det bliver hverken billigere eller bedre at lave det selv frem for at bestille. Desuden kan jeg personligt ikke særlig godt lide de færdiglavede bunde, selvom vi tit har købt dem i en snæver vending. De er simpelthen så fulde af salt, og Gud ved hvor mange tilsætningsstoffer. Så jeg ville nok et par dage i forvejen lave en ordentlig portion pizzadej - mel, vand, gær, olivenolie - lave så store bunde som ovnen tillader, bage dem med tomatfyld og ost og fryse dem ned indtil den store dag. På dagen kan man bare varme dem og putte lækkert frisk fyld på, fx salat, serranoskinke, chorizo, cherrytomater eller soltørrede tomater, pesto, - you name it! Eller også ville jeg lave en aftale med et pizzeria, som jeg har gode erfaringer med.
-
Jeg har været til en bryllupsreception, hvor der blev serveret trekantssandwich med hønsesalat, skinkesalat og den slags - det var altså bonus for alle parter. De var lavet dagen før og lagt direkte på fadene, så køkkenpersonalet tog bare folien af og satte dem på bordet. De smagte supergodt og mættede på en god måde, hvor man lige får lidt i maven, men ikke bliver stopmæt. Man kunne have en sandwich i den ene hånd og en drink i den anden, så folk kunne gå rundt og mingle. Det var på alle måder godt! Bare et godt råd: put ikke for mange friske grøntsager eller salatblade i, det bliver slattent hvis man laver det dagen før. Jeg har også en anden god opskrift til en let receptionsanretning, som min mor har brugt ved adskillige festlige lejligheder. Det er en lidt fancy opgradering af hjemmelavet pizza, som er enkel og superlækker, og den kan også laves dagen før, eller endda flere dage før. Der er dog lidt forberedelse på dagen, som du skal have in mente. Man laver en helt almindelig pizzadej, der findes tusindvis af opskrifter på nettet. Så ruller man den ud til en aflang bund, så der kan ligge to på en bradepande med lidt plads imellem. Så laver man en tomatsovs, jeg plejer bare at bruge hakkede tomater fra dåse, koncentreret tomatpuré, basilikum, oregano, salt og peber. Den smører man ud over bundene, der må gerne være en kant uden sovs. Så skærer man frisk mozzerella i tynde skiver og fordeler dem ud over bundende. Så smider man dem i ovnen og bager dem ca et kvarters tid, alt efter hvor tyk bunden er. Den skal ikke være for tyk, så det kun smager af brød, men heller ikke for tynd, så man ikke kan spise den med fingrene uden at det hele falder sammen. Hvis man først skal bruge dem om flere dage, kan man lade bundende køle af, lægge dem i fryseren og tage dem op om morgenen på festdagen. Hvis man skal bruge dem næste dag, pakker man dem bare sammen og smider dem i køleskabet. Når pizzaerne skal bruges, varmer man bundende lidt i ovnen, bare så de er lune. Så pynter man med salat (fx rucola eller babyleaves), tørret skinke (fx serrano eller parma), tyndtskårne skiver af parmesanost og til sidst drypper man lidt med basilikumpesto ud over det hele. Så skærer man dem ud i trekanter (ligesom et zig zag-mønster) og serverer på et fad eller et flot, rustikt skærebræt. En helt vildt god ret, som er nem at lave, ser superlækker ud og smager fantastisk.
-
Jeg kender en fantastisk dygtig guitarist, der tit tager ud og spiller dinner musik. Han går på musikkonservatoriet i Århus til daglig og så lever han ellers af at spille musik. Jeg ved også, at han tit tager ud og spiller med forskellige andre dygtige musikere, så hvis du vil have en duo eller trio med fx kontrabas, saxofon, klaver, sang eller andet, så kan han helt sikkert også finde ud af det, men så bliver det selvfølgelig dyrere. Han hedder Sune Pors Andersen, du kan google hans navn, så kommer hans facebookprofil op som nr 1.
-
Jeg ved ikke hvor du bor, men jeg har for nylig været i Alexandra Blomster i Århus, og der havde de flere slags "vilde" blomster og også kornlignende afskårne strå. Jeg er selv vild med markblomster, derfor lagde jeg mærke til dem. Jeg var inde i butikken ved Rådhuspladsen, men de har også en butik i Højbjerg. Held og lykke