KristineL
Medlem-
Content count
60 -
Joined
-
Last visited
Community Reputation
1 NeutralAbout KristineL
-
Rank
Aktiv bruger
- Birthday 04/24/1984
Profile Information
-
Vielses dato
23.06.2012
-
Type vielse
kirkelig
-
Køn
Kvinde
-
Lokation
havefest på landet
-
Jo jeg bruger madlog, og er super glad for det Jeg har tabt lidt over 15 kg det sidste år, og de ca 10 af dem er siden februar, så jeg følte mig smuk og slank til brylluppet i juni. Vil man have et hurtigt vægttab, tænker jeg at madlog måske ikke er stedet, for det er jo netop en kostomlægning man skal i gang med, hvis man skal kunne holde et vægttab. Vil man gerne bruge lidt længere tid på det, vil jeg gerne anbefale madlog, for det virker, hvis man overholder sit daglige kalorieantal. Kh Kristine
-
Tak for jeres svar. Jeg ringede op til renseriet og sagde at jeg bare ville hente den som den var. Hun sagde så at de havde lige diskuteret kjolen om morgenen og mente den nok godt kunne blive ren, hvis den fik den der klorbehandling. Hun sagde at den ikke blev misfarvet eller skjoldet og det værste der kunne ske var at det nederste af kjolen kom til at se lidt slidt ud. Så jeg sagde ja til at forsøge behandlingen. Bliver den ikke ren, må jeg se på det der, men jeg håber det lykkedes for dem. KH Kristine
-
Hej zillaer Øv, er rendt ind i et problem Min skønne brudekjole er sendt til rens, og de kan ikke få den ren! Hvad gør jeg? De tilbød at putte den i en klor-rense-maskine-noget, men så var det på eget ansvar, da kjolen kunne blive misfarvet eller evt tage skade. Det vil jeg ikke risikere, men helt ærligt, troede faktisk at ALT kunne blive rent og fint igen, hvis man sendte det på renseri...? Selvfølgelig skal jeg ikke giftes i den igen, men havde da håbet den kunne blive lige så smuk som den var, synes altså det er lidt ærgerligt. Jeg har overvejet om den måske skal syes om til en dåbskjole, når det engang bliver aktuelt, hvis jeg kan nænne det, og hvis det nederste af den alligevel er ødelagt, kan jeg jo i hvert fald ikke håbe på at andre fx søster måske vil giftes i den. Kunne det være en ide at sende den til et andet renseri, eller bruger de samme metoder alle steder? Nogen der ved noget om det her, jeg aner selv intet om det..... tydeligvis..... Har også overvejet om mig og mor måske prøver selv med noget vanish, hvis det bare er det nederste der er beskidt.... suk, et problem jeg ikke lige havde forudset, desværre.... KH Kristine
-
Dukan-kuren har jeg hørt skulle være rigtig effektiv. Min moster bruger den, og har smidt de første 4 kg ret hurtigt, og der er ikke noget "usundt" som sådan i det. Det er stadig mad du skal spise og ikke piller eller pulvere. Jeg har ikke selv prøvet den, men til et hurtigt vægttab tror jeg godt den kunne være noget KH Kristine
-
Gammel tråd, men ret relevant nu her efter brylluppet Mon ikke der er andre end mig, som mangler en god ide til en tekst.
-
Så blev vi gift og jeg fik selvfølgelig lavet bryllupskagen og mine fine mumi-topfigurer, som jeg da synes I skal se
-
Vil da også lige vise mine toiletkurve frem Kurvene indeholder: Deo-spray Hårlak Neglefil Plaster Vådservietter Lommetørklæder Vatpinde Børste Hårnåle Bind Kondomer Panodiler
-
Hej zilla'er Jeg har forsøgt mig med en lidt humoristisk tale til min mand, da jeg jo altså er et godt stykke nede i talerækken, og jeg ikke vil kede folk med lange sødsuppe digte. Jeg synes selv den er forståelig og overskuelig, men det kan jo godt blive lidt internt når man skriver til sin elskede, så er der noget der ikke er til at forstå, så kom endelig med det. Også sprogligt. Jeg roder mig ind i mellem ud i nogle formuleringer, som jeg ikke er sikker på alle kan følge Tale til min mand Kære Jan, kære skat, kære elskede mand Så kom dagen endelig hvor du blev min og jeg blev din, og også dagen hvor du endelig slipper for at høre mere om bryllupsplanlægning, brudekjole der koksede og syltetøjsglas der skal renses af. Jeg er sikker på at når vi vågner i morgen bliver det ikke med en tom følelse af at noget smukt er ovre, men tværtimod en glæde og lettelse over at vores skønne bryllupsdag er gået, og at vi nu har fået hinanden både i medgang og modgang resten af livet. Jeg glæder mig til at starte vores liv sammen som mand og kone. Vi er på mange måder meget ens. Jeg elsker at vi deler de samme værdier når det kommer til den måde vi ønsker at leve vores liv sammen på. Jeg ved at du vil prioritere vores liv som familie højt med børn og hund og kat og marsvin og hest, og ja hvad der nu ellers kommer til hen af vejen J Jeg ved at du vil gøre alt hvad du kan for at gøre mig lykkelig og du skal vide at jeg også vil gøre mit bedste for at være en god kone for dig. Jeg er dog ikke sikker på at min nye titel automatisk gør mig til en god husmor, for det kræver nok lidt mere end det, så du er nok stadig nødt til på bedste pædagogiske vis at sige til mig når vi skal gøre rent. Jeg siger tit at mit liv er for kort til rengøring, men når jeg kan få lov til at gøre det i fællesskab med dig, så går det nok. Vi er dog også ret forskellige hvad angår vores sind og ikke mindst temperament. Jeg er måske nok lidt hurtigere på aftrækkeren end dig og kan ret hurtigt og spontant blive begejstret for noget og tage en beslutning omkring nogle ting, hvor du bruger lidt længere tid på at tænke tingene igennem. Ind i mellem bliver jeg rigtig frustreret når du kører i skildpaddegear og jeg for længst er skiftet op i kaningear, men selvom man giver skildpadden løbesko på, vil det jo stadig være en skildpadde, og så må kaninen altså lære at vente lidt. Det kan jo være både godt og skidt, men jeg ved i hvert fald at med dig ved roret går det aldrig helt galt, for du har overvejet mindst 10 ting der kan ske, HVIS nu du gør sådan og sådan. Så søde skat, jeg siger jo altid at du både går med livrem, seler og faldskærm, men nu ved jeg jo at det faktisk ikke helt passer. Du mangler noget, så derfor har jeg lige en lille pakke til dig. (Han får et par seler) Til hverdag ser vi af og til ikke så meget til hinanden. Jeg har en masse at se til i fritiden, og det har du accepteret lige fra første dag vi mødte hinanden. Jeg ville ikke være den samme person, hvis ikke jeg kunne gøre alle de ting jeg elsker i min fritid, og jeg elsker dig for at du lader mig være mig. Selvom vi nogen gange nærmest kun siger godmorgen og godnat, kan du alligevel altid få mig til at føle mig elsket. Jeg elsker at stå op og se at der ude på køkkenbordet ligger en lille seddel fra dig, hvor du ønsker mig en god dag og skriver at du glæder dig til at se mig senere. Jeg ved ikke om du ved, hvor glad jeg bliver for sådan en seddel. Det sætter altid et smil på mine læber, selvom det er tidligt om morgenen, og giver mig en dejlig og tryg start på dagen. Jeg ønsker ikke at du skal stoppe med det, selvom vi nu er blevet gift, så her er en lille gave. (han får en lille post-it blok) Jeg elsker også at vi af og til har hver vores mening om tingene. Du siger heldigvis ikke bare ja og amen med det samme, og det er dejligt, selvom jeg som regel ikke giver op før jeg har fået min vilje alligevel J det er heldigvis sjældent vi skændes, for vi har altid været gode til at snakke sammen om tingene. Bliver det alligevel for meget, har du heldigvis dit eget lille fristed, hvor jeg nærmest har adgang forbudt. Din kære garage er jo næsten blevet dit andet hjem. Her bor din anden store kærlighed i hvert fald, nemlig din motorcykel, og selvom du ikke har haft så meget tid til at køre på den, tror jeg også at du bare nyder at gå og pusle om den ovre i garagen. Du har indrettet garagen med alt, der mangler måske bare lige en lille sofa og et tv, så kunne du faktisk bo derovre. Der mangler også lige en lille ting mere, og den får du her af mig. (han får et skilt, hvor der står "King of the garage") Jeg er dog ret glad for at sofaen er herhjemme, for så ved jeg jo at du kommer hjem til mig igen, når den kalder på dig. Kære skat, jeg elsker dig og det vil jeg nok gøre til en af os ikke er her mere. Du er det vigtigste menneske i mit liv, og sammen med dig er jeg altid tryg. Du er der altid for mig når jeg har det svært, og hvis jeg falder fra hinanden, er du der altid til at samle mig op igen. Der er ikke mange mennesker jeg kunne holde ud at leve sammen med i mere end et par dage, men det er ikke kun fordi jeg kan holde dig ud, at jeg har valgt dig, det er fordi jeg ikke kan holde ud at leve uden dig. Jeg elsker dig fordi du er dig. Nu synes jeg vi skal rejse os op og skåle for min mand. Jeg har et ønske til skålen, som jeg håber I vil gøre jeres bedste for at opfylde. Når vi skal råbe hurra, skal han ikke spises af med et halvlangt, halvhøjt hurra, nej han fortjener et hurra ligeså højt og inderligt som dengang vi gik i børnehave, så jeg håber I vil finde jeres indre 4-årige barn frem når vi nu sammen vil råbe tre korte og et langt hurra for min elskede mand.
-
Dejligt at høre at du er blevet positivt overrasket Tja overrasket er jeg vel ikke blevet, men lidt skuffet. Mine forældre er skilt, så der har været to lejre der skulle informeres og være en del af det hele. Min far og hans kone har stort set ikke interesseret sig i planlægningen. Det havde jeg måske heller ikke rigtig forventet, for begge har været meget syge, han fysisk og hun psykisk, så de har ikke overskud til mig desværre. Jeg havde ellers håber at de kunne få lidt overskud til at spørge lidt ind til det en gang i mellem, men sådan har det ikke rigtig været Min mor har til gengæld været en del ind over, og også på den lidt trælse måde, hvor hun gerne vil have tingene gjort på hendes måde. Jeg bliver bare så irriteret når hun sabler mine ideer ned, for det var faktisk ikke derfor jeg fortalte det. Hun skaber pludselig en unødvendig usikkerhed omkring nogen ting, som jeg ellers troede jeg havde helt styr på. Hun må komme med sin mening når hun bliver bedt om den, for det er vores fest og vi vil godt selv have lov til at bestemme hvordan og hvorledes det skal være. Øv, hvor er det træls når ens forældre ikke helt er så åbne og ivrige omkring end egne ideer til brylluppet som en selv....
-
ih, hvor er det en fin fletning, den skal jeg have prøvet af en dag
-
jeg vil foreslå "Du kom med alt det der var dig". Den er super smuk og romantisk. Vi skal synge den som velkomstsang fremfor de der velkommen- og velbekomme-sange
-
Tak for den gode opbakning, kære zillaer Lad os håbe for alle de kommende brude at min oplevelse er en engangsforestilling, for det vil jeg i hvert fald ikke ønske for nogen. Min mor har skrevet en mail til dem søndag aften, hvor hun klager over den behandling vi fik. Selvom man er 28 år, er det nu egentlig rart nok at mor tager over i denne her sag, for det har jeg ikke selv overskud til så tæt på brylluppet. Jeg tvivler på at vi som sådan får noget ud af det, men det kan da være at det sætter gang i lidt tanker omkring kundeservice i butikken og ikke mindst skrædderiet. Jeg har med vilje ikke nævnt nogen navne i mit indlæg, ved ikke om det er ok her i forummet, men ja det er jo nemt nok at regne ud hvilken butik det handler om. Jeg håber at alle jer som skal ned og prøve kjole dernede er vågne mht tilretningen, og henvis gerne til mig, hvis det hjælper, for kjolen skal selvfølgelig være helt perfekt, som man ønsker det. Min kjole og mig er kommet os lidt over oplevelsen og vi har trøstet hinanden lidt, og er blevet enige om at vi nok skal blive smukke sammen
-
Tak for støtten, det betyder rigtig meget Anede slet ikke at min kjole alligevel betød så meget for mig, men det gør den jo altså, og sådan er det vel for de fleste brude, kjolen er bare vigtig! Det kan sagtens tænkes det er samme sted du skal hen og prøve kjole, så mange steder er der vist heller ikke i Tønder Du er velkommen til at skrive en personlig besked, hvis det er. Jeg synes services i butikken var fin hele vejen igennem. Dog synes jeg det er underligt at indehaveren på den måde fralægger sig ansvaret, det er trods alt hendes samarbejdspartner der har klokket i det, så det burde hun tage alvorligt. Skrædderiet var det virkelige problem! Som jeg skrev: havde jeg vidst hvad jeg gik ind til med den skrædder, havde jeg købt min kjole utilrettet og taget den med hjem og fundet en god skrædder hjemme. Jeg ved ikke om skrædderen simpelthen ikke har forstået godt nok dansk (hun var indvandrer), men umiddelbart tror jeg ikke det var det der var problemet, for jeg synes jeg havde indtryk af, at hun forstod hvad jeg sagde. Hun har så bare ikke kunnet kommunikere det videre, hvis det var en anden der syede den (den ved jeg ikke om det var) eller også har hun ikke kunnet finde ud af at udføre mine ønsker om tilretningen. Under alle omstændigheder var det en meget uproffessionel behandling jeg fik, og jeg ville tænke mig godt om inden jeg fik lavet noget ved den skrædder igen. Et andet minus er også at jeg først fik en pris på tilretningen da jeg var nede og få taget mål. Jeg blev ret overrasket over at det var så dyrt, og det havde været rart at have fået en pris da jeg købte kjolen. Så kunne man vurdere om det blev for dyrt til ens budget eller ej. Nå, jeg ser fremad nu, jeg skal giftes om under 14 dage med verdens dejligste mand, og jeg er sikker på vi får en helt fantastisk dag Jeg skal nok blive smuk i min brudekjole, for den er stadig rigtig fin til trods for det hele
-
Hej zillaer Jeg synes lige jeg vil dele en rigtig træls dag med jer. Jeg har for noget tid siden købt min smukke brudekjole og var efterfølgende nede i butikken og få taget mål og snakket om tilretningen. Jeg skulle ned og hente min brudekjole igår fredag, hvor den så skulle være færdig. Jeg havde fået fri fra arbejde og havde lavet en aftale om at vi skulle være i Tønder kl. 9.30. Det eneste vi skulle var at prøve kjolen på og så tage mål til nakkestroppen som så skulle syes på. Det ville tage ca en halv time at sy den på, så jeg satsede på at jeg kunne nå tilbage til træning kl. 12.30 i Kolding. Det kunne jeg så ikke.......... Jeg fik kjolen på og kunne se at der bare manglede at blive lavet MEGET mere. Den var slet ikke syet færdig og de havde ikke fulgt de aftaler vi havde lavet om hvordan den skulle være. 1. Der hang noget tyl forneden, som stak ud, grimt! 2. Båndet under brystet hang og dinglede, og skjulte slet ikke den grimme syning, som det jo var meningen det skulle. 3. Slæbet var ikke rettet til, så blondekanten kom frem, det havde de slet ikke rørt ved. 4. Blondekanten som skulle være det nederste hele vejen rundt, havde de klippet af foran, så det var bare flæser. Med andre ord, hvad fanden havde de egentlig lavet!!!! Jeg var så skuffet og ked af det og gal!!! Jeg fik så fortalt dem at sådan og sådan skulle det være og det og det og det skulle laves. 5. Da hun så kommer med nakkestroppen er den bare alt for bred og det nævner jeg så, hvortil hun svarer, "jamen det var den samme som du prøvede på sidst" Nå, jamen hør hvad jeg siger, jeg synes den er for bred, jeg vil godt have den gjort smallere! Hvorfor skal jeg stå og diskutere det...? For satan jeg bliver så gal, hvad fanden er det de ikke fatter!!! Den her kjole havde potentiale til at blive helt perfekt og så fucker de det op, det kan man bare ikke med en brudekjole, det her er jo en del af min drøm om mit bryllup, og den fik de så lige ødelagt. Jeg fik så at vide at det ville tage halvanden time at lave de rettelser. Fint nok, jeg dropper min træning, og så tuller mig og søster så rundt i Tønder i halvanden time. Da jeg kom ud af butikken ringer jeg til min mor. Jeg er grædefærdig og har lyst til at stå og stortude midt i gågaden. Hun giver mig ret i at det er ikke acceptabelt og at vi virkelig havde forklaret hvordan kjolen skulle være, skrædderen gentog det endda, så hvor det lige er gået galt ved vi ikke. Jeg går så tilbage til butikken og beder om at snakke med indehaveren. Hun fralægger sig ethvert ansvar og sender mig videre til skædderiets ansvarlige. Nå, godt så, jamen jeg får så sagt at det er en uacceptabel behandling jeg har fået. Min kjole er jo slet ikke færdig! Hun giver mig ret og beklager og jeg får et nedslag i prisen. Jeg går derfra og er stadig rigtig nedtrykt, men med en trøst om at den forhåbentlig bliver lavet ordentlig nu. Mig og søster tøffer omkring i Tønder og hygger os faktisk og går tilbage til butikken efter halvanden times tid. Min kjole er selvfølgelig ikke færdig, så vi får en sofa til at sidde og vente i og lidt kaffe, og så sidder vi ellers der og sludrer. Da de endelig kommer med kjolen er der gået mindst to timer. Pyt, så burde den også være lige som den skulle. Jeg får den på, og nej båndet under brystet sidder stadig ikke helt fast. Det er syet på i siderne men ikke foran, så det glider lidt ned så syningen kan ses. Slæbet er ikke lavet særlig pænt, blondekanten er der godt nok, men ikke sådan som jeg havde ønsket mig det. Foran er der ikke gjort noget, men det havde jeg heller ikke regnet med. Nakkestroppen er fin, og er blevet gjort smallere, og ekspedienten giver mig ret i at det er bedre nu. TAK! Hvorfor fanden skulle den idiotskrædder så begynde at ævle om at den var som vi havde aftalt?! Ekspedienten siger om hun ikke lige skal få sat et par sting i båndet så det sidder fast og så få den strøget. Jo tak, det måtte hun gerne, og så går vi ellers nedenunder og venter. Hun kommer med kjolen kort tid efter i en pose og jeg betaler og vi kører hjem. Det jeg troede lige var et hurtigt smut i Tønder endte med at tage hele dagen. Jeg kom hjem kl. 15! Godt vi ikke havde lavet planer der ikke kunne aflyses. Jeg kigger så på kjolen om aftenen, for lige at se om den stadig var så slem som jeg følte det da jeg stod i butikken. Jeg opdager så at båndet under brystet et syet fast UNDER syningen. Tror da nok lige bridezilla kom frem igen Jeg var tosset!!!! Hvorfor fatter de ikke en simpel besked i det skædderi??? Utroligt at man vil byde sine kunder det, når jeg allerede i forvejen er utilfreds! Jeg tuder for første gang den dag, der kunne jeg bare ikke holde tårerne tilbage mere. Øv, hvor er det en træls følelse at stå med, de har simpelthen bare smadret og voldtaget min drømmekjole, og så er det så op til mig at få styr på den igen. Stakkels min smukke kjole Jeg tager over til min mor og vi får kigget på den sammen, slæbet er måske ikke så slemt som jeg først synes, det er til at leve med. Båndet sprætter jeg op i syningen, og så giver vi det selv et par sting på det rigtige sted. Brystpartiet opdager vi sidder lidt dårligt og kunne også godt trænge til et par sting. Hvorfor siger de ikke sådan noget i butikken? Ja jeg burde måske selv have set det, men var optaget af alt det andet der var galt. Jeg tror der kommer styr på kjolen nu, når vi har taget skeen i egen hånd, men hvor er jeg dog skuffet! Jeg vil aldrig nogensinde anbefale andre at få tilrettet deres kjoler der. Havde jeg vidst hvordan det ville komme til at gå, havde jeg taget min kjole med hjem med det samme og fået den rettet til ved en skrædder i Kolding. Så var jeg sluppet både for den lange køretur og jeg havde fået min kjole 100 % som jeg ønskede det. Nu nøjes jeg så med 90 %..... KH en ikke alt for glad kommende brud