Fætter_Julie

Medlem
  • Content count

    47
  • Joined

  • Last visited

Everything posted by Fætter_Julie

  1. Det er da en mega sjov idé- og helt sikkert noget som jeres gæster vil huske. Nogle gange er det altså bare sjovere at turde tænke lidt ud af boksen og gøre hvad man føler for i stedet for 'hvordan man burde gøre'. Men jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker omkring det.
  2. Jeg har lige købt en masse på Etsy. Jeg søgte bare på paper straws- så kom der sugerør i flere farver og mønstre end jeg havde troet fandtes
  3. Hej :-) Jeg og min kæreste skal giftes midt i vores skov og efterfølgende havereception og havefest. Jeg har derfor taget en fornuftig beslutning om at finde nogle fine flade sko- som på billedet. Jeg kan bare ikke rigtig finde dem nogle steder. Har I nogle bud på hvor jeg kan kigge? Eller skal jeg bare væbne mig med tålmodighed (sommeren er jo på vej- og med dem kommer sandalerne)...? På forhånd tak for hjælpen <3
  4. Vores ser sådan her ud indeni :-)
  5. Det er med en meget vild fornemmelse at sidde her, med en fast dato og vide at jeg skal giftes - med et ret fantastisk menneske hvis jeg selv skal sige det. Om os: Jeg er 28, uddannet farmakonom og har arbejdet på apotek en del år, men gik rundt med fornemmelsen at det ikke var det mit liv skulle fyldes med 40 timer om ugen de næste mange år. Derfor startede jeg i februar '14 på sygeplejerskeuddannelsen, og det er jeg rigtig glad for. Min kæreste er 26 år, uddannet friluftsvejleder og studerer idræt på Københavns universitet. Vi bor sammen på Østerbro og har været kærester i 10 år. Forhistorie: For at jeg kunne komme til gymnasiet, dengang i 2004, blev jeg nødt til at tage bussen. Jeg og flere af mine klassekammerater havde en hyggelig bustur hver dag frem og tilbage. På vejen til gymnasiet lå en folkeskole og en eftermiddag på vej hjem fra (fra en skoledag som sikkert har været umenneskeligt hård), trådte en ung fyr ind med store prinsekrøller, og jeg blev fuldstændig ramt af et eller andet. Jeg sagde til min veninde som sad ved siden af i bussen at jeg syntes at ham dernede med det flotte hår altså liiige var noget for mig. Min veninde udbrød "Er du fuldstændig sindsyg, det er Stine fra parallelklassens lillebor - det GØR du bare IKKE". Men det gjorde jeg nu alligevel, og det er jeg glad for, snart 11 år efter. Frieriet: Da vores 10 års dag nærmede sig gik jeg og prikkede (mange gange) til min kæreste for at høre om vi ikke skulle lave et eller andet den dag, det kunne jo aldrig skade at fejre det og jeg tænkte på en lille tur til Stockholm e.l. for der har jeg aldrig været. Hver gang jeg forsøgte at lave en aftale med ham fik jeg halve svar og et "joeh, jeg skal bare lige finde ud af noget" eller "kan vi ikke lige se på det en anden dag". Til sidst eksploderede jeg i et raserianfald og spurgte om vi for helvede ikke snart kunne lave en aftale og om han overhovedet ikke gad at vi skulle lave noget sammen. Der blev både brugt eder og bandeord. Og så måtte han jo sige at det faktisk var fordi han allerede var ved at finde på noget, så hvis det var ok, så ville han faktisk gerne bare have lov at arrangere det selv. Så fik jeg dårlig samvittighed men blev selvfølgelig glad. På vores 10 års dag, som var en søndag, stod vi op og hyggede med morgenmad osv. og jeg tog ned og trænede, for det synes han lige jeg godt kunne . Da jeg kom hjem havde han sat 'tourguide'-skilte på hoveddøren og han kunne byde velkommen indenfor og bad mig tage gode sko på for han ville gerne invitere på en rundtur gennem Københavns gader. Bonusinfo: jeg har i mange år ytret ønske om at vide mere om København, den smukke smukke by med så meget historie, som vi bevæger os i hver eneste dag uden egentlig at vide hvilke historier og hemmeligheder den gemmer på. Min kæreste har en fantastisk sød og sjov ven som læser historie på universitet. Kammeraten havde hjulpet ham med at få strikket en en tur sammen gennem det indre København med små stop undervejs hvor jeg fik små informationer. Vi bor bag Garnisons kirkegården og gik bl.a. herigennem, østre anlæg, Nørregade, Gammeltorv, Gråbrødre Torv osv. De små historier og informationer var så sindsygt sjove. Bl.a. ved Amalienborgs slotsplads er der en stor statue af en rytter på hest som kigger mod Sverige, for svensken skulle vide at vi var parate til kamp når de kiggede mod den danske konges residens. Men efter opsættelsen fandt man ud af at så havde hesten røven til marmorkirken og man måtte jo for himlens skyld ikke spotte Gud ved at vende bagdelen hertil. Så man valgte den solidariske løsning at man vendte statuen 180 grader, og det er grunden til at statuen hilser kirken og vender røven mod de satans svenskere. Turen sluttede ved Langelinie, hvor vi tit tager en thermokande med ned og drikker en kop aftenkaffe. Det var et helt naturligt stop på ruten for vi havde gået i mange timer og vi fandt en lille græsplet væk fra alle de andre mennesker. Pludselig hiver min kæreste sin computer op af sin taske og tager sin jakke frem og bad mig tage den ud over mig med hætten oppe. Så skulle jeg starte det han havde åbnet computeren og ikke kigge andre steder hen før jeg fik besked på det. Jeg blev meget forvirret, jeg var allerede fyldt op med en fantastisk god oplevelse og havde ikke lige regnet med at han havde fundet på noget yderligere. Videoen viste en person som sad med en rød jakke over sig på præcis samme sted som jeg sad, så filmede den min kæreste, som kigger på 'mig' og så løber han, hele vejen til sine forældres fødegård (der er gudsketakoglov klippet i det ;) ) deroppe laver han noget man ikke helt forstår hvad der, og da han er færdig med det løber han tilbage til København (i klip), løber op i vores lejlighed og skifter tøj og løber tilbage til man ser at han står bagved personen med den røde jakke igen. I mellem den lille film er der klippet en masse af vores venner ind i små klip som synger med på sangen som videoen er lavet til. Venner som sad på den anden side af verden var klippet ind og jeg var fuldstændig målløs over den video, det er den vildeste jeg nogensinde har set. Da filmen var færdig stod der at jeg skulle rejse mig op med lukkede øjne og da jeg åbnede dem sad han på knæ. Det var en sindsyg og fantastisk mindefuld oplevelse. Det var meget syret at jeg et øjeblik efter stod og tænkte for mig selv "lige præcis dette her øjeblik, det vil jeg huske for evigt". Planlægningen: Vi startede med at være enige om at vi slet ikke behøvede at blive gift før om lang tid, indtil vi begyndte at snakke om det hele tiden og da vi havde vænnet os til tanken var der ikke andet for end at springe ud i det. RØD: mangler GUL: det er i gang GRØN: der er styr på det Dato: 08.08.15 Vielse: skal foregå i min kærestes forældres skov, der er en naturlig lysning/åbning i skoven som vil fungere perfekt. Vejen derned går gennem en fin sti, så det bliver forhåbentlig meget eventyrligt at gå ned gennem stien til den fine plads. Vi får en masse høballer som gæsterne kan sidde på, så kan dyrene nemlig få dem bagefter. Budget: 95.000 kr Location for reception og fest: også min svigerforældres gård. Vi krydser kæmpe fingre for godt vejr og jeg er allerede startet, men der er en plan B undervejs hvis vi skulle være uheldige med regn Farvetema: det ved jeg ikke om vi skal have?! Umiddelbart skal det bare være en stor fantastisk havefest, men vi har gjort os lidt tanker om hvordan udsmykningen skal være her: http://www.pinterest.com/jschjnnemann/wedding-2015/ Gæsteliste: Tjek. Vi startede med et maksimum på 60, men endte på 90. Det var vores absolutte smertegrænse og vi har måtte justere på madbudget osv. for at det hele kunne gå op. Det var virkelig hårdt at lave gæstelisten og det har taget os over 1/2 år at få det hele til at gå op. Men, nu er de hårde beslutninger truffet og så bliver det forhåbentlig nogle sjovere ting der skal tages stilling til STD: Vi har sendt 'sæt et kryds i kalenderen'-invitationer ud til de inviterede pr email, for at holde udgifterne nede og sender så rigtige invitationer når vi nærmer os februar eller deromkring Kjole: jeg har lagt et depositum hos Karim Design og får kjolen syet efter egne ønsker her. Jeg var meget overrasket over at prisen blev den samme som hvis jeg skulle ud og finde en færdig kjole der skulle rettes til. Februar 2015 skal jeg snakke med dem igen og påbegynde de endelige tegninger osv. Make up og hår: Det er den eneste gang i mit liv at jeg kan forsvare at bruge penge på at få sat hår og lagt make up, så derfor har jeg valgt en fantastisk dygtig make up artist: http://miajeppson.dk Fotograf: Vi har valgt at have fotograf hele dagen, som får taget nogle fine billeder af vielsen, festen samt bryllupsfotografierne bagefter. http://www.zafariqbal.dk Mad: Min kæreste arbejder i sin fritid som tjener på Tinggården, en fantastisk restaurant i Nordsjælland. Alt mad der kommer fra deres køkken er i en klasse for sig og derfor er jeg (næsten) ligeglad med menuen, da jeg ved at ligemeget hvad bliver det godt. Af hensyn til budgettet har vi valgt anrettet forret, buffet til hovedret og anrettet dessert. Derudover noget receptions'let' mad til om eftermiddagen hvor jeg også tænker at vi selv supplerer med store fade med friske bær, hjemmebagte cookies, chokoladetrøfler og andet som kan laves et par dage i forvejen uden at det går ud over kvaliteten. https://www.facebook.com/pages/Restaurant-Tinggården/129119700481008 Puha.. jeg vender tilbage når jeg lige har fået pusten igen, det er hårdt at arrangere en sådan fest, men nu begynder det sjove snart!
  6. http://www.bryllupsklar.dk/forum/87451/en-udfoerlig-guide-til-upload-og-indscttelse-af-billeder-i-indlcg.html/
  7. Muldeberg- hvor er det fedt at I har haft samme tanker, jeg glæder mig til at kigge på din side :-) Vi startede også med max 40, men endte liiiiige lidt over ;)
  8. FÆRDIGE INVITATIONER! Det har holdt hårst at blive helt enige om hvordan invitationerne skulle se ud, men det lykkedes. Vi valgte pocketinvitationer, har printet på kvistkarton, som fungerede bedre end jeg havde frygtet.. Det endte med at jeg indvilgede i at tegne forside og bagside, mens min kæreste tegnede geden indeni invitationen ud fra inspiration vi fandt på nettet. Resultatet er blevet personligt selvom det tog lang tid og jeg glæder mig til at kunne smække dem i postkassen! Det har været rigtig svært at få et ordentligt billede hvor farverne træder ordentligt frem, men jeg håber at I 'get the point' :-)
  9. Jeg LOVER at blive lidt bedre til at komme herind og opdatere, for der sker massere.. Lige nu er vi blevet færdige med invitationerne som skal sendes ud inden påske, dem prøver jeg lige at uploade nogle billeder af- de er blevet smadderflotte! Derudover skal vi til at plante en masse blomsterfrø sådan at vi slipper for at skulle bruge en masse penge hos en blomsterbinder, men bare kan plukke det hele i haven. Der er masser at se til.
  10. Hej Akoesterby Jeg har lige samlet min kæbe op fra tastaturet- jøsses hvor er det vildt at læse om dig, dine tanker omkring brylluppet, planlægning, dato osv. For det er fuldstændig som at læse alle mine egne noter og forberedelser. Vi skal også giftes 'hjemme på gården', gul bliver også gennemgående, de billeder du har af hår er de samme som jeg har fundet, receptionen og alt det andet er også næsten det samme :-D Jeg vil tænke på dig d. 8. august :-) (og så betrygger det mig at nogle af de tanker jeg har fremlagt herhjemme, som fik en blandet modtagelse ikke er så tossede igen). Sejt altså! Alt det bedste <3
  11. Personligt kan jeg bedst lide de øverste- men det kommer vel også an på hvordan kjolen ser ud? Det hele skal jo gå op i en højere enhed. Jeg tænker at de øverste er festlige men stadig neutrale.
  12. Hej Katha Jeg giver 3500 kr for både hår og make up - inklusiv prøveopsætning. Det er selvfølgelig i den dyre ende men det synes jeg at det meste her i København er og når prislejet alligevel er deroppe omkring tænkte jeg at jeg ligeså godt kan vælge en af de bedste! Prøveopsætningen tager jeg ind til hende på Købmagergade og får lavet og på selve dagen kommer hun hjem til mig. Hun har været supersød de gange jeg har snakket med hende og været lynhurtig til at svare tilbage. Jeg kan ihvertfald varmt anbefale hende, selvom jeg ikke har mødt hende personligt endnu :-) Min egen frisør var noget billigere, men tager ikke ud og det ville blive et mas hvis jeg skulle fragte mig selv fra indre København, til min lejlighed og så op til vielsen. SÅ jeg besluttede at de penge var godt givet ud for at slippe for en masse mas! Jeg glæder mig til at høre hvad du finder ud af <3
  13. Jeg har booker make up artisten Mia Jeppson. Hun er sindsygt dygtig og sørger for både hår og make up. http://miajeppson.dk
  14. Vi køber selv halmballer af naboen og mindes at min kæreste sagde at vi skulle give 5-8 kr pr balle. Halmen er jo 'strøget' i samme retning, så jeg synes ikke de stikker, vi lægger en stor kurv med en masse tæpper så gæsterne kan tage et hvis de nu har en fin kjole e.l. så de ikke risikerer noget. Vi beder gæsterne om at tage en balle med fra vores skov og ned til huset hvor vi skal holde reception, så kan siddepladserne genbruges på den måde og så bliver de bare smidt lidt mere casual. Og, så kan det bruges til dyrene bagefter, så for os ville det være billigere end at leje en masse ekstra stole. Held og lykke med halmprojektet! :-)
  15. Nu ved jeg ikke med Horsens og omegn, men jeg får syet min kjole hos Karim Design i København og jeg føler mig meget tryg ved at de syer den kjole jeg har i tankerne. Jeg følte mig meget tryg ved de forslag osv. som de kom med til det jeg kom med. I alt ender prisen på ca 13.000 kr og det synes jeg ikke er galt for en skræddersyet kjole. Mange af de kjoler jeg så på i butikkerne lå til samme pris og så skulle der skrædder oveni.
  16. Jeg har denne fra Change http://change.com/dk/control-shape.html Man skal godt nok lige holde vejret når man tager den på, men den er fantastisk!
  17. Hej piger Godt nok er det i forbindelse med en julefrokost, men jeg skal bruge nogle små flade plastbægre til en anretning hvor dressingen skal ligge ved siden af. Er der nogen der ved hvor man kan købe det? Metro lukker ned og i Inco skal man være CVR-registreret, hvilket jeg jo ikke er. Alternativt skal jeg bestille dem over nettet men så skal jeg betale min. 80 kr i fragt, så HVIS jeg kunne undgå det og en af jer lige vidste hvor man kunne kigge hen ville det være dejligt :-) På forhånd tak og glædelig december <3 Lidt ala dem her: http://www.linds.dk/100-stk-plastbaegre-10-150-rund-pp-klar-1.aspx
  18. Du kaster jo ligefrem de gode idéer ud af ærmet - du er G-E-N-I-A-L!!!
  19. TennaGerdes- Det er perfekt!!!!!! Tak det var lige det jeg skulle bruge
  20. Tenna_Gerdes: om en uge, d. 12. :-)
  21. Joeh, det var selvfølgelig en god idé, tak (Og alternativt må pizzamanden vel egentlig have nogle remo-bøtter, man kan krejle sig til)
  22. .
  23. Hej piger Jeg kunne rigtig godt tænke mig at få lidt tanke-indspark på et dilemma, som jeg (vi) tumler lidt med herhjemme. Min kæreste friede i april og vi har netop sendt "sæt kryds i kalenderen" ud til de inviterede. Det har, som man nok kan regne ud, over et halvt år at blive enige om, hvem som skal med til vores bryllup. Min kærestes familie er dejligt nemme, kæmpe sammenhold, alle er søde, rare og passer godt på hinanden -det har været et nemt valg. Men min familie er desværre ret splittet, mine forældre er skilt og der er meget 'uro under overfladen' og det har været hårdt og svært at skulle tage stilling til hvem som skal med, så ingen bliver sure men hvor vi stadig tager udgangspunkt i vores mavefornemmelse. Mit dilemma kommer så her: jeg har en moster og en onkel. De har givet mig en fætter og to kusiner. Den ene kusine ser jeg til familiefødselsdage, hun er sød og rar og vi snakker fint sammen og min fætter ser jeg også ved familiesammenkomster og vi har det rigtig godt sammen. De har begge haft misbrugsproblemer med hash og alkohol men er ude af det og har det idag godt. Min sidste kusine bor i den anden ende af landet, vi mistede kontakten for ti år siden, det sidste jeg hørte om hende var at hun var indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling men at hun ellers boede i nogle beskyttede boliger for psykisk svage uge. Vore veje skiltes da hun valgte et liv med 'byens mindre pæne børn' og stoffer, det var ikke et liv jeg selv ønskede at tage del i og sidst vi sås forsøgte jeg at snakke lidt med hende, høre hvordan hun havde det osv. men hun ønskede ikke rigtig at snakke med mig. Derfor faldt det mig helt naturligt ikke at invitere hende, vi har i forvejen været meget pressede med antallet af gæster da vi har for mange vi gerne vil have med, og derfor måtte skære det ned så vi kunne finde en balance hvor vi kunne betale for gæsterne og samtidig få den fest vi godt kunne tænke os. Nu hvor 'sæt kryds i kalenderen-invitationerne' er sendt ud (til min moster og onkel samt fætter og den ene kusine) modtager jeg en mail fra min moster hvor hun skriver at min anden kusine har undret sig meget over at hun ikke har modtaget en invitation og at det da måtte være en fejl? Hun vedhæfter min kusines mail og lægger jo hermed op til at jeg skal skynde mig at få sendt en invitation afsted. Hvad ville I gøre? Jeg har ikke set hende i hundrede år, og jeg havde slet ikke forestillet mig at hun ville undre sig, da vi jo ikke har NOGET som helst med hinanden at gøre og ikke har haft det i mange år. Skal jeg 'bare' invitere hende for husfredens skyld? Eller skal vi stå fast ved den beslutning om at vi har valgt hende fra til gengæld for at kunne få nogle gode venner med? Tusind tak for at du har ville læse hele smøren, jeg glæder mig til at få lidt tanker på det udefra <3 fra Julie
  24. Puha AS2014 - det er præcis det rod jeg har været bange for skulle ske. Men på den anden side, så er andres manglende vilje/evne til at løse konflikter svær at tage ansvar for. Måske har du ret, måske vil hun bare 'forsvinde i mængden', og jeg ved ikke om der er en konflikt der ulmer, men min moster gar ihvertfald svaret mig pr. email. Uden hej og uden farvel men blot med et "jaja, i sidste ende er det jo jeres valg, nu undrede hun sig bare meget over den manglende invitation". Nu må vi se hvad der sker. Jeg synes jeg har gjort hvad jeg kunne og handlet efter hvad jeg mærkede var rigtigt og ikke taget valg efter ønsket om at tilfredsstille andre. Rikke og alle jer andre - det er dejligt at vide at beslutningen ikke helt hjerteløs, men at andre har tænkt som os herhjemme. Når man sidder og er sovset ind i et dilemma kan man pludselig blive i tvivl om man tænker 'rigtigt'. Tak for jeres input <3
  25. Hej Louise Jeg håber, at det er ok jeg liiige sniger mig med her - vi er lidt i samme situation. Jeg har en masse inspiration men har problemer med at få dem kogt ned til en færdig invitation :-)