fortvivlet

[Maria A 0]

Uha hvor har man ondt af dig når man læser alt dette. Det har du ikke fortjent. Men jeg vil så også lige give dette råd, selvom det sikkert ikke er så populært: Jeg forstår virkelig godt at du tænker meget over hvad der er blevet sagt og om han VIRKELIG vil dig og omvendt. Jeg ville også have meget svært ved at tolerere at min kæreste sagde sådan til mig, og det ville også få mig til at reflektere over mit forhold, og om han egentlig var dét værd. Jeg kan ikke svare på om din kæreste er det, det ved kun du.

Men jeg vil godt alligevel også prøve at forklare hvordan det KAN se ud fra hans side. Jeg synes det er utilgiveligt at være sur i flere dage som din kæreste er, det er vel nærmest psykisk terror. Jeg har det i hvert fald utoligt dårligt, hvis min kæreste er sur og fåmælt igennem længere tid. Men på den anden side, så kan jeg faktisk godt lidt forstå ham. Hvis min kæreste havde bidt sig fast i et skænderi/nogle dumme ord, og jeg blev konfronteret med det igen og igen, ja undskyld, så ville jeg faktisk også være ret træt af det. OG JEG SIGER IKKE AT HANS ORD OG OPFØRSEL IKKE BERETTIGER DETTE. Men på den anden side, så er man også nødt til at give slip og komme videre, enten som før eller alene. De fleste mænd har så ufatteligt svært ved at snakke alvorligt sammen, ikke fordi de ikke gerne, vil hvis de kunne. Men jeg har endnu ikke mødt en mand der kan reflektere over tingene som vi kvinder kan. Jeg tror din kæreste er rigtig ked af sin opførsel, men føler sig trængt en smule op i en krog. Jeg ved heller ikke hvad der i første omgang fik ham til at reagere som han gjorde, men det lyder bare slet ikke som om det har noget med dig at gøre. Måske ER det hans forfremmelse, måske er det noget andet. Jeg tror bare ikke det er dig.

Puha det her blev lidt længere end beregnet, og en smule mere rodet. Jeg kan slet ikke fortælle dig hvad du skal gøre, men mit råd er at prøve at slippe skænderiet/opførslen bagefter lidt, for så kan både du og ham bedre mærke hvad I vil.

Mange tanker og knus fra

Maria.

[Guest Jmuggi]

Altså umiddelbart ville jeg nok (i dine sko) være nået dertil, hvor jeg ville give ham et ultimatum. Enten så tager han den lange (og måske svære) snak med dig om alt det her, som går dig på - Eller også er det SLUT !

Det er ikke sikkert han synes der er et problem, men det betyder jo ikke, at han ikke skal respektere at du har det skidt med det.

Mænd og kvinder forstår ikke altid hinanden, men de skal sgu alligevel kunne respektere hinandens følelser. Og hvis du siger til ham, at DU har brug for at snakke det her igennem, fordi det går dig meget på, og han ikke vil respektere det - ja så respektere han (i mine øjne) slet ikke dig som person. Så kan du sgu ligeså godt afslutte det her og nu, og finde en der virkelig kan finde ud af at behandle dig som du fortjener.. lige nu fortjener du ihvertfald bedre!

[Guest L.Jensen]

Hej Ryberg...

Nu er det jo ikke fordi, at jeg egentligt har nogen form for ret til at blande mig i dit forhold, men nu må du altså til at få ham i tale...

Har læst denne tråd igen og igen, og synes åbentbart, at være den eneste, som synes at du skal pakke dine ting og løbe alt hvad du kan...

Det kan sagtens være, at du ikke tager din tørn i haven, men tager han sin med støvsugningen???

Det kan godt være, at han ikke fysisk slår dig... Men ord gør så meget mere ondt end slag...

Tag fat i dig selv.

Er han virkelig dig værdig?

Har du virkelig brug for, at føle som du gør lige nu?

Fortjener du dette om 1 år eller 10?

Elsker du ham virkeligt så højt, at han skal have lov til at behandle dig sådan?

Med venlig hilsen og mange bekymrede tanker

Mette

<{POST_SNAPBACK}>

Hej Ryberg

Det første jeg bemærkede i dit indlæg var dette : ja, så er den gal igen

Håber du får snakket det igennem iaften uden de store problemer ...

Men jeg må desværre som Mette sige .. jeg er en af dem der har fulgt med på sidelinien og været i tvivl om jeg skulle skrive ... der er heller ikke meget jeg kan hjælpe med men jeg har været i nogenlunde detsamme i 12 år .. inden jeg fik samlet mig så meget at jeg gik ...

Du skal respektere dig selv før du kan få andre til det ... her mener jeg de mennesker du har nær ... jeg respekterer dig for jeg ved hvilket helvede det er at være i et forhold hvor man bliver kørt ned psykisk ... og hvor svært det er at bryde ud af det fordi man ikke har den selvtillid det kræver at tro på man kan klare sig selv ... du skal ikke vente 12 år .. jeg endte på et krisecenter med mine 3 børn da idioten gik amok og ville knække halsen på mig ... bogstaveligt talt ...

Hvis jeg var i dine sko ville jeg pakke og forsvinde og få et dejligt frit liv hvor du ikke behøver dukke dig når du siger din mening ... et liv hvor du er i din gode ret til at tage en beslutning som du er glad for ...

Hvor kommer du fra ? Jeg har plads til at hjælpe hvis du har brug for det ...

håber inderligt I får løst jeres problemer ... men du må love mig at holde fast i dig selv og ikke bare danse efter hans fløjte ... grundstenene i et forhold er RESPEKT .. Ærlighed og kærlighed ... er respekten der ikke har du ikke noget at bygge videre på ....

Knus og varme tanker

Lene

Redigeret May 8, 2005 af L.Jensen

[pernillek80 0]

Hej Ryberg. Jeg håber, at I får snakket godt ud om tingene. Ydermere håber jeg, at bryllupsplanerne er midlertidig lagt på hylden. Lad være med at gå og tro, at det bliver bedre med tiden - det er ikke sikkert.

Har du tænkt over, om det er en mand, du vil have børn med senere hen? Det bliver jo realiteten, hvis I bliver gift (med mindre I ikke skal have børn), men jeg sidder med en rigtig dårlig fornemmelse i maven, hvis jeres barn skal leve i et miljø, hvor der er en masse uhåndgribelige trusler og gemte bitre følelser. Hvis du bliver enig med dig selv om, at du vil giftes med manden, så lad være med at sige ja, før du 100 % sikkert kan sige, at du vil have ham som far for dine børn (og at de skal opleve jeres forhold på nærmeste hold).

[Guest kiehn]

Hej

Først vil jeg sige at selv om jeg er mand vil jeg giv mit bidrag.

Jeg har nu kæmpet mig i gemmen denne tråd og jeg må sige at jeg ikke kan se hvorfor du skulle blive sammen med ham. han er da lige et nummer for meget men nu er det jo svært at bedømme en sag som denne når man kun hører den fra den ene part.

Men du gør efter min mening det rigtige ved at snakke om det og for det under kontrol.

Jeg håber at det kommer til at gå godt for jer igen for det lyder som om det er det du ønsker.

Hilsen Kenneth.

[ryberg 1]

Hej alle.

Han kom hjem fra fodbold, og så helt underligt ud i ansigtet.. jeg spurgte efter hvad der var galt ?

og han havde stået ude ved kampen og tænkt over de sidste par dage ( i det øjeblik troede jeg at han ville "trække stikket ud " ) men hans udtryk blev mere og mere sørgmodig.

Han syntes vi skulle tage en alvorlig snak her til aften.. hvilket jeg jo er helt med på.. vi gider så ikke lave mad og han kører op til Bones og henter sådan en tale- away box :kissthefrog:

Han kommer hjem, vi får spist og begynder den her samtale.. han har stået og tænkt på, hvad der egentlig er sket de sidste par dage.

Som han selv sagde så følte han sig trængt op imellem hans arbejde, havearbejde m.m

Han er kommet stresset hjem fra arbejde den sidste måned, og så må det da også være irreterende at komme hjem til en som fabler om aftensmaden,bryllupsplaner m.m

Igen det undskylder ikke hans opførsel.

Vi tænker bare ikke ens.. han kan "kun" have en tanke i hovedet mens jeg allerede kan lægge planer frem i august 2008

Det kan han ikke overskue... mens jeg bare kører frem i kalenderen.

Men alt i alt så fik vi ikke snakket færdig, hans kammerat stod i døren.. han var lige ved at bede ham gå igen, men de har ikke set hinanden i 6 mdr så herreste gud.

Henrik har ferie næste uge, så skal vi have bygget et skur og meget andet.

Vi fortsætter selvfølgelig snakket når hans ven er smuttet.

Bare lige lidt nyt fra mig..

Knus heidi

[Guest mosegaard]

Hvor er det godt at høre at han selv har tænkt en ekstra tanke om hans opførelse.

Håber I får en god snak her til aften,

tænker på dig

[Guest kiehn]

godt at hører

Hilsen Kenneth

[Guest Jmuggi]

Rart at høre at I har fået taget hul på bylden.. Nu håber jeg bare at du virkelig holder ham i ilden, og ikke lader ham slippe med den uafsluttede samtale.

Du må værne om dine følelser, og sørge for at få det bedste ud af dit liv. (ved ikke om det blev rigtig formuleret, men håber du forstår hvad jeg mener?)

[dmb 0]

Puha -jeg er også en af dem der har fulgt dine tanker på sidelinjen og ikke har vidst hvad jeg skulle skrive, men har følt med dig og tænkt på dig....

Godt at høre at der er kommet hul på "bylden" og at kæresten erkender, at der er noget galt. Håber virkelig i får snakket ud om problemerne hvad enten det betyder at i skal være sammen eller ej.

Jeg får helt ondt i maven, når du skriver, at du føler at du står i skyggen af din kæreste og tænker på, hvor vidt du "fortjener" ham. Der er nok aldrig nogen som kan overbevise dig om, at selvfølgelig er du lige som meget værd som ham (og alle andre), for den følelse skal komme indefra - fra dig selv.

mflask har allerede skrevet en masse om lavt selvværd og hvor meget det kan ødelægge, så det vil jeg ikke gå mere ind i, men hvis du har lyst til at arbejde videre med det, kan jeg kun anbefale dig at læse Melanie Fennells bog "At overvinde lavt selvværd". Det er en supergod bog med konkrete teknikker til hvordan man vender negative tanker om sig selv til mere positive og konstruktive opfattelser af sig selv.

De varmeste tanker fra

Ditte

[Guest mosegaard]

Hejsa søde

Hvordan gik det igår aftes, fik i snakket færdig

[S+N 0]

Jeg har været rigtig bekymret for dig ,søde! håber snakken gik godt. Jeg er vildt glad for at høre at han selv tog sig sammen og tog den snak med dig- det er dejligt at vide.- og mon ikke den forholdt sig lidt mere roligt da han selv kom til dig, istedet for at blive konfronteret med det hele tiden. Han kom til dig i hans eget tempo, ikk??? Nogen gange kan det bare være svært at se sig selv i øjnene og erkende at man er forkert på den ( det gælder vel også os piger)

Håber i får det hele op at køre igen.

Sarah

[ryberg 1]

Hejsa

Ja, vi fik snakket.. om løst og fast..

Henrik er ikke en type der snakker om følelser, så det var svært for ham at åbne

op, men det lykkedes da, og der faldt en masse brikker på plads.

Stadig holder jeg fast i, at hvis der kommer en trussel igen så går jeg !

Jeg tror han forstod det, og at det sidder fast.

Idag har vi hygget i haven, med at sætte stolper ned til skuret.

Brylluppet står stadig d.1.april næste år.

Jeg spurgte til brylluppet igen og han blev faktisk rigtig ked af

at jeg lige præcis blev ved med at hive op i det emne.

Tak for støtten og jeres ærlighed.

Knus Heidi

[Maria A 0]

Hvor blir man glad over at høre at I igen har fundet ud af det. Det er trods alt det vigtigste hvis man virkelig elsker hinanden.

Jeg synes samtidig også at det er super godt gået af dig, at du holder fast i, at hvis han truer igen, ja........så er det ud! Men han har forhåbentlig lært at han skal behandle dig bedre, også selvom han måske er lidt stresset.

I øvrigt tager jeg hatten af for dig, fordi du har mod til at "udstille" dine problemer her. Det fortjener du virkelig respekt for.:yeah:

Knus Maria.

[mflask 0]

Hejsa

Er glad for, at I har fået prikket hul på bylden - det kan godt være svært, men det letter så meget...

Mette

[Knirke 1]

Hej! Har lige læst igennem... og sikke noget rod!

Jeg kan ikke rigtig tilføje noget der ikke allerede er blevet sagt - men en ting jeg har lært af min kæreste er, at det der med at sætte sig ned og snakke følelser - bliver alt for hurtigt svært for ham. Hvor vi kvinder kan sidde og tale om det i timer - ja, så giver han op efter 5 min. Vi kan tale om alt mellem himmel og jord - men når det kommer til følelser - så giver han op. Jeg tror simpelthen hellere han vil give mig et knus istedet for at sige undskyld/tilgiv mig eller hvad det nu måtte være. Det har selvfølgelig ført til mange misforståelser, når jeg forsøger at sætte ord på alt - mens han hellere vil vise det og så i øvrigt komme videre.

Hej fra mig!

knirke