Har mistet bryllups-gejsten

[Guest staufeldt]

SUK SUK SUK

Jeg har simpelthen mistet gejsten fuldstændig til mit bryllup (velsignelse). Den seneste måned har jeg overhovedet ikke beskæftiget mig med det og det er altså d. 28. maj i år!!!!! Det er over 1 år siden vi fastsatte datoen, men siden jul er det virkelig gået "ned ad bakke" med vores forhold, og jeg har flere gange overvejet at aflyse men kjolen er købt, ligeledes er brudgommens tøj, invitationerne sendt ud (og alle kommer) osv osv............. Så det er jo ikke lige så nemt. Jeg synes vi skændes konstant over al verdens ting og jeg har bare svært ved at se mig selv komme "svansende" op at kirkegulvet så længe det er sån. Når folk spør til hvordan det går med brylluppet eller " nåh, er der styr på brylluppet" har jeg lyst til at bede dem om at klappe i for jeg gider ikke at tale om det :shoot:

Jeg skal have ringet til pæsten for at aftale nærmere, og skal også have kjolen rettet til men jeg bliver ved med at udsætte for jeg kan ikke sætte mig op til det.

Hold op hvor det slider på mig og jeg er fuldstændig drænet for energi

Jeg ved ikke hvorfor jeg skriver det til jer, men hvem søren skal jeg ellers fortælle det til??

Nåh håber ikke nogen har fået kaffen galt i halsen over alt mit "vand ud af ørerne" men jeg havde lige brug for at få luft. Tak fordi du gad læse det hele.

Hilsen Staufeldt

[Millepige 0]

Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, andet end, at jeg håber du snart får det bedre.

Har du talt med din mand om det?

Det kunne være det hjalp lidt.

[Guest Silenz]

ØVØV....det er da slet ikke fedt at have det sådan!!! Er det fordi i har glemt at nyde tiden og hinanden?

Jeg tror mange gange det er fordi vi kvinder lægger alle vores kræfter i, med det samme og glemmer vores mænd i processen!!!

JEg vil forslå at du sætter dig ned med din kæreste og fortæller ham dine tanker, og se om han har det på samme måde!!!

Mine tanker er hos dig!!!

L

[Guest Svale]

Åh krise....ved slet ikke, hvad jeg skal skrive til dig, som kan opmuntre....kender alt til, når noget dræner en for energi....har du taget en snak med kæresten? Måske har han det på samme måde? Måske kan det hjælpe at få renset luften....Det kan ikke være de sidste strabasser her op til den store dag? Nu har I været igang så lang tid, at det måske er ved at være nok??? Hvad med at tage afsted sammen? Bruge noget tid på hinanden?

Hvis du virkelig har lyst til at droppe det hele, skal du nok mærke rigtigt godt efter, og er det virkelig det, der skal til, så må du jo igennem den tørn. Det hjælper jo ikke, at du gør det for alle andres skyld, og undlader at mærke efter hos dig selv.....det er jo resten af dit liv...

Jeg kan hverken råde dig til det ene eller andet, men jeg håber, at du finder frem til et eller andet....

Svale

[Guest Rinne]

Øv hvor er det trist for dig at gå rundt med disse tanker...

Jeg vil råde dig til at få snakket med mand inden brylluppet.

Det synes jeg du skylder jer begge to...

Men hvor er det ærgeligt at du har det sådan, og jeg håber inderligt at du finder glæden frem ved det hele igen, ikke bare brylluppet...

Du får lige en masse

[Guest masol]

I må tale om det nu! Jeg ønsker Jer alt mulig held & lykke og sender et kæmpe fra mig.

[HenrietteS 1]

Uf hvor jeg forstår dig - dagen før vores bryllup, hvor alle vores følelser hang uden på tøjet og vi var stressede og nervøse........talte vi alt igennem, da ungerne var kommet i seng.

Der blev tudet meget den aften og vi fik snakket mange ting igennem - både dårlige og gode ting.

Det synes jeg I skal gøre nu.

Få ungerne passet, hvis I har sådan nogle........hiv telefonstikket ud, sluk pcén . lav noget god mad, 2 stearinlys og rødvin.

Og få så snakket alt - jeg siger alt igennem.

Så håber jeg at i kommer til et positivt resultat.

[Guest susanne_79]

Hej

til dig

Hvor er det surt - jeg håber i finder ud af noget

[11.06.05 0]

først lige en kæmpe 'er

også vil jeg nok ozz råde dig til i tager en snak med din forlovede..

tror som der er også er blevet skrevet at kvinder går voldsomt meget op i denne store dag og glemmer deres mænd på vejen..

mændene går også med en masse tanker, og jeg kan sagtens forstille mig den nervøsitet der både tilkommer manden og kvinden kan få bærgeret til at flyde over...

snak sammen nyd hinanden den sidste tid...

held og lykke og de bedste tanker

[HenrietteS 1]

Lige netop - min mand var faktisk blevet jaloux på Jer

- men nu kan han godt se, at I er søde og jeg fik mange fif herfra

[fam.skytte 0]

Et kææææææmpe herfra.....!!

Tror du skal snakke med gamalen om dette og så finde ud af hvad han synes.

- Håber det bedste for jer...!!

[Guest jane-san]

Uf hvor jeg forstår dig - dagen før vores bryllup, hvor alle vores følelser hang uden på tøjet og vi var stressede og nervøse........talte vi alt igennem, da ungerne var kommet i seng.

Der blev tudet meget den aften og vi fik snakket mange ting igennem - både dårlige og gode ting.

Det synes jeg I skal gøre nu.

Få ungerne passet, hvis I har sådan nogle........hiv telefonstikket ud, sluk pcén . lav noget god mad, 2 stearinlys og rødvin.

Og få så snakket alt - jeg siger alt igennem.

Så håber jeg at i kommer til et positivt resultat.

<{POST_SNAPBACK}>

Lige mine ord...

Det er SÅ SUPER VIGTIGT at man snakker sammen, og ligger alle kortene på bordet. Det renser luften, og giver en positiv energi.

Knus Jane :hjerte:

[arno 1]

Kære Staufeldt!

Det er da en kedelig situation du er havnet i! - men godt at du lufter dine tårer herinde på forummet!!

Du skal HELT klart snakke med din kommende gemal om det, og i samme åndedrag vil jeg spørge dig om du måske kunne drage den præst som I skal velsignes af, med ind i det hele?? De dersens præster er faktisk KNALD go'e til sådan nogle samtaler - de ved hvad de snakker om ;o) Og nogle gange er det lidt nemmere hvis der er en "mellemmand m/k" med i sådan en samtale, som jo ER meget vigtig at få.

Jeg tvivlede også selv en del gange, i de sidste måneder op til vores bryllup sidste år. Men jeg fik taget mig selv i nakken, og fik snakket med min mand om det. Men FØR jeg snakkede med ham, havde jeg skrevet emails til/med vores præst, som virkelig hjalp mig/os rigtig meget.

Håber det ender som det skal - hvad så end det ender med!!

Knuz

Mette

(arno)

[Guest staufeldt]

Tak for alle de dejlige

Jeg har faktisk sagt til ham hvordan jeg har det og han spurgte "bare" overrasket: "jamen vil du så bare aflyse"!!!!! hvortil jeg svarede naej - ikke noget brugbart svar, vel, så jeg tror ikke rigtig han ved hvor jeg står, men ved godt at det er lidt krise. Det skal siges at vi har haft en heftigt forår, hvor vores søn på 8 har haft problemer og til sidst måtte til skolepsykolog - og det involverede jo hele familien. Så der har været så meget andet end bryllup at tænke på. Vores søn er nu stoppet hos skolepsykologen, og har det fint - nu er det så bare moren der skal ovenpå igen!!!!!!!!!

Hilsen Staufeldt

[Guest FrkMadsen]

Oh, dit pus! Hvor jeg bare føler med dig!

Onsdag før påske sendte mit nye arbejde mig hjem i taxa, fordi jeg havde været ved at besvime. Jeg gransede i påske over, hvad det var for en oplevelse, og kom frem til, at det kun kunne være stres!! Nyt job, polterabender, bryllupsforberedelser, og ikke mindst aflysninger og ændringer i planlægningen gjorde, at det hele blev for meget. Vi gik hinanden på nerverne inden da, men satte os og talte det hele igennem. Jeg fik udstyret kæresten med en liste, da han heldigvis var ved at synes, at der ikke var så lang tid til brylluppet igen, som da JEG gik igang med planlægningen.

Snakken - og hjælpen herinde fra - har virkelig hjulpet mig med at holde gejsten oppe. Og den vender stadig op og ned bare i løbet af en dag.

I må virkelig passe på hinanden i denne tid, da nerver siden udenpå tøjet, og der ingenting skal til, før korthuset vælter. Jeg håber, I finder ud af det, at det er det hele værd!

[Guest Line_Ebbesen]

Hej lille du.

Jeg ved slet ikke hvad jeg skal sige... Det må fan**e være noget ØV... Jeg sender dig først og fremmest en kæmpe og nogle .

Jeg vil sige som de fleste andre. Ta' og snak med din forlovede om det. Måske er det bare lige et par enkelte ord der skal til. Men jeg synes at det er ekstremt vigtig at du finder ud af med dig selv om det er det her du vil resten af dit liv eller om det ikke er. Jeg ved det er en hård procces du skal igennem hvis det skal aflyses, men hvorfor gøre noget halvthjertet??

Jeg kan ikke råde dig til det ene eller det andet. Men føl godt efter hvad DU har lyst til.

Jeg håber du finder en løsning.

Kæmpe mange Line

[pthomsen 0]

Et til dig

Og som de andre kan jeg kun anbefale at tage en rigtig god snak med din forlovede.

Håber det bedste for jer

Pia

[Guest maria1]

Hej,

Jeg har lige været det samme igennem dog i noget mindre grad. Jeg tror faktisk det er meget normalt op til et bryllup, fordi man jo tager en beslutning der bør holde livet ud. Kæresten og jeg har været sammen i 6 år og aldrig haft de store problemer, også 3 mdr. før, går vi pludselig skævt af hinanden. Vi sidder begge i eksamens ræs, arbejde og et bryllup til op overbegge øre, så vi glemte lige hinanden. Vi har heldigvis fået talt ud om det og brylluppet har vi aldrig tvivlet på skulle stå.

Min pointe er, at man er super følsom og mærker så godt efter om det nu er det rigtige man gør, at man måske fejlfortolker lidt....

Jeg håber det bedste for jer.

Maria

Redigeret April 5, 2005 af maria1

[whippers 0]

Jamen bette søtte væn da,

Det lyder altså som om at du og kæresten skal have en alvorlig snak. Jeg er sikker på at i elsker hinanden, men at i iveren over at skulle planlægge og al det der helt har glemt hvad det hele handler om. Måske tager jeg fejl - hvem ved. Du skal i hvert tilfælde ikke føle dig forpligtet til at gifte dig bare fordi invitationerne er sendt ud.

Kunne du og kæresten ikke tage en snak med præsten om al det her. De plejer altså at være super gode til sådan noget der....

Op med humøret, der er jo ingen der er døde - vel?

[Cyen 0]

Jeg føler med dig! Det kan ikke være sjovt!

Jeg må dog give de andre ret. TAG EN ALVORLIG SNAK MED HAM. Jeg kan selv mærke at vi bliver mere følsomme, jo nærmere vi kommer brylluppet. Der skal ikke så meget til mere før vi bliver sure! Vi glemmer simpelthen dagligdagen ved siden af! Vi snakker jævnligt om det, og husker hinanden på at huske hinanden og dagligdagen!

Cyen

Redigeret April 5, 2005 af Cyen

[Christina-J 1]

Kan ikke sige noget de andre ikke allerede har sagt, så du får istedet nogle kæmpe

Håber I finder en løsning!!!

Christina

[Guest Jmuggi]

Kan ikke sige noget de andre ikke allerede har sagt, så du får istedet nogle kæmpe

           

Håber I finder en løsning!!!

  Christina

<{POST_SNAPBACK}>

Lige mine ord !

[Guest stineka]

din stakkel - de andre har vist sagt hvad der er at sige .. men ja, tal sammen, og så får du lige et

kærlig hilsen, Stine

[Guest mosegaard]

din stakkel - de andre har vist sagt hvad der er at sige .. men ja, tal sammen, og så får du lige et 

kærlig hilsen, Stine

<{POST_SNAPBACK}>

Stemmer i med Stine

Håber I finder ud af det

[Guest marisen]

Halløjså

Du får lige et kæmpe til at starte med!!!

Jeg tilslutter mig de kloge ord om at I skal have jer en snak.

Hvor er jeg glad for jeg ikke er den eneste der har det sådan, jeg troede det var mig der var skør. Det er ikke så slemt som i dit tilfælle fordi jeg har på intet tidspunkt tænkt på at aflyse, MEN vi har også gået og skændes over bitte små ting og det har vi ikke gjort tidligere og gnisten kommer og går. Så beslutter jeg mig for at tage tyren ved hornene og vi får os en snak. HOLD KÆFT hvor var det godt. Det viste sig at vi begge var rad for selve bryllupsdagen, I ved man er nervøs for om man nu kan leve op til hinandens forventninger, går der nu noget galt o.s.v. Efter den snak er vi ligesom kommet ind på det rette spor igen.

Så tøser et godt råd, hvis i går og bider af hinanden, så sæt jer ned og tag snakken. Den er guld værd.

Det er jo nok os der står med de fleste ting, der skal planlægges til brylluppet. Det kan godt være med til, at vi både glemmer ham i processen og nok indirekte forventer en masse til ham både op til dagen og på dagen. Det kan godt være hårdt for et par brede mandeskuldre, tænk over det tøser, jeg var selv ved at komme ud i noget der bestemt ikke var hensigten.

Kommunikation er alfa omega i et forhold!!!

Knuz Maria