Er det mig der er mærkelig????

[Guest Sødehelle]

Jeg har godt nok hørt fra flere af mine veninder at man kan blive en smule sentimental og sårbar både optil og bagefter brylluppet... måske er det det jeg oplever nu... jeg har i hvert fald tudet en del de sidste par dage og det har desværre ikke været glædeståre.... jeg bliver bare så irriteret og ked af når alle skal blande sig i alt.... selv når jeg er på arbejde får jeg at vide hvilken farve min brudebuket bør og absolut ikke bør være.... min kommende svigermor bagtalte mig på min polterabend til mine veninder med hvor lidt styr vi har på vores reception :angry1: (som desværre skal holdes hos dem) Selv min egen mor fortæller mig hvordan jeg skal tænke og hvad.

Det gør det selvfølgelig heller ikke meget bedre at jeg dårligt nok kan trække vejret når jeg får min kjole på og derfor gerne vil tabe bare lidt mere inden brylluppet (om 14 dage) Kender i det...nårr man først har fortalt andre at man gerne vil svinde et par centimeter... så kommenterer de bare ALT hvad man spiser eller ikke spiser. :tosset:

... er jeg den eneste der nogle gange godt kan synes at det ikke er ren lykke at nærme sig brylluppet? ... dermed ikke sagt at jeg ikke er total lykkelig for at jeg skal giftes med den jeg elsker højere end ord kan beskrive :hjerte:

Håber ikke jeg lyder som en sur kælling ... jeg tror bare lige jeg skulle have luft og ud med mine tanker...

:angry1: Helle

[ryberg 1]

Jeg kan sagtens følge dig..

Først får du lige et par

Jeg tror man blir mere sårbar jo tættere man kommer på datoen, man føler sig overfyldt og vil gerne aflastet lidt, men bestemt ikke på den måde du bliver.

Jeg får også hele tiden at vide... slap nu af... der er 8 mdr til endnu...

Ja det er fint der er 8 mdr, men De ( mine forældre) tror at det kan arrangeres på 14 dage, alt hvad vi finder er for dyrt og de kan gøre det billigere.

Eksempelvis vi har reserveret et forsamlingshus, hvor min familie holder alle fester, og vi startede også ud med at vælge stedet, så ville vi lave det til en temafest, og bede folk om at komme i lidt pænere tøj, men det kunne man ikke, det var jo KUN et forsamlingshus.... ja men det var sgu også dem der sendte os derud...

Så nu har vi valgt en pænere restaurant, og det er jo alt for dyrt.. men det er heller ikke dem der betaler :angry1:

Jeg tror simplethen man skal lukke af for folks meninger, eller sige det på en pæn måde..

Håber du er ok

Knus Heidi

[morpige 0]

Jeg blev gift for lidt over en måned siden. At få det bryllup overstået det var bare så rart. Alle de irriterende følelser og bekymringer- som man bagefter føler er helt unødvendige.

Man er bare mere følsom i den periode, og man "hører" mere. Så det er en svær tid, og bestemt ikke lykkelig for alle- og specielt ikke hvis man er et følsomt menneske.

Men når du tager den beslutning der skal til, og lader være med at spørge de andre om deres mening, så får du det bedre. Og i bund og grund så tuder de alle når de ser dig, uanset om farven er den eller den. Og receptionen - tja.. den er vel ikke dit problem? Du har jo nok at tænke på. Svigermødre og mødre - skal derimod oppe sig når de hjælper til. De er lidt dovne. Det tror jeg ikke de var i gamle dage

Sorry, det var bare en lille opmuntring. Hvad jeg prøver at sige er at det er helt naturligt. Så slap af, det går nok det hele

Knus

Pernille

[Charlie-B 0]

Åh nej, det er bestemt ikke dig der er mærkelig!!!

Vi skal giftes om præcis 29 dage, og jeg synes bare at min "mangler"-liste er monster lang... Men hver gang jeg nævner det for nogen siger de at jeg bare skal slappe af, for der er jo laaang tid til endnu... Men det synes jeg bare ikke der er!!!! Og nogen gange kan jeg sgu også være ved at tude af arrigskab, når min ellers fantastiske kæreste siger "det skal du da ikke tænke på - det går nok..." eller "hvorfor tænker du dog på det - du er altså lidt fjollet" !!! Han mener det sikkert bare på en sød måde, men uuhhh hvor kan jeg blive træt af at høre på, at jeg vist går lidt for meget op i alle de små detaljer.... Især når nu man ikke selv synes at det "bare er detaljer".

Nå, men det jeg ville frem til var vist at du absolut ikke er den eneste der kan blive meget frustreret over det hele - sådan har jeg det bestemt også!!

Men derfor få du da lige en masse og

Charlie

[Majamarie 0]

Hej Helle

Jeg kan kende mig selv i det du skriver. F.eks. tager jeg heller ik skade af at tabe mig et par kilo inde den store dag og min kære moder har ik været sen til at minde mig om det. Til sidst eksploderede jeg, så det gør hun ik igen...

Jeg græder over ingenting for tiden; ting jeg ser i TV, ting folk siger om mig/ til mig etc.

Udover brylluppet så sidder jeg og skrive eksamensopgave og det hjælper jo heller ik på det...

Du skal bare vide at du langt fra er den eneste!

Maja

[Guest pidde]

Hey

Jeg kan ikke, og kommer nok heller aldrig , til at forstå at ens nærmeste, som jo VED det når man har problemer med et par kilo for meget, og VED at det går en på, og VED at man hader at blive donket oven i hovedet med det..... at de så ALLIGEVEL minder en om sådan noget og så så tæt på den store dag, hvor de tværdigmod, burde rose og fortælle, hvor dejlig man ser ud og dermed få os til at finde roen og selvtilliden frem inden i os selv????

Jeg synes du skal fortælle dem, hvad det gør ved dig, når de siger sådanne ting, som gør dig ked... kom ud med det, og så bed dem om at holde mund... og så bare NYD den tid der er tilbage til din store dag. Du ved, er der 4 personer omkring dig, så har de 5 forskellige meninger, måske endda i forhold til din egen.... ;) hvis du forstår hvad jeg mener.... Jeg tror nemlig også det handler om at du er rygende nervøs nu... jeg skal selv giftes om 4 uger, og har BARE sommerfugle i mavsen allerede

og op med humøret... du skal jo giftes med din skønne kæreste lige om lidt ;)

[Guest hyacinth]

Kære Helle

Jeg tror bestemt de fleste piger herinde forstår dine følelser og det kan være ret belastende hvis alle andre fortæller en hvad man skal/bør gøre, for det er jo ens eget valg og ikke deres.

Når man i forvejen er lidt oppe og køre skal der ikke så meget til, før man bliver rimelig irriteret over alle de "velmente" råd.

Du behøbver ikke undskylde for dine følelser,. vi ved jo godt at du ikke elsker din mand mindre af den grund, man kan jo ikke gøre ved, hvad man føler.

Sender lige nogle til dig. Håber du kan få lidt ro det sidste stykke tid inden brylluppet, det ville være synd hvis selve dagen blev overskygget af alle de stressfaktorer der har været op til. Det hele skal nok gå helt perfekt på selve dagen

Rikke

[Guest rikke_eriksen]

Du er bestemt ikke mærkelig, kan godt forstå at du bliver ked af det når folk blander sig - og ikke for at hjælpe dig på den gode måde.

Jeg skal giftes på samme dato som dig, og jeg må sige, at hvis jeg var udsat for det samme som dig, så ville jeg også være ked af det.

Vi har haft så mange problemer her den sidste måned, så nu er jeg panisk bange for hvad det næste bliver, selvom vi har styr på tingene, så kan man aldrig vide.

Heldigvis har jeg en MEGET forstående kæreste, som tager 100% over, han har sommerferie og jeg har ikke, så jeg skal bare sige hvad jeg vil ha gjort, så ordner han det - det tegner jo godt.

+ min familie og svigerfamilie opfører sig eksemplarisk, så heller ingen problemer der.

Håber du har overskud til at sige fra, ellers bare luk ørerne for deres snak og brug det snak du kan til noget.

herfra

Rikke

[Millepige 0]

Nej, du er bestemt ikke mærkelig.

Jeg skal giftes om en uge og jeg føler at følelserne sidder uden på tøjet.

Egentlig er der ikke så meget vi skal nå,men jeg stresser alligevel over det, jeg kan mærke at jeg først slapper af, når der er styr på de sidste detaljer.

Min kæreste og jeg talte om, at det bliver dejligt når vi kommer hjem fra bryllupsrejse og ikke har brylluppet "hængende over hovedet", forstå mig ret, vi glæder os ufattelig meget, men det tar bare så meget energi.

Jeg synes du skal sige fra, når der er nogen som kommenterer din vægt, buket eller lign. Ved det kan være svært, men får du ikke sagt fra så bliver de ved.

[Guest pidde]

Ved det kan være svært, men får du ikke sagt fra så bliver de ved.

<{POST_SNAPBACK}>

Nemlig !!!!

[pernillek80 0]

Jeg synes du skal sige fra, når der er nogen som kommenterer din vægt, buket eller lign. Ved det kan være svært, men får du ikke sagt fra så bliver de ved.

<{POST_SNAPBACK}>

Enig med Millepigen.

[Guest]

Sidder også selv og bliver helt hed om ørerne.

Selvom jeg først skal giftes til næste år, kender jeg det allerede nu. Især hans mor synes alt det vi finder på er for dyrt og kunne vi ikke undersøge priser og bla bla. Min mor er allerede begyndt at snakke om farven på dugen, selvom der er så lang tid til. Hun prøver ivrigt at dirigere mig i mit kjolevalg og nogle gange fortryder jeg at jeg blandede hende ind i det, men hun er jo min mor..

Jeg ved godt at de prøver deres bedste og i virkeligheden er det jo deres form for omsorg, bare en temmelig forkert omsorg.

Helt ærlig, hvem BILDER sig egentlig ind at kritisere ens vægt og hvad man spiser. Det er af så stor betydning for en og så frustrende når andre blander sig, så taber man sig jo aldrig! (selv den der gerne vil tabe mig..)

Men man skal jo spise!! :angry1:

Hmm

I virkeligheden er det vel bedst at sige sin mening - at være ærlig om hvad de andre får en til at føle. Hvis du ikke får sagt det til din svigermor, vil du altid have et horn i siden på hende. Hvis hun kan bagtale, kan hun vel også tåle at blive konfronteret?

bare giv dem og hvis at det er din dag -på en kærlig måde

og så vil jeg tage mit eget råd med mig til min svigermor og mor

Masser af tanker herfra

[Bryllupsmusen 0]

Forstår dig så udemærket.

Jeg har bevidst valgt ikke at blande for mange ind i mine forberedelser. Både min mor og svigermor ved næsten ingenting af frygt for, at de synes, jeg skal gøre tingene anderledes. Jeg tror måske, min mor er lidt skuffet over, at jeg ikke fortæller hende mere eller har brug for hendes hjælp - jeg føler bare, at jeg klarer tingene bedre alene, så er der ligesom mere kontrol.

Jeg synes, du skal sige, det er dit bryllup, derfor bestemmer du, hvordan det skal være. Man gør det jo så godt, som man kan. Det er klart, man bliver ked af det, for man vil jo gerne planlægge en dejlig dag for alle, og når så nogen synes man skal lave tingene anderledes, så går det ind i hjertet.

Mht. vægten kan jeg kun sige, at de folk, som siger noget, aldrig har prøvet at have et eller andet ved deres krop, som går dem på, og når de så kommenterer denne ting, så bliver man bare så ked af det.

Op med humøret!

Gitte

[Guest IngeliseBaumann]

hej helle.

Først et par store til dig, dernæst så forstår jeg dig så godt.

Jeg har også en svigermor der blander sig, jeg ved det er af et godt hjerte, hun gør det - men det irriterer alligevel.

Både hun og min mor har så heller ikke fået ret meget at vide om brylluppet, andet end det de skulle have at vide, eller hvis de har spurgt.

Så svigermor er blevet bedt om at bage småkager, og hun har bestilt kransekage til os. Har dog hørt og kommenteret vores gæsteliste, fik at vide af sin søn at hvis hun ville have sine svogre/svigerinder med,måtte hun også betale for dem, for vi ønskede ikke at have dem med. Så det gør hun.

Held og lykke med projektet. Sig fra.

Knus Ingelise

[Louise. 0]

jeg kan mærke at jeg først slapper af, når der er styr på de sidste detaljer.

Sådan troede jeg også jeg ville have det, men jeg har mere eller mindre styr på alt nu og jeg har det på samme måde som alle i denne tråd, altså følelserne der hænger uden på tøjet og stressen man ikke kan slippe af med.

Det er underligt når man har glædet sig til DAGEN i så mange måneder og nu glæder man sig til den er overstået.

Men det er vel nok fordi det er skræmmende at det pludselig er NU det sker.

[Guest Gitte Petersen]

Jeg har selv måttet høre på lignende kommentarer. I starten trak jeg bare på skuldrene, men så begyndte jeg at bide fra mig. Det hjalp.

[Guest Sødehelle]

Hej alle sammen!!

1000 tak for alle jeres dejlige kommentarer... blev helt rørt af alle de flotte tanker. Jeg vil tage alle de gode råd til eftertanke og forsøge at sige fra inden jeg eksplodere ud over en tilfældig.

Jeg har det allerede meget bedre og føler mig lidt stærkere efter den ubeskrivelige dejlige opbakning jeg har fået af jer ... TAK!

Sødehelle

[Guest Jmuggi]

Du er ikke alene !

Jeg endte også med (11 dage før brylluppet) at gå lidt amok! Jeg kunne bare ikke klare alle de "kloge" mennesker, der fortalte mig hvad jeg kunne og ikke kunne, og "har du nu tænkt på", "Hvad med det og det", "Nu må du ikke glemme...", "Synes du ikke det ville være smart..."

Jeg var ved at blive vanvittig, og havde nærmest brækfornemmelser af det skide bryllup.. Men jeg snakkede så med nogle af de pågældende personer og forklarede hvordan jeg havde det, og derefter så gik det lidt bedre.

Og jeg endte med at have en super skøn dag og alle var i godt humør..!

[Guest Lioness]

Jamen jeg kan jo kun være enig med alle de andre og så sende dig en masse

Vi har ikke fortalt vores forældre det endnu...netop fordi jeg frygter både min mor og svigermor...min mor vil forhåbentlig ikke være så slem...men min svigermor er jeg lidt bekymret over...i forvejen blander hun sig ALT for meget i vores liv nogle gange...og jeg så sidste år hvordan hun dirigerede min svoger og svigerindes bryllup...og det vil jeg SIMPELTHEN ikke finde mig i! Det er vores dag, ikke hendes...basta...så indtil videre er i herinde på forumet de eneste der kender vores "hemmelighed".

Så op med humøret og bid fra dig (på den pæne måde selvfølgelig *s*) og så nyd JERES store dag http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/smile.gif

Randi