Guest mdy

The one that got away...

34 indlæg i dette emne

Ja nu er jeg nødt til at spørge... Er jeg den eneste der tænker tilbage på ham den søde jeg kom sammen med engang...?

Ja det er nu ikke fordi jeg ville bytte... elsker Jari højt... men... bare lige engang imellem kan jeg ikke lade være med at tænke (måske også fordi jeg nu skal giftes og så er det et eller andet sted sidste chance inden :bed: )... Hvordan mon livet ville have formet sig hvis det var blevet ham og mig????

*G* Det mærkelige er... det er ikke engang ham jeg var sammen med i 3½ år... næhh det er en jeg var sammen med et par måneder... *G* Kan faktisk ikke helt huske hvorfor vi holdt op med at ses?!?!?

Der er også en anden jeg tænker lidt på engang imellem... men... ham har jeg set siden og blev helt ked af at se ham... han så meget forhutlet ud, og sådan lidt narkoman-agtig. Han var ellers en kanon dejlig mand... men det løb ud i vandet da jeg havde været syg i en uge uden at han havde ringet og bagefter kunne ingen af os rigtig finde ud af at tage initiativet til at snakke igen....

*G* Gymnasiekærester... de er nu sjove og tænke tilbage på...

Hmm... nå ... glæder mig til at høre hvad i andre tænker?!? Eller om det kun er mig der er mærkelig?!?!? :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hmm nu fik du jo en til at tænke...

Jeg må desværre indrømme at mine minder ikke er så søde som dine...

jeg har to langvarige forhold bag mig, som ikke er noget at mindes :bed:

Det første var helt igennem et trygheds forhold og jeg var bare ikke klogere :baa: Det andet var det værste jeg nogensinde har været igennem :tosset: Lang historie, som jeg ikke vil trætte folk med her...

MEN før de to kan jeg da mindes en enkelt kæreste jeg havde i 7 mdr. han var bare sød og dejlig, og havde de mest pragtfulde forældre... Ham kan jeg godt finde på at tænke på en gang i mellem :sun:

Men han slår på ingen måde ham jeg har nu... Han er bare guld værd og har givet mig selvtilliden tilbage :bearhug:

Knus Karina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

*G* Det mærkelige er... det er ikke engang ham jeg var sammen med i 3½ år... næhh det er en jeg var sammen med et par måneder... *G* Kan faktisk ikke helt huske hvorfor vi holdt op med at ses?!?!?

Det er jo tit dem som man ikke naaede at laere rigtigt at kende, som man taenker tilbage paa.... ham du taenker paa, havde jo garanteret en masse irriterende sider - som alle andre - men fordi I ikke naaede at vaere sammen i saa forfaerdelig lang tid, saa har du kun den foerste, fantastiske forelskelse at taenke tilbage paa !!

Vi har alle, tror jeg, den slags kaerlighedsforhold bag os, som ikke lykkedes af uforklarlige grunde.... men hvis man taenker noegternt og objektivt paa det, saa var det maaske ikke saa perfekt eller rosenroedt som man umiddelbart gaar og forestiller sig, og saa var det nok alligevel en grund til at det ikke gik....... blandt andet at vi skulle ende sammen med ham (eller hende) som var "tiltaenkt" os !!

Bedste Hilsner, Mette :hjerte:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej med jer.

Ja nu er jeg jo nød til at fortælle min historie.

Jeg skal nok prøve at gøre den kort. Det er ikke sikkert at jeg kan, men jeg prøver.

Da jeg var 14 år, mødte jeg min allerførste rigtige kæreste.

Han var bare så dejlig og jeg var vildt forelsket i ham. Når man kun er 14 - 15 år plejer det ikke at være så alvorligt, så der var perioder hvor vi ikke var kærester.

Vi fandt dog hele tiden tilbage til hinanden. Lige til han blev forelsket i min veninde. ( Så var vi ikke veninder mere !!!!!!)

Jeg flyttede fra byen et års tid senere og havde ham stadig i tankerne.

Der gik et par år og jeg mødte en kæreste. Vi flyttede sammen og fik et barn. Vi giftede os og fik endnu et barn sammen.

Jeg indrømmer at jeg indimellem tænkte på den store kærlighed fra mine helt unge dage. Jeg forhørte da også min veninde, som stadig boede i samme by som ham. Det var fedt når hun kunne fortælle lidt om ham.

Jeg fortalte da også at jeg syntes at det kunne være sjovt, hvis jeg kunne mødes med ham. Ikke noget andet end mødes, for jeg var jo lykkelig gift!

Pludselig ringede telefonen en aften, MIDT I ROBINSON!!!!

Det var min store kærlighed der ringede til mig. Sikken mit hjerte det bankede.

Nu havde han hørt flere gange at jeg ville mødes med ham.

Vi snakkede en halv time sammen og jeg prøvede at gøre mig kostbar, ved at sige at jeg ville ringe en dag ved lejlighed, når jeg ville komme til byen.

Jeg ringede til ham fem minutter efter og sagde jeg ville komme til byen 12 dage senere.

I dagene inden, ville jeg og ville ikke, mødes med ham. Da dagen kom, var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte se ham.

Sikken et gensyn. Han slog benene helt væk under mig. Jeg var nød til at røre ved ham og kramme ham.

På det tidspunkt havde jeg kendt min mand i 12 år og vi havde været gift i 6 1/2 år.

Den aften blev jeg klar over at jeg skulle ud af mit forhold med min mand. Jeg blev klar over at, der var noget galt, når jeg kunne reagerer sådan på en anden mand.

HVAD SKETE DER SÅ EFTER DETTE????????

Ja jeg bor sammen med min gamle kæreste fra da vi var 14 år.

Vi har været sammen i 6 år og vi blev gift d. 28. feb. 2004. :)

For 2 år siden købte vi hans forældres hus.

Lidt underligt at stå i hans gamle værelse og tænke tilbage på hvad vi lavede dengang :) for 22 år siden!!!!!!! :bed:

Så man kan i vores tilfælde bruge det gamle ordsprog : GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER ALDRIG.

Jeg håber ikk eat historien blev for lang, men i var jo blevet forberedt på det.

:bearhug: fra majer

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Majer..

Blev helt rørt over din historie - og ja, skæbnen kan være pudsig en gang imellem... :bearhug:

Og mdy..

Jeg kan godt forstå, at nu, hvor du står på tærsklen til noget nyt, så er det en form for afslutning af fortiden - jo også derfor, at man holder polterabend...for at tage afsked med det tidligere og forberede sig på noget nyt...

Og jeg tror, at det er vigtigt, at man tillader sig selv at tænke over det - hellere nu end et par år efter brylluppet, hvor det måske kunne lede til problemer..

Selv har jeg dog ikke tænkt på tidligere forhold - men ham jeg har nu er nu også det bedste af det bedste, og ingenting, jeg før har oplevet, kan leve op til det, vi har sammen...

Kram

Demeter

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

WOW Majer :hearts: :hearts: :hearts: hvor romantisk, det er næsten ligesom en film. Tillykke med at have fundet kærligheden!

Jeg tænkte også tit tilbage på gamle kærester. Jeg mødte faktisk weekenden inden mit bryllup, en gammel flamme...... Vi var glade for, at se hinanden og det blev også til et meget langt knus og et par blikke over bordet. Der skete ikke noget! Jeg tror, at lysten var der et eller andet sted, men så tænkte jeg på Mikkel, og så forsvandt den! Dejligt.... :hjerte: Min gammel flamme ønskede mig alt muligt held og lykke, og var glad for at jeg havde fundet en der behandlede mig som en prinsesse. Gensynet med ham var meget positivt, og jeg lærte lidt om mig selv igen.

Jeg tror på, at det er ganske normalt at tænke sådan op til ens bryllup.

Knus Winnie

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg tror måske at det er meget normalt at man nogen gange forsvinder lidt i "mindeland", det kan jeg da også selv gør. Vi har jo næsten alle haft et liv inden vi mødte vores tilkommende som er fyldt med både gode og dårlige minder og disse minder omfatter som regel også ex'er.

Jeg har stadig et rigtig forhold til specielt den ene af mine ex'er, min første kærste som jeg var sammen med i 3 år. Vi taler stadig rigtig godt sammen. Jeg tror måske ikke så meget jeg tænker "hvad nu hvis vi ikke var gået fra hinanden" nok mere bare på de ting vi har lavet og oplevet sammen.

Selvom at men kan tage en tur down memorie lane betyder jo ikke at man tvivler - det gør det ikke for mig i hvert fald. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg den 3 september næste år skal giftes med manden i mit liv :bed: (På trods af at han ikke kom hjem før kl. 8 i morges efter en bytur med kammraterne :angry1: taz . Men det skal jo også passe engang imellem :bearhug: )

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej med jer.

Ja nu er jeg jo nød til at fortælle min historie.

Jeg skal nok prøve at gøre den kort. Det er ikke sikkert at jeg kan, men jeg prøver.

Da jeg var 14 år, mødte jeg min allerførste rigtige kæreste.

Han var bare så dejlig og jeg var vildt forelsket i ham. Når man kun er 14 - 15 år plejer det ikke at være så alvorligt, så der var perioder hvor vi ikke var kærester.

Vi fandt dog hele tiden tilbage til hinanden. Lige til han blev forelsket i min veninde. ( Så var vi ikke veninder mere !!!!!!)

Jeg flyttede fra byen et års tid senere og havde ham stadig i tankerne.

Der gik et par år og jeg mødte en kæreste. Vi flyttede sammen og fik et barn. Vi giftede os og fik endnu et barn sammen.

Jeg indrømmer at jeg indimellem tænkte på den store kærlighed fra mine helt unge dage. Jeg forhørte da også min veninde, som stadig boede i samme by som ham. Det var fedt når hun kunne fortælle lidt om ham.

Jeg fortalte da også at jeg syntes at det kunne være sjovt, hvis jeg kunne mødes med ham. Ikke noget andet end mødes, for jeg var jo lykkelig gift!

Pludselig ringede telefonen en aften, MIDT I ROBINSON!!!!

Det var min store kærlighed der ringede til mig. Sikken mit hjerte det bankede.

Nu havde han hørt flere gange at jeg ville mødes med ham.

Vi snakkede en halv time sammen og jeg prøvede at gøre mig kostbar, ved at sige at jeg ville ringe en dag ved lejlighed, når jeg ville komme til byen.

Jeg ringede til ham fem minutter efter og sagde jeg ville komme til byen 12 dage senere.

I dagene inden, ville jeg og ville ikke, mødes med ham. Da dagen kom, var jeg ikke i tvivl. Jeg måtte se ham.

Sikken et gensyn. Han slog benene helt væk under mig. Jeg var nød til at røre ved ham og kramme ham.

På det tidspunkt havde jeg kendt min mand i 12 år og vi havde været gift i 6 1/2 år.

Den aften blev jeg klar over at jeg skulle ud af mit forhold med min mand. Jeg blev klar over at,  der var noget galt, når jeg kunne reagerer sådan på en anden mand.

HVAD SKETE DER SÅ EFTER DETTE????????

Ja jeg bor sammen med min gamle kæreste fra da vi var 14 år.

Vi har været sammen i 6 år og vi blev gift d. 28. feb. 2004. :)

For 2 år siden købte vi hans forældres hus.

Lidt underligt at stå i hans gamle værelse og tænke tilbage på hvad vi lavede dengang :)  for 22 år siden!!!!!!! :bed:

Så man kan i vores tilfælde bruge det gamle ordsprog : GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER ALDRIG.

Jeg håber ikk eat historien blev for lang, men i var jo blevet forberedt på det.

:bearhug: fra majer

Sikke en historie!!! Den minder utroligt meget om min historie, som bare ender anderledes. Jeg tænkte nemlig også meget på min første kæreste, som jeg fik, da jeg var 14 år. Vi kom sammen i 2 år, og jeg glemte ham aldrig. Han forelskede sig desværre også i min veninde, og der gik mange mange år, inden jeg tilgav ham for det nummer. Mange år senere mødte jeg ham igen, og jeg fandt ud af, at jeg levede på en drøm. Jeg ønskede ham IKKE tilbage igen..... Så langt så godt.....

Min nuværende mand har jeg nemlig været kæreste med 2 gange. Jeg mødte ham i gymnasiet, men det gik ikke rigtigt!!! Jeg glemte ham dog aldrig, og da jeg mødte ham igen år senere, blev jeg forelsket med det samme. Nu er vi gift, og de gamle eks´er er pakket sammen og gemt væk.

/Fru Nuser.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej MDY.

Nu er jeg nysgerrig.............

Min kæreste Thomas havde engang en gammel ven, der også hed Jari.

Og det er et sjældent navn, så............

I bor ikke tilfældigvis i Århusområdet, og din mand har gået på Hasle-skole???

Det kunne sq da være vildt, for vi skal nemlig også gidtes samme dag som jer.

Knus Trisse :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej MDY.

Nu er jeg nysgerrig.............

Min kæreste Thomas havde engang en gammel ven, der også hed Jari.

Og det er et sjældent navn, så............

I bor ikke tilfældigvis i Århusområdet, og din mand har gået på Hasle-skole???

Det kunne sq da være vildt, for vi skal nemlig også gidtes samme dag som jer.

Knus Trisse :bed:

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Trisse...

Desværre om jeg så må sige... Vi bor i Esbjerg, og han har altid gjort det... (hvorfor er mænd forresten så svære at flytte med???) ... jeg ville gerne have haft ham med længere nord på... men men men....

Må også indrømme at jeg er ved at være afhængig af det lidt større bymiljø end det jeg kommer fra... HUNDBORG !!! Siger det ikke alt!!! *G* ca. 100 huse og 2 skoler, 1 alderdomshjem, 1 brugs, 1 kirke og 2 tankstationer... *GGGG*

Men kan nu ikke andet end at komplimentere jer for valget af dato!!! Har I en særlig grund?? Vi skal bare giftes inden 30. september, og så efter at have kigget lidt på vejret i år, så venter vi til sidst i august, den værste varme er ovre og det regner ikke endnu!!!!

Og til Chio

"Selvom at men kan tage en tur down memorie lane betyder jo ikke at man tvivler - det gør det ikke for mig i hvert fald. Jeg er ikke et sekund i tvivl om at jeg den 3 september næste år skal giftes med manden i mit liv"

Kunne ikke være mere enig... Er heller ikke et sekund i tvivl, og det er også mest når jeg er på vej op og besøge mine forældre at jeg tænker... Gad vide hvad den ene og den anden laver nu, at jeg også kommer i tanke om ham...

Er forresten kommet til at tænke på endnu en flamme... kunne godt tænke mig en bytur med alle dem fra dengang ...bare for mindernes skyld... bare for at danse med dem (sjovt nok den super bedste måde at score mig på dengang!!!!) og høre hvor de er i deres liv nu?!?!? Måske har det påvirket mig at se Hope Floats på tv2 i går?!?!? *GGG* Men er heller ikke i tvivl om at jeg er hvor jeg skal være, og glæder mig uendeligt meget til at skulle være hans viv! :hearts: :):bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej MDY.

Tænkte bare............det kunne jo være *g*

Vi har valgt d. 20. august, fordi det er vores 3 års dag, så den betyder ALT for os den dato. Thomas havde bestemt datoen, da han friede............. havde kigget i kalenderen 1½ år frem, for at se, om det nu ikke liiiiiige kunne passe med, at vi blev gift på vores årsdag. ( og så skal han jo også kun huske 1 dato *g*)

Men det er da en dejlig dato, og trust me......... vejret bliver helt forrygende den dag, vi har bestilt det......... og når vi nu er ude i så god tid, så har ham deroppe lovet, at han nok skal huske det *g*

Knus Trisse :denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

... og trust me......... vejret bliver helt forrygende den dag, vi har bestilt det......... og når vi nu er ude i så god tid, så har ham deroppe lovet, at han nok skal huske det *g*

<{POST_SNAPBACK}>

Super dejligt... Håber så det dækker hele Jylland. Eller i det mindste også har en skyfri smuk himmel over Århus egnen og Esbjerg/Blåvand. *GG* Vi har nu også sendt en bestilling, mangler bare ordrebekræftigelsen... ??? http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/haha.gif

:denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Sjov tråd - og jo, jeg tænker da også ofte på gamle flammer. Både dem der fortjener det og dem der ikke gør! Sjovt nok er der også en eller flere... :denmarkflag: af dem, som stadig kommer med mere eller mindre skjulte hentydninger om at de vil have mig tilbage - og det er både dem jeg har droppet og dem, der dengang blev trætte af mig.

Jeg har lært IKKE at sige noget til min mand, da det er en unødvendig gnist til jealousi, men bruger det i stedet til at booste min selvtillig og tænke "ha, den der ler sidst...."! Det er da FEDT at kunne smile tilbage og sige "tak, men nej tak - jeg er lykkeligt gift" uden at det skal være nogen floskel.

Og jo, ofte tænker jeg også tilbage på "dem i min fortid". Jeg tænker nogle gange på hvor de er i dag og hvordan det er gået dem - en gang ringede jeg endda til en kæreste i USA, som fortalte at han havde mødt sin kone da han var henne for at hente sit pas til sin tur over at besøge mig...! (Den blev jo så ikke til noget!) Det var lidt sjovt - og jeg er da glad på deres vegne!

Hmm... fik mig lige til at glæde mig til den årlige julefrokost, hvor der som regel er gang i "gamle minder".. det er altid skægt og jeg går hjem med større selvtillid og om muligt større glæde over at min mand er MIN og jeg er absolut HANS! :hjerte:

Carina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg har lært IKKE at sige noget til min mand, da det er en unødvendig gnist til jealousi, men bruger det i stedet til at booste min selvtillig og tænke "ha, den der ler sidst...."! Det er da FEDT at kunne smile tilbage og sige "tak, men nej tak - jeg er lykkeligt gift" uden at det skal være nogen floskel.

<{POST_SNAPBACK}>

Helt enig, ingen grund til at starte jalousien, han har jo heller ingen grund til at være nervøs alligevel! :hearts:

Men hvad det angår at booste selvtilliden... Ja det er faktisk endnu bedre end at shoppe http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/haha.gif :):( og så gør det ikke ondt i pengepungen!!! :lommeuld:

Det samme når man er på tøsetur... det er sgi da smadder sjovt at flirte med en fyr til han er helt rundt på gulvet og så gå hjem til ham den dejlige derhjemme, med tanken om at det er ikke kun ham der vil ha' mig... Men jeg vil kun ha' ham!!!!! :)

:denmarkflag:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

det er sgi da smadder sjovt at flirte med en fyr til han er helt rundt på gulvet og så gå hjem til ham den dejlige derhjemme, med tanken om at det er ikke kun ham der vil ha' mig... Men jeg vil kun ha' ham!!!!!  :denmarkflag:

Hehe

Hvis det er indstillingen, skal man som kvinde så bare huske, at man selv har udløsl anvendelsen af det udtryk, som den mandlige race har for den slags... (hint: det starter med "narre" http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/numse.gif )

Nu har det her jo indtil nu udelukkende været en "tøsetråd", så bare for at få mit køn repræsenteret, kan jeg da godt afsløre, at jeg også ind i mellem har "grædt over spildt mælk"... pt er jeg single og så er man måske nok værre til det end ellers... meeen vi har vel alle sammen en eller anden i fortiden, som får os til at tænke "tænk nu hvis...." :)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Nu føler jeg mig måske nok lidt naiv, men også stolt.

Er der virkelig ingen andre end mig, som kun har haft en "rigtig" kæreste? (altså ikke dem, man kyssede med til en fest og vist nok kom sammen med et par uger efter).

Jeg får da også et selvtillidsboost, når en fyr viser interesse, men vender altid hjem til min dejlige mand. Alle kvinder kan vel lide at blive kurtiseret på den søde måde. Er det ikke ok at lege lidt med, hvis man holder sig inden for den etiske grænse og spiller med åbne kort?

Til Jesper Brock: Jeg synes, det er temmelig billigt at bruge ordet narrefisse, og mener det vidner om en forsmået mand, som føler sig snydt, fordi han har fejllæst en piges signaler.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Til Jesper Brock: Jeg synes, det er temmelig billigt at bruge ordet narrefisse, og mener det vidner om en forsmået mand, som føler sig snydt, fordi han har fejllæst en piges signaler.

<{POST_SNAPBACK}>

Med fare for at gøre dette til en pigerne-mod-drengene-tråd, vil jeg bare sige: ENIG! Jeg har fra min "vilde" ungdom adskillige eksempler på at jeg blev kaldt narre....., fordi jeg ikke lige hoppede i kanen med folk efter en aften med flirt, dans, kyssen osv... vel at mærke EFTER at have fortalt op til flere gange, at han altså ikke fik noget af mig! Tja, jeg tror altså ikke mænd er i stand til at HØRE den sætning! :denmarkflag:

Og jo, det kan måske virke lidt ondt at "udnytte" en stakkels singlefyr en hel aften for at gå glad hjem til manden, MEN (og det her er mest til Jesper) her er hvad JEG i hvert fald kan stå inde for:

- Jeg ELSKER at flashe min ring!!! Hvis jeg fornemmer at en fyr er interesseret og det udvikler sig til en flirt får jeg hurtigt flettet ordene "min mand" ind i samtalen og vifter kraftigt med min ring. Det plejer ikke at stoppe dem - tværtimod!

- Når det gælder gamle "flammer" så er de "trofaste" (dem jeg fortalte om i mit tidligere indlæg) alle nogen der er i faste forhold - og jeg har sg* ondt af deres kærester!

Såeh... jo, man skal ikke lege med folk, men jeg HAR altså rent bord og har det alligevel sjovt. At de måske tror at jeg spiller uskyldig og ikke mener det når jeg fra start melder ud at jeg ikke laver noget "udenoms", er ikke mit problem! :fight:

Carina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Såeh... jo, man skal ikke lege med folk, men jeg HAR altså rent bord og har det alligevel sjovt. At de måske tror at jeg spiller uskyldig og ikke mener det når jeg fra start melder ud at jeg ikke laver noget "udenoms", er ikke mit problem! 

Hehe...

så er vi såmænd helt enige :-)

Jeg kender såmænd godt den der, med at man nogen gange "vælger at overhøre, at der ikke er noget at få"... sådan har jeg også selv været i mine lidt yngre dage (tror det er et Dj-fænomen, hehe), så jeg skal såmænd ikke spille hellig... ups. ;)

Der, hvor jeg røg op af stolen, var bemærkningen om "at der ikke var noget sjovere end at gøre en fyr helt rundet på gulvet, og så gå hjem til ham derhjemme". Der er vel ikke noget i vejen med en flirt, hvis man på forhånd har "aftalt spillereglerne"... der, hvor kæden hopper af, er når man ikke er helt enige om hvad der skal foregå.

En god veninde sagde engang: "hende med ring i næsen er mindre farlig end hende med ring i lommen..." - og det er vel ikke helt forkert (og gælder selvfølgelig begge køn)? Min eneste pointe var såmænd at minde om, at man skal huske, at det er mennesker, man har med at gøre - og mennesker tolker signaler lige så forskelligt, som de udsender dem. Derfor - tænk over, hvad I gør... og sørg for at have "rent bord".

Hvis tåben i den anden ende så stadig vælger at overhøre det, ja så er det hans eget problem, og han må selv tage "kløene" :smash:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej med jer...

Jeg er selv noget af en flirt, og man skal ikke underkende, at en elegant flirt er en kunst, som ikke alle mestrer - men der er stor forskel mellem en elegant flirt og en vulgær og dum flirt, som får nogen til at have det dårligt bagefter... Tror såmænd bare, at man skal være en anelse varsom med de signaler, man sender ud - og så ellers nyde det elegante... :denmarkflag:

Så er flirt nemlig både dejligt og tilfredsstillende og kan få en til at føle sig som en million i farver.... og det gælder også for modparten... http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif

Kram

Demeter

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Der, hvor jeg røg op af stolen, var bemærkningen om "at der ikke var noget sjovere end at gøre en fyr helt rundet på gulvet, og så gå hjem til ham derhjemme". Der er vel ikke noget i vejen med en flirt, hvis man på forhånd har "aftalt spillereglerne"... der, hvor kæden hopper af, er når man ikke er helt enige om hvad der skal foregå.

Der hoppede min kæde så af Jesper. Hvem skal man aftale spillereglerne med. Ham derhjemme eller "tåben" i den anden ende ?

Umiddelbart er der vel ikke noget at aftale spilleregler om.

For mig at se handler det her blot om at pigerne godt kan lide følelsen af at de som gifte eller næsten gifte stadig er eftertragtet på "kødmarkedet" hvad de får vished for ved en uskyldig flirt.

Spørgsmålet er om du ikke bare overdramatiserer denne flirt.

Jeg mener heller ikke man kan tale om at udnytte nogle. Du ved jo godt selv hvordan vores yngre kolleger i branchen af og til omtaler det modsatte køn. Det er dem som syntes at Dario Von Slutty er gud.

For mig at se kan det kun være sundt at de og andre mænd som tror at piger er et forbrugsgode eller en vare (kødmarkedet) får lidt lidt stof til eftertanke og bliver dukket lidt.

PS. Jeg gruer for den dag hvor en brudgom eller et brudepar beder mig om at spille Dario von Slutty til deres bryllup eller den dag hvor mine unger render rundt og synger hans tekster i børnehaven .

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

PS. Jeg gruer for den dag hvor en brudgom eller et brudepar beder mig om at spille Dario von Slutty til deres bryllup eller den dag hvor mine unger render rundt og synger hans tekster i børnehaven .

Ok, det håber jeg så at du slipper for til vores bryllup, for jeg aaaaner ik hvem det er.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Vi diskuterede det faktisk derhjemme i går. Ikke dit bryllup :denmarkflag: men den omtalte Dario. efter jeg havde været ude på sexmessen (på en fribillet) og se ham.

Vi besluttede ganske enkelt ikke at købe cd'en, så hvis nogle kommer og spørger efter ham får de svaret: Den kan vi desværre ikke klare. Det er vist det man kalder skjult censur.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jep, og det glæder mig da at folk ikke kender ham. "Musikken" er mildest talt elendig og ingen tvivl om at det er hans tekster der har gjort ham populær blandt nogle. Teksterne siger sådan set alt:

1. Hende gad jeg gerne kneppe

2. Onani

3. Barbér min kage

4. Sædvalsen

5. Ingen kære mor

6. Jeg har no'et diller

7. Bunkepul.kom

8. Pisk mig hårdt!!!

9. Jeg slikker kage

10. Jeg er til dyr

However - det var vist et sidespring fra emnet.

Redigeret af diskobil
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer