Bryllupsgave

[Tikkitiks 0]

Vi ryster også bare på hovedet. Og siger nej, når de siger der har købt noget vi kunne give dem. Det nægter vi simpelthen at gøre.

Det kan jeg godt forstå Det ville jeg også gøre

Håber I kan tage situationen med et smil :lol2:

Tina

[Lolu 0]

MEGET mærkeligt, hvis du spørger mig..

Adeles ufedt at vide hvad man får... Vi ved nu også hvad vi får af mine forældre - nemlig penge og det samme beløb, som min bror fik til hans bryllup - det er ikke den store hemmelighed, men ok for os, de kommer enten til at gå til bryllupsrejse eller et superlækkert kamera..

[Mussen1 0]

På trods af deres lidt pudsige holdning til gaverne, så synes jeg nu også gd jeg kan forestille mig det søde i, at svigermor ikke helt kan holde munden lukket Det ER tanken om at gøre den anden glad, der tælder, og dét her viser jo lidt om, at de bare gerne vil gøre jer glade.

Men jeg griner nu også med over gavekøb-salg-indpakning-ej, hvor lækkert!-proceduren!

[xenobia 0]

Ja, hun kan ikke lade være med at sige det.

I påsken var vi hos min mor og stedfar og der ringede hun til Boris. Så sagde han "jeg stiller lige telefonen på medhør, så kan du råbe god påske til Dorthes forældre". Og så begyndte hun at kavle om gave - selvom vi blev ved med at sige, at vi altså alle sammen godt kunne høre, hvad hun sagde

[badutski 3]

NÅ.... jamen så tror jeg da at jeg må rangere imellem skrup-hamrende vanvittig og total rar og åndsvag hos nogle af Jer....!!!

For jeg har tit gået i byen og set en ting som jeg følte jeg ikke kunne leve uden - købt det, og så gået hjem til mor/mormor og spurgt om de kunne tænke sig at give mig det i jule-/fødselsdagsgave - fordi jeg ikke selv har råd til at købe det, men bare ønsker mig det helt vildt.

Så gammer de tingen væk - og når næste fødselsdag eller jul kommer så får jeg den. Og jeg har altid været ligeså glad for gaven selvom jeg vidste hvad den indeholdt, for det var jo noget jeg havde ønsket mig utroligt meget.

Og min farmor foretrækker jeg køer min gave selv, selvom hun dog gerne vil have lov til at pakke den ind, fordi så slipper hun for at forsøge at finde noget som vi kan bruge..

Så nej, for mig er det hverken et ukendt fænomen eller underligt - tværtimod synes jeg det fungerer på linie med at skrive en ønskeseddel - for så ved man jo også hvad man får. Og om ikke andet kan jeg altid gætte det inden jeg pakker det op, når man ved hvad man har ønsket sig...

Nå, men hvorom alting er - så var det vel egentlig ikke det væsentlige - men derimod at det selvfølgelig er ærgeligt at svigermor ikke kunne holde til sig selv hvad de nøjagtig havde købt, men jeg trot måske bare at det har været et anfald af at hun er spændt og simpelthen ikke kunne vente med at give en god gave, så hun måske bare måtte ud med det - eller også var hun måske virkelig selv usikker på om hun nu også havde købt noget som I ønskede Jer (min svigermor kan også være usikker på sådan nogle ting, selvom man har udpenslet dem så udførligt som muligt)

Tror bare du skal glæde dig over at I får noget som I kan bruge og så tænke på alle de mange gaver, som i ikke ved hvad bliver endnu.

Badutski