Jeg er skuffet...

[JannieE 0]

Vi er lige kommet hjem fra en hyggelig påskefrokost hos mine forældre. Vi havde taget indbydelser med til dem som var med og afleverede dem efter maden. Min søster og voksne niecer blev vildt glade og syntes bare de var så flotte. Og alene det at åbne kuverterne blev gjort til noget stort, da de ikke ville ødelægge seglet. Men de fik dem op og læste dem og sagde med det samme 'Ja selvfølgelig vil vi komme'! Jeg havde givet mine forældres til min mor, da hun stod i køkkenet lige inden jeg gik ind i stuen til de andre. Jeg spurgte hende om hun ville have den eller om min far skulle åbne, men det ville hun. Fint nok. Da vi kørte hjem stod den stadig i køkkenet uåbnet....Det virkede som om at ja ja de skulle jo have en, men det var ikke lige det helt store. Jeg ved godt hun har hjulpet med at lave noget af dem, men hun har ikke set dem samlet og slet ikke teksten. Jeg troede bare hun ville åbne den da vi var der eller i det mindste bede min far gøre det hvis hendes fingre var våde eller noget. Men nej hun støvede rundt i køkkenet, sad i stuen, gik ud og satte kaffe over og snakkede så i stuen til vi tog hjem. Jeg prøvede endda at sige på et tidspunkt 'Så du jeg havde trykt adressen på?' Og så sagde hun bare 'Ja det er smart.' Og da jeg senere sagde til min søster imens min mor stod ved siden af 'Vi har lavet forskellige til de 'unge' og de gamle'. Reagerede hun slet ikke. Det kan godt være jeg lægger for meget i det, men hun har bare været så underlig i forbindelse med det bryllup. På den ene side har hun virket interesseret når min far og Erik er tilstede, men er vi alene taler hun om at jeg burde lade ham stå ved alteret 'bare for sjov' eller hun spørger 'hvad jeg dog tænkte på den dag vi mødtes og jeg sagde ja til at mødes igen'. Jeg er så forvirret. Har en stærk mistanke om at hun helst ikke vil have vi bliver gift, men måske er det bare hendes underlige måde at være på. Hun kan være ret sær.

Nå var en lang svada...er bare så skuffet lige nu over at vores indbydelse blev glemt af MINE FORÆLDRE. Min far spurgte til den på et tidspunkt og så sagde jeg at den havde min mor og så blev der ikke gjort mere ved det. Har besluttet mig for at være tøsefornærmet og slet ikke nævne det bryllup for dem mere.

[Guest Krasdina]

Hej Jannie.

Mødre skal bare være belastende en gang i mellem, sådan er det

Der er trods alt stadig 100 dage til, så du kan nok ikke forvente at hun er helt oppe og ringe endnu. Jeg er sikker på at det nok skal komme når dagen nærmer sig. Når det er sagt, kan jeg sagtens forstå du er skuffet. Andre folk, deriblandt mødre, går nok ikke lige så meget op i detaljerne som os kommende brude.

Held og lykke med forberedelserne til

fra Christina

[Maiza84 0]

ØV....hvor kan forældre bare være dumme....

Jeg tvivler på at min far overhoved har set vores...men han kommer jo så heller ikk...

Mai

[Guest elouise1]

Jeg kan godt forstå at du er skuffet, men nogle gange skal vi bare huske at vi er bridezillaer. Det er ikke alle der kan komme helt op og ringe pga en invitation, farven på servietterne eller hvordan pandehåret skal se ud på dagen. Det er derfor at det er så forbandet godt at have et forum som dette hvor man rigigt kan svælge i planlægning...

Jeg er sikker på din mor er spændt, og de åbnede garanteret invitationen da i var gået! Bare stop og pust ud når sådan nogle ting sker...

[Downfall 1]

Jeg er enig med Elouise1, men kan sagtens følge dig i den måde du oplever tingene på; det er ikke rart at komme til at føle sig "uelsket" - heller ikke selvom det heldigvis oftest beror på en misforståelse

Jeg håber du får en masse kram - og kan slå dig lidt til tåls med, at der er andre der forstår dit "bridezilla-korstog" lidt bedre?!! ;)

Birgit

[JannieE 0]

Tusind tak for jeres tanker. Er nu rart at man kan få lov at brokke sig lidt herinde.

Jeg er nu stadig skuffet, og nej det var ikke fordi jeg ville have hun skulle slå vejrmøller af glæde, men har nu stadig en forventning om folk åbner deres invitation når de får den. Det gør jeg da selv. Er det ikke alm. høflighed? Som at åbne en gave man får med det samme. Tror da hun ville synes det var lidt underligt hvis jeg ikke havde åbnet mit 'påskeæg' fra dem, men bare havde sagt tak og taget det med hjem uden at kigge under papiret.

Erik siger jeg ikke skal lægge så meget i det, og ja kan da godt være mit zilla-gen der kommer til udbrud. Men jeg undres nu stadig!

Ja de har nok svært ved at acceptere jeg skal giftes, for det har altid været svært når jeg har gjort noget der minder om løsrivelse. Jeg er den yngste og meget efternøler, så alt jeg har gjort har der været ekstra fokus på og min mor har klæbet til mig i ulidelig grad. Havde dog håbet at mit bryllup ville være en glædelig begivenhed også for hende.

Redigeret April 14, 2006 af JannieE

[puki 0]

ja undskyld jeg bander... men Tillykke dem det er dit/vores bryllup... jeg har de samme problemer, folk tror vi har sparet op til et million bryllyp, men i virkeligheden har vi ikke sparet 5 kr op.. så folk tror at vi skal holde det helt stor... MEN snydt det skal vi ikke.. vi vil bare gerne giftes, inden vi skal til at ha børn og se vores familie på den dag..

Så hvis de forventer noget særligt og folk har os tit deres forventinger til hvordan et bryllup skal være.. med alle de mærkelige tradioner der er. vi har valgt dem vi vil bruge og nix andet...

Held og lykke med det.. og tillykke..

[Guest zesp]

Hej Jannie

Det lyder som om, at din mor har et problem med din kommende mand ?

Hvis det ikke er tilfældet, tror du så, at det har noget af gøre med, at hun er lidt ked af, at midste dig ?

Nogen gange gør forældre nogle mærkelige ting. Min mor var med ude og kigge på kjolen, men det er så også det. Hun har slet ikke spurgt ind til noget andet.

Hun har kun spurgt, om jeg har styr på det hele. Jeg har været længe om, at få tingene på plads, men ikke en gang har hun tilbudt at deltage eller hjælpe, og hun går hjemme !

Håber det løser sig for dig.

Zennie

[sannebj 1]

Vi er lige kommet hjem fra en hyggelig påskefrokost hos mine forældre. Vi havde taget indbydelser med til dem som var med og afleverede dem efter maden. Min søster og voksne niecer blev vildt glade og syntes bare de var så flotte. Og alene det at åbne kuverterne blev gjort til noget stort, da de ikke ville ødelægge seglet. Men de fik dem op og læste dem og sagde med det samme 'Ja selvfølgelig vil vi komme'! Jeg havde givet mine forældres til min mor, da hun stod i køkkenet lige inden jeg gik ind i stuen til de andre. Jeg spurgte hende om hun ville have den eller om min far skulle åbne, men det ville hun. Fint nok. Da vi kørte hjem stod den stadig i køkkenet uåbnet....Det virkede som om at ja ja de skulle jo have en, men det var ikke lige det helt store. Jeg ved godt hun har hjulpet med at lave noget af dem, men hun har ikke set dem samlet og slet ikke teksten. Jeg troede bare hun ville åbne den da vi var der eller i det mindste bede min far gøre det hvis hendes fingre var våde eller noget. Men nej hun støvede rundt i køkkenet, sad i stuen, gik ud og satte kaffe over og snakkede så i stuen til vi tog hjem. Jeg prøvede endda at sige på et tidspunkt 'Så du jeg havde trykt adressen på?' Og så sagde hun bare 'Ja det er smart.' Og da jeg senere sagde til min søster imens min mor stod ved siden af 'Vi har lavet forskellige til de 'unge' og de gamle'. Reagerede hun slet ikke. Det kan godt være jeg lægger for meget i det, men hun har bare været så underlig i forbindelse med det bryllup. På den ene side har hun virket interesseret når min far og Erik er tilstede, men er vi alene taler hun om at jeg burde lade ham stå ved alteret 'bare for sjov' eller hun spørger 'hvad jeg dog tænkte på den dag vi mødtes og jeg sagde ja til at mødes igen'. Jeg er så forvirret. Har en stærk mistanke om at hun helst ikke vil have vi bliver gift, men måske er det bare hendes underlige måde at være på. Hun kan være ret sær. http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/pokey.gif

Nå var en lang svada...er bare så skuffet lige nu over at vores indbydelse blev glemt af MINE FORÆLDRE. Min far spurgte til den på et tidspunkt og så sagde jeg at den havde min mor og så blev der ikke gjort mere ved det. Har besluttet mig for at være tøsefornærmet og slet ikke nævne det bryllup for dem mere.

JA jeg ved lige præcis hva du mener!!

Min mor fik sin en dag hun var inde hos os og aflevere noget. den røg også bare ned i tasken! Det tænkte jeg ikke så meget over. Men da jeg gav min far sin flåede han den bare op og kiggede ikke engang på den, men læste det bare.

Til gengæld, da jeg gav min bedste veninde hendes, så behandlede hun den som om det var en meget dyr gave! turde næsten ikke røre ved den og brugte laaaang tid på at studere alle detaljerne!

Min pointe er : Nogle folk ( som jeg selv ) lægger meget mærke til sådan nogle ting, og elsker at nærstudere hvordan det er lavet. Andre, som ikke er så kreative som jeg selv og mine veninde, de tænker ikke over at det er et stort stykke arbejde de står med i hænderne. De ser det bare som noget info der skal læses.

Det kan være rigtig TRÆLS ( for at bruge et godt jysk udtryk), men der er desværre ikke rigtigt så meget at gøre ved det. Vi må bare nyde når folk sætter pris på, og interesserer sig for vores arbejde

[JannieE 0]

Hej Jannie

Det lyder som om, at din mor har et problem med din kommende mand ?

Hvis det ikke er tilfældet, tror du så, at det har noget af gøre med, at hun er lidt ked af, at midste dig ?

Nogen gange gør forældre nogle mærkelige ting. Min mor var med ude og kigge på kjolen, men det er så også det. Hun har slet ikke spurgt ind til noget andet.

Hun har kun spurgt, om jeg har styr på det hele. Jeg har været længe om, at få tingene på plads, men ikke en gang har hun tilbudt at deltage eller hjælpe, og hun går hjemme !

Håber det løser sig for dig.

Zennie

Jeg er efterhånden ret sikker på hun har et problem med ham. Hun har flere gange kommet med små bemærkninger om at han både er gammel (9 år ældre end mig) og opgivende sagt 'nå ja det er jo ikke mig der skal giftes med ham'. Somme tider føler jeg at jeg lever i Twilligth zone, det ene øjeblik syntes hun han er sød og sjov og det næste er han bare for dum og jeg finder mig, i følge hende, i alt for meget. Jeg har talt med min søster om det og hun siger min mor ikke har nævnt noget over for dem, men at hun syntes der somme tider kommer nogle vel smarte bemærkninger. Også om hendes kæreste, og hun er trods alt 45 og skilt. Jeg har overvejet at spørge min mor hvad hun har gang i, men på den anden side så ændrer hendes mening jo ikke noget for mig. Det er bare irriterende at skulle bruge tid på at tænke på, hvorfor hun dog ikke kan se at han er den perfekte mand for mig.

[Guest zesp]

Hej Jannie

Det lyder som om, at din mor har et problem med din kommende mand ?

Hvis det ikke er tilfældet, tror du så, at det har noget af gøre med, at hun er lidt ked af, at midste dig ?

Nogen gange gør forældre nogle mærkelige ting. Min mor var med ude og kigge på kjolen, men det er så også det. Hun har slet ikke spurgt ind til noget andet.

Hun har kun spurgt, om jeg har styr på det hele. Jeg har været længe om, at få tingene på plads, men ikke en gang har hun tilbudt at deltage eller hjælpe, og hun går hjemme !

Håber det løser sig for dig.

Zennie

Jeg er efterhånden ret sikker på hun har et problem med ham. Hun har flere gange kommet med små bemærkninger om at han både er gammel (9 år ældre end mig) og opgivende sagt 'nå ja det er jo ikke mig der skal giftes med ham'. Somme tider føler jeg at jeg lever i Twilligth zone, det ene øjeblik syntes hun han er sød og sjov og det næste er han bare for dum og jeg finder mig, i følge hende, i alt for meget. http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/pokey.gif Jeg har talt med min søster om det og hun siger min mor ikke har nævnt noget over for dem, men at hun syntes der somme tider kommer nogle vel smarte bemærkninger. Også om hendes kæreste, og hun er trods alt 45 og skilt. Jeg har overvejet at spørge min mor hvad hun har gang i, men på den anden side så ændrer hendes mening jo ikke noget for mig. Det er bare irriterende at skulle bruge tid på at tænke på, hvorfor hun dog ikke kan se at han er den perfekte mand for mig.

Måske skulle du spørge hende direkte, hvad hendes problem med ham er, for det kan da ikke være alderen, der gør det.

Hvis hun har en masse ting at sige, skal du ikke begynde at forsvare dig, men blot sige, at det er dit valg og det gør dig glad, om hun så ikke kan være glad på dine vejne, for alt andet vil bare gøre dig ked.

Hun vil dig nok bare dit bedste og ingen er jo god nok til egne børn !!!!! Men hun bør vise den respekt der skal til og om ikke andet, være glad for på dine vejne.

Hun behøver jo ikke elske din mand, men bare vise ham den respekt som hun gerne selv vil have.

Håber dette kan hjælpe dig lidt på vej.

Zennie

[Lee 0]

Hejsa først giver jeg dig lige et stort knussss

Min mor åbnede den heller ikke med det samme, det var lidt som om det ikke var så vigigt hun vidste jo ngodt hvornår og hvad tid osv...

Mødre skal bare være sære en gan imellem

Knus

[Sidy 1]

Nej, hvor jeg føler med dig!

Jeg tror hvordan du har.

Har lige sakset min egen oplevelse fra min planlægningstråd:

Vi satte en champagne/appesinjuice ( høje champegneglas med små sløjfer om stilken) drink på bordet og gav dem kortene.

Min forældre vidste godt hvad det var.

Alligevel valgte min far så at sidde med kortet i hånden, og talte videre om sin nye havelåge...

Blev bare så skuffet på ham.

Ja, det er en fine låge, og ja- den er speciallavet.

MEN det er vel lidt vigtigere at din eneste datter er ved at fortælle hun skal giftes!

Til sidste sagde min mor: Så åben den dog!

Er lidt "øv" lige nu.

Jeg er stadig såret over det.

Mht. at din mor kommer med de bemærkning er om din kommende mand:

Sig fra!

Sig at du ikke vil hører på den slags kommentarer om den du elsker.

Du finder dem ikke sjove og de er sårende.

Det er respektløs ud over alle grænser.

[Banditte 0]

Jeg tror at det er rigtigt at nogen generelt ikke tænker på, hvor uhyggelig meget tid og energi man kan bruge på at lave fx en invitation.

Personligt kan jeg ikke lave noget kreativt i den afdeling; det ligner en 3 årig der har hugget mors saks og limbøtte

Men det øger tilgengæld min agtelse for dem der kan og jeg lader mig altid fascinere af den slags.

Du har lavet så stort et arbejde; ind imellem tror jeg at mødre bliver frustreret over ikke at være "mødre" mere og hurtigt føler sig "udenfor" når de ikke involveres i sådanne ting. Så gør de indimellem sådanne mærkelige ting, i stedet for at hanke lidt op i dem selv. Min mor har indimellem en snert af det, men så er jeg hurtig til at sige, at jeg altså bestemmer selv og at det ikke betyder at hendes mening ikke betyder noget. Nu er jeg også enebarn, så jeg tror lige at alle de der ting skal køres af på mig ind imellem.

Hun har respekteret de ting jeg har sagt og så har jeg til gengældt i opdelte portioner involveret både hende og min svigermor i nogle andre beslutninger/projekter.

Hvis det er fordi hun synes din kæreste er forkert for dig, må hun jo nok bare se i øjnene, at det har hun ingen indflydelse på. Uanset hvad så må alle gøre sig deres egne glæder og erfaringer:-)

Det er godt at der er et sted, hvor man kan få luft for sine bryllupsfrustrationer

Håber alt alligevel ordner sig til det bedste.

Vh Banditte

[Forlovet 1]

Kære Jannie

Folk er jo forskellige og det kan sagtens være, at din mor bare er anderledes på det punkt, end dig. Måske skal du slet ikke lægge noget i det.

- Men når jeg læser dit indlæg, så kan jeg ikke lade være med at tænke, at din mor måske har nogle betænkeligheder ved dit giftermål. Samtidig lyder det som om, hun gør sig meget umage for, at skjule det, så du ikke skal blive ked af det.

Når man elsker nogen meget højt, bliver man jo lettere bekymret for dem og har måske sværere ved, bare ubekymret at lade som ingenting. Mens hvis det er folk man er mere ligeglad med, er det lettere at glæde sig med dem, selvom man måske ikke synes at det er en god beslutning - simpelthen fordi man er mere ligeglad.

Derfor tror jeg godt, at der kan ligge en stor kærlighedserklæring i det, hvis din mor slår knuder på sig selv for at være sød og glad omkring dit bryllup, selvom hun måske er ked af det indeni. Selvom det ikke lykkedes 100%, så prøver hun måske så godt hun evner?

Hvis du tror, at det er noget I måske kunne løse ved at tale ud om det, kunne du måske spørge hende en dag, hvor I er alene, om hun har nogen bekymringer over dit bryllup. Men det kræver også at du er parat til at lytte, hvis der måske er noget om de ting hun siger.

Hvis du ikke mener at en snak kan løse det, så er det måske bedre, at det forbliver usagt mellem jer. Det kan blive vanskeligt for jer at omgås, hvis din mor først har sat ord på de ting hun ikke bryder sig om ved din mand. Måske vil hun lære at sætte pris på ham, efterhånden som årene går og hun ser, at han gør dig lykkelig. Og I vil være glade for at I ikke gjorde et stort nummer ud af det.

Måske er hun bare overbeskyttende og mener at "ingen man er god nok til dig" eller hun føler at hun har mistet dig lidt til din kommende mand? Har du måske være mindre sammen med hende siden I mødtes? Eller måske føler hun, at din kommende mand ikke bryder sig om hende? Eller måske at du har lagt nogle af din families traditioner fra dig, til fordel for nogle nye sammen med din mand?

Under alle omstændigheder synes jeg, at du skal analysere situationen grundigt før du gør noget og tænke det godt i gennem. Du skal nok heller ikke lufte dine tanker om det, alt for meget for din mand. Du gør det bare sværere for ham, at kunne lide, og være naturlig sammen med, din mor. Du skal måske også overveje om hun kan have ret i sine bekymringer. Er der måske nogle punkter hvor din kæreste ikke gør dig helt lykkelig, eller hvor du ligefrem er ked af det? Eller er der måske nogle situationer som din mor har misforstået?

Held og lykke med det

Med venlig hilsen

Louise

[JannieE 0]

Tusind tak for jeres tanker. Er dejligt at man kan få luftet sine tanker herinde.

Var sammen med min mor i går og da spurgte hun selv til brylluppet ganske kort. Så lidt bedring er der.... Min far har netop været fire dage i Jylland alene med min kommende og deres forhold er virkelig blevet sammentømret. Så meget at min mor nævnte at det næsten var for meget. (måske fordi min far ringede og sagde godnat den aften de var kommet hjem) Ihvertfald håber jeg at min far nu kan fortælle hende lidt dybere, om hvordan Erik er. For jeg tror meget af det bunder i, at hun ser nogle tinge som ligger langt fra hvad hun forventer folk gør/siger. Hun har tendens til at være lidt snobbet og Erik er 'bare' maler med et stort bonderøvs-hjerte. Han siger hvad han mener og leger vildt med ungerne, også når vi er på besøg derhjemme. Ting hun har svært ved at ascceptere. Ting jeg elsker ham for.

Jeg har tænkt mig at tage en snak med hende om det efter brylluppet. For jeg ved at efter brylluppet er deres kalender mere tom end den er nu og hun kan ikke koncentrere sig om noget som helst, når hun ved hun skal noget. Pt. har de syv invitationer hængende om alt fra barnedåb, bryllup og tur med pensionistklubben på kro, så i øjeblikket er hun næsten umulig at føre en samtale med.