Væk et par dage...

[arno 1]

Så er det i dag jeg tager ud til min søde veninde for at hygge lidt om hende dagen før hun skal sige endeligt farvel til sin far.

Min veninde fortalte mig i går, at hun regner med at synge "Altid Frejdig..." når kisten skal sænkes i jorden... - det bliver bare SÅ hårdt, så jeg VED at jeg kommer til at græde hæmningsløst... Håber bare at min veninde holder til det.

Hun er kirkesanger, så hun har prøvet at synge ved grave mange gange før; men aldrig før ved en som står hende SÅ nær... Så jeg krydser alt hvad der kan krydses, for at hun skal klare det.

PUHA! Jeg HADER begravelser... Det er alt for tit jeg har været til begravelser eller bisættelser de sidste par år, så jeg synes efterhånden jeg har "fået nok" af den slags kirkebesøg. Jeg har stort set skiftet mellem bryllup og begravelse/bisættelse siden jeg måtte sige farvel til en af min mors bedste veninder i 2001 - ikke nogen videre fed rekord...

Men i dag skal jeg ud og HYGGE! Vi skal spille Settlers, snakke, spise go' mad og hygge - hygge - hygge! Det er først i morgen det bliver slemt; der er ikke nogen grund til at tage sorgerne på forskud.

[Fluff 0]

Hej Arno..

Du og din veninde får lige et kæmpe

Jeg har selv prøvet det der med at bisætte et nært familiemedlem, nemlig min far. Hvis din veninde kan gennemføre at synge, er det bare SÅ stort. Det er vel også hendes måde at sige farvel på.. Men kan hun ikke, er der ingen der sige noget til det. Det er nok noget nær det værste jeg har været med til, og min far belv "kun bisat". Det værste jeg ved er, når de sænker kisten ned i det store sorte hul.. Det er bare hårdt...

Håber at i får en hyggelig aften, trods alt. Du er en rigtig god veninde.. Hun har nok brug for al den støtte hun kan få.

Lad os så håbe at det stopper her, og at regnskabet kommer over til den gode side af kirkebesøg.

fra Fluff...

[arno 1]

MANGE tak for dine ord, Fluff... De varmede meget!

Kom hjem fra besøget hos min veninde i går, og det var virkelig nogle hårde dage. Men PUHA, hvor er jeg glad for at jeg tog derud... Ellers ved jeg ikke helt hvad der var sket. Men jeg er SÅ glad for at jeg tog derud; selvom det var meget meget hårdt.

Min veninde kom aldrig til at synge ved sin fars grav. Hun nåede lige udenfor kapellet, og faldt så næsten om. Jeg gik med hende hen til hendes mor, og hun kom til læge og blev checket i alle ender, for at se om det hele havde skadet det kun 7 uger gamle foster som hun bærer rundt på. Det havde det HELDIGVIS ikke...

Jeg brugte dagen på at rende rundt og sørge for grav-øl-gæsterne (den nærmeste familie), så familien ikke skulle tænke på det. Jeg følte mig LIDT "ved siden af", for jeg var den eneste ud over de nærmeste der var hjemme hos min venindes mor bagefter kapellet og begravelsen. Men samtidig kendte jeg afdøde en del mere end mange af dem som VAR der... En lidt blandet fornemmelse... Men jeg fik flere gang at vide af flere forskellige, hvor GODT det var at jeg var der.

Så det var en "succes"; hvis man ellers kan kalde en begravelse for en succes. Men min veninde har en MASSE indebrændte fornemmelser og følelser omkring sin far, som hun skal have bearbejdet. Heldigvis tog hun allerede i dag kontakt til en psykolog, og skal hurtigst muligt i gang med at snakke med ham/hende. For det er ABSOLUT ikke noget hun kan klare alene, og hende søde, dejlige, bløde mand kan så absolut heller ikke hjælpe hende nok med det hele.

Det værste ved begravelser er uden tvivl når kisten skal i jorden. Det får altid tårerne til at piple ned af mine kinder... Men denne gang "slap" jeg for den del af festivasen, fordi jeg sad i kapellet og prøvede at få min veninde til at slappe af og trække vejret igen... Så - på en måde var det egentlig meget rart, men alligevel sad jeg og tænkte: "Ikke miste barnet - ikke miste barnet - ikke miste barnet".

Jeg ville nok have haft meget svært ved at tilgive Gud, hvis han havde ladet min veninde miste sit barn til sin fars begravelse...

Redigeret August 5, 2005 af arno

[Downfall 1]

Arno, - det der rører mig mest er den næstekærlighed jeg fornemmer gennem dit indlæg; jeg tror du er et rigtig dejligt og varmt menneske!! Og guderne skal vide, at dem er der ikke overflod af :/

Birgit

[arno 1]

Kære Birgit!

Ordet "næstekærlighed" er et af de ord som jeg prøver at leve meget tæt med hver dag, så det glæder mig kun hvis andre kan se at det er noget jeg "går meget op i".

Jeg ELSKER de mennesker jeg har valgt at omgive mig med, og kan jeg hjælpe dem, så hopper jeg på lillefingeren for dem - og de for mig!! Gode venner hænger ikke på træerne, men jeg er velsignet med en frygtelig masse (MEGET positivt!!), og sådan nogle dejlige mennesker skal man "gøde" lidt, nusse om og passe på. Så bliver de ved med at være dejlige venner

Så du får lige en med på vejen!!