-
Content count
38 -
Joined
-
Last visited
Community Reputation
1 NeutralAbout TenZi
-
Rank
Ny bruger
- Birthday 04/03/1983
Profile Information
-
Vielses dato
16.11.2012
-
Type vielse
kirke
-
Køn
Kvinde
-
Tusind TAK alt er bare gået fantastisk Lige bortset fra at min mand brækkede sin storetå under oprydningen hihi
-
BEHOLD DEN
-
Først og fremmest vil jeg gerne sige TUSIND TAK for jeres indlæg, opbakning, støtte og jeres kontruktive ord. Det er jeg virkelig glad for og jeg er glad for at jeg ikke er den eneste der synes at det her simpelt hen ikke er i orden. Og SÅ er det vidst på tide at jeg kommer med en opdatering Den anden præst i sognet har nemlig ringet til mig og hun kunne fortælle at hun havde talt med domprovsten, som sagde at methodistpræsten ikke måtte vie i folkeskirken. De ord havde hun dog ikke helt taget for gode varer, så hun havde selv taget kontakt til kirkeministeriet, som kunne fortælle at det var rigtigt det domprovsten sagde. Det blev jeg jo lidt ked af at høre, men vi talte videre og hun fortalte at hun syntes at det var en super dato vi skulle giftes, det var hun nemlig selv blevet. Vi talte sammen i ca tyve minutter og der synes jeg at jeg havde fået skabt en bedre kontakt end jeg egentlig har haft med den præst der brændte mig af. Hun tilbød at vie os og jeg måtte sige til hende, at det var jeg jo nødt til at tale med min tilkommende om og vi aftalte at jeg skulle vende tilbage senest mandag. Allerede der fik jeg mere ro på. Min kæreste kommer hjem en time senere, totalt udmattet efter at have været ude og købe bryllupstøj. Den stakkels mand havde været i 8! butikker for at finde en slipsenål han kunne lide (han HADER at købe tøj) og jeg fik helt ondt af ham. Men han vidste godt at det her skulle falde på plads hurtigst muligt, så jeg kunne få ro på, så vi satte os ned og snakkede og opvejede for og imod. Imod at flytte vielsen talte blandt andet at ALLE ved at det er i denne her bestemte kirke det foregår og at vi sikkert ikke når at få givet alle besked og at nogen kan blive tabt i svinget. Derudover, så har jeg altid gerne villet giftes i en landsbykirke plus vi havde personale fordi kirken er booket, det ville vi selv skulle skaffe til methodistkirken. Efter at have talt om det, blev vi enige om at give den anden præst en chance, så jeg ringede tilbage og fortalte at vi gerne ville sige ja tak til hendes tilbud om at vie os. Hun sagde endda tak fordi hun måtte. Det var jo en noget anden tilgang end den først præst havde haft må man sige. Vi lavede en aftale om at hun kommer hjem til os på tirsdag og det ser jeg faktisk frem til. Jeg føler at her er der en meget bedre kemi og en langt større respekt hinanden i mellem og det kan jeg faktisk godt lide. I plusbogen er selvfølgelig også at hun er en god ven af den præst som begravede min far for to år siden, samt at jeg kender nogle menighedsrådsmedlemmer fra en anden kirke, som siger god for hende. Så på trods af frustration, panik, vrede, osv så tror jeg faktisk at denne her præst er meget bedre end den første,v så selv om det var et træls og temmelig uventet bump på vejen, så er det nok ikke helt så skidt alligevel Med hensyn til præsten der har brændt mig af og hans måde at behandle det her på i det hele taget, så har jeg besluttet, at så let skal han ikke slippe. En præst der ikke har styr på sin kalender, der ikke engang gider give besked, når jeg har vist ham så stor tillid, det er bare ikke i orden. En god ven af min familie er menighedsrådsformand og han har sat mig ind i, hvordan man klager. Man skal skrive et brev til dovprovsten og fortælle om forløbet og så skal der direkte stå KLAGE som overskrift i brevet. Ellers betragter domprovsten det nemlig kun som en skrivelse og ikke som en klage. Sikke et system altså MEN i første omgang så skal vi jo altså lige have holdt bryllup og så må klagen komme bagefter TAK fordi du læste med så langt og god lørdag
-
Jeg ved ikke hvor jeg skal starte og hvor jeg skal slutte... Skal giftes med kæresten fredag d. 16 november i en kirke her i Århus. Har næsten alt klar som der nu kan være klar og jeg troede egentlig også at det med præsten var på plads... Her er min oplevelse: I marts taler jeg med ham i telefonen, hvor vi snakker om det her med giftermålet og jeg fortæller hvilken dag vi ønsker og det kan han bestemt ikke se noget problem i, hverken dato, at det er en fredag, eller at det er ham der skal vie os. Jeg får den besked, at hvis det ikke kan lade sig gøre, vil han give besked, men hvis ikke der er noget til hinder for det, så ville han kontakte os når der var 14 dage til brylluppet -for vi skulle jo også lige mødes til en samtale og sådan. Jaaaaaaaa den dag var så i fredags og der var ingen opkald fra præsten. "Pyt, det kan jo være at han ikke lige har kigget så langt frem i kalenderen, jeg ringer på mandag og så er det i orden" tænkte jeg. Spørg lige om jeg blev klogere?? Ringer til ham mandag eftermiddag, hvor han lyder lidt uforstående overfor at jeg ringer og i øvrigt lyder som om at jeg forstyrrer ham. Han spørger om det er okay at han ringer tilbage, når han er ved sin kalender, for den har han ikke lige nu... Jo selvfølgelig var det okay... Han ringede bare ikke tilbage! Dagen efter ringede jeg til ham igen og fik en tlfsvarer, som jeg indtalte en besked på. To timer senere, omkring kl 17 ringer han tilbage og fortæller mig, at det da ikke er ham der skal vie os. Det er den anden præst i samme kirke. Jeg konfronterer ham så med at vi jo havde en aftale om at det skulle han. Til det var hans svar: "Ja altså jeg ville jo også gerne vies af mig, hvis det var mig der skulle giftes, men hvorfor er det vigtigt at det lige er mig?" Det fortæller jeg ham så, at jeg har hørt godt om ham og har været til et arrangement hvor han også var og at jeg fik et godt indtryk af ham der (det indtryk er så smadret nu) Han svarer at han ikke kan vie os, fordi han skal holde foredrag i Sønderborg, så derfor havde den anden præst fået opgaven. Her tænker jeg: Hvorfor har han ikke givet mig besked?! Han fortalte også at den anden præst i sognet, ville kontakte mig. Så ønskede han mig et godt bryllup og vi sagde farvel. Samtalen var temmelig underlig og jeg sad så tilbage HELT PAF! Den anden præst er der sikkert ikke noget i vejen med. MEN HVORFOR HAR HUN IKKE KONTAKTET MIG?? Jeg har indtalt besked på hendes telefon igår OG idag og hun har IKKE ringet tilbage. Jeg har talt med kordegnen, der siger at hun har forsøgt at ringe til mig -men min telefon har IKKE ringet på noget tidspunkt hele dagen og jeg HAR haft kigget til den MANGE gange (sikret mig at lyden nu var VAR slået til og sådan), fordi jeg netop ventede det her opkald. Som prikken over i'et holder alt personalet i denne her kirke fri om fredagen, så jeg kan ikke komme kontakt med nogen før mandag og jeg skal giftes fredag og har endnu ikke haft samtale med præsten, fordi den her klovn har kludret i sin kalender og den anden ikke er til at komme i kontakt med. Og hvorfor har denne her anden præst ikke kontaktet mig 14 dage før brylluppet? Jeg er skide træt af denne her situation og ked af det. Min mor har haft ringet til nogle præster vi kender og vi har fundet en vi som familie har kendt altid, og som vi har tillid i til (og det er VIGTIGT for mig i denne her situation) men domprovsten og kirkeministeriet sætter sig imod fordi han ikke har tilladelse til at vie nogen i folkekirken. Han har kun tilladelse til at vie nogen i hans egen kirke, som er methodistkirken. Så nu står jeg, med en super kirke præcis sådan en jeg gerne vil giftes i - men uden præst. OG jeg HAR en fantastisk præst, han må bare ikke vie os i den 'helt rigtige' kirke. Jeg hælder mest til at tage ned på kirkekontoret og bede om min prøvevielsesattest og sige: "Det her er bare mit dårligste møde med folkekirken nogensinde og når jeg er blevet viet melder jeg mig ud. I behøver i øvrigt ikke at reservere kirken til os den 16 november, for vi flytter det hele til methodistkirken, for I er simpelt hen for tunge at danse med" og farvel og tak! Ps: Jeg ved godt at jeg skriver en masse JEG, men det er fordi at det er mig der tager mig af kontakten med kirken, hvor min kæreste så har andre ophaver
-
Hej -Blomst- Jeg må sige at det tog en del af 'bridezilla-trykket' da det her børnehelvede noget kom på plads, det må jeg indrømme. Men for mig har den både været svær og en øjenåbner. Men da jeg fandt ud af, at min kæreste pludselig ikke var så stejl, da hans behov blev mødt og opfyldt, selv om jeg ikk forstod det, så lærte jeg lidt om at hakke en hæl og klippe en tå og det er nok også meget sundt
-
Jeg fik vist aldrig fortalt om slutningen på, hvad jeg troede ville blive et 'børnehelvede' Kristi himmelfarts dag, var vi til konfirmation ved H2B's nevø. Vi havde taget invitationerne med og H2B havde selv bedt om at der kun skulle stå forældrenes navne i invitationen til familien børnecirkus. Jeg havde virkelig mine tvivl om han ville stå fast ved det, men det gjorde han søreme. Da festen nærmede sig vejs ende, fik han delt invitationer ud og det gik jo som smurt. Familien børnecirkus fik deres invitationog de kiggede da noget, da de opdagede at det var uden børn, for deres vedkommende. Vi talte ikke med dem om det, for de bragte det ikke på bane og det var ikke lige fora'et for en længere diskussion. Det passede mig fint, for efter at have set hvor respektløse de var under taler osv (her mener jeg at man går ud af lokalet med den stortalende 3årige) så var jeg nået frem til, at hvis de ville have børn med til vores bryllup, så kunne de blive væk kunne de... Vi fortalte de andre brødre + koner, at vi altså havde valgt at skellet, gik ved konfirmationsalderen. De andre brødres børn ér konfirmeret og de er i det hele taget slet ikke opdraget med nær så frie rammer, som børnene i familien børnecirkus. Vi lod også de andre vide, at deres børn var velkomne, det er op til hvad den enkelte familie helst vil og jeg ved at H2B's 15 årige niece glæder sig helt vildt til at skulle til bryllup. Min svigermor skulle have børnecirkus'ets tre drenge på weekend dagen efter og hun fortalte et par dage senere, at de her forældre overhovedet ikke kunne forstå, at vi havde 'ændret mening?' og ikke ville have børn med alligevel. JEG kan ikke forstå hvor i alverden de har fået idéen fra, at deres børn nogensinde har været velkomne på vores store dag?! Måske fra min svigermor, men hendes holdning har hele tiden været at hvis vi ikke har lyst til at have børn med, så bestemmer vi det altså selv, det er VORES dag. Men de sagde da ja til at komme og det blev jeg helt overrasket over. Men nu har de jo også hele sommeren til at finde ud af hvem der skal passe børnene Så jeg satser på at der sker det mirakel at de finder nogen der magter at passe dem. Mine to andre svigerinder ville i øvrigt bakke os op i at det var en god idé med et 'børnefrit' bryllup, i tilfælde af at cirkus børnemor ville komme og beklage sin nød. Det blev jeg meget glad for, især fordi jeg jo intet har med hende at gøre -og sådan gør det ikke noget at det fortsætter, med høflighedsfraser til obligatoriske familiebegivenheder. MEN vi fik en anden vigtig ting på plads den eftermiddag: Vi fik nemlig fundet en toastmaster
-
Jeg har det sådan meget 'både og' med det her børnenoget... Jeg kan vældigt godt lide børn og de kan vældigt godt lide mig. Men det her er vores bryllup og det er en voksenfest, ikke et børnecirkus. Min H2B har tre brødre og især den ene af dem, vil vil vil vil han bare have med. Han kan slet ikke blive gift uden at den her bror er til stede... Desværre er der dannet præcedens for hvordan denne her bror + kone reagerer, hvis de bliver inviteret uden børn... Da min svigermor fyldte tres år, valgte hun nemlig at invitere til stor fest UDEN børn. Det resulterede i at denne her bror + kone (og tre børn) valgte ikke at komme til festen og de havde ikke kontakt til min svigermor et halvt år derefter. Den situation vil min H2B ikke risikere at havne i, når nu denne her bror er så vigtig... JEG kan så ikke forstå, hvordan denne her bror kan være SÅ vigtig, at H2B ikke kan blive gift, uden at han er til stede... De snakker aldrig sammen, kun overfladisk til forpligtende familiefødselsdage. Hverken H2B eller bror har taget initiativ til at se hinanden, i al den tid vi har været kærester,(siden 01.01.2011) udover 'almindeligt' familietamtam, med børne fødselsdag eller konfirmation. Okay indrømmet, jeg ER farvet af at jeg ikke bryder mig ret meget om denne her bror, eller hans kone eller deres støjende børn. Det er egentlig mest forældrene jeg har et problem med. De har ikke styr på deres børn overhovedet. De her drenge er uopdragne, de larmer som en hel stue i en børnehave og de slås og får stort set lov til at gøre som de vil. Forældrene reagerer først, når en konflikt er kommet så langt, at deres far skal råbe og skrige, før at de forstår, at nu skal de høre efter. Sidst vi var til familietamtam var det slet ikke hyggeligt, fordi de her drenge bare støjer som jeg ved ikke hvad. De voksne kan i sådan en situation ikke snakke sammen, fordi drengene larmer. I dag blev vi inviteret til fødselsdag hos den yngste og der sagde H2B: "Det kan vi ikke, det var søreme ærgeligt" med godt med ironi i stemmen. Han sagde direkte at han ikke gad til denne her fødselsdag... Nu er det ikke fordi at det skal lyde som om jeg ikke kan lide børn, for det kan jeg faktisk godt. Jeg har arbejdet med arabiske, somaliske, danske, alle mulige og umulige børn i en ghetto gennem flere år, så det er altså ikke fordi at børn er noget 'fremmed' for mig. Jeg kan sagtens håndtere et par 'møgunger' men jeg vil sgu gerne holde 'fri' på min bryllupsdag. Jeg gider ikke være barnepige den dag og jeg har heller ikke lyst til at være en bridezilla, der fanger den 6årige ved toiletterne og i ren afmagt forsøger at skylle ham ud i wc'et... Det kan i øvrigt ikke lade sig gøre, for jeg HAR forsøgt til sidste familietamtam. Knægten kiggede på mig bagefter og sagde: "Jeg siger det til min far" Mit svar var: "Jamen så fortæller jeg din far hvor grimt du opfører dig, jeg er sikker på at han bliver stolt af dig!" Så var den 6 årige ikke så kæphøj alligevel... Men for min skyld, må børn gerne komme med, jeg forventer bare at det her skal være en fest for voksne, på de voksnes præmisser. Jeg gider ikke at tage hensyn til børn på sådan en dag. Hvis jeg vil drikke mig i hegnet, så drikker jeg mig i hegnet, det er sgu også min fest... Selvfølgelig ved jeg godt at mindst en af mine veninder har et spædbarn på det tidspunkt, så den baby er hun nødt til at have med sig, men jeg tror da at hendes store pige på tre til den tid, hun bliver sikkert passer af mormor. Alle andre jeg kender med børn, har ikke lyst til at have børn med, det er KUN den her familie, der ikke kan noget uden deres børn. De kan i øvrigt heller ikke tale om andet end deres børn, så på bordplanen er de placeret med det yngste barn ved siden af moderen og deres to drenge overfor deres mor og far, med en 15 årig skrap kusine på den ene side og min skrappe veninde på den anden side. Jeg synes jeg får det til at lyde som om at jeg bare er en rigtigt møgkost, fordi jeg har det sådan her. Jeg ved godt at det ikke kan blive anderledes, fordi det er SÅ vigtigt for H2B med denne her bror. Jeg har ligesom accepteret at sådan er det, de her tre børn SKAL med hvis min H2B skal være glad den dag og så er den ligesom ikke længere. MEN, derfor kan jeg jo godt tage mine forholdsregler på forhånd? Jeg har jo set flere gange at det der med at holde øje med børnene, ikke er svoger og svigerindes stærke side. Og hvis udlejer af lokalerne bliver tilkaldt fordi deres børn løber ind i naboernes haver, ja så koster det altså 250 kr, hver gang han bliver tilkaldt... Den udgift vil jeg mene skal være forældrenes? Det er dem der insisterer på at børnene skal med jo... Har også lidt overvejet en plan, at bestikke de større børn der kommer med og så få dem til at køre de her drenge helt vildt trætte, så de ikke bliver til festen så længe, men det er jo også ondt... Jeg har også overvejet at true den seksårige med at jeg skyller ham ud i wc'et, hvis han ikke opfører sig ordentligt. Men det er nok ikke en god idé, for det vil han sikkert bare se som en mulighed for at komme til at lege med vand. Nu kom jeg af med det, det hjalp. Beklager stave og grammatik fejl og tak fordi du læste med så langt :-)
-
Kirken indvendigt og udvendigt
-
Her er mine favoritsko, som nok også er de sko jeg ender med Hvis jeg da ikke ender med de blå sko :fløjt: Jeg vil nemlig gerne have et par sko som jeg kommer til at bruge efterfølgende og det kommer jeg aldrig til med hvide sko. De blå har yderlige del fordel at jeg så har mit 'blåt'
-
TenZi started following <3 Vores bryllup 16-11-2012 <3
-
Mange Tak Jeg skal nok se om jeg kan finde et andet profilbillede
-
Så er der styr på lidt mere... Indbydelser - De er lavet og er klar til at blive delt ud til gæsterne. De fleste er oplyst om datoen -Mangler lige en pæn måde at formulere til en svoger og en svigerinde, at de SELV skal holde øje med deres børn, hvis de har tænkt sig at medbringe dem... (ifølge H2B er det nemlig ikke en mulighed at invitere dem uden børn, for så vil de ikke komme og H2B vil vil vil vil bare have lige præcis denne her bror med) Udlejer af lokalet bliver nemlig tilkaldt, hvis børnene løber ind i naboernes have. Det koster 250 kr pr. gang udlejer bliver tilkaldt og den udgift forventer jeg at forældrene selv afholder... Ting som B2B skal have styr på: Hvor skal vi giftes? - Kirke, præst, samt tidspunkt for vielsen er der også styr på -Hvad med pynt af kirken? Kan man godt 'nøjes' med bare at have levende lys uden anden pynt? Brudeundertøj - Er fuldstændigt blank. Kommer det ikke også an på kjolen? Brudesko - Er lidt tændt på et par guldsko fra Ecco. Det er ballerina'er som jeg gerne skulle kunne holde ud at have på hele dagen OG jeg kan bruge dem efter brylluppet. Få Tenzi til at ligne en brud - Aftale er lavet med privatfrisør, der ordner både hår og make-up hjemme Skal Tenzi have lavet negle, eller skal det spares væk? Kørsel af Tenzi og bror til kirken - Morfar Brudekjole - Har en favorit hos Kennedys, men venter med at tage derud til jeg har fundet sko. Brudebuket - Overvejer stadig om jeg ikke kan lave den selv. Måske af lilla orkidéer? Lillebror giver mig væk (far døde af kræft for halvandet år siden) Strømpebukser i hvalstørrelse - Noget fanden har skabt i vrede, men Hvor køber man sådan nogen? Tøj + sko til H2B -Han vil have jakkesæt på. Håber at min lillebror vil hjælpe ham med at finde tøj. OBS: Nogen der har styr på, hvornår der eventuelt udsalg hos f.eks WAGNER? Selve festen Borddækning - Få aftalt med nogen at de vil dække borde - Har bestemt at det skal være lilla papirsduge fra Duni. Bestiller dem online. - Servietterne skal være sorte og bliver med guldtryk med hjerter, samt vores navne og bryllupsdato. Musik - Vi lejer en jukebox Catering til festen - Jysk diner buffet til 109 eller 119 pr snude - Se at få kontaktet Jysk Diner! Festlokale - Det bliver holdt i Folkedansens Hus Personale til festen - Har næsten aftale på plads med to veninder Blomster - Bliver en enkelt eller to i vaser på række, adskilt af hvide bloklys. Vaserne ér indkøbt. Bryllupskagen - Bestiller vi nok i Bilka, da vi synes at det er for stor en opgave at give de mennesker der skulle lave den. Vi vil hellere have deres hjælp til noget andet. Borddækning f.eks. Drikkevarer - Vi skal have aftalt hvornår vi skal på indkøb i Tyskland. Andre praktiske ting i forbindelse med brylluppet: Leje af bil i ugen op til brylluppet - Få kontaktet biludlejningsfirma'et og få reserveret en bil. Kontakt blomsterhandler - Få overblik over hvilke blomster der kan fåes i november måned. Ringene - Hvor skal de købes? Chanti.dk ?
-
Billeder tøser billeder Jeg regner nemlig med at finde min kjole hos Kennedys
-
Jeg regner med at ligge min på min fars gravsted i et døgns tid og derefter vil jeg have den hjem igen
-
Bliver bryllupsgæsterne ikke skuffede, hvis de ikke får at se hvad vi får i gave?