Mit værste bryllups-mareridt ....

[Caroline72 0]

Hej Tøser

Jeg synes lige jeg vil fortælle, at MIN BROR KOMMER ALENE hvis hans svigermonster er syg på dagen (konen bliver hjemme & passer hende). Hvis hun ikke er syg (og ikke behøver pasning) kommer svigerinden selfølgelig med. Så uanset hvad tager min bror et hidtil (de sidste fire år) uset STORT hensyn til sin danske familiedel

Det er somom der ENDELIG er hul igennem: dvs. vi kan respektere & følge de forskellige spilleregler, når vi er på besøg hos hinanden - HURRAAAAAAAAAAAAAAAAA!

PS! SE LIGE MIN TICKER!! 1md. & 1 uge tilbage........

Redigeret April 5, 2006 af Caroline72

[Braae 0]

Kunne man ikke lave en plads i køkkenet eller i baren????? ej spøg til siden....

Kan godt forstå du har det skidt og er gal. Din bror må s** da også kunne se at sådan noget gør man bare ikke. I har jo ikke en dyt at gøre med hans svigermor. Jeg har fx. aldrig modt min brors.

Jeg kan ikke give dig noget godt råd andet end at du virkelig burde tage en alvorlig snak med din bror. Men en ting er sikker, du skal have en masse af de her.....

[kaehne1 0]

Hvor dejligt at du slipper for det svigermonster så nu kan du bare tænke på dine forberedelser .

Til alle de kæmpe egoister og tåber der findes.

:bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask: :bask:

MVH AM

[Xzenia 1]

Hvor er det godt at du har taget tyren ved hornene og gjort det klart at det er jer der står for brylluppet og alt hvad det indebærer - herunder hvem der står på gæstelisten og hvem der ikke gør. :big

Det har ikke været nemt for dig og uanset at I nu har fundet en løsning så har du fået en unødvendig dårlig oplevelse i forbindelse med dit bryllup. Rigtig ærgeligt når det er fordi voskne mennesker ikke ved hvor grænserne går og ikke ved at deres opgave i forbindelse med jeres bryllup er at alt hvad der har med jeres bryllup at gøre til en tid og fest spækket med gode minder.

At så bakker jer op er endnu mere fantastisk også et kram til dem

En ting vil jeg lige kommentere og det er det med at din bror helt har overtaget den mellemamerikanske kultur. Det har du sikkert ret i at han har. Havde han ikke det, så ville han nok ikke kunne bo der. Ikke fordi jeg kender alt for meget til mellemamerika. Derimod er jeg selv tilflytter til DK, og har taget den danske kultur ret så meget til mig. For helt ærligt så kunne jeg nok ikke være i DK, hvis ikke jeg gjorde det. Til det konflikter min oprindelige kultur for meget med den danske. Min egen familie, ja jeg tror de nogen gange står med følelsen "hvem er hun egentlig" og, at jeg tager afstand fra mine rødder og de værdier jeg kom fra og dermed tager afstand fra alt det de står for. Lidt på samme måde som du føler at din bror gør det.

Jeg selv synes ikke der er nogen nem løsning. For det drejer sig ikke om at jeg ønsker at tage afstand fra min kultur. Det drejer sig om at jeg gerne vil leve (bliver også frivilligt nødt til det) i harmoni med den kultur jeg nu har valgt at leve i. Alligevel så lykkedes det aldrig helt. Altså jeg træder ved siden af i forhold til Dk-kulturen og jeg træder ved siden af i forhold til min oprindelige kultur.

Nå det jeg egentlig vil med indlægget er, at huske på, at din bror når alt kommer til alt nok ikke mener det såååå dårligt. Han har "bare" trådt ved siden af i forhold til de danske normer. Og det har han godt og grundigt. Men han har også trådt ved siden af i forhold til de normer som han nu er en del af - nemlig de mellemamerikanske normer. Der tager man sig nemlig af sin svigermor og der lever man meget efter devisen "hver de er hjerterum er der......". Altså det gør nok ikke så meget om der er en person mere eller mindre til festen. Men din bror kunne dog have sparet sig lidt for denne ubehagelige oplevelse ved hurtigt at melde ud til fruen, at i DK tager man altså ikke bare gæster med fordi det nu passer en bedst sådan. Lad os håbe han har lært det til en anden god gang.

Men endnu engang super sejt at du holdt fast i at det er jeres fest. Det tager jeg virkelig hatten af for.

Knus fra en der selv falder imellem to stole (kulturer) engang imellem

Knus Xzenia

[Caroline72 0]

Jeg selv synes ikke der er nogen nem løsning. For det drejer sig ikke om at jeg ønsker at tage afstand fra min kultur. Det drejer sig om at jeg gerne vil leve (bliver også frivilligt nødt til det) i harmoni med den kultur jeg nu har valgt at leve i. Alligevel så lykkedes det aldrig helt. Altså jeg træder ved siden af i forhold til Dk-kulturen og jeg træder ved siden af i forhold til min oprindelige kultur.

Der tager man sig nemlig af sin svigermor og der lever man meget efter devisen "hver de er hjerterum er der......". Altså det gør nok ikke så meget om der er en person mere eller mindre til festen. Men din bror kunne dog have sparet sig lidt for denne ubehagelige oplevelse ved hurtigt at melde ud til fruen, at i DK tager man altså ikke bare gæster med fordi det nu passer en bedst sådan. Lad os håbe han har lært det til en anden god gang.

Men endnu engang super sejt at du holdt fast i at det er jeres fest. Det tager jeg virkelig hatten af for.

Knus fra en der selv falder imellem to stole (kulturer) engang imellem

Knus Xzenia

Hej Xzenia

Jeg er helt enig. Jeg VED at det ikke er let for min bror, det er det helt givet ikke. Han prøver at gøre sit bedste i sin nye familie og hatten af for det. (De bor dog ikke i mellemamerika, men i Nordvest USA og er en anelse mere "vestlige" end i hendes hjemland).

Når det så er sagt har han en kedelig tendens til at ville trække deres skikke ned over hovedet på sin danske familie mht. ALT dvs. han forventer at vi beder bordbøn, går med dem i kirke (de kunne ikke drømme om at deltage i en protestantisk gudstjeneste, men slæber gerne os med til en katolsk), ikke bander og at kvinder er nogle man kan tale ned til gennem deres mænd. Børn født "udenfor ægteskab" (som vores søn) er heller ikke populære og oveni ER vi jo ikke rettroende, idet vi ikke er katolikker....jeg kunne blive ved. Fint nok at vi skal følge deres skikke når vi besøger dem, men når de kommer her synes jeg det ville være fint at de så lod os gøre tingene som vi plejer (selvfølgelig er der altid visse hensyn, det er klart) - det har bare IKKE været tilfældet før altså nu. Men der er heller ingen andre end mig/os der har sat foden ned, så egentlig tror jeg slet ikke han havde fattet at det gik så mange i familien på, og det er jo i grunden rigtigt synd.