Lafelina
Medlem-
Antal besvarelser
218 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
Alle besvarelser af Lafelina
-
Jeg var lige modsat... SÅ meget i tvivl, startede med at købe en første gang, fordi "vi har kun den tilbage" (hvilket altså ikke var sandt, der var masser tilbage af samme kjole i min størrelse på lageret, hvilket jeg så fandt ud af senere) Det var et fejlkøb... det var nr. 4 kjole jeg prøvede ved første kjoleprøvning og de 3 første var helt umulige til mig - så nr. 4 var jo fantastisk i forhold til de 3 første, fordi den var halvvejs det jeg ønskede... så øv. Der var nogle ting ved den, som jeg bagefter bare ikke kunne forliges med, men de ville ikke bytte. Jeg startede forfra og overvejede meget, og prøvede lidt forskelligt, og der var 1 som mine tanker vendte tilbage til hele tiden, og jeg endte med at købe den på lagersalg (synes ikke jeg kunne tillade mig det vilde efter 1 fejlkøb), fordi den var ret tæt på at være min drømmekjole, men ikke helt, men det var den bedste jeg havde prøvet, men det vilde sus fik jeg ikke. Jeg troede, at suset måske udeblev, fordi jeg var bange for at gøre en fejl igen. Første gang jeg prøvede den kjole, jeg endte i til bryllup, havde jeg følelsen "shit, det kunne godt være den her, den er i al fald noget bedre end mit fejlkøb". Siden har jeg faktisk set min absolutte drømmekjole (efter brylluppet), som minder lidt om den jeg har, men den er bare alligevel så meget mere fantastisk... jeg troede bare ikke at drømmekjolen fandtes for mig, for inden jeg købte min kjole på lagersalg, havde jeg trawlet nettet tyndt og set flere hundrede kjoler, ingen af dem var 100 % i øjet for mig, eller de var bare ikke inden for rækkevidde prismæssigt, før jeg så "Simone" fra MM-Design, men der var det for sent... så jeg er en smule misundelig på dem, som havde den der helt sikre følelse - men dejligt for jer :-) På selve dagen følte jeg mig da alligevel meget smuk og var ikke i tvivl om kjolen - men der havde jeg så heller ikke set min absolutte drømmekjole endnu :-D. Kh
-
PS, der er jo også salg af brugte kjoler herinde på Bryllupsklar... og så kan jeg forresten anbefale Cinderella brude og festkjoler i Varde - de har udsalg med 50% rabat hele september, så der kan du få kjoler ned til 2000 kr. (jeg så i al fald nogen til 4000 da jeg var der sidste år, så det burde være muligt at få en kjole ned til 2-3000 kr). Og de er rigtig søde derude :-). KH
-
Hej Som de andre siger - du kan få rigtigt billige kjoler - Lillys lagersalg tror jeg altså er det billigste, og Lilly har også en "her og nu"-side på deres hjemmeside, hvor jeg mener du kan få kjoler helt ned til 1000 kr. Så kan det ikke gøres billigere. Selv hvis du køber en på nettet skal du betale fragt/told, så der vil jeg mene du dårligt kan gøre det for under 1000 kr. Desuden er det stressende, det tager lang tid før du modtager kjolen, og du kan ikke prøve kjolen før du køber, det ville jeg altså ikke gøre, for du ved ALDRIG, hvordan det ser ud på netop DIG, før du har været i kjolen. Så jeg vil stærkt anbefale lagersalg, udsalg generelt - ALLE brudekjolebutikker holder udsalg med mellemrum for at tømme det gamle lager ud, der er masser af flotte, brugte kjoler til salg på Trendsales, Den Blå Avis, Gul og Gratis - du kommer til at køre lidt efter det, til gengæld kan du prøve kjolerne før du beslutter dig, og du kan gøre rigtig gode køb på den måde. Rigtig god fornøjelse med det - og snyd ikke dig selv for den oplevelse det er at prøve brudekjoler :-) - det er SKØNT :-) KH
-
Forresten... som Celi bemærker, så er der jo også slør og i øvrigt også tiaraer og anden hårpynt at finde til rigtig billig penge på Lillys lagersalg - det kan man jo godt benytte sig af, selvom man ikke har kjolen endnu, men jeg tænker - det er bedst at have kjolen først, så kan man finde ud af bagefter, hvilket tilbehør, der passer bedst til kjolen. Selvfølgelig passer én slags tilbehør til forskellige typer kjoler, så det behøver selvfølgelig ikke at hedde først kjole, og dernæst tilbehør, for man kan jo gøre gode kup i tilbehør på lagersalget også, uanset... det kan du jo lige se til, hvad du synes... Have fun :-)
-
Lyder rigtig hyggeligt... god fornøjelse :-) ahh, bliver helt misundelig... jeg er ikke mindre kjoleinteresseret end før brylluppet (jeg er vidst lidt speciel :-D)
-
Hej Helt enig, det er bedst at prøve kjoler på "normale vilkår", før du går på udsalg. Lillys lagersalg er nemlig ret hurtigt, du når kun at prøve 4-5 kjoler, der er præcist 1 time, og hvis du går for at tænke over det, er kjolen måske væk... så helt klart, skynd dig at prøve forskellige steder først, og prøv at finde ud af, hvilken stil du foretrækker - så kan du tage på lagersalg, og hvis kjolen så er der, kan du slå til... Lucca outlet har jeg ikke prøvet, fordi jeg synes det var for langt væk, men når de tager sig så god tid - 3 timer, som en anden har skrevet - så kan du roligt prøve det, deres priser er meget gode. Du kan bruge Lilly lagersalg som inspiration, eller hvis du VED, at det skal være en af de kjoler, de har på tilbud, og som sagt, vil jeg ikke råde dig til at prøve det som det første, det får du ikke noget ud af, for man skal have tid og ro til at pejle sig ind på sin stil, og først senere kan man træffe et velovervejet valg. Jeg købte faktisk min kjole på Lilly lagersalg sidste år - jeg er meget tilfreds med kvaliteten - jeg har hørt om nogen, der har haft problemer med at stiverne i korsettet bøjer og stikker ind i ribenene, men det var slet ikke noget jeg havde problemer med. Pasformen var super, kjolen holder som den skal, jeg har ikke noget at klage på på kvaliteten. Jeg vil dog sige, at hvis du går efter en blondekjole, så synes jeg ikke Lillys blonder er særligt fint lavet - de har en tendens til at være lidt "grove" i mønstret... men det skal du selv se, for at vurdere, om det er noget for dig. Jeg har ikke kigget ret meget på deres blondekjoler, kun 2 af dem har jeg nærstuderet live... Held og lykke med det :-) Kh
-
Hej Jeg synes 1,3 og 4 er gode - jeg er klart mest vild med nr. 3 til dig - den passer perfekt til din type, synes jeg, altså det er dér, hvor jeg synes, at dit ansigt, krop og kjole spiller rigtig godt sammen. Jeg tror også du har fundet din stil - du nævnte, at du følte noget særligt ved nr. 3 - så jeg tænker, at du nok har fat i det rigtige :-) Næst efter nr. 3 synes jeg nr. 1, den er også rigtig god til dig og en fantastisk kjole i sig selv... Knus
-
Hej Camilla Uh... det lyder rigtig træls... som de andre foreslår, så skal du få en til at hjælpe dig med at lyne - prøv det hurtigst muligt, og se om det så er bedre. Hvis den bare SKAL lægges ud, så prøv at spørge, om det er muligt at lave en eller anden hægte, så at der er mulighed for at variere hvor stram den er - jeg tabte mig 3 kg den sidste uge op til brylluppet, fordi jeg bare ikke var sulten... måske sker det samme for dig, og så kan det være, at kjolen er præcist som den skal være... men man kan jo ikke vide det på forhånd... så hvis det er muligt at lave en hægte, som du så kan snørre ind efter, ud over at du får den lagt ud, så er der mulighed for at tage højde for, at du muligvis har samme vægt som nu på selve dagen, eller at du muligvis taber nogle kilo op til selve dagen... Jeg håber meget at det lykkes... Knus
-
wauw, den er SÅ flot til dig - og boleroen er lige prikken over i'et :-)
-
Hej Det meste er vidst sagt... stort kram, det gør mig rigtig ondt at høre, hvad der er sket.... er enig med de andre i, at jeg tænker det vil være en god idet at gøre som planlagt og bruge den kjole, du købte sammen med din mor. Det er klart, at det bliver utroligt hårdt, men det bliver det uanset. Jeg tror umiddelbart du vil have det bedst med at gøre, som planlagt, som den plan, din mor kendte til... Åh... stort kram, jeg føler virkelig med dig... Varme tanker herfra... Knus
-
Hej I kan se vores billeder her, det er alt hvad vi fik fra fotografen. Hvad synes I? Vi vil gerne høre jeres ærlige mening. Heldagsfotograf, pris 4000 kr. https://www.dropbox.com/sh/v0puvhg4myzyi7z/8io-PmZaRT
-
Det var mere en generel betragtning om de mange flotte men også meget anonyme hjemmesider der florerer i dag og det at stole på dem i forhold til andres anbefalinger og erfaringer. I dit tilfælde vidste du jo specifikt at han var ved at uddanne sig etc., havde også "hans" billedgalleri at forholde sig til, og havde dermed gjort dit "hjemmearbejde". Set i bakspejlet havde du været godt tjent med anbefalinger mv. fra andre men det er jo nemt at komme bagefter og sige ligesom man jo må formode at den kvalitet som vises på en hjemmeside også holder stik i praksis. Lige hvad det angår kan man jo også overføre det til større firmaer. Kan huske jeg en gang så en der skrev at de havde booket en fotograf fordi de godt kunne lide vedkommendes stil og da jeg så kiggede på hjemmesiden var det et landsdækkende firma hvor det var åbenlyst at de havde knyttet mange og et ubestemt antal fotografer til sig. Naturligvis kan man som firma holde en linie og opstille nogle kvalitetsfaktorer men ikke hvis der er for mange om bordet og der er tale om meget perifær tilknytning. Der er det personlige islæt vigtigt og den del var jo så- som måske det eneste - på plads her. Hej Diskobil :-) Ja, den side med landsdækkende fotografering, den har jeg også set - den hedder vist bare "Den store dag" (jeg er ikke sikker, så hæng mig ikke op på det). Jeg tænkte nemlig at deres fotos er ret flotte, men når der er rigtig mange fotografer tilknyttet, så ved man jo ikke hvem af fotograferne man får og hvordan den individuelle fotografs stil er - så det turde jeg ikke af samme årsag - deres tilbud var ellers attraktivt, synes jeg... I mit tilfælde havde jeg godt nok tænkt lidt på at bede om referencer, men ih du milde, jeg er bare så skide pæn, at jeg ikke kunne få mig til det, af frygt for at fotografen ville blive fornærmet over dét... men altså hey, det skulle jeg jo have gjort... men der er jo også det at tænke på, at folks krav er meget forskellige, så hvad der lever op til en andens forventninger lever måske ikke op til mine og omvendt... så heller ikke hvis jeg havde gjort dét, er det sikkert, at jeg var blevet meget klogere. Kun ved at møde en tidligere kunde og se dennes fotos foran mig, kunne jeg have haft et solidt grundlag for at vælge, tænker jeg. Og det er jo ikke sådan lige til at komme til at se... Hav en god aften :-) Kh
-
Hej IH, jeg glæder mig til at se billeder :-)
-
PS til mit sidste indlæg: Så dette kan man opsummere på følgende måde, hvis andre gerne vil lære noget af dette: 1: Man kan (åbenbart) ikke stole på en fotografs galleri på vedkommendes hjemmeside, hverken på godt eller ondt. 2: Man kan ikke forudsige kvalitet ud fra pris - hverken at dyrt skulle være godt, eller billigt skulle være skidt (Jesper Albrechtsen er meget rimelig med sine priser og gør det alligevel flot) 3: Hvis man vil være HELT sikker på en fotograf, skal man: - have referencer - eller kende vedkommende på forhånd - eller se en masse fotos, vedkommende har lavet (OG være sikker på, at det ikke er noget der er opsnappet andensteds fra). 4: Intuition - min intuition sagde god for den første fotograf - men intution kan ikke altid bruges til noget. Min er ellers meget god, men bestemte mennesker har lært sig at smyge sig forbi de flestes radar... så kald mig dum, men det kan ske for enhver. Kh
-
Hej igen Lige en lille kommentar til Diskobils bemærkning om at det er let at lave flotte hjemmesider - jeg skulle have været lidt mere specifik, når jeg sagde at den første fotografs hjemmeside så fin ud - det gjorde den afgjort, men det var selvfølgelig hans galleri af billeder jeg var fokuseret på, og de fotos der lå dér, blandt andet fra brylluper, så også ganske flotte ud. Jeg har 2 andre fotografers ord for, at de billeder, der ligger på hans hjemmeside, ikke giver grund til at tro, at han ikke skulle være en habil fotograf... så jeg synes altså ikke, at jeg har haft nogen grund til at være bekymret på forhånd... En professionel fotograf, jeg har vist hans fotos fra vores bryllup og dem fra hans hjemmeside har i øvrigt sagt meget klart, at de fotos jeg fik, ganske som jeg selv mener, ikke tilsvarer den kvalitet, man kan se i hans galleri på hans hjemmeside. Så derfor lad mig slå helt fast: Jeg kunne IKKE vide, at jeg ikke fik hvad man normalt kan forvente ud fra hvad der var præsenteret. Jeg synes ikke, at det kun er min egen fejl, fordi jeg burde have mistænkt ham på grund af prisen. Jeg har jo kigget på, hvad han har præsenteret før jeg valgte ham. Kh
-
Jeg er meget enig Lafelina og det samme gælder jo indenfor vores eget område. Man tager ud til en bryllupsfest velvidende at vi taler om et højdepunkt i et brudepars liv og velvidende at det ikke kan laves om. Så skal man vide hvad man har med at gøre og kende begrænsningens kunst. Problemet i dag er at det er fantastisk let at lave en flot og vellydende hjemmeside. Det gælder indenfor vores område og det gælder indenfor fotografernes område som alle andre områder. Det man kan støtte sig til er selvfølgelig egne oplevelser men ellers andres oplevelser/anbefalinger (som jo ikke er det samme som et tip). Vedr. priser og regnestykker skal man huske på at der er noget der hedder udstyr og meget dyrt udstyr. Det skal du som kunde ikke betale men udstyr skal slides, vedligeholdes og skal fornyes. Dvs. der ligger nogle indirekte omkostninger som fotograferne skal indkalkulere i deres priser set over en kam. Der kan så være nogle som har udstyret i forvejen fordi det er deres private hobby, men det er måske netop også der hvor det begynder at blive "farligt". Jeg siger ikke at man er sikret og velforvaret hvis blot man tager en annoncør herinde fra for der er sikkert masser dygtige "udenfor". Jeg mindes bare aldrig at have hørt egentlig dårlig kritik af en fotograf-annoncør. Hej Diskobil Ok, der har du en pointe - det er helt klart for mig, at den første fotograf havde givet RIGTIG mange penge for sit udstyr, for han havde alt, man kan ønske sig af dyrt udstyr. Så det giver jeg dig helt og uforbeholdent ret i... jeg har faktisk ikke tænkt på den side af sagen før... så jo, det er fuldstændig rigtigt at udgifter rundt om dvs. til udstyret også et vigtigt aspekt at tage hensyn til i forhold til pris. Mvh
-
Tja... men hvem kan vide det. Han er jo ikke den eneste, der ikke tager så meget for en hel dag - se tidligere bemærkninger fra andre, der får hele dagen for 5000 kr. og 500 fotos... hvordan skulle jeg vide på forhånd, at han ikke leverede som forventet? Jeg har jo kigget på hans hjemmeside, og set, at det ser fint ud. Han var flink at snakke med forud for brylluppet. Jeg havde ingen mistanke - havde jeg haft det, havde jeg naturligvis ikke brugt ham og frivilligt udsat mig selv for så meget følelsesmæssig stress... Jeg vidste ikke, at man åbenbart skal give 10.000 for en dag for at få noget ordentligt (hvilket andre herinde da også siger ikke er nødvendigt). Pris og kvalitet hænger altså ikke altid sammen... ellers var der heller ingen, der købte ind i H&M, vel?
-
Hej Josephine Ja, vi er så glade for det :-). Det har lettet os meget Jesper er én af de mennesker, der brænder for at lave flotte fotos og han har efterhånden en del erfaring i bryllupper, det kan godt mærkes. Han er i øvrigt også rigtig god til at guide én til at stå rigtigt - "sæt lige din hånd dér, læn dig lidt tilbage, flyt dig lidt herover, kom tættere på hinanden" og alle mulige tips i dén retning er jo med til at gøre billederne ekstra gode - jeg har stor respekt for ham personligt og for hans arbejde... Kh
-
Hej Diskobil Ja, jeg kan klart anbefale Jesper Albrechtsen, han tager altså rigtig flotte fotos, han er efterhånden erfaren i bryllupper og så BRÆNDER han for sagen... Mht. pris og sådan: Jeg tænkte jo ikke på om fotografen var annoncør eller ej. En fotograf med en professionelt udformet hjemmeside med aldeles udmærkede fotos siger ikke mig ikke "pas på"! Prisen fandt jeg heller ikke uhyre lav i forhold til, at han var åben omkring, at han ikke er færdiguddannet fotograf, men dog har en del erfaring og går på fotografskole i Viborg. Det siger heller ikke "pas på", for når jeg sammenligner med mange andres prisleje, så synes jeg ikke, at 4000 er ufatteligt billigt. Jeg fik i øvrigt et tip fra en anden bruger herinde om ham, fordi, ja, hans pris var fin. Var det ikke for dét tip, havde jeg aldrig fundet ham (det kunne jeg så godt ønske mig). Jeg har da set flere, der for omkring 6000 kr. leverer 500-700 fotos fra en hel dag I ALBUM. Dem skulle jeg så måske have valgt, ja, men jeg havde bestilt den anden fotograf først, og som den PÆNE JYDEPIGE jeg er, så bryder JEG ikke mine aftaler, når de er lavet. Heller ikke selvom der ikke forelå en kontrakt - for mig er et ord et ord, og jeg stoler på at en fotograf vil sørge for at så speciel en dag ikke skal huskes for noget negativt. Ja, jeg har da også tænkt på, at han har brugt 12 timer på selve dagen og at han efterfølgende muligvis har brugt en smule tid på redigering, det kan ikke være meget, men jeg vil mene, at han stadig har tjent mindst 250 kr. pr. time sort, og det er vel ikke spotpris? jeg har personligt aldrigt tjent 450-500 pr. time brutto før skat... jeg ved ikke med jer andre, hvad I tjener... Jeg ved godt, man skal være fair. Men jeg synes at "fair" i denne sammenhæng er, at man som fotograf kender sine grænser og er ærlig overfor sig selv omkring, hvad man kan og har lyst til. De fotos og det omfang af fotos vi fik synes jeg ikke bærer præg af en helt ærlig interesse i sagen... og så skal man altså ikke tage bryllupsfotos, hvis man ikke er entusiastisk omkring det... det er så MIN mening. Men jeg har det sådan, at et BRYLLUP bør være den ultimative opgave for en fotograf, og en fotograf bør være ydmyg over for sådan en opgave og som sagt, hvis man som fotograf ikke brænder for en sådan opgave, så skal man ikke røre det... synes jeg, da det er forbundet med meget store følelser. KH PS - jeg så faktisk Jesper Albrechtsens hjemmeside før brylluppet - men der havde jeg allerede bestilt den anden fotograf - og som sagt er jeg én, der holder ord.. så jeg syntes ikke jeg kunne være bekendt at aflyse den første for at bruge Jesper i stedet... det kan man så bande lidt over nu, men hey... vi fandt Jesper til sidst :-)
-
Hej Lafelina, I ser godt nok fantastiske ud i jeres nye billeder. Jeg er glad for at I fik en god løsning til sidste. Hey Irskdansk :-) Tak for dét, ja, vi er også super glade for det... vi havde sådan brug for at gøre dette for ligesom at kunne afslutte det mentalt, og selvom mange nok tænker "jamen det er jo ik som på dagen", så har jeg det sådan her: Jesper sagde, at vi så SÅ glade ud, som hvis vi lige var kommet ud af kirken - for os var det mindst lige så skønt som på dagen, vi elsker hinanden mindst lige så meget nu som på dagen, vi følte den samme glæde som på dagen - jeg var dog lidt stresset, men det var jo fordi at oven på den første fotosession-oplevelse, så var det endnu vigtigere, at vi fik det gjort godt igen på en anden måde... Så jeg har ingen sorgfølelse over, at disse billeder ikke er fra dagen - det ved vi jo, at sådan var det, men det er ok, for det kunne jo ikke være anderledes. Vi var bare så glade for at kunne komme videre nu, at det betyder mest af alt... :-) Så hvis det går lidt skævt for andre, vil jeg ikke tøve med at anbefale at gøre det samme. Kh
-
Hej derude :-) Da vi, som nogle har set. ikke fik særligt mange og ikke så fantastiske lokationsfotos af den fotograf, vi havde på vores bryllupsdag, så har vi tænkt og tænkt og til sidst valgt at tage nye fotos med en anden fotograf - Jesper Albrechtsen bød venligt ind her på bryllupsklar og vi mødte ham og vi var sikre på, at det skulle være ham, der skulle tage nye fotos. Så vi har været i tøjet igen og lavet en "redo" fotosession med Jesper , Albrechtsen Foto Jesper er en helt fantastisk person - dygtig, indfølende, imødekommende og et super sympatisk menneske - helt igennem en rar person, som arbejder energisk for et flot resultat, og ikke mindst er han meget professionel. Vi holdt et møde med ham inden fotosession for at se billeder, han tidligere har lavet, udpege mulige lokationer og tage et par prøveskud. Det gav os rigtig meget ro på at møde ham først, og det var også godt i forhold til at få nogle praktiske ting snakket igennem. Efter mødet følte vi os 100% trygge ved at vælge ham. I dag har vi set mange af de billeder han har lavet (tror der måske kommer flere endda), og resultatet er vi meget meget glade for - stort TAK til Jesper Så nu føler jeg, at vi kan sætte punktum for en ærgerlig historie, som har kostet min mand og jeg (nok mest mig) en del søvnløse nætter. megen ærgrelse og følelsesmæssig nedtur. Jeg kan jo ikke lade være med at smide et par af Jespers fotos ind... så de er vedhæftet, så I kan se lidt af, hvad Jesper kan. Jeg kan på det varmeste anbefale ham .
-
He he, det er sjovt at læse jeres erfaringer - jeg havde det på samme måde, altså bare omvendt af hende, der startede tråden. Vi skulle bare have et lille bitte bryllup med maks 20 gæster, bare på en restaurant, evt. kinesisk buffet, og jeg kan godt nok godt lide bling, men havde besluttet at det skulle nedtones, for det "gør man jo". Og jeg skulle IKKE have slør (hvorfor bruge penge på dét?), men min mor syntes jeg skulle have slør, og her bagefter tænker jeg, at det ville jeg nødig have undværet, det får man jo kun chance for 1 gang og oven i dét kan jeg sidde og tænke "skulle jeg ik alligevel også have haft tiara?" Det er helt fjollet, og jeg gik pludselig helt vildt op i alle mulige detaljer, som jeg ikke regnede med betød så meget. Jeg mærkede hvor vigtigt det var, at alt skulle være perfekt. Det var stadig et low-key bryllyp, men vi endte med 40 til middag og 52 til reception, så det blev noget større end først planlagt. Og ja, jeg har været mega overfladisk i lang tid, og det er ikke gået helt over endnu. Men falder vel nok snart ned igen :-D ´.
-
Hej Jeg vil råde dig til at kigge på udsalgskjoler - så får du en kjole, der kun er din, og alle butikkerne har udsalg på skift. Jeg købte min på lagersalg, og blev meget glad for den. F.eks. har Panaoytis i Vejle udsalg 16-18 august med op til 70 % rabat har jeg lige set i lokalavisen. Der kan du gøre et kup. MEN køb ALDRIG med det samme - sig, at du skal have en kaffepause, få evt. kjolen lagt til side imens, og tag i det mindste en pause til at tænke over det i. Optimalt er at sove på det, men selvfølgelig, hvis du står og der kun er 1 kjole tilbage i din størrelse og det er udsalg, så er det svært, men insistér på at tænke over det og lad dig aldrig presse af sælgeren. Hvis du køber brugt - ok, jeg har hørt, at nogle gør sådan her (det er lidt bisset, men du kan overveje det): Prøv alt muligt i butikkerne - og finder du en kjole, du er vild med, kan du jo se, om du kan finde den brugt... Men tag dig tid, der er tid nok til næste år, du kan sagtens nå at se en del før du beslutter dig. God jagt :-) Kh
-
Genialt med de draperinger - havde kigget på kjolen, men ikke prøvet den, fordi jeg ikke var vild med at der bare var nogle underlige folder - enten skal det være uden folder, ellers skal det være med draperinger overalt, som på din - jeg vil sige, din skrædder har upgraded den kjole helt vildt, for den er bare SÅ flot på den måde, MEGET federe end originalen. Tillykke med den, og brylluppet, det er så flot, og buket, sko og kjole spiller super flot sammen :-)