-
Antal besvarelser
628 -
Tilmeldt
-
Sidste besøg
-
Days Won
25
Alle besvarelser af Frigga
-
Jeg fik vist lige lavet min nemmeste og hurtigste DIY nogensinde. Knæleskamler til vielsen. To passende stole savet af i 18-20 cm højde og sådan at ryglænet er lodret. Voila! Havde egentlig tænkt på at skifte stoffet til noget rødt, men stoffet er egentlig pænt og med det røde tæppe under(så vi ikke ridser tåsnuderne på skoene) kan det vist også blive for meget rødt i rødt. Derudover har jeg dummet mig. Jeg bestilte slik til slikbuffetten ved eventyrslik.dk - de er forholdsvis billige, men ikke så billige som netpris.dk. Jeg afbestilte så snart det gik op for mig, men da var det for sent.... øv der kunne jeg have sparet indtil flere hundrede kr.
-
Og husk så iøvrigt at telt med vægge ikke er udendørs. Max en side på teltet hvis det skal gælde som udendørs.
-
Måske skal du undersøge om forskellige herregårde og kursuscentre har store parker der kunne bruges. Så har de nok køkkenfacilitteter til at stå for maden...
-
Det kan blive så hyggeligt. Mht lys så var det også en mulighed med hurricaneglas. Men så mister du selvfølgelig chansen for messing fyrfadsstager.
-
Jeg fik omstrukket min mjød idag. De bliver SÅ gode. 3 forskellige, en frisk med hawtorn, en søød med kirsebær og en midt imellem med ægte/vilde/danske blåbær. De fleste mjød bliver bedre med alderen så jeg tror jeg vil gemme en flaske af hver til kobberbrylluppet! Det vil da være lidt fedt at kunne trække et par flasker "bryllupsmjød" frem...
-
Dejligt I er på nogenlunde det samme. 27 gæster og vielse en anden dag. Så er der også alle muligheder for at stå for det hele selv uden at blive alt for stresset. Det er hvad vi plejer at være til en alm årlig fødseldag, da vi (især min kæreste) har stor familie.
-
Hvis det bliver varmt kunne jeg godt finde på lave nogle frosen frugt is. Som dem i denne video. Nok også af bananer. Nu får vi se hvad der bliver tid til i den sidste uge, for jeg vil kun lave dem hvis det ser ud til at blive varmt. Og så har jeg forelsket mig lidt i disse chokoladeovertrukne jordbær. Men de kræver jeg får indfanget en der kan/vil lave dem om formiddagen på dagen.
-
Jeg tænker: Jeg har ikke været til et eneste bryllup i årtier, så ligegyldigt hvilket bryllup jeg kom til som gæst, så ville jeg ikke have set noget af det andre gør og som er meget brugt. Kun fordi jeg har bryllupsreserchet ved jeg lidt om hvad mange gør nu. Men jeg har nu også altid været så speciel at jeg aldrig har fulgt trends i det hele taget, så det betyder slet ikke noget for mig. Har man lige haft en masse bryllupper i omgangskredsen, så kan jeg godt forstå at man gerne vil gøre det anderledes. Jeg har bare valgt det der var mig/os uden at tænke på hvad andre har gjort. Og blot brugt nye og gamle billeder og opslag til inspiration. Altså jeg overvejer at bruge en af de ting der trendede for ca 10 år siden (iflg denne sides gamle opslag). "Druknede blomster" - en vase med klare vandperler og blomster nede i vandet, så vandperlerne holder dem fast, så det ser ud som om de svæver.
-
Dejligt at høre. Du skal ikke undskylde at du ikke har delt noget- det var ikke for at stresse dig, jeg var bare nysgerrig. Det skal ikke føles som en pligt at lægge noget op.
-
Og så kom udmeldingen! Og hvis ikke det kører helt af sporet så må man være 100 indendørs fra d. 11. Juni. Altså er vi helt tilbage i plan A. Og så er der desuden lukket så meget op at jeg nu kan komme i praktik. Så nu efter 2 1/2 måneders selvoptrapning så kan jeg lige nå at få 2 uger i praktik. Nåja 2 uger er vel bedre end ingenting, men det får den konsekvens at de bryllupsprojekter jeg havde tænkt skulle være en del af arbejdet de kommende 14 dage kommer jo nok til at vente. På mandag er der nøjagtig 2 mdr til brylluppet, så jeg er begyndt at stresse en smule.
-
Man må jo arbejde med det man har at gøre med. Hvis vi står i en situation hvar vi ikke må være så mange til vielsen som til festen udenfor, så har vi løst snakket om at lade de nærmeste overvære vielse. Livestreame den til vores terrasse og invitere resten til at overvære det der og så kan vi alle fejre sammen bagefter. Men lad os nu se hvad der sker. Men jeg kan godt mærke at det hjælper at vide at vi i det mindste kan få det til at fungere med 50 gæster. Der har været nogle ting jeg egentlig gerne ville have købt ind, men jeg har vægret mig ved det fordi det ville være spildte penge hvis vi skal aflyse. På den anden side så er det materialer jeg har brug for til nogle af projekterne som jeg helst ikke vil udskyde til sidste øjeblik. Og med undtacelse af mængderne på mad og drikke så er der jo ikke nogen forskel på hvad jeg skal have lavet om vi skal have 50 eller 100 gæster.
-
Nå så går der rygter om at fra 21. Maj må man samles 25 indenfor og 50 udenfor. Havefest må jo være udenfor, så er vi vel sikret plan B som minimum... eller er vi? For vi skal vies i laden og det er vel indendørs selvom porten står åben i begge ender?! Så et sted at til vielser osv må man være op til 500 - hvis altså der er 7,5 m2 pr person. Og godt nok kan vi placere 50 personer med 2 m imellem hver, men vi har ikke 50x7,5 m2 i et rum.... Og selvom forsamlingsforbudet ikke gælder på privat grund, så skal præsten jo kunne deltage, og så skal reglerne jo nok følges imens han udøver sin myndighed. Det er godt nok ikke nemt at hitte rundt i!
-
Hej Beryl Længe siden man har hørt fra dig. Holder I stadig ved? Heldivis har I jo ikke så mange gæster som os 3 uger senere
-
Jeg har købt 10 af IKEAs glas sæbepumper til 5kr/stk. De skal nok pyntes lidt med lidt blonde og måske noget diller-daller. Og så er det meningen de skal have hver deres egen lille søjle at stå på. Jeg har fået nogle af de plastikrør man har gulvtæpper på. Så rækker en 1/2 l sprit vel til 2 pumper og det kan stilles og evt rykkes lidt rundt så der står en naturligt lige inden man går hen til en foodstand.
-
Jamen jamen. Måske er det allerførste du/I skal beslutte jer for, at I ikke skal beslutte noget lige nu!? At det I går og planlægger lige nu kun er brainstom. At lige nu snakker I om at have en tosom intim bryllupsdag. Og hvis det er sådan det skal være så gør vi sådan og sådan. Så får I snakket om tingene og får "smagt på følelserne". Og så er der måske nogle konsekvenser eller nye muligheder der går op for jer. Og så er det måske ikke lige det alligevel der føles rigtigt. Og så går I ud af en anden tangent. Og på et tidspunkt vender I måske tilbage til noget I har været inde over før og så ved I måske det er det rigtige. Faren ved dette er at du måske godt kan bruge rigtig meget tid på at snakke bryllup, men at din tilkommende måske får nok længe før. Og så vil jeg ligesom Landbruden minde dig om at det at gøre det til et fælles projekt ikke er det samme som at han får sin vilje med alt. Hvis noget betyder noget for dig så skal du jo fortælle ham det, for hvis han gerne vil giftes med dig, vil han nok også gerne gøre noget for dig bare fordi det betyder noget for dig. Ligesom du gerne vil gøre noget for ham. Det er jo med at finde balancen. Tilbage til dit spørgsmål. Hvis det er en vigtig pointe at giftermålet skal være en overraskelse, så skal det holdes HELT hemmeligt. Og så fortælle alle det på samme tid til festen. Eller også kan I vælge at det kan fortælles vidt og bredt og i så fald ville jeg når gæsterne blev inviteret til hvad I nu vælger de skal inviteres til gøre opmærksom på at vi så også kan fejre at I er blevet gift. Hvis du spørger mig hvad jeg vil foretrække som gæst, så er det at vide det på forhånd - også selvom det "kun" er til grillmad el.lign. men jeg ville gerne kunne vælge gave og måske oppe påklædningen bare en anelse. Og jeg ville i hvert fald føle mig ført bag lyset hvis nogle viste det og andre ikke. Iøvrigt kan jeg godt følge dig i at det er en stor mundfuld både at blive gift og være vært den samme dag. Det er faktisk medvirkende til at vi har valgt først at blive fotograferet dagen efter. Så er det ikke så hektisk. Makeup skal jeg lægge selv med min venindes hjælp og hun er der også den næste dag. Og jeg kan mærke at jeg bedre kan klare at kjolen har en plet eller er krøllet (det kan sikkert fotoshoppes og hvis ikke vidner det bare om en fed fest) end at jeg ikke kan se afslappet ud fordi der er for meget jeg føler jeg skal have styr på.
-
Og vi står gerne til rådighed herinde til alle dine tanker. Og hvis ikke I har sat en dato endnu, så er der jo også tid til at tage det hele i mindre bidder. Men måske også en god ide at tvinge ham til at tænke lidt over hvad han gerne vil, som du selv siger, han har aldrig overvejet hvad et bryllup er, og måske også få ham til at indse at beslutningerne skal tages i god tid. Her er det i hvert fald mig der skal holde fast i deadlines, ellers ville tingene først blive gjort den sidste måned. Da vi ligesom var kommet frem til det helt overordnede, så sagde han til mig: "Jeg kan jo høre at du har gjort dig en masse tanker om alt det her, og det har jeg ikke, så jeg synes da bare vi skal gå efter det!" Så det ER mig der står for planlægningen, men det betyder jo ikke at han ikke er involveret. Han har absolut været med i praktiske opgaver og tager dem også, men det skal helst være det praktiske og teoretisk stillingtagen gør han kun hvis jeg beder han tage stilling til noget specifikt.
-
Jeg har længe været på udkik efter en ordentlig håndsprit der også er til at betale. Jeg har nu fundet den: Camilo 500ml til 27kr i Harald Nyborg! Den lugter ikke slemt og efterlader ikke en grim smag. Det er desuden en gel, hvilket jeg også foretrækker. Så nu slipper jeg for at købe flere prøver der bare står fordi de lugter forfærdeligt....
-
Røvhuller kan man desværre finde overalt og de er ikke altid til at gennemskue fra starten. Jeg har også været i klinch med en der på samme måde var fuldstændig ligeglad med hvordan vores børn kom i klemme. Heldigvis nåede jeg ikke at flytte sammen med ham selvom det var lige ved. Men så er der jo også de andre, dem vi er her for. Lad os endelig focusere på dem De fantastiske, for det er vel dem vi har fundet nu, ikke!?
-
Den udgave der tror jeg alle vil genkende - der passer bestikmængden vel også bedre. Den anden var der vel dækket op med bestik til både suppe, pasta, hovedret og dessert. Og når vi er ved dessertbestik, så er en af de ting jeg forbinder med eksklusivt når der er både ske og kagegaffel, men selvfølgelig kun hvis det man servere til dessert lægger op til det.
-
Ja så giver corona-afstand da sig selv det kan vist ikke gøres på 60cm bordplads... Nej pjat! Jeg har godt nok aldrig set kaffekoppen med i formel borddækning og er ikke helt med på tallerknen til venstre for neden (salattallerken?). Nå men det siger nok mere om mig end om opstilingen... Jeg må hellere blande mig uden om.
-
Nu kan det være at det er fordi jeg er en ukultiveret bondejokke, men jeg er ikke helt sikker på jeg forstår hvad du mener med "den klassiske fulde opdækning til bords og den så bliver fjernet med serveringen"? Jeg er med på at du gerne vil have dækketallerken. Er det så en tallerken der står på den, inden gæsterne sætter sig til bords? Eller mener du både tallerknen til hovedretten og så tallerknen til forretten øverst? Det sidste gør man vel kun hvis både forret og hovedret er fadservering. Eller er vi ude i en tallerken på dækketøjstallerknen som bliver fjernet inden forretten serveres tallerkenanrettet? Gørdinglund lægger jo op til at give den fuld skrue på den formelle borddækning, det forstår jeg godt du går efter. Men som brud med budget så har jeg også måttet indse at man skal vælge at bruge pengene der hvor de batter. Jeg forstår godt at du er gået fra guldbestikket. Det ville se fantastisk ud, men de færreste vil tænke over at der er alm stålbestik selvom der er guldtema, for bestik har jo altså næsten altid den farve. Dit farvetema skal nok være tydeligt alligevel. Det er hele tiden en opvejning af om den ekstra udgift giver nok igen i det store billede. Har du overblik over hvad den fulde opdækning du tænker på vil koste? Er det en detalje dine gæster vil lægge mærke til? Hvor vigtigt er det for dig? Er det så pengene (og evt besvær) værd? Måske kan du lave en prøveopstilling af den store og den lille opstilling og lade dem stå et par dage så du kan gå og kigge på dem, måske siger det dig at den store bare er så meget federe end den lille, eller måske finder du ud af den lille egentlig slet ikke er så tosset endda. Personligt synes jeg at glasene i virkeligheden har størst betydning for stil og udtryk i borddækningen. De er så tydelige når man først ser hele bordet på afstand.
-
Som de de andre er min eneste bekymring at lokalerne ikke må virke for store, men det har stedet sikkert helt styr på. 50 gæster er altså også en sjat, det skal nok blive stemningsfyldt.
-
Så blev Tushnelda færdig. Helt og aldeles som jeg havde tænkt hende, med den eneste undtagelse at hoved og hænder ikke har samme farve. Men sådan måtte det bare være når thefarvede handsker og farvet silkepapir ikke kunne fåes til at passe sammen... Der er et par røde lamper i siderne og spåkuglen skifter langsomt imellem flere farver. Men jeg fik ikke lige taget billede med lys, inden jeg igen pillede batterierne ud så de ikke bliver flade af at sidde i. Bagsiden er beklædt med s/h stribet gavepapir da jeg endnu ikke ved om hun skal stå op ad en væg eller ej. Jeg har fundet nogle vintage freakshow plakater der skal limes op på bagsiden, men dem vil jeg gerne printe på biblioteket (både bedre og billigere end hjemme), så det må lige vente. Kortene der kan trækkes kan ses her. I øvrigt er min vision for de forskellige møbler (skabe og skænke) meget tydelig her. At beholde det oprindelige look af gamle umoderne møbler og så tilføje lidt skæg og ballade der passer til temaet. Iøvrigt en vision der har ændret sig lidt hen af vejen - havde oprindeligt planlagt at male det hele hvidt for at få det hele til at passe sammen. Men kom til at tænke på hvor stort et arbejde det egentlig er, så denne metode er bare nemmere - og egentlig også federe og mere personlig efter min mening. Desværre krøller gavepapiret når det bliver limet på og trækker sig ikke helt sammen igen når det tørrer ligesom tapet gør, men det går nok - man skal jo vælge sine kampe.
-
Samlevertestamente kan man lave når man har boet sammen i 2 år. Bliver man senere gift så fortsætter det blot med udvidelsen af reglerne om uskiftet bo. Og ja man kan godt google sig frem til det hele, hvis bare man har tålmodighed til at læse sig igennem nogle sider. Vi fandt et sted på nettet hvor vi kunne lave testamentet gratis ud over at vi skulle betale tinglysningen. Jeg kan desværre ikke huske hvad det hed - der er mange sider der tager en del for samme ydelse med afkrydsningsvalg og hvor man stadig selv skal sørge for tinglysningen....