Ensom og udenfor

[Gantzel21 1]

Ved egentlig ikke hvorfor jeg bebyrder jer med dette indlæg, men skal bare have luft for lidt tanker og hvem lytter bedre end i tøser.

For at komme med lidt baggrundsviden har jeg altid været/følt mig udenfor uanset hvad jeg lavede og hvem jeg var sammen med. Har altid været den stille pige, så ingen byturer til mig. Aldrig rigtig datet, altid gjort tingene i den rigtige rækkefølge, hjulpet alle uden at forvente noget igen etc. Selv med mine veninder kan jeg sidde og føle mig udenfor og nu er det blevet forstærket.

Har kun følt mig en smule hjemme da vi planlagde bryllup, da vi næsten var de første der blev gift.

Har kun en lille håndfuld veninder og nu er de alle nået til det punkt i livet hvor alt drejer sig om børn. 2 af mine veninder har børn, en 3. har lige født efter behandling i længere tid og den sidste overvejer at begynde at prøve på at blive gravid om ½ år. Jeg er sindsyg glad på deres vegne, men nu hører jeg lige pludselig ikke til igen. Jeg har intet imod at være sammen med veninderne på deres præmisser og jeg elsker børn, men det er som om at de nu er blevet OS 3 og nu ikke har brug for mig længere.

Nu vi er blevet gift vil alle gerne vide hvornår vi skal være forældre og jeg ved ikke om jeg er klar endnu. Vil gerne være en del af fællesskabet og kunne snakke med om bleer, sutter, amning etc. men vil ikke blive mor pga. jeg skal passe ind. Vil gerne være mor, men ved ikke hvornår jeg er klar til det.

Føler mig bare så ensom når mine veninder er med i klub-mor&barn og jeg ser til fra sidelinjen. Føler ikke at jeg bliver trukket ind i deres samtaler da jeg jo ikke ved noget om børn - ved ikke om det bare er noget jeg føler, men føler mig udenfor.

Vil lige sige, at dette indlæg IKKE er brok til dem der har børn - bare mine tanker på en trist søndag

Ved ikke hvor jeg vil hen med dette indlæg, men tak fordi I har lagt ører til.

[ryberg 1]

Sender lige en masse jeg tror bestemt ikke du skal føle du er alene..

Sådan har jeg det også tit, hvis man sidder en flok sammen og snakker om børn ( som altid ) og hvis man nævner noget så får man blikket " Du har ikke børn, du ved ikke hvad du snakker om !! )

Desværre har jeg kun en lille håndfuld venner.. meget lille håndfuld faktisk...

Derfor er jeg meget glad for dette forum, her kan jeg ligesom udtrykke mine følelser uden at stå alene..

Lidt af min fortid. Jeg har haft veninder som jeg har elsket at hele mit hjerte, i mine 2 foregående forhold har de stukket af med min kæreste

Den anden røvrendte mig ved at forelske sig i Henrik og en fra familien prøvede at ødelægge forholdet mellem mig og Henrik for mindre end 1 år siden, og vi har ellers altid været tætte.

Så er der min veninde ( som skulle være brudepige) men hun valgte at flytte tilbage med sin eks i sønderjylland og ser/snakker ikke med hende mere..

En anden fik barn i januar og så er hun fuldt booket ud.

Jeg har eén reel veninde tilbage, hun bor dog et stk herfra, vi desværre alt for sjædent.. Da jeg skulle ud og prøve brudekjole for 2. gang anede jeg ikke hvem jeg skulle dele denne oplevelse med jeg havde ingen at tage af... endte dog med Henrik´s niece som skal være min brudepige

Du er ikke alene

Knus Heidi

[diskobil 357]

Umiddelbart/forhåbentlig er du bedre stillet end mange. Nemlig alle dem der ikke kan få børn. De er på samme måde udenfor "børneræset", men kan ikke gøre noget ved det. Det kan du forhåbentlig når du/I syntes at tiden er inde.

Husk også på: Det er ikke dig der ændrer dig men dine omgivelser som fokuserer mere på børnene. Det er nyt for dem (og en helt ny livssituation), men det kan jo ændre sig.

[Gantzel21 1]

Umiddelbart/forhåbentlig er du bedre stillet end mange. Nemlig alle dem der ikke kan få børn. De er på samme måde udenfor "børneræset", men kan ikke gøre noget ved det. Det kan du forhåbentlig når du/I syntes at tiden er inde.

Husk også på: Det er ikke dig der ændrer dig men dine omgivelser som fokuserer mere på børnene. Det er nyt for dem (og en helt ny livssituation), men det kan jo ændre sig.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg ved godt at jeg forhåbentlig er bedre stillet end dem der ikke kan få børn - jeg håber ikke mit indlæg har fået mig til at virke nedeladende etc. overfor dem. Jeg ved fra min ene veninde hvor svært det kan være at blive forældre.

Og jeg ved at det er omgivelserne der ændre sig - det gør den altid, bare uden at jeg kan følge med. Føler bare lidt jeg står i den situation, at enten skal du have børn og være med i venindernes fællesskab eller også er du på sidelinjen. Håbede bare at det med at være udenfor var et afsluttet kapitel i den alder vi er i.

Og jeg ved at det er svært at få tid til både mand, børn hus og veninderne - ender nok selv i den situation engang. Det er bare lidt trist at man end ikke kan få et SMS svar på ens venlige forespørgsel om, hvordan de har det.

[Gantzel21 1]

Sender lige en masse        jeg tror bestemt ikke du skal føle du er alene..

Sådan har jeg det også tit, hvis man sidder en flok sammen og snakker om børn ( som altid ) og hvis man nævner noget så får man blikket " Du har ikke børn, du ved ikke hvad du snakker om !! )

Desværre har jeg kun en lille håndfuld venner.. meget lille håndfuld faktisk...

Derfor er jeg meget glad for dette forum, her kan jeg ligesom udtrykke mine følelser uden at stå alene..

Lidt af min fortid. Jeg har haft veninder som jeg har elsket at hele mit hjerte, i mine 2 foregående forhold har de stukket af med min kæreste 

Den anden røvrendte mig ved at forelske sig i Henrik    og en fra familien prøvede at ødelægge forholdet mellem mig og Henrik for mindre end 1 år siden, og vi har ellers altid været tætte.

Så er der min veninde ( som skulle være brudepige) men hun valgte at flytte tilbage med sin eks i sønderjylland og ser/snakker ikke med hende mere..

En anden fik barn i januar og så er hun fuldt booket ud.

Jeg har eén reel veninde tilbage, hun bor dog et stk herfra, vi desværre alt for sjædent.. Da jeg skulle ud og prøve brudekjole for 2. gang anede jeg ikke hvem jeg skulle dele denne oplevelse med    jeg havde ingen at tage af... endte dog med Henrik´s niece som skal være min brudepige

Du er ikke alene 

Knus Heidi

<{POST_SNAPBACK}>

Sender dig straks en masse :cheerleader3:

Kan godt se, at dine "veninder" er langt mindre værd at samle på, end mine er. Håber du er kommet godt over det og kan stole på folk igen.

Er dog glad for at høre, at jeg ikke er den eneste som føler hun står på sidelinjen. Troede der var noget galt med mig.

Mange Gitte

[arno 1]

Er dog glad for at høre, at jeg ikke er den eneste som føler hun står på sidelinjen. Troede der var noget galt med mig.

Mange Gitte

Sødeste dig...

Der er ABSOLUT ikke noget galt med dig, søde Gitte! Det er totalt normalt at føle som du føler. Sådan har vi allesammen det, når børnene VÆLTER ind fra alle sider - og man selv sidder og tænker: "BØRN...? Jeg er ikke klar til børn endnu...".

Jeg hører selv til "din gruppe", som føler sig lettere overrumplet af veninder og venners børnesnak fra alle sider. Nogle af mine venner/veninder er dog værre end andre, og jeg HAR af og til hørt den med: "Du har jo ikke børn, så du ved ikke hvad vi snakket om...". Dét gider jeg bare ikke høre på. Jeg har tre gudbørn - er snart færdiguddannet folkeskolelærer - har arbejdet 1 år som au-pair for to drenge - har været FDF'er siden 1981! Så hvis JEG ikke ved hvad de snakker om, så ved jeg ikke lige... Har i hvert fald haft børn på hjernen lige siden jeg kunne tænke konstruktivt!!

Vi er IKKE parate til at få børn endnu, men jeg håber at vi KAN få børn, når vi er klar til det. Vi er også blevet spurgt TUSINDVIS af gange, siden vi blev gift i maj 2004, om vi "ikke snart skal have børn", af velmende venner/familie/bekendte. Til det svarer jeg: "Hvis jeg bliver gravid NU, så skal jeg ha' en abort". Det lukker munden på de fleste...

Sagen er den. at jeg SKAL være færdig med min uddannelse, som allerede er blevet afbrudt TO gange indtil videre, og derfor ville et barn ødelægge ALT for mig, lige meget hvor meget jeg brændende ØNSKER mig et barn... DERFOR - abort. Tung beslutning, men det er jeg nødt til for at kunne overleve. Chancen for at jeg får en fødselsdepression er MEGA stor - det vil jeg for alt i verden undgå at lægge op til, ved at blive gravid samtidig med mit studie. Og heldigvis er min Dan enig med mig. Det ville være for dumt - mangler kun 1 år, så er jeg færdiguddannet.

- - -

Men... Der er desværre ikke nogen nem løsning på "Problem-Børn-Og-Veninder". Deres liv er optaget af alt det nye der sker i forbindelse med at de nu er "med børn", og det er jo egentlig forståeligt nok. Et nyt og STORT kapitel er åbnet for dem, og de kan ikke rigtig rumme meget mere end dette lille nye liv - og så dem selv. Vi bliver garanteret også optagede af VORES små poder, når/hvis vi engang får sådan nogle størrelser.

Mit råd til dig er:

- Lad ikke deres manglende tilbagesvar skræmme dig.

- BLIV VED med at henvende dig.

- KRÆV at de skal være sammen med dig af og til.

- lav nogle arrangementer hvor børn ikke skal være med (ungerne har også godt af at være sammen med bedsteforældre af og til...).

- snak med dine veninder om problemet.

Og for alt i verden - HUSK AT DU IKKE ER ALENE!! Vi er mange som dig...

[Gantzel21 1]

Kæreste Arno

Hvor er det bare dejligt at få et sådan indlæg fra en som dig - du er guld værd

Vil også gerne selv have børn, men ikke fordi folk presser på. Vil gerne have styr på økonomien før vi tager det store spring - og det forstår mine veninder heller ikke altid.

Mange til dig fra mig

[arno 1]

Kæreste Arno

Hvor er det bare dejligt at få et sådan indlæg fra en som dig - du er guld værd 

Vil også gerne selv have børn, men ikke fordi folk presser på. Vil gerne have styr på økonomien før vi tager det store spring - og det forstår mine veninder heller ikke altid.

Mange    til dig fra mig

Vi "ikke-børn-endnu-piger" må jo holde lidt sammen, ikk'...??

Jeg ved udemærket godt hvor svært det er at venner og veninder omkring en får børn. Det KAN være en velsignelse (som f.eks. mine tre dejlige gudbørn), men det kan godt nok også være med til at ødelægge venskaber. Dem som står med børnene forstår for det meste slet ikke hvad der sker. De har det jo alletiders med deres nye familieforhold, og glemmer helt at tænke på at det også er vigtigt at huske at dyrke/passe venskaber og forhold UDENFOR deres små familier. En dag vågner de måske op, men så er det for mange venskabers forhold for sent...

Derfor må vi "ikke-børn-endnu-piger" gøre en indsats, for at huske vores børne-veninder/-venner på at de også har brug for os :hearts: - og så huske på vores egne kvaler, når/hvis vi engang selv står med ungerne om skørterne...

[Vinnus 2]

Nu står jeg desværre på den anden side af dig..

Men jeg har det sådan at jeg ikke kan være med mere pga jeg har fået barn..

Jeg kan da snakke om andet end hende, for jeg rummer da mere end det.

Mine venner forlader mig fordi vi ikke er på samme bølgelængde og fordi jeg er færdig med at gå i by..

Det er svært og hårdt at stå og føle sig forladt af venner, uden man selv har bedt om det.

Prøv at spørge dine veninder om de ikke vil have en børnefri dag, for det tror jeg de gerne vil, og bare hygge med dig.

DET savner jeg nemlig meget! Det er altid mig der skal lægge op til noget, for jeg "står ligesom fast"

Du har så mange muligheder som du kan nå inden du får børn. Misforstå mig ikke i at jeg er ked af at jeg fik min datter så tidligt for hun var da planlagt, men nogle gange føler jeg mig ensom og forladt ligesom dig.

Du skal da selvfølgelig ikke få børn bare for at komme med i varmen. træk på de gode egenskaber i dig som er stærke og benyt dig af dem.

der er mange der vil mene at du måske har bedre tid end dem der ikke har børn, men du har jo nok så meget andet der fylder dit liv.

til memo, så skal det lige siges at den bemærkning om at man ikke har børn så tæller det ikke hvad man siger, nok ikke kan følge moderens tankegang. Nogle gange kan det bare være lidt frustrende når der kommer en udeforstående som "tror" de kender ens barn.. Specielt hvis man selv har en dårlig dag

Håber at du finder ud af det

Knuzz Vinni

[Gantzel21 1]

Nu står jeg desværre på den anden side af dig..

Men jeg har det sådan at jeg ikke kan være med mere pga jeg har fået barn..

Jeg kan da snakke om andet end hende, for jeg rummer da mere end det.

Mine venner forlader mig fordi vi ikke er på samme bølgelængde og fordi jeg er færdig med at gå i by..

Det er svært og hårdt at stå og føle sig forladt af venner, uden man selv har bedt om det.

Prøv at spørge dine veninder om de ikke vil have en børnefri dag, for det tror jeg de gerne vil, og bare hygge med dig.

DET savner jeg nemlig meget! Det er altid mig der skal lægge op til noget, for jeg "står ligesom fast"

Du har så mange muligheder som du kan nå inden du får børn. Misforstå mig ikke i at jeg er ked af at jeg fik min datter så tidligt for hun var da planlagt, men nogle gange føler jeg mig ensom og forladt ligesom dig.

Du skal da selvfølgelig ikke få børn bare for at komme med i varmen. træk på de gode egenskaber i dig som er stærke og benyt dig af dem.

der er mange der vil mene at du måske har bedre tid end dem der ikke har børn, men du har jo nok så meget andet der fylder dit liv.

til memo, så skal det lige siges at den bemærkning om at man ikke har børn så tæller det ikke hvad man siger, nok ikke kan følge moderens tankegang. Nogle gange kan det bare være lidt frustrende når der kommer en udeforstående som "tror" de kender ens barn.. Specielt hvis man selv har en dårlig dag

Håber at du finder ud af det

Knuzz Vinni

<{POST_SNAPBACK}>

Er da glad for at se sagen fra den anden side Kunne være det kunne hjælpe mig til at finde en løsning I min situation (med mine veninder) går jeg aldrig i byen men er mere til hjemlig hygge og jeg tilbyder mig selv til dem igen og igen - både som babysitter men også med en hyggeaften. De tager bare ikke imod det.

Vi har det da også hyggeligt sammen når vi er 2-mandshånd med baby og jeg elsker børn - har intet imod at de er der.

Ved ikke hvor jeg vil hen med denne tråd, kan godt høre at jeg lyder som en fornærmet 5-årig, men det jeg fra starten prøvede at forklare var, at jeg har følelsen af, at jeg hele mit liv ikke har følt mig "med" i sammenholdet og lige som jeg tror vi er kommet i den alder hvor jeg kan være med pga. bryllup, job etc., så tager alle det næste skridt hvor jeg heller ikke kan være med.

[Vinnus 2]

Er da glad for at se sagen fra den anden side Kunne være det kunne hjælpe mig til at finde en løsning I min situation (med mine veninder) går jeg aldrig i byen men er mere til hjemlig hygge og jeg tilbyder mig selv til dem igen og igen - både som babysitter men også med en hyggeaften. De tager bare ikke imod det.

Vi har det da også hyggeligt sammen når vi er 2-mandshånd med baby og jeg elsker børn - har intet imod at de er der.

Ved ikke hvor jeg vil hen med denne tråd, kan godt høre at jeg lyder som en fornærmet 5-årig, men det jeg fra starten prøvede at forklare var, at jeg har følelsen af, at jeg hele mit liv ikke har følt mig "med" i sammenholdet og lige som jeg tror vi er kommet i den alder hvor jeg kan være med pga. bryllup, job etc., så tager alle det næste skridt hvor jeg heller ikke kan være med.

Jeg kender godt den følelse du prøver at beskrive, for jeg har heller ikke været den der har været med i sammenholdet. Jeg har altid stået på sidelinje eller lignede.

Ligesom dig føler jeg at jeg ikke kan følge med. her er det bare med at de alle skal læse på universitet og det kan jeg ikke pga min datter..

Du lyder over hovedet ikke som en 5 årig, og det var slet ikke sådan jeg forstod det. Jeg prøvede bare på at forklare at det kan være ensomt på den anden side også.

Jeg ville ønske at jeg havde en veninde som dig som gerne ville hygge

Knuzz Vinni

[Gantzel21 1]

Er da glad for at se sagen fra den anden side Kunne være det kunne hjælpe mig til at finde en løsning I min situation (med mine veninder) går jeg aldrig i byen men er mere til hjemlig hygge og jeg tilbyder mig selv til dem igen og igen - både som babysitter men også med en hyggeaften. De tager bare ikke imod det.

Vi har det da også hyggeligt sammen når vi er 2-mandshånd med baby og jeg elsker børn - har intet imod at de er der.

Ved ikke hvor jeg vil hen med denne tråd, kan godt høre at jeg lyder som en fornærmet 5-årig, men det jeg fra starten prøvede at forklare var, at jeg har følelsen af, at jeg hele mit liv ikke har følt mig "med" i sammenholdet og lige som jeg tror vi er kommet i den alder hvor jeg kan være med pga. bryllup, job etc., så tager alle det næste skridt hvor jeg heller ikke kan være med.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg kender godt den følelse du prøver at beskrive, for jeg har heller ikke været den der har været med i sammenholdet. Jeg har altid stået på sidelinje eller lignede.

Ligesom dig føler jeg at jeg ikke kan følge med. her er det bare med at de alle skal læse på universitet og det kan jeg ikke pga min datter..

Du lyder over hovedet ikke som en 5 årig, og det var slet ikke sådan jeg forstod det. Jeg prøvede bare på at forklare at det kan være ensomt på den anden side også.

Jeg ville ønske at jeg havde en veninde som dig som gerne ville hygge

Knuzz Vinni

<{POST_SNAPBACK}>

Takker for dit syn på sagen - gav mig et bedre indblik I deres liv.

Ville også ønske jeg havde en veninde som dig

[Vinnus 2]

Det var så lidt. og tak hvor er du sød

Håber det kunne hjælpe lidt

Knuzz Vinni

[Gantzel21 1]

Det var så lidt. og tak hvor er du sød

Håber det kunne hjælpe lidt

Knuzz Vinni

<{POST_SNAPBACK}>

Det kunne og gjorde det og så en snak med den skønne Mia

Tak piger - I er guld værd

[arno 1]

Det er en ABSOLUT NORMAL følelse du render rundt med, sødeste... Og den gør dig ABSOLUT ikke til en 5-årig; tværtimod, vil jeg egentlig sige!

Der er altid flere sider af samme sag. I denne sag er der dine sårede følelser og tanker om at du er "sat af" + dine veninders nye liv med barn.

Synes det Vinni skriver virkelig er noget du kan bruge til noget; det er jo sagen fra "den anden side". Hun fortæller jo egentlig, at hun rent faktisk har det lidt ligesom dig - selvom hun er "den med barn". Men at hun egentlig tit mangler kræfterne til at tage kontakten til verden omkring sig.

Dvs - tag kontakt til dine veninder. Vær lidt påståelig og ihærdig, hvis du gerne vil mødes med dem - mange nye mødre synes måske at det er "besværligt" at skulle udenfor deres 4 vægge med ungerne, så tag derfor hen til dem. Tag del i deres glæde omkring deres børn (det vil sikkert være nemt for dig, eftersom du godt kan li' de små poder...??), og tag nogle "børne-snakke" med dine veninder; det er børnene som er dine veninders omdrejningspunkt lige nu, så derfor vil det sikkert være en go' "indfaldsvinkel" til samtaler. Og HUSK at de vil sætte pris på din ihærdighed; de vil senere garanteret takke dig for at du BLEV som deres veninde. For lige pludselig er det ikke længere så opslugende, det med at have fået børn. Og så kan veninderne VIRKELIG godt bruge en veninde til at dele glæder, sorger og sjove ting med.

Ved ikke om det jeg skriver giver mening... - ved nærmere gennemløsning virker det til flydende... Men nu sender jeg det altså alligevel!!

[Vinnus 2]

Det du skriver Mette er bare så sigende. For efter de små bliver større er det netop der at man har brug for voksen selskab. For det er jo mest når de er små at de tager al tiden.

Jeg tør næsten garantere dig at dine veninder vil være glade for at du blev. For det er guld værd at have nogen at snakke med der kan snakke om andet end børn.

Knuzz Vinni

[Gantzel21 1]

En lille opdatering der kan gøre mig noget så vred/ked.

Vi var til barnedåb 4.9 hos den veninde der næsten lige har født. Det eneste de ønskede sig til barnet var penge, så vi fik skrabet 300,- surt tjente penge sammen til den lille mand

Da vi gik 2½ time efter "festen" (smørrebrød i telt i gården) begyndte, var gaverne ikke blevet pakket ud endnu - fair nok, da de havde nok at se til den dag, men min veninde sagde ikke engang tak for gaven da vi gik!

Og her 14 dage efter barnedåben har vi stadig intet hørt. Ingen SMS, mail, brev, telefonopkald etc. med ordet TAK - faktisk har vi slet ikke hørt fra dem i denne periode.

Kan godt være jeg lyder som en Bit**, men det mindste de kunne gøre var da at sige tak.

Redigeret September 17, 2005 af Gantzel21

[Guest CrazyMissDaisy]

En lille opdatering der kan gøre mig noget så vred/ked.

Vi var til barnedåb 4.9 hos den veninde der næsten lige har født. Det eneste de ønskede sig til barnet var penge, så vi fik skrabet 300,- surt tjente penge sammen til den lille mand

Da vi gik 2½ time efter "festen" (smørrebrød i telt i gården) begyndte, var gaverne ikke blevet pakket ud endnu - fair nok, da de havde nok at se til den dag, men min veninde sagde ikke engang tak for gaven da vi gik!

Og her 14 dage efter barnedåben har vi stadig intet hørt. Ingen SMS, mail, brev, telefonopkald etc. med ordet TAK - faktisk har vi slet ikke hørt fra dem i denne periode.

Kan godt være jeg lyder som en Bit**, men det mindste de kunne gøre var da at sige tak.

<{POST_SNAPBACK}>

utaknemmelige bæster! det er fandme groft ikke at sige tak! som min bedstemor altid siger: "tak er kun et fattigt ord, men det betyder mere end alle verdens penge- og når nu det er et fattigt ord har alle råd til at bruge det"

det ku din såkaldte "veninde" lære noget af!

stakkels dig!

[Gantzel21 1]

En lille opdatering der kan gøre mig noget så vred/ked.

Vi var til barnedåb 4.9 hos den veninde der næsten lige har født. Det eneste de ønskede sig til barnet var penge, så vi fik skrabet 300,- surt tjente penge sammen til den lille mand

Da vi gik 2½ time efter "festen" (smørrebrød i telt i gården) begyndte, var gaverne ikke blevet pakket ud endnu - fair nok, da de havde nok at se til den dag, men min veninde sagde ikke engang tak for gaven da vi gik!

Og her 14 dage efter barnedåben har vi stadig intet hørt. Ingen SMS, mail, brev, telefonopkald etc. med ordet TAK - faktisk har vi slet ikke hørt fra dem i denne periode.

Kan godt være jeg lyder som en Bit**, men det mindste de kunne gøre var da at sige tak.

<{POST_SNAPBACK}>

utaknemmelige bæster! det er fandme groft ikke at sige tak! som min bedstemor altid siger: "tak er kun et fattigt ord, men det betyder mere end alle verdens penge- og når nu det er et fattigt ord har alle råd til at bruge det"

det ku din såkaldte "veninde" lære noget af!

stakkels dig!

<{POST_SNAPBACK}>

Tak

Især når hun tit har fortalt mig, at hun er træt af når hendes andre veninder gør noget der minder om Nu gør hun det selv!

[JannieE 0]

Jeg kan sagtens forstå du føler dig udenfor, men samtidig ved jeg også som mor hvor nemt tiden bare forsvinder når man har børn. Alle de gode intentioner om at ringe eller skrive til en veninde, bliver hele tiden forstyrret eller glemt fordi der er så meget man skal. Jeg mistede selv kontakten til mine veninder da jeg fik barn, fik ham da jeg var 23 og alle mine veninder havde god gang i byturenen og de forskellige kærester der blev skiftet ud ofte. Min hr tilkommende var på det tidspunkt 33 og ALT for gammel i deres øjne og når jeg så havde barn og ikke kunne feste igennem hver weekend så gled det ud i sandet. Men hvor havde det været dejligt hvis de bare gad komme forbi til kaffe og en hyggesnak! Jeg har ingen bil og da min søn var mindre var det et større projekt med 1½ times køretur i to forskellige busser for at besøge min nærmeste veninde.... Hun kom hjem til mig 3 gange på et år. Nu er det ikke for det skal lyde som om du er ubetænksom eller et barn på 5, men altså et barn kræver TID. Og den tid går fra det sociale.

Jeg mener helt klart du skal holde fast i dem du vil bevare venskabet til. Vis du stadig er der og selvom de ikke lige svarer er det ikke fordi de har glemt dig. De skal bare lige vænne sig til den nye verden som forældrer. Jeg er sikker på de er glade for dine henvendelser.

Hvad angår kommentarene om du ikke ved noget om børn fordi du ikke har nogen, så er det noget ævl. Desværre har mange den holdning og især når de selv lige har fået barn. Deres er jo et unika! Fik selv slynget kommentaren i hovedet af Eriks ex.kone som ikke engang ville have jeg var alene med hans piger i starten. Jeg var på det tidspunkt ½ år fra at være færdig som pædagog, men det talte slet ikke når jeg ikke selv havde børn! Ignorer sådan en kommentar og sig evt. at nok har du ikke selv et barn, men du har dog logisk sans. Er nemlig det vigtigste hvad angår børn. Ingen tykke bøger kan lære en der ikke har evnerne at passe et barn. Faktisk tror jeg man gør sig flere kloge tanker inden man får børn, for når man står med sin egen er det svært pludselig at huske alle de gode ideer, man er nødt til at handle her og nu.

Hvad angår hende der ikke har sagt tak...Tja kan være hun har det som mig. Jeg siger kun tak til folk personligt. Det er sandsynligvis en fejl hun ikke fik sagt det til barnedåben, men mon ikke hun siger det når du ringer og siger tak for sidst? ;)

Husk du ikke skal gøre det man forventer, men det du har det bedst med!

Redigeret September 18, 2005 af JannieE

[Gantzel21 1]

Tak for alle jeres svar og syn på sagen. og især tak til jer som ser det fra den "anden" side.

Jeg har skam tænkt mig at holde ved mine veninder og jeg forstå så udemærket at det er en kæmpe omvæltning at blive forældre. Tror desværre at man skulle kende hele situationen vedr. min ene veninde (med dåben) før man forstår essensen i mit indlæg - hun er nemlig ikke som I beskriver jer selv. Der ligger flere ting bag end jeg orker at skriver her. Blandt andet, at hun sagtens har tid og overskud til at kontakte og mødes med andre veninder MED børn, men ikke overskud til at sende mig en SMS.

Jeg har da selv en ide om, at når jeg engang bliver mor, så ender jeg også med at være "fraværende" (for mine veninder) i store perioder og meget hønemor

Tak igen fordi I ville bruge tid på at læse og skrive

[Guest hyacinth]

Kære Gitte

Ville bare lige sige at jeg forstår dig vældig godt, eftersom jeg også er den eneste i vores vennekreds, der ikke har børn

Det er svært at gå fra at være nære veninder til at få 1-2 opkald om året, det er hvad jeg desværre også har oplevet og jeg har faktisk direkte spurgt en veninde, hvorfor jeg ikke ligesom var en del af vennekredsen mere fordi jeg ikke havde børn. jeg forstår fuldt ud hvor tidsrævende det må være og jeg forventer heller ikke 3 opkald om ugen, men hvis der går flere år hvor man intet hører er min tålmodighed lidt opbrugt

Og ja jeg ved godt at der også er kvinder uden børn, der trækker sig tilbage når veninderne får børn, så det går selvfølgelig begge veje, men jeg synes bare det er vitigt at slå fast, at fordi man ikke har børn selv er det jo ikke ensbetydende med at man ikke kan lide børn, jeg vil da meget gerne have deres børn i mit liv, og jeg synes da stadig at jeg kan være noget for deres børn selvom jeg ikke har nogle selv

Rikke

[arno 1]

Hvordan er det egentlig gået med dig og dine venner som lider af "børnesyge"..??

[Gantzel21 1]

Atter engang - tak fordi du tænker på mig Hvor må du være en dejlig ven at have

Situationen er faktisk blevet lidt forværret. Den veninde der næsten lige havde født og som det meste af min frustation handlede om, er nu blevet lagt på is indtil hun selv mener jeg er god nok til hende.

Til at starte med gik der meget meget lang tid inden man fik svar fra hende, når man sendte en SMS. Gud bevares, jeg ved det tager tid med en baby, men tit svarede hun ikke før der var gået 1 uger. Det blev jeg så ret ked af, så efter min mand nævnte det for hende, lavdede vi en aftale - endelig.

Nu er det sådan, at hun benytter et baby-forum på nettet og selv har fortalt at hun skrev derinde. Da vi jo ikke ser hende så tit, har jeg været inde og læse om hvordan det gik med den lille og forleden fik jeg et stort chok, da hun havde skrevet et meget flabet og ubehageligt indlæg om min svigermor og dennes kat ("mit lille dele-barn") Jeg vil ikke komme ind på hvad hun skrev, bare at det var rigtigt modbydeligt. Jeg blev så så rasende på hende, at jeg aflyste vores aftale og siden har jeg intet hørt fra hende. Da jeg for at være venlig spurgte efter om hun ville finde et andet møde, fik jeg at vide, at hun først havde tid i slutningen af november (afmeldte i midten af oktober), da hun havde travlt med mor-ting (amme, mødregruppe, barnevognsture) men åbenbart har for travlt til at afse 5 min til en SMS til mig!

Jeg forstå ikke helt hendes valg, men jeg har nu slået koldt vand i blodet og valgt at lægge hende lidt på is - indtil hun mener jeg er god nok til hende igen - det føler jeg nemlig ikke jeg er i øjeblikket (og jeg er ikke den eneste der føler sådan).

Min anden veninde med børn snakker jeg med over MSN og der er intet ændret i vores forhold - har altid følt jeg passede ind, selvom jeg ikke var mor

Vores egne baby-planer er så smår begyndt at rører på sig, men intet er sikkert endnu.

Det kan godt være jeg lyder som en jaloux tøs, men når hun har lagt op til 117 ting vi skulle når barnet blev født og selv har lagt op til at vi skulle være veninder, forstår jeg ikke lige hendes holdning - men det gør hendes egen far heller ikke pt.

Gitte

[arno 1]

Først: Jeg ELSKER venner, og "dyrker" dem gerne! Derfor håber jeg også VIRKELIG at jeg ikke selv falder i "børnefælden" når jeg engang forhåbentlig bliver forælder... For jeg synes selv det er SÅ træls at miste venner, kun fordi de får børn.

Derefter: Dejligt at du kan holde dig ovenvande, og 139745 points til dig fordi du står af ræset med din veninde - men holder dig ved sidelinjen, til når hun har brug for dig igen!! Det synes jeg virkelig er flot gjort!