Total panik...

[Guest Heart2Heart]

Dette er måske ikke det mest romantiske eller passende indlæg, men anyway - here et goes...

Jeg er gået i total panik. Har villet det her bryllup SÅ længe, og nu sker det, og hvad gør jeg. Tja, synes dagene går med at tænke på mine ekser og hvad vi havde sammen, og om min kæreste nu også er den far for min ældste, jeg havde håbet på - og og...

Min kærestes forældre ved endnu ikke at vi skal giftes, men fra at hygge mig totalt med dem og næstens synes at jeg havde det bedre med dem, end mine egne forældre, synes jeg pludselig jeg sporer en umærkelig modvilje. Det er sket efter vi har fundet sammen igen. (Vi har været fra hinaden 1 år efter den lille blev født.) Synes ikke jeg kan gøre noget rigtigt, og efterhånden har jeg slet ikke lyst til NOGENSINDE at fortælle dem om vores store dag.

Samtidig tror jeg så som sagt, jeg er måske er ved at gå lidt i panik over aldrig nogensinde at skulle have sex med andre end min kæreste igen. (Der er her eks'erne og alle mulige spændende farlige mænd, kommer ind i billedet, tror jeg.) Ved godt det måske er mærkeligt for en pige, men jeg har altid haft et lidt vildt og frit sexliv, og min kæreste er noget mere nede på jorden. Hvad vi to har sammen er selvfølgelig helt fantastisk, men jeg tror ligeså meget det er tanken, om alt det jeg går glip af.

Er ved at komme til den konklusion, at jeg måske slet ikke er klar til at blive gift, og blive så sat, som jeg nu er med mine 2 unger i vores 120 kvm. rækkehus i forstæderne. Men det kan bare ikke passe at Bridezilla-herself skulle panikke?

SPARK MIG - SLÅ MIG - GØR NOGET - for jeg har den sødeste, dejligste kæreste og alt hvad jeg nogensinde har ønsket mig...

Redigeret February 7, 2006 af Heart2Heart

[Guest jane-san]

Jeg tror simpelthen at mange får den tur kort inden dagen løber af stablen, og det er der -efter min mening- heller ikke noget unormalt i. Det er immer-væk en stor beslutning, som man tager og selvfølgelig har tænkt sig at holde for evigt.

Jeg havde selv den tur, dog ikke i sådan en grad som du beskriver, men tankerne kørte sammen med alt bryllupsstresset, og der bliver man altså bare lige nødt til at stoppe op, og tænke "Hvorfor var det nu lige, at vi bliver gift?", og det fandt jeg selvfølgelig også svaret på igen (fordi man ved det jo godt inderst inde)... Tiden optil er for vild fysisk og psykisk, men jeg har aldrig været i tvivl om min kærlighed til Michael og hans kærlighed til mig, og det er fanme den fedeste grund man har, selvom der lige kommer nogle tanker frem om eks'er og det man kan gå glip af... :baa:

... og ved du hvad... jeg føler overhovedet ikke her 5 måneder efter, at vores forhold har forandret sig til noget dårligere og kedligere, men derimod har vi hinanden uden bekymringer, og ved at uanset hvad, så klarer vi det sammen !!

Jeg tager stadig til fester med tøserne, og han med gutterne, og hvor er det fedt, som i lørdags, hvor jeg var på diskotek (første gang i 100 år), at der var en der rå-flirtede med mig og ville kysse, og jeg bare med hjertens-varme sagde: "Nej du, jeg er gift, og har den dejligste mand derhjemme". Jeg nød den sætning SÅ MEGET, kunne jeg mærke... og så er det sgu også Michael og jeg det skal være.

Summa summarum: Panik er ikke unormalt, tag det bare roligt, for livet som gift ændrer sig altså IKKE 180 grader, men giver derimod en dejlig ro i hinanden, og man kan stadig have det sjovt sammen og hver for sig !!!

Good luck

[Julibrud 0]

I bund og grund har jeg vel egentligt kun én ting at spørge dig om...... kan du forestille dig at leve resten af dit liv uden din kæreste? Her mener jeg når du f.eks. oplever noget vildt godt, hvem er så den første du tænker at du gerne vil dele den oplevelse med? Og når du er helt nede hvem er så den du helst vil have ved din side? Hvis svaret er din kæreste, så må du tage dig sammen og gøre op med dig selv hvad der er mest værd..... vild og god sex i byen med andre end din kæreste eller en livsledsager til at dele de vigtige ting i livet med?!! Hvis svaret ikke er din kæreste så skulle du måske gøre op med dig selv om du kan være bekendt at "nøjes" med din kæreste. Hvis han er så sød og rar som du selv skrive kan han ikke være tjent med at få en kone der "nøjes" med ham.

Bare min umiddelbare mening.... Håber ikke jeg trampede for hårdt, håber du finde fred med dig selv og din beslutning

[Sandra Brix 4]

Den klassiske - lyt til hjertet og længere er den ikke. Synes jeg kan fornemme i dine linier - at det "bare" er normal panik før bryllupet. Sig ikke, at du ikke HAR løbet hornene af dig - for det lyder som om du har hygget dig undervejs i dit liv. Siger én der kender enorm meget til den del af livet Tænk tilbage på hvordan det også var at være alene. Som Julibrud skriver - kan du forestille dig at leve resten af dit liv uden din kæreste? Sex er kun en ganske lille del af et forhold - og selvfølgelig skal det fungere. Men monstro ikke du er tilfreds med ham - ellers ville du jo ikke have sagt ja til at gifte dig med ham ;) Vi ved jo også alle, at det siges det bliver bedre og bedre for hvert år - det oplever du i hvert fald ikke med mindre du er i fast forhold i længere tid ad gangen! - Og forøvrigt er det vel ikke forbudt at samle appetit ude og spise hjemme, :whistle: så du behøver jo ikke gå glip af spændingen - hvis det er den du vil savne

Håber din panik snart lægger sig

[Guest Heart2Heart]

Min bedste ven har lige trøstet mig. Han har lovet, at jeg kan få lov at strippe på min polterabend, så skal han nok hive mig ned fra pælen og slæbe mig hjem...

[HenrietteS 1]

Min bedste ven har lige trøstet mig. Han har lovet, at jeg kan få lov at strippe på min polterabend, så skal han nok hive mig ned fra pælen og slæbe mig hjem...

øh hvad

Samtidig tror jeg så som sagt, jeg er måske er ved at gå lidt i panik over aldrig nogensinde at skulle have sex med andre end min kæreste igen.

øh hvad

Det er hvad jeg har at sige

[beatles 0]

Samtidig tror jeg så som sagt, jeg er måske er ved at gå lidt i panik over aldrig nogensinde at skulle have sex med andre end min kæreste igen.

øh hvad

Det er hvad jeg har at sige

<{POST_SNAPBACK}>

Jeg er nu ikke ening i ovenstående. Jeg tror det er en almindelig tanke. Faktisk tror jeg det er lidt sundt at tænke konsekvenserne af et ægteskab igennem inden man bliver gift - i de fleste ægteskaber ( i hvert fald i mit) binder man sig også på det punkt for livet.

Jeg er ikke nået til punktet for kolde fødder, men kan læse af de andre indlæg, at fænomenet er kendt.

Så bare tag det roligt - det skal nok gå.

Beatles

[arno 1]

Jeg havde de samme tanker flyvende gennem mit hoved en hel måned inden vores bryllup - og een af tankerne fyldte ubetinget mest: tanken om "aldrig nogensinde at skulle have sex med andre end min kæreste/mand igen!". Og det skal så liiiiiiiige indskydes at min mand er nr 3 sexpartner jeg nogensinde har haft...

Mine tanker kørte meget i "hvad går jeg glip af"... - Ved jeg virkelig hvad go' sex er? - Hvad nu hvis jeg møder en gut om nogle år som tænder mig mere sexuelt end min kæreste/mand? o.lign.

Joooo... Jeg genkender udemærket tankerne, og vil absolut mene at de er MEGET normale!! Faktisk vil jeg gå så langt som til at sige at det ville undre mig lidt hvis IKKE du havde dem

Det viser at du virkelig får tænkt alle hjørner og "faldgruber" i jeres kommende (FASTE!!!) forhold igennem - og det er meget, meget sundt...

Så lad dine tanker flyve gennem hovedet; og tænk på at du rigtigt nok "mister" muligheden for at skifte sexpartner, efter at I er blevet gift - men at du til gengæld får mulighed for noget HELT andet, som kvinder med skiftende partnere ikke oplever: Nemlig den nye verden der hedder sex med samme partner resten af livet, og alle de glæder der nu engang hænger sammen med dén "titel" Og der ER virkelig mange dejlige ting som følger med det...

[Guest elouise1]

Hej Heart2heart.

Godt at se dig herinde også... Jeg vil bare sige at jeg godt kan forstå dig. I har jo haft et rimeligt turbolent forhold, og i er heller ikke kommet bedst fra start ved at måtte holde det hele hemmeligt nu hvor i skal giftes. Jeg kan selvfølgeligt ikke sige hvad du skal gøre. Men du må gøre op med dig selv om det er kolde fødder eller iskolde fødder du har. Hvis du har brug for at tænke dig om, så udskyd brylluppet! Det er i begge mest tjente med i det lange løb...

Men når det er sagt, så tror jeg egentligt bare at du har helt almindelige kolde fødder...

Hilsen Trine.

[EilaL 2]

Ja nu har jeg ikke haft kolde fødder i nu - men hvem ved hvad der kommer. Indtil videre har Peter altid givet mig total tryghed og det glader jeg mig så meget over. Hvis en kæreste før snakkede om at flytte sammen gik jeg i panik, men Peter kunne jeg slet ikke vente at dagen endlig kom - og det sammen med bryllup - jeg glader mig hver dag og griner som en gris når jeg tænker på bryllup.

Den tanke med aldrig at have sex med andre den bekymrer mig slet ikke Har også haft mine vilde år og har vist levet ud der hvad jeg skulle og også oplevet alle ulemper med det. Selvføgelig er der noget ved hed sex men jeg vil heller vågne i armene af personen næste morgen, spise morgenmad sammen og ved at han ikke bare forsvinder ud af livet igen. Og i en fest forhold kan man jo også altid snakke om ens ønsker - så jeg håber det kun er kolde fødder.

Hvis du ikke er helt sikker ville jeg snakke med kæresten om disse følelser og måske udskyde bryllup, men hvis du alligevel ikke kan være uden ham så prøv at glade dig.

Sandra

[Guest Heart2Heart]

UPDATE:

Min kæreste kom hjem i går aftes, og lige så snart han var indenfor døren, havde jeg totalt glemt alt om panik. Nu hjalp det nok lidt at han havde uniform på (*mums*), men selv om han faktisk var i super dårligt humør, var bare det at han var der, nok til at jeg måtte spørge mig selv om, hvordan jeg havde kunne være så meget i panik 2 timer før.

Så det skal nok gå, tøzer...

Redigeret February 8, 2006 af Heart2Heart

[Guest Mr Lacaus]

Lad mig prøve at give min indfaldsvinkel som det andet køn...

Tanken om at skulle holde sig til én person, "gå glip" af alle de andre piger og alle de ting, som er beskrevet længere oppe har jeg også været igennem. Et eller andet sted tror jeg det er et MUST at skulle igennem den situation, for når man kommer ud på den anden side er man så meget desto mere afklaret med situationen.

Det ville da være en stor løgn at postulere at jeg aldrig tænker på en eller anden eks-kæreste i en eller anden situation, men der er jo forskel på, hvordan man tænker på dem. Jeg havde en hård periode 1-1½ år inde i mit forhold med Majken, hvor en bestemt person spøgte meget i mit sind. Ikke fordi jeg savnede hende eller havde en interesse i at være sammen med hende igen, men egentlig blot fordi jeg var stødt ind i hende inde i byen for første gang i lang tid.

Jeg kom igennem tiden ganske enkelt ved at snakke med Majken om det. Det var selvfølgelig hårdt for os begge og i en kort periode tror jeg også hun tvivlede på hvad det egentlig var jeg ville, men pointen er, at jeg fandt ud af hvor jeg stod (og står) og kom videre.

Jeg tror ikke der er den store forskel på os mænner og jer quinder når der kommer dertil. Det er måske forskellige tanker vi tænker, men hvem har ikke oplevet at komme til at tænke på en person fra sin fortid og nogle forhåbentlig glade minder man havde med den person...?

Knus Jesper

[byrco 0]

Vil bare lige støtte mange andre med at sige at du bestemt ikke er alene om kolde fødder eller tanken om... " Gør jeg nu det rigtige??"

Det er da en stor beslutning og mener bestemt det er sundt at tænke over om man virkelig gør det fordi man elsker.. eller bare fordi...

Jeg er slet ikke bekymret for hvad jeg går glip af... men jeg ved hvad min kæreste indeholder og det er noget jeg rigtig gerne vil have resten af mit liv...

Og det er for mig det bedste bevis på at jeg har taget det rigtige valg...

Men har i muligheden i jeres forhold for at tale om det, så gør det endelig.. Der er mange måder at sige det på, måske har han det ligesom dig...

Der er jo bare lige det ved det.. at det er lidt forbudte tanker og jeg synes det er flot at dig at skrive det.. tror ikke der er mange der kan sige sig fri for at have tænkt lidt af det samme....

Det beviser bare at du har overvejet det grundigt...

Håber det bedste for jer..

[Julibrud 0]

UPDATE:

Min kæreste kom hjem i går aftes, og lige så snart han var indenfor døren, havde jeg totalt glemt alt om panik. Nu hjalp det nok lidt at han havde uniform på (*mums*), men selv om han faktisk var i super dårligt humør, var bare det at han var der, nok til at jeg måtte spørge mig selv om, hvordan jeg havde kunne være så meget i panik 2 timer før.

Så det skal nok gå, tøzer...

<{POST_SNAPBACK}>

Dejligt at høre du er faldet til ro igen!! Der er helt sikkert ikke noget i vejen med at reflekterer over sit liv op til at man skal giftes, og dermed kommer man heller ikke udenom "ekserne".