UTRO

[guleroden 0]

phhuuu sikke en lorte dag...!

min mand og jeg har været sammen i 5 år og gift i 8 måneder..!

Først vil jeg sige at jeg elsker ham over alt på jorden og det er også det der gør det hele så fandens svært.

Min bedste veninde ringede til mig i søndags og fortalte mig at der gik en del rygter rundt i byen om at min mand havde en affere, det undrede mig lidt, da jeg simpelhen ikke kunne forstå hvordan og hvornår han skulle have haft tid til det..

Men jeg takkede hende for at hun havde ringet til mig og ringede derefter til min mand, som med det samme nægtede det hele, vi snakkede lidt frem og tilbage om det hele og det hele endte så med at han indrømmede det hele over for mig, han har været sammen med 2 andre kvinder i de 5 år som vi har været sammen, og nu står jeg alene tilbage... Gravid og alene...!

jeg føler mig simpelhen så ensom og forladt skønt jeg selv har bedt ham om at flytte..

er der nogle andre der har været noget ligende igennem?+ for jeg aner simpelhen ikke hvad jeg skal gøre

kærlig hilsen

den ulykkelige

[baloukat 0]

phhuuu sikke en lorte dag...!

min mand og jeg har været sammen i 5 år og gift i 8 måneder..!

Først vil jeg sige at jeg elsker ham over alt på jorden og det er også det der gør det hele så fandens svært.

Min bedste veninde ringede til mig i søndags og fortalte mig at der gik en del rygter rundt i byen om at min mand havde en affere, det undrede mig lidt, da jeg simpelhen ikke kunne forstå hvordan og hvornår han skulle have haft tid til det..

Men jeg takkede hende for at hun havde ringet til mig og ringede derefter til min mand, som med det samme nægtede det hele, vi snakkede lidt frem og tilbage om det hele og det hele endte så med at han indrømmede det hele over for mig, han har været sammen med 2 andre kvinder i de 5 år som vi har været sammen, og nu står jeg alene tilbage... Gravid og alene...!

jeg føler mig simpelhen så ensom og forladt skønt jeg selv har bedt ham om at flytte..

er der nogle andre der har været noget ligende igennem?+ for jeg aner simpelhen ikke hvad jeg skal gøre

kærlig hilsen

den ulykkelige

Hejsa,

Sikke dog noget l... ! Jeg har gudskelov ikke selv været i samme situation og håber aldrig at komme det, men derfor vil jeg nu alligevel sende dig en hilse og en masse tanker.

Lige nu kan du selvfølgelig ikke bruge andres meniger og råd til noget men jeg MÅ altså sige, at jeg synes han er lidt af et svin Nu kender jeg jo ikke din historie, men der er sgu ikke noget der undskylder sådan en opførsel!

Ønske dig al mulig held og lykke

De varmeste tanker

Charlotte

[guleroden 0]

phhuuu sikke en lorte dag...!

min mand og jeg har været sammen i 5 år og gift i 8 måneder..!

Først vil jeg sige at jeg elsker ham over alt på jorden og det er også det der gør det hele så fandens svært.

Min bedste veninde ringede til mig i søndags og fortalte mig at der gik en del rygter rundt i byen om at min mand havde en affere, det undrede mig lidt, da jeg simpelhen ikke kunne forstå hvordan og hvornår han skulle have haft tid til det..

Men jeg takkede hende for at hun havde ringet til mig og ringede derefter til min mand, som med det samme nægtede det hele, vi snakkede lidt frem og tilbage om det hele og det hele endte så med at han indrømmede det hele over for mig, han har været sammen med 2 andre kvinder i de 5 år som vi har været sammen, og nu står jeg alene tilbage... Gravid og alene...!

jeg føler mig simpelhen så ensom og forladt skønt jeg selv har bedt ham om at flytte..

er der nogle andre der har været noget ligende igennem?+ for jeg aner simpelhen ikke hvad jeg skal gøre

kærlig hilsen

den ulykkelige

Hejsa,

Sikke dog noget l... ! Jeg har gudskelov ikke selv været i samme situation og håber aldrig at komme det, men derfor vil jeg nu alligevel sende dig en hilse og en masse tanker.

Lige nu kan du selvfølgelig ikke bruge andres meniger og råd til noget men jeg MÅ altså sige, at jeg synes han er lidt af et svin Nu kender jeg jo ikke din historie, men der er sgu ikke noget der undskylder sådan en opførsel!

Ønske dig al mulig held og lykke

De varmeste tanker

Charlotte

hej charlotte

tak for de varme tanker

jeg ved egentlig ikke hvad der er gået galt, for jeg som er dum og naiv troede jo at alt var som det hele tiden havde været.. jeg avr slet ik forberedt

[diskobil 357]

Jeg har heller aldrig prøvet det eller udsat min bedre halvdel for det. Jeg kan heller ikke udtale mig om hvad der sker for en kvinde når hun udsættes for sådan noget.

Men jeg kan sige min uforbeholdne mening, og den er helt klart at du har gjort det rigtige.

Hvordan man reagerer hvis man udsættes for utroskab en enkelt gang er nok svært at sige. Hvad ligger der bag ? er det noget man selv har været skyld i, og kan det tilgives.

I den forbindelse er det jo ikke ligefrem til hans fordel at han har nægtet det. Det gør i sig selv at du ikke kan have tillid til ham, for hvis han lyver om sådan noget hvad lyver han så ikke også om.

Det næste er at han har gjort det 2 gange ! Og så på så kort tid som 5 år. Prøv lige at overvej hvordan det så ser ud når man når sølvbryllupsalderen.

Han er da vist ikke værd at samle på.

[guleroden 0]

Jeg har heller aldrig prøvet det eller udsat min bedre halvdel for det. Jeg kan heller ikke udtale mig om hvad der sker for en kvinde når hun udsættes for sådan noget.

Men jeg kan sige min uforbeholdne mening, og den er helt klart at du har gjort det rigtige.

Hvordan man reagerer hvis man udsættes for utroskab en enkelt gang er nok svært at sige. Hvad ligger der bag ? er det noget man selv har været skyld i, og kan det tilgives.

I den forbindelse er det jo ikke ligefrem til hans fordel at han har nægtet det. Det gør i sig selv at du ikke kan have tillid til ham, for hvis han lyver om sådan noget hvad lyver han så ikke også om.

Det næste er at han har gjort det 2 gange ! Og så på så kort tid som 5 år. Prøv lige at overvej hvordan det så ser ud når man når sølvbryllupsalderen.

Han er da vist ikke værd at samle på.

Inderst inde ved jeg jo også godt at han ikke rt værd at samle på,  men elsker jo den mand såpokkers højt.. og det har jeg altid gjort.. og det er måske derfor han har så nemt ved at lyve for mig.. tjae jeg ved det simpelhen ikke... men jeg har taget min beslutning om at det er forbi, og den beslutning har jeg i sinde at behoolde.. men F... hvor jeg savner ham

[martinique 0]

Hej

Det gør mig meget ondt at høre hvad du har været udsat for. Men du har helt klart truffet den rette beslutning med at smide ham ud. Du fortjener bedre!!!

Du får lige en masse med på vejen.

Held og lykke med det hele det er en svær tid du nu skal igennem og husk du kan altid skrive til os herinde hvis du får brug for det. Vi skal nok prøve at støtte så godt vi kan

Redigeret November 3, 2005 af martinique

[Guest Hemdrup]

Jeg vil bare give dig en

Din mand er en

Jeg sender dig mine tanker...

[Bride23 0]

Hey.

Hvor lyder det dog frygteligt, jeg ved slet ikke hvad jeg ville gøre hvis jeg blev udsat for det. Og dog, måske man skulle gribe en døv neglesaks og............

Jeg føler virkelig med dig og du for lige en masse krammer herfra

Jeg synes virkelig du har truffet den rigtige beslutning, for han er virkelig ikke noget at samle på.

Prøv at tænke fremad selvom det er svært. Jeg er sikker på at du nok skal finde lykken et eller andet sted.

Knuzzer :carrot:

[JannieE 0]

Det er en rigtig møg situation at stå i. Og jeg er ikke sikker på du har gjort det rigtige.... Hvad med at I talte om årsagen til hans utroskab, hvad med at prøve at redde jeres ægteskab? Hvis I begge er villige til at kæmpe, kan I komme igennem det.

Min kæreste har været MEGET tæt på at være mig utro, men fik kolde fødder da han stod foran hendes dør. Han havde længe chattet med en alm. og sex-chat og også via webcam. En nat da jeg sov inviterede hun ham hjem og han kørte afsted. Efterlod en dårlig undskyldning til mig i tilfælde af jeg vågnede, hvilket jeg gjorde. Da han kom hjem var jeg oppe og rasende. Jeg vidste udemærket hvor han havde været. Han blev skilt fra sin eks. fordi han var hende hamrende utro, så jeg er altid lidt mere på vagt. Jeg fortalte ham hvordan jeg følte mig. Om hvad det betød for mig og mit syn på mig selv at han lavede sådan et stunt og at jeg ikke vil finde mig i at han ikke fortæller hvis der er noget galt. Alt kom på bordet. Han blev enormt ked af det og var sågar ude og kaste op af skræk for at jeg skulle forlade ham. Vi er kommet videre og jeg stoler på ham. Han ved han er under skærpet observation og vores kommunikation er blevet endnu bedre end den var. Jeg har valgt at tilgive ham og han har valgt at kæmpe for at beholde mig.

Jeg er af den overbevisning at ingen er deres mand/kone/kæreste utro uden der er problemer i baglandet. Jeg siger ikke at du har gjort noget galt, men måske I bare har glemt at tale sammen. Det er nemt at lade hverdagen gå op i praktiske ting og selvom man siger 'jeg elsker dig' dagligt skal man også huske at tale om de ting der rører sig inden i. Både de gode og de dårlige dage. Huske at dele ens tanker og oplevelser præcis som da man var nyforelskede. Jeg tror at det sværeste i et forhold i virkeligheden er at turde tage de store store emner frem.

Du får lige en masse og tanker fra mig. Jeg håber du finder den rigtige løsning for dig.

[EilaL 2]

Jeg er af den overbevisning at ingen er deres mand/kone/kæreste utro uden der er problemer i baglandet. Jeg siger ikke at du har gjort noget galt, men måske I bare har glemt at tale sammen. Det er nemt at lade hverdagen gå op i praktiske ting og selvom man siger 'jeg elsker dig' dagligt skal man også huske at tale om de ting der rører sig inden i. Både de gode og de dårlige dage. Huske at dele ens tanker og oplevelser præcis som da man var nyforelskede.  Jeg tror at det sværeste i et forhold i virkeligheden er at turde tage de store store emner frem.

Du får lige en masse        og tanker fra mig. Jeg håber du finder den rigtige løsning for dig.

Synes det er rigtig god skrevet og meget sandt. Det mad at snakke om de store, dybe ting - positiv eller negativ er meget vigtig - kommunikation geerellt.

Masser af knuser til dig. En af mine tidligere kærester var mig utro de sidste 2 måneder af vores forholdt og jeg fik det lige som dig at vide igennem en veninde. Han nægtede dog ikke - men min beslutning var klar. Jeg ville altid kunne stole på ham igen og jeg ville ikke røre eller kysse ham efter jeg ufrivillig har delt ham. Jeg elskede ham meget højt og savnede ham - men følt mig så udnyttet og så naiv for ikke at have set det. Men med lidt afstand nu og en lykkelig forhold kan jeg se at der har været kluder i det i en styk tid.

Jeg håber du står fest i din beslutning og kan være stærk - selv om det virker så hård lige nu og man spørger sig - hvorfor mig og hvad der er galt med mig. Der er ikke noget galt med dig - det skulle bare ikke være jer to.

Jeg ønsker dig held og lykke i fremtiden. Og selv om det bliver svært at stole en ny person/ mand 100% i starten så skal man altså huske at ikke alle er ens og at man kun opleve rigtig kærlighed ved at stole på hinanden og respektere hinanden og åbne sig. Det tog mig tid til at stole 100% igen - men jeg gør det nu.

Sandra

[diskobil 357]

Hmmm. Jeg kan da bestemt godt følge dig Jannie. Utroskab kan være et nødråb for nogle. Det er nok også meget individuelt hvordan man agerer. Dit indlæg rejser dog nogle åbentstående spørgsmål:

Stoler du på din mand hvis du holder ham under skærpet observation ?

Naturligvis kan utroskab være årsagsbestemt men du skriver jo at han har været utro i et andet forhold. Betyder det at begge de forhold han har været i var årsagen, eller er det ham som ikke helt har lært det princip vi andre gifte mænd lever efter: "Nok se ikke røre".

Nu skal man så heller ikke glemme at han jo rent faktisk ikke var utro i jeres forhold men fortrød på dørtærsklen. Respekt for det !

Redigeret November 3, 2005 af diskobil

[Frøken Smil 2]

Utroskab - roden til alt ondt, efter min mening!!!

Jeg kan godt forstå, du har smidt ham ud; jeg ville klart have gjort det samme, vel og mærke EFTER at have skåret i en vis legemsdel med en rusten slagterkniv..!!! (ej, (halv-)spøg til side)

For mig at se er utroskab en yderst primitiv opførsel - den utro går efter at få tilfredsstillet sine egne lyster uden tanke for de konsekvenser, det kan få - fremfor at stille sig selv det spørgsmål, om hvad årsagen kan være til denne lyst og derfor komme den i forkøbet INDEN det bliver til utroskab!

Vi er alle blot mennesker, og mennesker fejler - men vi bør også tage ved lære af de fejl, vi så begår, og det mener jeg bestemt ikke, din mand har gjort - tværtimod!!!

Så ud med sv*net og lad ham sejle i sin egen sø af utroskab og løgne!!!

(p.s. - og så synes jeg ikke, at utroskab altid kan forklares med, at "der er problemer i parforholdet" - den undskyldning bruges efter min mening i flæng! )

Redigeret November 3, 2005 af Nanja C

[Mullemusen 0]

Utroskab - roden til alt ondt, efter min mening!!!

For mig at se er utroskab en yderst primitiv opførsel - den utro går efter at få tilfredsstillet sine egne lyster uden tanke for de konsekvenser, det kan få - fremfor at stille sig selv det spørgsmål, om hvad årsagen kan være til denne lyst og derfor komme den i forkøbet INDEN det bliver til utroskab!

(p.s. - og så synes jeg ikke, at utroskab altid kan forklares med, at "der er problemer i parforholdet" - den undskyldning bruges efter min mening i flæng! )[/size]

Jeg må give dig helt og fuldt ud ret i det du skriver her ovenfor!!! Især det jeg ahr markeret med rødt!!!

Jeg er selv blevet skilt pga. af utroskab...

Min exmand var mig utro med 4 forskellige kvinder igennem en periode på 6½ månede og det startede endda kun en månede efter vi var blevet gift...

Han bor nu sammen med den ene af dem han var mig utro med og de venter barn sammen men jeg er nu kommet så langt at jeg stoler fuldt og fast på min nuværende kæreste men det tager tid og mange kræfter...

Så fat mod søde og tro mig en dag vender det hele og kan du se alt det gode her i livet men jeg forstår dig også godt hvis du lige nu synes det hele ser lidt sort ud!! Men tænk på alt den lykke du nu kan få sammen med dit ufødte barn i stedet for at både du og dit barn skal være afspist med sådan en stodder...

Held og lykke i fremtiden!!!

Et STORT fra mig til dig!!!

Knus Nanna

[Lambada Bamse 0]

En masse sendes i din retning. Hvor er det skrækkeligt, men jeg tror også det er den bedste beslutning du har taget. Har du noget bagland til at hjælpe dig, når den lille kommer ?

http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/bearhug.gif

[Allegra 2]

phhuuu sikke en lorte dag...!

min mand og jeg har været sammen i 5 år og gift i 8 måneder..!

Først vil jeg sige at jeg elsker ham over alt på jorden og det er også det der gør det hele så fandens svært.

Min bedste veninde ringede til mig i søndags og fortalte mig at der gik en del rygter rundt i byen om at min mand havde en affere, det undrede mig lidt, da jeg simpelhen ikke kunne forstå hvordan og hvornår han skulle have haft tid til det..

Men jeg takkede hende for at hun havde ringet til mig og ringede derefter til min mand, som med det samme nægtede det hele, vi snakkede lidt frem og tilbage om det hele og det hele endte så med at han indrømmede det hele over for mig, han har været sammen med 2 andre kvinder i de 5 år som vi har været sammen, og nu står jeg alene tilbage... Gravid og alene...!

jeg føler mig simpelhen så ensom og forladt skønt jeg selv har bedt ham om at flytte..

er der nogle andre der har været noget ligende igennem?+ for jeg aner simpelhen ikke hvad jeg skal gøre

kærlig hilsen

den ulykkelige

<{POST_SNAPBACK}>

Hej med dig!!!

uha jeg får helt ondt i maven over at læse dit indlæg

Jeg ved godt, hvordan det er, at have en kæreste/mand der er én utro... Heldigvis er min kommende mand fuldstændig anderledes, men det tror man jo altid indtil det modsatte er bevidst.

Nu ved jeg jo ikke helt, om det drejer sig om 2 affærer eller om det "bare" var 2 one nights og om hvor meget han i så fald lavede med dem, men det jeg hæfter mig mest ved, er altså, at du er gravid!!!

Jeg synes uanset hvad, at han er en kæmpe ID...T og fortjener at mærke samme smerte, som han har udsat dig for, men jeg er altså ikke helt enig med nogle af de andre piger.... Altså at du bare skal glemme ham og komme videre... For det kan man da ikke bare, når man har hans barn i maven!!!

Jeg har selv 2 børn og på et tidspunkt, (godt nok før vi fik nr 2) var vi ved at gå fra hinanden, men jeg insisterede på, at vi skulle kæmpe af alle kræfter for vores datters skyld! Jeg er af den holdning, at man skal kæmpe til det sidste for børnenes skyld også selv om det betyder, at man kun er sammen for deres skyld i en overgang! Det er blevet for nemt at slå op og skifte kæresten ud med en ny, dur han heller ikke, så finder vi bare en tredje... Mine forældre har lige holdt sølvbryllup, deres liv har jo heller ikke været lutter lykke og kærlighed hele tiden. Der kommer op og ned ture, i medgang og i modgang...

Men jeg kan anbefale jer at tale med en familie og parterapeut, det er virkelig pengene værd og hvis ikke, ja så har I i hvert fald prøvet, og det er det vigtigste.. at prøve.

Men når alt det er sagt, så kan jeg sagtens forstå, at du er i tvivl og jeg kan sagtens forstå, at du smed ham ud, det ville jeg nok også have gjort. Men jeg synes du skal mærke efter, om der er mulighed for, at du kan tilgive ham og I komme komme videre, for hvis der er den mindste mulighed, vil jeg anbefale professionel hjælp, det gør det meget nemmere at få snakket sammen uden kun at råbe og skrige ad hinanden.

Hvis du ved, at det kommer du aldrig over, og at du altid vil bebrejde ham for det, så er det bedste nok at gå hver til sit, inden barnet kommer, så han/hun ikke oplever sine forældre være sammen, for så ikke at være det... Det er meget hårdt for et lille barn at opleve det og tro mig, selv de mindste børn ved det, når forældrene ikke kan enes!! Men uanset hvad, så prøv at blive gode venner igen, så I kan snakke sammen om tingene, så I ikke skal skændes om barnet, når det han/hun er kommet til verden.

Hvor langt henne i graviditeten er du egentlig?

Jeg håber virkelig det bedste for dig og dit barn, og jeg håber, at I kan finde en løsning, som I alle kan være glade for, selvom det ser håbløst ud lige nu...

Et andet råd er, vær sammen med nogen, altså dine forældre, en god veninde eller flere, for det er alt for hårdt at sidde alene med det!

Kærlig hilsen Ditte

ps. uha det blev vist en lang smøre...

[Guest Mr Lacaus]

Nu er der jo lidt blandede holdninger fra tøserne, og hvad jeg nu vil komme med kunne måske virke støddende på enkelte (det er absolut ikke hensigten, men...)

Hvis jeg selv stod i den situation, at jeg tog Majken i at være utro, så kender hun også konsekvensen, og det samme den modsatte vej.

Grunden til den holdning er ikke så meget handlingen i sig selv, for jeg mener ikke, at det er muligt for en udefrakommende at bryde ind i et forhold. Hvis der opstår en affære/utroskab, så er min holdning, at en af parterne forsøger at bryde UD af sit eksisterende forhold, og dermed på forkant anerkender, at forholdet er slut!

Ville jeg kunne tilgive? Nej formentlig ikke, og jeg tror end ikke at jeg ville forsøge. Havde vi børn ville jeg anerkende hende som værende mor til mine børn, men ALDRIG igen min partner, og ALDRIG igen ville jeg dele seng med hende. Hun ville blive sparket ud med øjeblikkelig virkning (alternativt ville jeg selv skride med få sekunders varsel).

Jeg har selv tidligere været forlovet med en pige som jeg var rigtig glad for. Med tiden udviklede forholdet sig imidlertid til, at jeg kiggede mere og mere på de piger der gik forbi mig, og på et tidspunkt måtte jeg sande, at det blot var et spørgsmål om tid før jeg faldt i. For mig handlede det ikke om, at "prøve en anden", men at forholdet var dødt. Følelserne var der, men tiltrækningen og ønsket om at være sammen var forsvundet, og derfor var jeg i færd med at bryde ud.

Før den situation var min holdning, at "jeg ville sq ikke være sammen med en pige, som kne****e til højre og venstre", men nu er min holdning mere at, hvis en part vælger at bryde ud, så er det fordi forholdet er SLUT! Vedkommende er måske ikke stærk nok til at sige det til sin partner inden han eller hun går videre, men det viser så den utros svaghed.

Om utroskab så er den ene af parternes SKYLD ved jeg ikke rigtig. Det, at vedkommende når til faktisk at være utro (en ting er at tænke/fantasere om andre, men derfra er der trods alt ganske lang vej til at gøre noget ved det), ser jeg som en svaghed i personligheden. En kujonagtig handling. Jeg tror ikke på at nogen kan gøre den slags overfor en de oprigtig elsker og ønsker at være sammen med.

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation. Han HAR dødsdømt det, og valgte at udføre sin handling frem for at konfrontere dig med de mangler han gik og kæmpede med.

[diskobil 357]

Hvad jeg vil med dette indlæg?? Fortælle at det nogen gange kan gå godt igen!! At forholdet ikke behøver være "dødt" . Vores var jo knap nok startet!!

Nu er der jo forskellige grader af utroskab, og en enkelt aftens kysseri er vel den letteste udgave. Ikke at den form for utroskab du nævner er direkte berettiget og kan bagatelliseres, men der er alligevel en forskel over til "det andet" og over til den mere længerevarende systematisk tilrettelagte utroskab.

Man oplever ikke utroskab ved bryllupsfesterne, men nu kommer jeg også rundt til en del firmafester og julefrokoster, hvor man ret tit ser at nogle pludselig ændrer adfærd i forhold til hinanden, i form af småkysseri. Hvad der derefter sker ved jeg selvfølgelig intet om, men hvis den form for fest-utroskab altid medførte ophør af eks. ægteskab så er der ingen tvivl om at skilsmisseprocenten ville være langt højere end den faktisk er.

[Allegra 2]

Hvis jeg selv stod i den situation, at jeg tog Majken i at være utro, så kender hun også konsekvensen, og det samme den modsatte vej.

Grunden til den holdning er ikke så meget handlingen i sig selv, for jeg mener ikke, at det er muligt for en udefrakommende at bryde ind i et forhold. Hvis der opstår en affære/utroskab, så er min holdning, at en af parterne forsøger at bryde UD af sit eksisterende forhold, og dermed på forkant anerkender, at forholdet er slut!

Ville jeg kunne tilgive? Nej formentlig ikke, og jeg tror end ikke at jeg ville forsøge. Havde vi børn ville jeg anerkende hende som værende mor til mine børn, men ALDRIG igen min partner, og ALDRIG igen ville jeg dele seng med hende. Hun ville blive sparket ud med øjeblikkelig virkning (alternativt ville jeg selv skride med få sekunders varsel).

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation. Han HAR dødsdømt det, og valgte at udføre sin handling frem for at konfrontere dig med de mangler han gik og kæmpede med.

<{POST_SNAPBACK}>

Jesper, jeg ved Rasmus ville have samme holdning som dig. Ud af vagten.

Men jeg har selv været i den situation, at min eks var mig utro en enkel aften, som han inderligt fortrød (de kyssede kun). Vi havde ikke det bedste forhold på det tidspunkt og måske skulle vi have snakket anderledes om tingene... nogle mennesker reagerer altså med utroskab, når de er i krise. De er ikke onde eller bevidst ude på at skade andre mennesker, men de ved ikke hvordan, de ellers skal reagere, de har aldrig lært andet! Jeg tilgav ham og vi kom sammen i yderligere 3 år, men voksede fra hinanden.

MEN en affære som var yderst bevidst og hvor der var følelser for en anden, ville jeg nok ikke kunne komme over og ville heller ikke... der vil altid være et mistro, som lurer under overfladen og stikker sit grimme hovedet op igen

Så hvis det drejer sig om længere varende forhold med hele svinderiet, så er jeg 100 % enig med dette:

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation.

Hvis det "kun" drejer sig om kysseri og lign. så overvej det igen for barnets skyld!!

[Guest Mr Lacaus]

Jesper, jeg ved Rasmus ville have samme holdning som dig. Ud af vagten.

Men jeg har selv været i den situation, at min eks var mig utro en enkel aften, som han inderligt fortrød (de kyssede kun). Vi havde ikke det bedste forhold på det tidspunkt og måske skulle vi have snakket anderledes om tingene... nogle mennesker reagerer altså med utroskab, når de er i krise. De er ikke onde eller bevidst ude på at skade andre mennesker, men de ved ikke hvordan, de ellers skal reagere, de har aldrig lært andet! Jeg tilgav ham og vi kom sammen i yderligere 3 år, men voksede fra hinanden.

MEN en affære som var yderst bevidst og hvor der var følelser for en anden, ville jeg nok ikke kunne komme over og ville heller ikke... der vil altid være et mistro, som lurer under overfladen og stikker sit grimme hovedet op igen

Så hvis det drejer sig om længere varende forhold med hele svinderiet, så er jeg 100 % enig med dette:

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation.

Hvis det "kun" drejer sig om kysseri og lign. så overvej det igen for barnets skyld!!

<{POST_SNAPBACK}>

Ditte, Nu er du jo i den heldige situation, at Rasmus IKKE var så kujonagtig, at han var sammen med en anden pige da i havde jeres lille krise.

Jeg er en af den slags fyre, som har masser af piger i min vennekreds, og deriblandt er også et par ekskærester, som jeg ikke går af vejen for at give et knus når vi ses, eller måske et markeret kys på kinden hvis det er længe siden sidst. Men dér skal legen også stoppe! Om det er en uskyldig flirt eller følelser med alt hvad det indebærer er for så vidt ligegyldigt. Der er en grænse, og den MÅ ikke overtrædes! Hvis du havde lyst til at kysse med en anden end Rasmus, hvad kunne der så være af grund til det? Giv ikke alkoholen skylden, for handlinger i fuldskab er bare handlinger, som baserer sig på ubevidste ønsker, og det er vel lige så slemt.

Nej jeg mener ikke der er forskel på at tage sin kæreste i at gnave i en anden og så at tage ham/hende i at være i bukserne med en anden. En ting er hvis man har et åbent sexuelt forhold og har aftalt nogle specifikke spilleregler, men hvis det ikke er tilfældet ser jeg ingen "god forklaring" på hvordan man kan falde i på den måde.

Jeg har stor respekt for de fyre eller tøser, som er på nippet til at falde i, men holder sig på benene, afviser og tager hjem til sin kæreste og får løst de problemer der måtte være.

Selvfølgelig skal man gøre en indsats for at yde det bedste for sine børn, men hvis man er dagligdagen dermed ikke er tilfreds med sig selv, sit forhold, og det daglige trummerum, så mener jeg faktisk at det er en bjørnetjeneste overfor børnene.

Da mine forældre i sin tid blev skilt var jeg naturligvis ked af det, men set tilbage på det ville jeg meget nødigt at de var blevet sammen.. Uha-da-da...

Ja, gør det bedste for jeres børn - sørg for selv at have det godt, så i har et overskud til at sikre, at DE har det godt!

Knus Jesper

[Guest Mr Lacaus]

Jesper, jeg ved Rasmus ville have samme holdning som dig. Ud af vagten.

Men jeg har selv været i den situation, at min eks var mig utro en enkel aften, som han inderligt fortrød (de kyssede kun). Vi havde ikke det bedste forhold på det tidspunkt og måske skulle vi have snakket anderledes om tingene... nogle mennesker reagerer altså med utroskab, når de er i krise. De er ikke onde eller bevidst ude på at skade andre mennesker, men de ved ikke hvordan, de ellers skal reagere, de har aldrig lært andet! Jeg tilgav ham og vi kom sammen i yderligere 3 år, men voksede fra hinanden.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg glemte lige den her...

Ditte, det er netop det jeg betegner som kujonagtigt!

...men de ved ikke hvordan, de ellers skal reagere, de har aldrig lært andet...

Vil det sige, at hvis jeg ikke har lært at jeg skal lade være med at komme rottegift i maden, så er det ok hvis jeg gør det?

Jeg ved godt at det i allerhøjeste grad er at vende den på hovedet, men jeg synes alligevel at der er noget om det. Uvidenhed er ikke en undskyldning. Man kan sige sig selv, at det vil såre den anden person at lave sådan et nummer...

Knus igen...

[martinique 0]

Min holdning er derfor, anerkend ham som far til dit kommende barn, men drop ham som partner. Han er ikke bedre værd i DET forhold, selvom han formentlig er en fantastisk fyr i en anden situation. Han HAR dødsdømt det, og valgte at udføre sin handling frem for at konfrontere dig med de mangler han gik og kæmpede med.

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er 100% enig i dette! Men selvom det er svært lige nu vil jeg rådde dig til at forsøge at holde kontakten med ham og forsøge at holde en god tone når I er sammen af hensyn til det kommende barn.

Mine forældre blev skildt da jeg var 6 år gammel men de har altid haft den regel at de ikke måtte bagtale hinanden foran børnene. Det har gjort at det har været muligt for vores familie at både mor og far var tilstede til jul og fødselsdage osv.

Jeg er dem begge dybt taknemlig for dette da min søster og jeg på den måde ikke blev ramt så hårdt af skilsmissen og vi slap for at høre på den "mudderkastning" der tit er mellem skilte forædre.

Prøv derfor, for dit kommende barns skyld, at bevare et så godt som muligt forhold til din mand selvom jeg kun kan drømme om hvor svært det må være.

Held og lykke fremover

Redigeret November 3, 2005 af martinique

[diskobil 357]

Hvis det "kun" drejer sig om kysseri og lign. så overvej det igen for barnets skyld!!

Jeg kan godt følge Jesper men må som familiefar give Ditte ret så langt, at hvis det er "uskyldigt", så er der grund til at overveje om man skal tage det fulde skridt eller give det en chance.

Hvad man vælger at gøre afhænger vel også af hvor lang tid man har været sammen, og hvor etableret man er, og her er børnene en vigtig faktor.

Iøvrigt kan det vel ofte være svært at definere hvad utroskab er. Hvor går grænsen ? Jeg mindes en situation for mange år siden (før børnene). Det var dengang hvor man/vi stadigvæk selv havde mulighed for at komme til fest fordi man ikke var ude og spille hver weekend, og vi var begge med til den pågældende fest.

Jeg havde fået pænt meget indenbords, og stod og iagtog værtindens lillesøster der lavede drinks. Hun var ikke just grim, og jeg stod vel nok ret tæt på. Det så oversheriffen og og hun gik fuldstændig agurk, hvad jeg var ret uforstående overfor. Jeg kunne jo ikke se at jeg havde gjort noget galt, men har selvfølgelig efterfølgende erkendt at vi jo nok definerer det forskelligt, og derfor måtte flytte (læs jeg) nogle grænser.

Af og til hører jeg da stadigvæk for den episode + en episode for endnu flere år siden hvor jeg pænt måtte vise min vielsesring overfor en kvindelig gæst på et gymnasie der havde lidt andet end musikønsker.

En af mine andre DJ's har været ude for at blive ringet op af en pige dagen efter en fest han havde spillet til. Hun havde fået et kort. Han siger så: Jamen hvornår skal du holde fest. Hun skulle da så sandelig ikke holde fest................ og så blev det en meget kort samtale.

Eller servitricen der efter en bryllupsfest spørger om de (det var så en anden af folkene) skulle gå i byen. Han prøver at afvise det på en pæn måde: Jeg har ikke rigtig nogen penge med. Nej man han kunne da betale på anden måde. Hvorefter han pænt sagde at han nok hellere måtte komme hjem.

Når det så er sagt så er det sjældent at man hører eller oplever noget lignende og konerne herunder Lone er da heller ikke bange for det. Så havde de nok ikke givet os lov til at køre land og rige rundt hver weekend.

Redigeret November 3, 2005 af diskobil

[Guest Mr Lacaus]

Hvis det "kun" drejer sig om kysseri og lign. så overvej det igen for barnets skyld!!

Jeg kan godt følge Jesper men må som familiefar give Ditte ret så langt, at hvis det er "uskyldigt", så er der grund til at overveje om man skal tage det fulde skridt eller give det en chance.

Hvad man vælger at gøre afhænger vel også af hvor lang tid man har været sammen, og hvor etableret man er, og her er børnene en vigtig faktor.

Iøvrigt kan det vel ofte være svært at definere hvad utroskab er. Hvor går grænsen ? Jeg mindes en situation for mange år siden (før børnene). Det var dengang hvor man/vi stadigvæk selv havde mulighed for at komme til fest fordi man ikke var ude og spille hver weekend, og vi var begge med til den pågældende fest.

Jeg havde fået pænt meget indenbords, og stod og iagtog værtindens lillesøster der lavede drinks. Hun var ikke just grim, og jeg stod vel nok ret tæt på. Det så oversheriffen og og hun gik fuldstændig agurk, hvad jeg var ret uforstående overfor. Jeg kunne jo ikke se at jeg havde gjort noget galt, men har selvfølgelig efterfølgende erkendt at vi jo nok definerer det forskelligt, og derfor måtte flytte (læs jeg) nogle grænser.

Af og til hører jeg da stadigvæk for den episode + en episode for endnu flere år siden hvor jeg pænt måtte vise min vielsesring overfor en kvindelig gæst på et gymnasie der havde lidt andet end musikønsker.

En af mine andre DJ's har været ude for at blive ringet op af en pige dagen efter en fest han havde spillet til. Hun havde fået et kort. Han siger så: Jamen hvornår skal du holde fest. Hun skulle da så sandelig ikke holde fest................ og så blev det en meget kort samtale.

Eller servitricen der efter en bryllupsfest spørger om de (det var så en anden af folkene) skulle gå i byen. Han prøver at afvise det på en pæn måde: Jeg har ikke rigtig nogen penge med. Nej man han kunne da betale på anden måde. Hvorefter han pænt sagde at han nok hellere måtte komme hjem.

Når det så er sagt så er det sjældent at man hører eller oplever noget lignende og konerne herunder Lone er da heller ikke bange for det. Så havde de nok ikke givet os lov til at køre land og rige rundt hver weekend.

<{POST_SNAPBACK}>

Helt enig, der er forskellige grænser fra person til person, og derfor er jeg også meget glad for at vi (Majken og jeg) kender hinandens holdninger til hvor grænsen går.

De fleste af ovenstående eksempler kan jeg i øvrigt ikke se er et problem, men igen - forskellige grænser... Det lyder da til at dine kolleger har klaret situationerne virkelig flot og professionelt. Og den hvor du står og observerer hende bartenderen er i mine øjne heller ikke 100% ude over kanten, men den nærmer sig grundigt... :drink2:

Er det ikke ok at samle appetit ude når man går hjem og spiser???

(og nu er jeg så klar til at få RIGTIG mange tæsk....?)

Knus Jesper

[diskobil 357]

Vi er enige Jesper. No doubt. Problemet her var måske bare at oversheriffen og jeg ikke var helt enige om hvad der egentlig var foregået. Dvs. om jeg havde lavet andet end at observere. Det er dog stensikkert at det så ikke har været begge veje

Vedr. folkene ligger landet jo sådan at alle har kone og børn og vi er ude ovre den alder hvor man opfatter et spillejob som at man selv er til fest og skal score og hælde en masse indenbords. Det er jo den holdning vii branchen oplever hos mange af de unge, og en af de ting der adskiller en prof. og en såkaldt wannabe DJ. Når det så er sagt syntes jeg da også det var fedt dengang jeg var "ung".

Symptomatisk nok mødte jeg faktisk min bedre halvdel på et DJ job jeg skulle lave sammen med min daværende makkers svoger, men det var på vejen derud

[Guest la Cour]

Interesant diskution, det der gør det svært tror jeg er at der er et barn involveret og derfor tror jeg der er så stor spedning på svarene herinde, nogle af os har ikke børn, andre har og det tror jeg virkelig gør noget ved en og måden man kæmper for sit forhold/ægteskab på.

jeg vil gerne fortælle det fra den anden side af hvad vi har hørt nu, for jeg har faktisk været den der var utro... det var ikke pænt af mig og jeg tog selv konsekvensen og stoppede forholdet lige efter da jeg kunne se det var fordi vi manglede noget i forholdet. Jeg havde aldrig troet jeg ville gøre sådan noget, men pludselig flirtede jeg med andre og var tiltrukket af alle pånær min daværende kæreste. Jeg slog det hen, men da jeg ikke kunne holde det igen og lysten til ham blev mindre endte det med jeg var ham utro og det tog mig "kun" et døgn derefter at tænke igennem hvad roden var og hvad der skulle gøres.

Jeg mener der er to former for utroskab, der er nogen der bare ikke kan lade være de vil gøre det igen og igen for spændiongen og fordi de kan, og så dem der som jeg falder i fordi der er noget galt med deres forhold, om det så kan reddes det er op til de implicerede, mit kunne ikke, og jeg er i dag selv af den overbevisning at utroskab er slutningen - intet andet! Og et kys er ligeså slemt som at gå hele vejen... Er du så langt som et kys har din hjerne taget stilling og det er nok!

det var min mening, jeg håber du bliver glad for det valg du tager. Husk at selvom det er svært nu vender det