Charlie-B

Medlem
  • Antal besvarelser

    65
  • Tilmeldt

  • Sidste besøg

Street credit

0 Neutral

About Charlie-B

  • Status
    Aktiv bruger
  • Fødselsdag
  1. Jeg havde (meget diskret) fortalt min søster at jeg godt kunne tænke mig et vedhæng der matchede vores ringe, men da ringene er speciallavede i Sverige ville man også blive nødt til at special-lave sådan et vedhæng, og det troede jeg helt ærligt ikke at han kunne finde på... Men heldigvis ved min søster lige hvordan man får ham overbevist om, at det da bare var den bedste gave - så heldig som jeg er fik jeg altså et special-designet vedhæng som matcher vores ringe... :hearts: Det er altså lidt fedt at få noget som ingen andre i hele verden har!!! Han er til gengæld kæmpe Arsenal-fan (engelsk fodboldhold), og han har aldrig været i England, og aldrig set dem spille LIVE, og eftersom jeg allerede tidligere havde givet ham deres klubtrøje, måtte jeg jo finde på noget endnu bedre denne gang. Så jeg bestilte en rejse til London til os begge to (det blev så vores bryllupsrejse - skulle ellers bare have været i sommerhus...) og fik fat på to billetter til en Arsenal hjemmekamp, som vi så skulle se når vi var derovre... Det var virkelig et hit!!!! Jeg har aldrig oplevet ham mundlam før, men han blev simpelthen så overrasket at han slet ikke vidste hvad han skulle sige... Det var bare så dejligt at se hans reaktion! Og jeg havde sparet sammen til hele turen + lommepenge (det er jeg faktisk ret stolt af...), så det kostede ham ikke en krone... Held og lykke til jer andre med at finde på noget! Charlie
  2. Vi har så først lige nu (1 måned efter brylluppet) fået vores billeder fra fotografen, så vi har af gode grunde ikke kunnet sende takkekort ud før nu... Ikke helt sådan jeg havde forestillet mig det, men sådan er det jo bare en gang i mellem... Og ja, vi skriver også en personlig hilsen til alle, hvor vi takker specifikt for den gave/hilsen vi har fået... Det synes jeg selv er rarest at modtage.. Charlie
  3. Vi holdt vores bryllup på Svogerslev Kro, og vi har kun positive ting at sige om dem!!! De er meget professionelle, men samtidig også meget lydhøre overfor de ønsker man måtte have. Vi havde alle vores gæster til at overnatte på kroen sammen med os (vi betalte), så vi sammen kunne afslutte det hele med morgenmad om søndagen - og det var virkelig en succes! Hvis der ikke er værelser nok til jeres gæster kan man også sagtens få opredninger på værelserne - det havde vi et par steder, og det gik fint. Desuden er det en rigtig hyggelig kro, hvor man får meget af den rigtige "kro-stemning" med. Se mere på: http://www.svogerslevkro.dk/ Held og lykke med at finde det rigtige sted!! Charlie
  4. Nej det er ikke helt rigtigt, for så ville vi ikke have haft noget problem.... Hvis man har et mellemnavn som man vil bruge som efternavn, så SKAL ens forældre hedde det/have heddet det til efternavn, for hvis det kun er forældrenes mellemnavn og det går helt tilbage til bedsteforældrene før det bliver brugt til efternavn, så kan det ikke lade sig gøre uden det koster penge... Nej, det er ikke helt rigtigt... Ifølge den nye navnelov må man netop GERNE tage sit mellemnavn som efternavn: § 4. Et navn kan tages som efternavn, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: 1) Navnet har tidligere været ansøgerens efternavn. 2) Navnet bæres eller har været båret som efternavn af en af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre. 3) Navnet er eller har været ansøgerens mellemnavn. 4) Navnet bæres som efternavn af ansøgerens mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt. 5) Navnet bæres som efternavn af ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor eller plejefar, og den pågældende samtykker. 6) Navnet er et efternavn, som ansøgeren har ret til efter de øvrige bestemmelser i dette kapitel, med ændring af en kønsbestemt endelse af dette efternavn, hvis navnet har tradition i en kultur, som tillader dette. 7) Ansøgeren har kendskab til og har indhentet samtykke fra alle, der her i landet bærer navnet som efternavn. Stk. 2. Et navn kan dog ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 2-7, hvis det efternavn, der ønskes, er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 3. Et navn kan heller ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 3, hvis ansøgerens mellemnavn er taget i medfør af § 11, stk. 1, nr. 4. Stk. 4. Et navn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 6, hvis det betegner det modsatte køn i forhold til den, der skal bære navnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte regler, der for transseksuelle personer gør undtagelse fra bestemmelsen i 1. pkt. Stk. 5. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1, nr. 4, 5 og 7. Bæres et navn, der ansøges om i medfør af stk. 1, nr. 7, af et barn, der er fyldt 12 år, kræves samtykke fra barnet. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan, hvor særlige forhold taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1, nr. 4 og 5. Ægtefællers og samlevendes efternavne § 5. Ønsker ægtefæller samme efternavn, kan den ene ægtefælle med den anden ægtefælles samtykke tage dennes efternavn, medmindre navnet er taget i medfør af § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Stk. 2. Det samme gælder personer, der ikke er gift, men som erklærer, at de lever i et ægteskabslignende forhold, og som enten har levet sammen i mindst 2 år eller har fælles børn under 18 år, der har eller skal have navnet som efternavn. Mellemnavne § 11. Som mellemnavn kan tages: 1) Et navn, der tidligere har været ansøgerens mellemnavn. 2) Et navn, som den pågældende kan tage som efternavn. 3) Et navn, der bæres eller har været båret som mellemnavn af ansøgerens forældre, bedsteforældre, oldeforældre eller tipoldeforældre. 4) Et navn, der kan tages som fornavn efter § 13, stk. 1, uanset hvilket køn det pågældende navn betegner. 5) Et navn, der bæres som mellemnavn af ansøgerens mors eller fars nuværende eller tidligere ægtefælle, når den pågældende stedfar eller stedmor samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt. 6) Et navn, der bæres som mellemnavn af ansøgerens nuværende eller tidligere plejemor eller plejefar, når den pågældende samtykker. 7) Et navn, som den pågældendes ægtefælle bærer som mellemnavn eller efternavn, når ægtefællen samtykker. Med en ægtefælle sidestilles en samlever, såfremt betingelserne i § 5, stk. 2, er opfyldt. Stk. 2. Et mellemnavn kan ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 7, hvis det navn, der ønskes, er et patronymnavn, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Et mellemnavn kan heller ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 3 og 5-7, hvis det navn, der ønskes, er et mellemnavn taget på grundlag af et patronymnavn, jf. § 7, stk. 1, nr. 1 eller 2. Et mellemnavn kan endvidere ikke tages i medfør af stk. 1, nr. 1, 3 og 5-7, hvis det navn, der ønskes, er et mellemnavn taget i medfør af stk. 1, nr. 4. Stk. 3. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan fastsætte nærmere regler om samtykke, jf. stk. 1, nr. 5-7. Ministeren for familie- og forbrugeranliggender kan, hvor særlige forhold taler herfor, undtage fra kravet om samtykke i stk. 1, nr. 5 og 6. Stk. 4. Et mellemnavn kan bortkastes. Et mellemnavn bortfalder, hvis det tages som efternavn. Stk. 5. Et adoptivbarn har ret til at tage et mellemnavn såvel efter adoptantens eller adoptanternes slægt som efter sin oprindelige slægt i medfør af bestemmelserne i dette kapitel. Ved ophævelse af et adoptivforhold bevarer adoptivbarnet retten til et mellemnavn, der er erhvervet på grundlag af adoptionen. Håber at det gave lidt mening med galskaben - men her kan alle da i hvert fald selv læse hvordan den nye lov kommer til at være... Charlie
  5. Hej Madsgaard! Så længe det er navne I begge to har i forvejen kan I sagtens gøre som du skriver... Ingen problemer. Man kan både tage ægtefællens mellemnavn og efternavn, og ændre et mellemnavn til efternavn hvis det er det man vil... Det bliver først tricky den dag man vil have et navn som man ikke rigtig har nogen forbindelse til, for da er det at visse navne er beskyttet... Men som sagt kan den kombination du taler om sagtens lade sig gøre. Charlie
  6. Jeg kan kun anbefale hende!!! Hun er virkelig dygtig, sød og forstående! Og så er det en super ting at hendes pris er incl en prøveopsætning af håret + prøve på makeup'en - det gjorde mig virkelig tryg, at jeg vidste lige præcis hvordan mit hår og min makeup ville være!! Hvis du vil se et billede kan du bare gå ind på vores hjemmeside (link herunder) - der skulle vist være et par billeder af en meget lykkelig brud!! :hearts: Men man skal vist være hurtigt ude, for hun er meget efterspurgt! Charlie
  7. I min svigerfamilie er "Himmelhunden" nærmest deres nationalsang, så jeg havde skrevet en sang til min mand på den melodi, og det vakte stor jubel. Bagefter sluttede jeg af med at sige et par ord til ham - jeg ville ikke holde en egentlig tale, for nu havde jeg jo lavet en sang, men samtidig var det vigtigt for mig at fortælle ham hvor meget jeg elsker ham. Han blev vist ret overrasket - jeg tror slet ikke at han havde regnet med at jeg ville gøre noget overhovedet... Charlie
  8. Hej Anja! I kan sagtens vente med at ændre jeres navne til april (det har vi også selv måtte gøre), for i den nye navnelov kan Søren skifte sit navn, og derefter kan du tage hans efternavn. Selv hvis det var et mellemnavn du ville have (og jeg går ud fra at Holck skal være jeres efternavn...) ville det også kunne lade sig gøre. Og det er IKKE nødvendigt at du skal tage Nielsen indtil da - i kan sagtens beholde hver jeres navne, uden at det giver problemer den dag i skal ændre det. Håber det gav mening, ellers bare spørg løs igen Charlie
  9. Ofte kan man få det til at gå (næsten) helt væk ved at massere området i et pænt stykke tid - eventuelt i flere omgange (men det nytter ikke noget at stoppe fordi det gør ondt - med ondt skal ondt fordrives )... Bliv ikke forskrækket hvis det efter ½ dag virker som om det er blevet mørkere igen - tro mig det forsvinder hurtigere i den sidste ende - vil godt mene at du kan nå at få det mere eller mindre væk til på lørdag, og så kan lidt make-up jo evt. tage de sidste rester... Held og lykke! Charlie
  10. Min lillesøster skal lige hjælpe med at rette kjolen til når vi står i våbenhuset, men så havde jeg da også tænkt mig at hun lynhurtigt skulle smutte ind på sin plads inden det hele startede - ligesom Lovebear skriver. Charlie
  11. Jeg har købt mit diadem hos YP Dress i Brøndby. Jeg havde på forhånd set på deres hjemmeside og fundet et der måske var en mulighed, så min søster og jeg tog derud... Vi gik lidt rundt og kiggede, og spurgte lidt til dem de havde fremme, da ejeren (tror jeg nok - i hvert fald en kinesisk dame med styr på det hele) pludselig fandt to kasser ekstra frem med andre diademer - der var bare mange!!!!! Og lige pludselig i den ene kasse lå DRØMMEDIADEMET der bare! :hearts: Inden jeg tog derud havde jeg ledt overalt på nettet, og havde været ude hos Irenes skrædderi på Amager, og de havde også flere pæne - bare ikke lige DÈT... Og det bedste af det hele er, at de ikke koster en formue! Jeg gav 300 kr. for mit, og det var vist et af de dyreste... Og der var altså indtil flere med blå sten... Så jeg kan kun anbefale dig at tage derud! Charlie
  12. Jeg kan desværre ikke hjælpe mht. billederne, men jeg synes bestemt det er et romantisk sted! Det var faktisk der jeg blev friet til, på trods af at vi bor lidt uden for København Så jeg har kun gode minder om det sted!! Held og lykke! Charlie
  13. Åh nej, det er bestemt ikke dig der er mærkelig!!! Vi skal giftes om præcis 29 dage, og jeg synes bare at min "mangler"-liste er monster lang... Men hver gang jeg nævner det for nogen siger de at jeg bare skal slappe af, for der er jo laaang tid til endnu... Men det synes jeg bare ikke der er!!!! Og nogen gange kan jeg sgu også være ved at tude af arrigskab, når min ellers fantastiske kæreste siger "det skal du da ikke tænke på - det går nok..." eller "hvorfor tænker du dog på det - du er altså lidt fjollet" !!! Han mener det sikkert bare på en sød måde, men uuhhh hvor kan jeg blive træt af at høre på, at jeg vist går lidt for meget op i alle de små detaljer.... Især når nu man ikke selv synes at det "bare er detaljer". Nå, men det jeg ville frem til var vist at du absolut ikke er den eneste der kan blive meget frustreret over det hele - sådan har jeg det bestemt også!! Men derfor få du da lige en masse og Charlie
  14. Jeg har lært en meget sød lille huskeregel om, hvilken side der er ens bordherre: En ganske normal herreskjorte har altid knapperne i den ene side, og "hullerne til knapperne i den anden side... Den herre man har på sin venstre side, der kan man "snige" sin hånd ind på hans bryst "mellem knapperne selvom skjorten er knappet hele vejen, mens den herre du har på din højre side, der kan man altså ikke uden videre få handen ind på maven af ham. Prøv selv på jeres mænd - den virker faktisk Derfor sidder ens bordherre altid til venstre for damen... Og for lige at gøre historien endnu mere sød, så knappes damebluser faktisk modsat af herrebluser, så manden der sidder til venstre for dig (altså din bordherre) kan faktisk også liste sin hånd ind til dig uden det store besvær... Men spørg ikke hvor jeg ved det fra... Konklusion: Bruden skal sidde til højre for gommen (ligesom alle andre kvinder sidder til højre for deres bordherre). Charlie
  15. Vi skal giftes d. 20. august, så det er jo snart. Og ja, jeg gider ikke bruge mere tid på hende - der er jo så meget andet at glæde sig over!! Sjovt som man kan glæde sig som et lille barn, selvom man for længst er blevet voksen Og tak for alle hilsnerne, det varmer virkelig! Charlie