-
Antal besvarelser
50 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af ildflue
-
Hej. Nu er jeg blevet helt nervøs, fordi jeg fandt en vejrudsigt der skrev "overskyet" d. 7. september 2013 og SJASK PLASK ØSENDE regnvejr og koldt d. 8... Når der er så lang tid til, kan det jo godt nå at rykke en dag frem... Er jeg den eneste der frygter for vejret på dagen (uanset hvilken dato man skal giftes)? Vi har endda droppet den udendørs vielse og lejet Koldinghus Slotskirke i stedet, så vi ikke skulle være så afhængige af vejret. Der er også gode foto-muligheder indendørs på Koldinghus - og festen er også indendørs. Alligevel kan jeg bare mærke, at det med vejret betyder en del (selv om jeg i sidste uge svor på, at det faktisk ikke bekymrede mig...). For hvad med mit hår - billedernes baggrund - gæsternes humør - mange ting bliver jo påvirket af vejret. Jeg frygter nok især kulde og blæst... (Shit - jeg har ikke nogen jakke eller andet varmt til min stropløse, bare kjole...)
-
Jeg er faktisk mere rolig nu. Det er faktisk rigtig rart at tænke på, at lidt "dårligt" vejr, kan give en mere samlet fest... Men puha jo - jeg GODT mærke nervøsiten. Vi har haft MEGET travlt med alt muligt andet hele foråret, så vi har haft SÅ travlt med bryllup siden juli... Vi mangler stadig at få mange vigtige ting på plads, som buket, musik (cder til de tidspunkter uden musikere, og blandt andet finde den salg vi skal danse vores første dans til), lave bordkort, menuer, vielsesprogram osv osv. Vi lavede første udkast til bordplanen i går. Hjælp. Det kan jo tage for evigt. Men vi er heldigvis gode til at samarbejde og arbejder målrettet og effektivt på de sidste detaljer. Men vi har bare også valgt rigtig mange løsninger, som kræver rigtig meget arbejde... Men hvos jeg altså også glæder mig, efterhånden...
-
Jeg tror det kan løse mange uoverensstemmelser, hvis man fortælle hvorfor man vælger som man gør. Vi har nogle børn med (babyer under 1 år) - mens andre som har børn under 1 år får dem passet. Det har vi ladet være op til vores venner/famili, hvad de ville. Men børnene stod ikke på invitationen. De "børn" der er inviteret med, er alle over 15 år. De stod på invitationen. Men vi har ikke delt nogen familier op - det tror jeg mange ville finde ret sært. Jeg ville i hvert fald undre mig hvis jeg kun måtte have én med. Men jeg ville få dem passet, hvis jeg skulle til bryllup - med mindre det var i en meget børnevenlig udgave. Vi blev spurgt af min kommende svigerinde, om hendes to på hhv 5 og 4 måtte komme med. Det sagde vi nej til. Vores egne er 4 og 1. De skal ikke med - dog til vielsen. Vores begrundelse har været, at vi ikke mener, at brylluppet som vi skal holde, er egnet for børn. Vi skal sidde og spise længe. Der er taler og andre indslag, som man skal være stille under. Osv. Havde vi holdt et havebryllup-sammenskudsgilde-bryllup, hvade det været en helt anden (og mere børnevenlig!) fest. Vi vil gerne slappe af, nyde dagen og håber at vores gæster vil det samme. Alle der har børn i en alder hvor de ikke kan passes ude - eller ikke kræver "pasning" under festen - har derfor børn med, mens alle andre får dem passet. Det ville være synd, hvis vi alle skulle rende rundt og hjælpe på toilettet, tysse, skære mad ud, sige NEJ til at rive dugen af bordet osv osv... Men igen - det handler nok især om jeres begrundelser, når i præsenterer jeres valg.
-
VELKOMMEN! Overblik: De store linjer: Dato: 25. maj 2013 er droppet. Læs mere her. Ny dato måske 7-9-13 Tema: ? Måske: Italiensk rustikt med poetiske hints. Farver: Måske blomme, støvet grøn og sølv. Budget: Helst omkring 43.000. Realistisk omkring 50.000 :fløjt: Gæster: Gæsteliste lavet: 56 (inkl os - ekskl små børn) inviteres. Børn skal kun være med indtil middagen Giftes med: Marc, som friede til mig d. 8. maj 2012. Se forlovelsesringen her, læs om ringen her og kort om forlovelsen her. Tøj og indkøb: Brudekjole: Se inspirationsbillede her og her. Havde booket tid i Lilly og Panayotis d. 1. september 2012 - se billeder her. Har bestilt tid til Lilly Lagersalg d. 4. oktober 2012. Pynt, sko mv: ??? Tøj til gom: ??? Tøj til børnene: ??? Ringe: ? Har kigget lidt. Intet er sikkert. Brudebuket og knaphulsblomst: I farverne blomme og støvet grøn, se inspirations-billeder her Inden: Invitationer: ? (har dog ide om kaligrafi, "gammelt" papir og segl og voks - stilen) Se idé-udkast her og inspirationsbilleder her Ønskeliste: I gang Bordkort, menukort: ??? (ide om propper til bordkorteholdere) Bordplan: ??? Lære brudevalsen: ??? Skal vi overhovedet danse vals? Måske danse til "Ingen anden drøm" i stedet? PA brud: Brudepiger ordner! PA gom: ??? Overnatning brud: ??? Overnatning gom: ??? Transport af brud: ??? Transport af gom: ??? Gavekoordinator: ??? Vielse: Hvor: Koldinghus Slotskirke, se billeder her Klokken: 15, regner vi med. Kontakte en der kan vie os: ??? Udfylde diverse papirer: ??? Forlover: ??? Brudepiger: Fundet! Hæfte: ??? Risposer (med solsikkefrø i stedet): ??? Udeligeres måske til en gæst Pynt: ??? Uddeligeres måske til en gæst Sanger i kirken: Tilbud i gang med at blive indhentet (puh, det er dyrt) Anden musik/sang: ??? Jeg overvejer at indspille "lov mig", som jeg kan gå op ad gangen til... "Mellemtid": Bobler mv efter vielsen: ??? Uddeligeres måske til en gæst Fotograf: Fundet! Scoop til 1000 kr (for hele dagen, faktisk - god ven - Charlotte Mai) Gæsterne kan: Besøge Koldinghus museum (vi betaler entre! Og muligvis også en guidet tur...) Børnepasser: ??? Skal hente børnene herefter og passe dem til næste dag. Her overtager brudens forældre. Fest: Sted: Koldinghus Café (ingen tidsbegrænsning. Inkl. pynt, personale mv) Billeder her Menu: ??? Drikke: ??? (Vi medbringer selv alle vin. Proppenge: 100 kr pr. flaske. Intet vin købt endnu, men uddeligeret til brudens far og mor) Toastmaster: ??? Bryllupskage: ??? Har indhentet tilbud. Billede af topfigurer her Musik: ??? (Er i gang med at indhente tilbud. Uha, vi kommer ikke langt for de 5000 på budgettet) Anden underholdning: ??? Muligvis noget ildshow...?! (+ Mulig gaveide fra brud til gom (godt han ikke kigger med her)) Tale/sang: ??? Favouræsker: ??? Skal vi have det? Blomster der nok skal på som pynt her Efter festen: Overnatning: Saxildhus - tilbud indhentet og værelser nok forhåndsreserveret. Bryllupssuite booket! Morgengave: ??? (ide til gave til gom, hvis det med underholdning glipper) Takkekort: ??? Gaver til de der hjalp: ??? Der er laaaaaang vej igen!
-
Der er jo også Hotel Koldingfjord i Kolding, Comwell Kellers Park i Brejning og Vejlefjord hotel ved Vejle, hvis det skal være fint og stort med romantisk og historisk islæt... Hvis det ikke må være dyrt er det nok ikke stederne, men der er virkelig smukt alle tre steder. Hvad tænker du af pris (bor selv i trekantsområdet og har snart søgt på ALT fra forsamlingshuse til slotte ;) )
-
Jeg har også lige bestilt tid til d. 4. oktober. Har været ude og prøve brudekjoler i to butikker i weeekenden, så jeg håber jeg ved nogenlunde hvad jeg går efter/skal se efter. Men jeg kunne også rigtig godt tænke mig at høre lidt om udvalget, hvordan det foregår mv. Fortæl fortæl
-
Jeg har jo egentlig bestemt mig - i og med at jeg i dag også har bestilt tid til Lillys lagersalg i oktober. Så da jeg indså dét ringede jeg til Lilly (butikken) for at fortælle at jeg ikke ville købe kjolen de havde holdt tilbage til mig. De har dog ikke taget telefonen de gange jeg har ringet (hvorfor kommer jeg aldrig igennem nogen steder?!). Men det var selvfølgelig vigtigst at de fik besked hvis jeg VILLE købe den... Hmt den fra Panayotis, så vil jeg simpelt hen ikke stresse for at få to timers gratis tilretning. Er vist også ved at nå frem til, at den er for stor. Den skal syes mindre/kortere (i slæbet) og det koster også. Den bliver for dyr. Så det er kun en mulighed med den kjole, hvis jeg finedr den brugt eller på tilbud senere... Så jeg køber ingen kjole nu. Mht dato så har du helt ret. Vi TROEDE bare også at det var 100%. Vi sagde ikke noget før kirkesal, cafe og hotel VAR booket. Og ja, d. 7. september er helt sikkert en rigtig svær dato at arrangere bryllup på. Men datoen er det tidligste det kan blive. Samtidig bliver vejret kun koldere derfra. Og d. 20. september har vores søn fødselsdag. Nogle dage senere har min H2B, så har jeg lidt over en måned senere og så er det snart datterens tur. Meget af vores nærmeste familie har også fødselsdag omkring november/december. Jeg synes det bliver lidt "crowded", at presse et bryllup ind mellem alle de andre fester. Heldigvis er alle de runde i år ... Det kan selvfølgelig lade sig gøre, men det ville være træls at skulle mingelere alle fødselsdagene rundt om vores bryllupsdag og altid være nervøs for, om vi nu har mulighed for at komme ud og fejre det, eller om vi skal være sammen med hele familien... Når så det er sagt, så kan jeg se nogele uger i oktober hvor det kan lade sig gøre. Men åh. Der er efterårsferien jo...
-
Nu er zillaen sluppet løs... ... og det er der en grund til. Eller rettere - flere grunde. På grund af arbejde, er vi nødt til at flytte vores bryllup. Min kæreste skal arbejde 8 uger på sjælland - lige oven i vores bryllup. Og igen 8 uger senere på sommeren. Han kommer kun hjem i weekenderne. Vi blev enige om, at det ikke ville være ret fedt, at sige farvel til hinanden, samme dag som vi vågner op som mand og kone. Så det er rigtig surt! Stort øv. Efter nogle dage begyndte jeg at acceptere det. Og ringe rundt og rykke det hele. Hold op hvor havde vi mange bookinger alligevel... Vi beslutter os for at rykke alt til d. 7. september (7-9-13). Især fordi det er den første weekend, efter han er færdig med at skulle være sådan væk hjemmefra. Det ville være en dejlig afslutning. Og vi vil så gerne giftes. Jo før, desto bedre. Så vi - eller jeg - kan ikke vente længere end september. Der er jo pludselig ET HELT ÅR TIL IGEN! Vi rykker hotel. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre. Og vi rykker cafeen på Kolding Hus. Det kunne også lade sig gøre. Det vigtigste er dermed på plads. Nu mangler bare slotskirkesalen. Jeg ringe og ringer. Og ringer... Enten er den jeg skal tale med ikke på arbejde, eller også virker telefonen ikke. Der er hele tiden noget. Og så blev jeg rigtig syg . Pludselig er der gået en måned og jeg er endelig blevet erklæret rask igen. Så videre med bryllupsplanlægningen. I dag fik jeg så fat på den rigtige medarbejder. Og som jeg frygtede: Dagen er MEGET populær. 7-9-13. Ja. Selvfølgelig. Der er allerede to vielser den dag. Men hun vil prøve at klemme mig ind. (De andre brude plejer at være så søde, når de hører om den slags, fortæller hun) Men så smider hun bomben: Jeg bliver dog nødt til at ringe tilbage om et par dage, for vi bruger muligvis de lokaler i vi booke, i forbindelse med en udstilling. Så det er ikke sikkert det overhovedet bliver til noget. Vi får svar omkring udstillingen i dag, senest i morgen. Så ringer jeg til dig. Ihhh... SUK! Så mistede man lige modet. Jeg ANER ikke hvad vi skal gøre. Bolden er kastet op i luften, og jeg aner ikke hvor den lander. Hvis vi ikke kan få slotskirkesalen, går størstedelen af ideen ligesom af, med det der Kolding Hus. Så skal vi så vælge en anden dato? (Vi idioter har jo allerede fortalt en masse at det bliver den 25. maj, så de kunne holde datoen fri. Det har været pinligt nok at fortælle dem at vi har rykket det til 7. september. Skal vi nu til at rykke det - igen?! Eller er det mere ærgeligt at holde bryllup et helt andet sted? Åh...) Samtidig skulle jeg jo ud at prøve brudekjole i weekenden. Det virkede pludselig meget tideligt, når brylluppet ikke er til foråret, men efteråeret næste år. Men det er en dag jeg har set frem til i SÅ mange år. Også inden jeg anede at jeg nogen sinde skulle giftes... Men afsted kom vi nu. Min mor, jeg og tre veninder. Vi startede i Lilly i Vejle. Der var flere gode bud. Mit følge var helt vild med en kjole der var på udsalg, og derfor den billigste der blev prøvet den dag. Den holdt sig lige inden for budgettet, inkl. slør og skørt. I hvert fald ville det ikke være store overskridelser, alt efter hvad jeg valgte til... (mine forældre har sat et beløb af, men det kan vist godt overskrides en smule. Vi bruger alle penge vi har på festen, så vi har ikke sat meget af til tøj til mig...) Efter Lilly. Ej, I vil gerne have et billede, ikke? Jeg var virkelig i tvivl. Især fordi det var en udsalgskjole. Ville den forsvinde inden jeg fik tænkt mig grundigt om? Jeg fik tilbudt, at ringe ind senest mandag. Så ville hun holde den tilbage indtil da. Men de ville jo gerne sælge den, så hun kunne ikke reservere den længere tid. Og de plejer altså også at ryge ret hurtigt, de der udsalgskjoler, sagde hun. Især med den rabat. Jeg lovede at ringe mandag og fortælle om jeg ville købe den eller ej. Jeg skulle jo også lige til Panayotis. Efter Lilly spiste vi en lækker frokost. Så var maven også i stand til at efterligne en bryllupsmiddag... Herefter gik vi til Panayotis. Selv om jeg sagde at budgettet var begrænset, kom jeg til at prøve nogle ret dyre kjoler. (2-3 gange budgettet), for de havde ikke mange kjoler i min størrelse. De fleste var 2-3 numre for store, selv om jeg havde fortalt dem om min størrelse, da jeg ringede og bookede tiden. Det gjorde det selvfølgelig lidt svært at sammenligne, når de hverken sad perfekt (selv om den søde ekspedient gjorde hvad hun kunne med nåle og klemmer) eller var i samme prisklasse som de andre jeg havde prøvet. Men så skete det. Jeg fik en kjole på. Og jeg var bare. WAUW. I vil se et billede? Ja I vil... Men med slør, skørt osv taler vi mere end 3 gange budgettet. Min mor var dog også rimelig wauwed, så hun blev ret forhandlingsvillig omkring budgettet. Men da hun hørte prisen viste det sig, at vi stadig kun var lidt over halvvejs i mål. :fløjt: Jeg fik lov til at få de første to timers skrædder med i prisen ( og selvfølgelig bestilte de en kjole hjem i min størrelse hvis jeg ville købe den). Men så skulle jeg også sige til senest mandag - i dag. Men den er fra den nye kollektion, så den kommer nok ikke sådan lige på udsalg foreløbig. Til gengæld forsvinder den ikke. Kun tilbuddet om tilretning. Argh. Så her sidder jeg. Jeg skal give besked i dag. Nu ved vi jo ikke engang hvornår vi skal giftes?! Men under alle omstændigheder har vi fået 4 måneder ekstra at spare op i. Skal de gå på kjole? Det virker voldsomt. Omvendt var den sørme fin. Men måske for voldsom (den havde KÆMPE slæb)? Den fra Lilly ville jeg kunne bevæge mig rundt i og danse frit. Men den var meget speciel. Vil jeg sidde og kigge billeder om fem år og tænke "Hvad #¤/& tænkte du dog på"? Nu har jeg så ringet og bestilt tid til Lillys lagersalg. De har kun få kjoler i min størrelse, men en del i størrelsen over (bla. kollektionsprøver fra de nye kollektioner). Det kan vel sagtens syes ind, når det kun er en størrelse? Her koster alle kjoler 1500 kr uanset førpris. Det efterlader i hvert fald en del luft. Mor og far ville kunne betale kjole, slør, skørt, sko osv. Så vores budget ville ikke skulle tænke på mit tøj. Højest lingeri... Tre modeller. Billig udgave, hvor vi ser hvad der er og håber der er noget godt. I så fald køber jeg det. Mellem udgave, hvor jeg køber noget godt, men med få betænkeligheder. Dyr udgave, hvor jeg går all in og køber en drøm af en kjole og lever lykkeligt (og fattigt!) til mine dages ende. Eller, i hvert fald det næste år... Puha. Klokken bliver hurtigt mange. Tænke, tænke, tænke.
-
Vi skal holde bryllup i Koldinghus Slotsruin. Nu er vi endelig blevet enige om et tema: Maskebal! Et maskebal i Riddersalen på Koldinghus var i 1711 ramme om en af de store skandaler i kongehusets historie, nemlig affæren mellem Frederik 4. og Anna Sophie Reventlow. Under et maskebal i første halvdel af 1711 – mens pesten hærgede i København - forelskede den 40-årige Frederik 4. sig i den 17-årige komtesse Anna Sophie Reventlow. Så hed var affæren, at kongen året efter bortførte komtessen og giftede sig med hende – til venstre hånd som det hed, for kongen havde siden 1695 haft dronning Louise ved siden side. Ved dronningens død i 1721 overtog Anna Sophie pladsen som Rigets førstedame. En sjov detalje er det, at min H2B og jeg mødte hinanden i byen og dansede sammen hele natten - for derefter ikke at se hianden i flere måneder (jeg syntes dengang også at aldersforskellen var lidt stor. Jeg var 18 og han han 22 - jeg troede dog han var 27 (damn you loud music!)). Da vi så hianden igen havde vi begge fået en kæreste. Men vi blev gode venner og havde dagligt kontakt. Knapt 2 år senere var vi dog begge singler igen - og kunne pludselig mærke en stor forelskelse der var på vej. Der gik dog endnu nogle måneder før vi delte det første kys - en nat på et tag i det indre Fredericia... Så - lidt søgt - kan man tegne en del paraleller til romancen i 1700-tallet. Det lokale vi skal være i er dog IKKE riddersalen (den kostede 30.000 kr at leje + vagter til 2x450 kr i timen). Vi er i stedet i slottets kælder, som er nogel meget rustikke lokaler (stedet blev til en ruin efter en brand, så kun en del af lokalerne er restaureret). Så desværre er den helt overdådige stil, med lysekroner og spejle-stilen ikke helt mulig. Men hjælp mig gerne med inspiration. Kjole, sko, invitationer, pynt, indhold i favourbokse osv osv TAK
-
Det absolut lækreste må være comwell Kellers Park. Det er i Brejning (mellem Vejle og Fredericia) hvor jeg er vokset op De har fantastisk udsigt, fantastisk mad, fantastiske bygninger, fantastiske... Åh suk. Jeg kunne blive ved... Nu ser jeg så, at stedet også nævnes over mit indlæg, hehe. Godmorgen. Men endnu en stemme på stedet herfra!
-
Wow. Den første kjole du linkede til er s#¤%"#¤% smuk! Den sidste er også fin, men for søren da... Uha. Nu løber drømmene løbsk... Jeg bruger str 36-34. Nok 34 til foråret... Fødte for et halvt år siden, så mon ikke jeg når at smide et par kg mere... Mit problem med brugte kjoler er udelukkende, at jeg ikke er særlig høj. Bliver typisk målt til 158-160... Men jeg kan faktisk godt lide tanken om at kjolen har været brugt før...
-
Nu hvor jeg har lært at uploade mine egne billeder, vil jeg lige dele et billede af den ring, som pynter på min hånd det meste af tiden. (For søren hvor er det svært at huske at tage sådan en ring på, når man ikke plejer at gå med ring... ) Historien er egentlig helt i bryllupbudgettes ånd. Ringen har nemlig ikke kostet en rød reje, for det er en min H2B har fundet i vores hus bag en radiator. Da ham der boede her før ikke kendte til den, endte sporet ligesom dér... Så vi beholdte den. Den var desværre for stor til mine ringefingre, så den endte bare i et smykkeskrin. Efter vores forlovelse spurgte folk jo om ikke de måtte se min ring. Men sådan en fandtes ikke. Da min svigermor spurgte og hun fik af vide at der ikke var nogen ring, var skuffelsen stor og tydelig. Om aftenen sagde Marc til mig, at han gerne ville have, at jeg brugte den ring han havde fundet, som forlovelsesring. Så nu sidder den på min højre pegefinger (det er dér den passer). Og her er den: Vi har forsøgt at få den vurderet, men det kostede penge. Men vi fik dog af vide, at den var hvidguld (den var for ca 700 kr hvis guldsmeden skulle købe guldet). Han regnede derfor også med at alle 24 små sten var diamanter (det kostede penge hvis han skulle vurdere hvilken kvalitet/værdi). Den store sten er en opal. Jeg aner derfor ikke hvad ringen er værd, men er nået frem til at det er ligegyldigt. Den har fået endnu større værdi nu, end den nogensinde har haft før, er jeg sikker på...
-
Hvor er I søde :-) Ærgeligt at nogle af jer ikke kan se billederne. Nu troede jeg lige at jeg havde lært det...
-
Velkommen tilbage til mig selv og jer der læser med... Så har vi haft ferie. Det har inkluderet nogle inspirationsture. Både Koldinghus og Egeskov slot blev besøgt. Og så var vi selvfølgelig i Italien... Og selv om vi egentlig havde talt om først at købe ting til bryllup når planerne var mere på plads (fejlkøb ser ud til at være stor ekstra-udgift...), så kom vi til at købe lidt. Så nu er kagetop-figurene på plads! Vi blev enige om, at det var sjovt og meget personligt. For selv om det mest ligner mig som teenager, og min H2B ikke har overskæg, så minder figurene så meget om os, at man ikke kan være i tvivl. Med fancy lokation og alt det, så kan det hurtigt blive for fornemt, så disse figurer på kage skal nok minde folk om hvem der fejres.... (JA, jeg rendte rent faktisk rundt med perler i håret, sjove strømper og sære nederdele og ved særlige lejligheder (som kedelige gråvejrsdage) havde jeg også vinger på. Og min H2B læser til skov og naturtekniker, så har bruger de fleste dage med en motorsav i hænderne, hvilket passer ham RIGTIG godt. Eks: Det sidste år har han købt... 3?! motorsave...) Og så fandt vi nogle små blomster, som passer perfekt ind i vores farvetema. Vi tænker at de skal være en del af bordkortene...?! (Jeg kan godt mærke, at det er denne slags indkøb der kan gøre at budgettet skrider. Vi brugte alligevel 75 kr på disse blomster, som vi ikke ved hvad skal bruges til...)
-
Vi fandt også ud af, at det ikke er sååå meget dyrere at holde festen et sted hvor de sørger for det hele. Vi ville også oprindeligt holde det i selskabslokale. Men der var kun ét toilet, vi skulle selv sørge for alt (og kunne først begynde borddækning og oppyntning sent fedag aften. Pludselig virkede det bare ikke så fedt, friheden til trods. Så nu står vi også med et lækkert sted vi forelskede os i... Og pengene. Ja. De må være penge og så sparer vi hvad vi kan på mange af de andre poster... Ingen lægger mærke til at jeg bliver gift i noget fra H&M når vi holder festen på et slot...?!
-
Der har været run på - på alle andre områder end bryllupsplanlægningen... Faktisk har jeg haft så lidt tid tid at tænke bryllup, at kæresten er blevet nervøs. I går spurgte han om jeg var ved at få kolde fødder Det er jeg jo ikke... Men i dag tog vi så en tur til Egeskov slot. Ikke for at inspicere alternative fest-steder, men bare på en hyggelig familieudflugt. Men vi blev begge grebet af stemningen. De rå mursten, søen, historiens vingesus. Vi tænkte begge på vores kommende bryllup. Og manden kunne pludselig mærke, at han virkelig har lyst til at blive gift på Koldinghus. Nu er han bare HELT med... Praktisk, når vi nu har reserveret... :fløjt: Og han vil virkelig gerne have, at vi kommer i gang med noget planlægning. Hvis han var inde i mit hoved, så var han klar over, at bryllupet er tæt på planlagt, men dejligt at han nu er helt med i front. Vi drager snart sydpå, men satser stærkt på, at vi kan få talt bryllupsplanlægning mens vi er afsted. Han har endda spurgt om ikke vi skulle aflægge Koldinghus et besøg inden vi tager på ferie. For lige at se stedet igen og sådan... Han overhaler mig snart i bryllupsplanlægningsvanvid...
-
Jeg har bestilt tid tilo at prøve kjoler. Og jeg har ikke tænkt mig at købe noget. Jeg skal bare finde ud af hvad der sidder godt på mig. Jeg har et meget lille budget til kjole, så det må vente til der er udsalg. Ellers må jeg købe brugt. Og jeg tror ikke jeg er den eneste der lige har brug for at prøve det lidt først. Har INGEN idé om hvad der ville du. Har jo aldrig haft den slags på. Desuden tror jeg mange går i flere brudekjolebutikker. Og vi køber jo sjældent mere end én - så nogle butikker sælger ikke, heller ikke til de der er ude og lede for at købe...
-
Hej, Vi har kun sat 1500 kr af til ringe, så vi leder efter nogle GODE tilbud. Jeg faldt over en hjemmeside (tysk!) der var virkelig billig. Men vi vil gerne prøve IRL. Men er der nogen der ved, om det mon er billigere at købe vielsesring tyskland? Vi skal nok til Flenburg i weekenden, så det kunne være rart at vide, om det kunne betale sig at kigge efter ringe, når vi alligevel er der... Hilsen Cecilie
-
Hej, Jeg er begyndt at bekymre mig lidt om økonomien. Vi lagde et budget og fandt ud af, at et bryllup nok ville stå os i ca de 40.000 vi lige kunne overskue at skrabe sammen. Så fandt vi ud af, at vi var lidt sent ude ifht at booke et sted (mange steder meldte alt optaget tilbage - selv om vi var ret fleksible mht dato). Derfor har vi nu booket både café og sted til vielse, inden vi egentlig har lagt et helt fast og detaljeret budget. Det detaljerede budget er så efterfølgende blevet lagt. Og uarks. Nu hed det faktisk over 50.000 kr. Vi skar lidt hist og pist. Der kan dog skæres mere, men vi er ved at nå dertil, hvor vi så skal være enten virkelig kreative eller helt droppe ting vi gerne ville... Nu ser det ud til at vi lander på noget vi liiige kan spare sammen til (så må vi undvære ferier, tivoliture og take-away det næste års tid - det går nok). Men nu er jeg kommet helt i tvivl. Er det normalt at bekymre sig sådan om økonomien? Burde vi bare holde et super billigt havebryllup, med drikkevarer fra tyskland og hjælp fra alle venner og familiemedlemmer? Vi vil jo hellere det andet... Skal vi bare lukke øjnene, tage spenderbukserne på, og bare nyde at det er denne ene gang. Vi satser trods alt ikke på at låne noget, så efter bryllupet burde vi kunne ånde lettet op. Har I andre haft disse bekymringer? Hvad er I endt med? Min H2B er ikke glad for at bruge for mange penge på det, så i vores forhold har jeg lidt fået økonomihatten på inkl mottoet "der skal nok være penge til det, bare vi ikke bruger mere end xxx på xxx og xxx på xxx, så holder vi os på det vi blev eneige om".
-
H2B og jeg fik holdt økonomimøde i går. Vi skar helt ind til benet på flere af posterne. Så nu er vi under 46.000. Og nu synes vi faktisk at der er steder, hvor vi gerne vil skrue lidt op igen. Så nu tror jeg faktisk vi har det godt med at bruge 50.000 Måske var det mere fordi vi lige skulle føle lidt kontrol over pengene...?! I hvert fald kan jeg mærke, at vi har det ok med at bruge pengene nu. Og jeg føler ikke længere at de bare bliver brændt af. Vi får jo et minde for resten af livet, som vi kan dele med mere end 50 andre...
-
Altså, vi overvejede det også. Og endte så med at booke en café hvor alt ligesom bliver klaret. Jeg vil ikke bruge tid på den slags. Men det kommer også til at koste os... Vi overvejede som sagt længe du festlokale, hvor vi så havde tænkt os, at betale nogle andre for at rydde op og gøre rent. Ligesom vi ville finde venner/bekendtes teenagepiger til at servere, ville vi finde drenge og piger i teenagealderen til at sætte borde og stole på plads, vaske gulve mv. Hvis du tilbyde 500-1000 kr pr pers til en to tre stykker, tror du så ikke de med glæde ville få det klaret?! Det var i hvert fald vores tanke. Men vi kender også en del søde og pligtopfyldende unge mennesker, der vi arbejde tæt på gratis :-).
-
Åh, hvor har I mange gode og fornuftige input... Heldigvis bliver vi aldrig fattigere end vi er nu (min kæreste er studerende og jeg er på barselsdagpenge). Så en evt mindre gæld, vil forhåbentlig hurtigt forsvinde. Det svære er at spare op under de økonomiske forhold vi er i nu. Dog tror jeg mest det er en princip-sag for mig. Jeg ved vi let kunne finde pengene (læs: låne), så i pincippet er der ikke rigtigt grænser. Det handler om, at jeg får et sug i maven, over alle de penge. Hvad kunne de ikke gøre for os, hvis vi brugte dem på noget andet?! Men igen. Hvis vi nu sparede de samme penge sammen til noget der varede længere (eks. en ferie), så ville de jo stadig være brugt, når ferien var slut. Og vi ville have fantastiske minder. Det er jo ca det samme med bryllup, håber jeg. Hér har vi bare de over 50 andre at dele oplevelsen med. Jeg tror jeg er overbevist. Vi må følge vores budget (MAX 50.000) og så prøve at nyde det (det er bare så uvant for mig at bruge mange penge...). Det er jo trods alt bare penge. Man kan jo hurtigt tjene 5000 kr, men de gør jo en enormt forskel i et bryllupsbudget ( i hvert fald i vores). Og så hjælper det lidt, at jeg lige har fået en mail fra vores bankrådgiver. Han mener det er realistisk at spare 40-45.000 op. Sååå. Det går. De skal vel være lidt konservative, ikk???
-
Altså, hvis det hele lykkes, så kommer vores bryllup til at ligen en million. Vi skal giftes i slotskirkesalen på koldinghus og holde festen på museets cafe bagefter. Det er en virkelig billig måde at få hele slotsstemningen, uden at det bliver for "fornemt" (det ville ikke være os). Det er et meget rustikt sted. Og cafeen er absolut en prismæssig god løsning. Vi har set på en del dyrere steder. Vi har bare også mulighed for at gøre det sådan helt low-budget stilen. Men jeg har virkelig LYST til at holde en helt særlig fest. Vi har holdt mange fester (to børn er kommet til verden og har fået navne, en 25. års og en 30 års) de sidste par år, så nu synes vi bare at vi vil holde en helt anden type fest. De fester har været ret billige, hjemmegjorte og i gratis lokale (det ene dog i lejet billigt lokale). Jeg er lidt bange for at bryllupet ville blive endnu en af den lange række fester vi hele tiden inviterer til, haha. Og folk giver os bare så fine gaver. Nu synes jeg også det er på tide at vi giver lidt igen. De andre gange har det faktisk kunne BETALE sig at holde fest, da vi har fået gaver og penge for mere end hvad festen har kostet... Sådan regner vi ikke med det går denne gang. Og det er heller ikke meningen. Åh, jeg synes det er svært det her. Man kan jo heller ikke bestemme en kuvertpris ud fra hvad man synes ens venner og familie har fortjent. Så ville vi jo ikke kunne betale det med penge... Omvendt er jeg bange for, at nogle ville føle, at vi endnu en gang får banket noget sammen og "forlanger" gaver og opmærksomhed for noget vi er kommet lidt let fra. Men okay. Et billigt bryllup koster en del mere i tid, bekymringer, kreativitet mv. Det vi planlægger lige nu, kræver en masse DIY (på forhånd - intet på dagen, det er et must!), hjælp fra de nærmeste (især praktiske ting på dagen) OG alle de penge vi kan finde. Men så kommer det til gengæld til at ligne en million, bliver HELT fantastisk og fortryllende og noget vores gæster og os selv vil sætte pris på og huske. Men jeg kan se at økonomien spiller ind hos mange, og at de fleste går over budget (det må vi ikke! vi kan IKKE finde mere end de 50.000. Det er et absolut max!). Så min bekymring går mere på og vi har for vilde drømme ifht vores budget. Vil jeg få det bedre hvis vi downzisede det hele og holdt en "almindelig" fest. Vi kunne måske få det helt ned på 30.000, men så ville vi undvære meget. Og 30.000. Det er er jo også viiiildt mange penge at bruge på en dag... Det er jo egetlig ret tosset. Ville ønske mine drømme kunne opfyldes med et rådhus, et selskabslokale, et sammenskudsbuffetbord og en ipod. Suk. Undskyld rodet i dette indlæg. Tankestrøm blev hældt ud...
-
Vi blev enige om at vi kunne spare lidt over 40.000 kr sammen. Og så lagde vi et budget som endte på 56.000 og begyndte at booke efter det Nu er vi så gået i gang med sparekniven, men det er umuligt at få ned på de 40... Vores nye og realistiske budget hedder et sted i midten af de to, og vi vil meget gerne undgå at komme over 50.000 (mere en mavefornemmelse end et økonomisk argument. Det lyder for vildt at bruge mere end 50.000 ifht vores økonomi). Hvor pengene så kommer fra? Hmm... Vides ikke. Indtil videre håber vi på at jeg får et job (er nyuddannet og på barsel, så når min barsel stopper til november er jeg ledig men håber som sagt på job...). Budgettet på de 40 er lagt ud fra at jeg IKKE får job. Så måske skulle jeg bare pakke mine fine bøger væk og vende burgere for at få råd til mine drømme, hehe
-
Marc og Cecilie 25. maj 2013