Nyt navn

[Librian 3]

Jeg har jo læst at der er mange af Jer der er ovenud lykkelig for Jeres nye navne.

Men jeg er altså lidt i den anden side. Jeg synes det er svært at skulle opgive mit navn.

Jeg vil meeeeget gerne hedde det samme som Rune og det skal vi også!

Jeg synes bare at jeg er mit navn og mit navn er mig

Line M. er ikke mig... Fru M er heller ikke mig. Det er Runes mor

Jeg ved godt at det er psykologisk, men jeg har altså svært ved at opgive mit navn, selv om jeg egenligt gerne vil.

Er der slet ikke nogle af Jer ander der har det sådan?

[Guest krebs]

Hej Line

Det har du ganske ret. Det er noget med din integritet at gøre med. Du føler du giver en del af dig selv. Jeg har ingen problemer haft med min kommendes mands navn, men til gengæld har jeg været 6 år om at blive gift.

Første gang min kæreste friede sagde jeg ja, og knap et år efter sagde jeg, at jeg blev dårligere og dårligere ved tanken. Angsten var ved at kvæle mig, og drømme de var frygtelige.

Efter 4 års grundig tilvænning til tanken fik jeg endelig mod på det. Og det blev min kæreste meget lykkelig over.

Hvad pokker der lige gjorde mig så bange ved jeg ikke, men da jeg arbejder som tolk, har jeg også været i kontakt med psykologer ifb. med mit arbejde, hvor jeg har fortalt dem denne mærkelige angst for at blive gift. Men et barn var jeg ikke bange for at får med ham. Mærkeligt.

Jeg første gang bekendtskab med ordet integritet og det at blive truet og derfor disse drømme og angst. B.la. fortalt en meget dygtig psykolog mig, at det ikke er så underligt, når par har boet sammen 10 og 20 år og vælger at blive gift, at de efter 1 år bliver skilt. Hvis jeg husker korrekt, det er trods alt 5 år siden, jeg talte om dette emne, men det er noget med ens frihed, som lige pludselig bliver berøvet og derfor går man fra hinanden.

Line, jeg har ikke fortrudt et øjeblik, at jeg ventede, og føler i dag med min mave, at det er det rigtige nu. Jeg er klar.. Jeg er også meget lykkelig over, at min kæreste har været og er stadigvæk en klog mand, som gav mig tid.

Det jeg egentlig vil sige er. Behold dit eget navn. Det er en del af dig og din personlighed, derfor tror jeg, at du gør klogest i at beholde det. I øvrigt så er der ligeså mange som vælger sit eget navn som at tage hinandens. Har du talt med din kæreste om det? Hvad siger han?

Knus fra Krebsen

[Guest spl09twh]

Jeg tror, jeg ved hvordan du har det! For mig var det virkelig en stor overvindelse at skifte efternavn, for jeg hedder da det jeg hedder..det er jo mig!

Jeg havde simpelthen SÅ mange overvejelser herom, og kunne ikke bestemme mig om jeg ville tage hans navn eller ej.

Efter at have oprettet en afstemning herinde og fået mange gode kommentarer, fik jeg endelig et lidt andet syn på det hele og mod til at tage den endelige beslutning. Jeg gjorde det og nu er jeg så småt ved at vænne mig til mit nye navn, og jo...det er altså rigtigt rart at vi hedder det samme nu. Lidt mærkelig, men alligevel rart

[Frk. Sif 1]

Forstår dig til fulde!!!! Og derfor beholder vi hver vores navne. Hans forældre, børn og eks-kone hedder alle hans efternavn og gider sgu ik ha samme navn som eksen. Mit er heldigvis meget mere specielt og det ønsker jeg ikke at opgive.

[karama 0]

Jeg har haft det på fuldstændigt samme måde, og har da ind i mellem stadig mine betænkeligheder ved at skifte. Jeg kan godt lide mit navn, og synes det er lidt trist at jeg skal af med det.

På den anden side betyder det rigtig meget for min tilkommende at jeg tager hans navn og jeg vil gerne vi hedder det samme. Det gør det også noget nemmere når vi engang får børn, så de ikke skal have et bindestregs navn.

Så jeg har efterhånden vænnet mig til tanken og selvom det stadig er lidt trist, gælder jeg mig også til at komme til at dele min elskedes navn (og en stor del af danmarks befolkning nemlig HANSEN :baa: )

En af grundene til jeg ikke var så glad for det i starten var netop også at det er et så alm. navn (og lidt kedeligt), men kom frem til at det argument ikke holdt vand, da jeg selv hedder Christensen :whistle: Samtidigt hed min mormors veninde Fru Hansen, og det er hende jeg forbinder med det navn, og der er bestemt ikke de store ligheder mellem hende og jeg

Personligt er jeg selv kommet frem til, at det ikke er i navnet min personlighed ligger, og jeg helt sikkert bliver lige så glad for mit nye navn, og ikke mindst symbolikken i det. Men du skal helt klart gøre, som du selv føler, du vil have det bedst med.

[Guest mhhon]

Jeg syntes ikke selv at jeg er en af dem der er ovenud lykkelig for at få nyt navn. Faktisk syntes jeg ikke mit nye navn kommer til at lyde lige så godt som mit gamle. :bask:

Men uanset hvad så skifter jeg navn. Både for traditionens skyld og for nemhedens skyld.

Mit navn er ikke hvad der definerer mig. Var det ikke Julie der spurgte om en rose ville lugte anderledes hvis den ikke hed en rose? Det jeg vist prøver at sige er at det ikke betyder så meget for mig. Jeg skal nok med tiden blive Fru O og indtil da er jeg Marianne der nok kommer til at bruge mit "gamle" og mit nye navn lidt i flæng i starten.... :whistle:

[Downfall 1]

Jeg har et -kedeligt efternavn, men et specielt mellemnavn - derfor får J mit mellemnavn og vi begge hans efternavn; på den måde føler jeg ikke han "sluger" min identitet og han viser mig og mit ophav "ære" ved at tage mit navn også

;)

Birgit

[Mtune 1]

Hej Line..

Åh hvor jeg dog kender det.. Jeg har selv et ret specielt navn og er glad for det imens David har et alm kedelig -sen efternavn.. Samtidig ønsker jeg ikke at blive fru warming, for det er jo min mor og hende vil jeg helt ikke sammenlignes med.. Og jeg vil jo også gerne at David og jeg hedder det samme, så efter en del parlementeren er det blevet til at vi sammenføjer vores navne, dvs vi beholder begge vores navn og får et nyt tilføjet. Så når vi bliver gifte bliver vi til Hr. og Fru Warming-Hansen

Knuz Mia

[Cyen 0]

Kender det godt, havde det på samme måde!

Jeg endte med at beholde mit gamle efternavn, dog som mellemnavn, og så tage hans bagefter. Det lyder ikke godt, men så har jeg ikke slettet noget!!

Nancy Pedersen Frandsen

[tinna20/5 0]

Vi har også snakket en del om det herhjemme.. Jeg har valgt at opgive mit efternavn Christiansen til fordel for Johansen.. Så her bliver vi Runge Johansen..

Men det er svært at vælge synes jeg.. så jeg tog beslutningen for os.. Min kæreste blev faktisk meget glad og stolt da jeg sagde at jeg gerne vil bære hans efternavn..Vi beholder så stadig mit Runge..

[Guest Signe Opstrup]

Jo har selv haft samme tanker....ville gerne beholde mit eget efternavn og havde også først udfyldt ægteskabserklæringen derefter så min nuværende efternavn bliver mit mellemnavn og hans efternavn mit nye efternavn. Og det har jeg så gået og tænkt over....og har nu ombesluttet mig. Herre Gud...det er jo bare et navn....så nu dropper jeg mit eget efternave og tager hans efternavn. Ingen af os er til sammensatte efternavne der overhovedet passer sammen og lange navne, så nu bliver det sådan, og også det nemmeste mht børn. Og nu glæder jeg mig til det....selvfølgelig skal man nok lige vænne sig til det. Men for mig er det i sidste ende bare et navn og et godt tegn på et man hører sammen.

knus SIGNE

[Julibrud 0]

Ja den er svær at sluge.... sådan er vi vist mange der har det! Jeg identificerer mig med mit efternavn og vi er meget få i min familie så det er vigtigt for at mig at holde mig til den lille flok vi er! Vores efternavn er beskyttet og kun min familie har det navn - mine oldeforældre som begyndte "trenden" er døde og det er kun mine søskende og forældre der nu holder fanen højt sammen med lidt onkel og lign. som vi ikke har kontakt til. Så jeg er opflasket med at vores efternavn er noget at være stolt af (hvilket alle andre nok også har det med deres - men vi tror jo alle sammen at vi er de eneste ).

Nå men nu kommer jeg snart frem til mit budskab..... Efter jeg har mødt min kæreste og han har friet, har jeg pludselig været villig til at snakke om at tage hans efternavn i stedet for mit eget Hvilket var lidt af et shock for min familie - og de kiggede ekstra godt på min "fangst" da han da så virkeligt måtte være noget særligt

Jeg vil gerne komme ud af den kirke i den tro at nu begynder VORES LIV og ikke hans og mit, VI er en familie derefter og VI skal stå sammen i alt resten af vores liv - og jeg føler at idet jeg er parat til at opgive mit navn bekræfter mig i, at det er det helt rigtige at blive gift. At han så har det ligesådan - at han også gerne vil føle at vi er blevet et fælles og at vi begynder en ny familie - betyder så at han gerne vil have at vi gør mit efternavn til vores mellemnavn :carrot: Det er for mig meget symbolsk at vores ægteskab begynder med et sundt kompromi som begge parter føler er det bedste - og ægteskabet er vist fyldt med kompromier (har jeg hørt noget om )

Det var bare mit lille indskud

[EilaL 2]

Vi vælger at tage mit navn som mellemnavn og Peters som efternavn

Så Sandra S. og Peter E. bliver til Sandra og Peter S.E.

dermed har vi begge vores navne stadigvæk men også har taget den andens navn som jo bliver en rigtig stor del af en - synes det er en god måde at smelte fortid og fremtid sammen og starte vores egen lille familienavn.

Sandra

[Julibrud 0]

Vi vælger at tage mit navn som mellemnavn og Peters som efternavn

Så Sandra S. og Peter E. bliver til Sandra og Peter S.E.

dermed har vi begge vores navne stadigvæk men også har taget den andens navn som jo bliver en rigtig stor del af en - synes det er en god måde at smelte fortid og fremtid sammen og starte vores egen lille familienavn.

Sandra

Præcis lige det jeg gerne ville sige.... Du forstod bare lige at gøre det kort og præcist

[dreamer2 0]

Vi beholder hver vores gamle navne da jeg altid har sagt at nielsen er gabende kedligt efternavn (ikke for at træde på nogle)

Da jeg ikke kan sætte nielsen som mellemnavn og mit eget som efternavn da det lyder røvdårligt Beholder vi vi hedder nu.

Det var svært nok da voret dreng skulle have navn og jeg overgav mig da jeg syntes at han skulle have begges navne. Første gang jeg var ved lægen med ham og lægen kaldte tobias nielsen ind, reagerde jeg ikke da jeg ikke forbandt ham med navnet nielsen

[Guest Gretchen]

Jeg havde også en del problemer med at skulle bytte Laugesen ud med Kristensen... Men på den anden side så betyder det en del for ham, og vi har planer om at flytte til udlandet på et tidspunkt, og så er Kristensen nok lidt nemmere at udtale

Men Grethe Kristensen, det lyder bare som en gammel dame (syntes jeg), så jeg tager også hans mellemnavn. Så det kommer til at blive Grethe Greve Kristensen. Det kommer nok til at tage noget tid at vænne sig til. Men jeg snakkede med min mor om det, og hun sagde at man faktisk vænner sig hurtigere til det end man regner med. ...så jeg håber hun har ret...

[Banditte 0]

Det kan du tro! Jeg har også et stort ønske om at vi hedder det samme og vi har derfor indgået et kompromis om at hedde mit mellemnavn og hans efternavn... Men jeg er faktisk den sidste der hedder mit efternavn i familien og det er rigtig svært pludselig at skulle hedde Olesen istedet for mit dejlige eksotiske efternavn. Der er så meget identitet i det, synes jeg. Og han vil gerne beholde sit familienavn, så....

Men jeg kan rigtig, rigtig godt følge dig!!

Vh Banditte

[Guest mariemusen]

Jeg har et -kedeligt efternavn, men et specielt mellemnavn - derfor får J mit mellemnavn og vi begge hans efternavn; på den måde føler jeg ikke han "sluger" min identitet og han viser mig og mit ophav "ære" ved at tage mit navn også

;)

Birgit

Vi har gjort det samme .....

[Britteren 1]

Jeg troede selv at hele min identitet ville blive skyllet ud i toilettet når jeg skiftede navn. (Ja overdrivelse fremmer forståelsen, men det var sådan jeg følte) Men nu hvor der er sket tænker jeg faktisk ufattelig lidt over at jeg ikke er Olsen længere. Det hænger muligvis også sammen med at mit nye efternavn har jeg trods alt kendt hele mit liv, da det var min fars.

Jeg er stadig mig - uanset hvad jeg hedder.

[Guest plouise]

Puha, synes det er svært Jeg synes bare det er ligemeget om jeg kommer til at hedde Larsen eller Olsen. Vi er bare de eneste som kan føre Olsen-grenen videre hvis man skal tænke på det. Vi er faktisk ikke blevet enige endnu men mon ikke vi bare følger traditionen...

[Gitte L 0]

Heeej

Jeg har ikke villet opgive mit efternavn, da det er meget specielt, og min familie stort set er den eneste i Danmark der hedder det.

Der ligger også meget historie i selve navnet, som jeg gerne vil videre give når vi engang får børn.

Så vi gør det, at Henrik tager mit efternavn til mellemnavn, og det gør jeg også. Så tager jeg hans efternavn som mit eget efternavn, og bruger det i daglig tale

Det syntes vi er en god løsning.

/Gitte

[xenobia 0]

Hej Line

Jeg har ikke spor svært ved at vænne mig til mit nye efternavn, som vawr mit tidligere mellemnavn. JEg har slettet mit kedelige -sen navn og fået mit mellemnavn til efternavn. Det får Boris som efternavn når vi er blevet gift. Han kan ikke tage det endnu, da vi ikke har boet på samme adresse i 2 år. Desuden skal han også have fuldmagt fra mig før han kan få navnet, da det er et beskyttet navn

[Maja Kringelhede 0]

Hej

Jeg opgiver heller ikke mit navn jeg hedder Kringelhede og det hedder begge vores piger også så derfor ville det være lidt fjollet hvis jeg skulle hedde Petersen. Min kommende mand har derfor overvejet at tage mit navn ellers beholder vi hver vores.......Meeeeen jeg tror han vælger at hedde Kringelhede som resten af familien men det har han det selføgelig også lidt mærkeligt med når han nu i 28 år har heddet Petersen.

Hilsen Maja

[Tine78 0]

Ja, jeg har også haft mange og lange overvejelser.

Jeg kan godt se fornuften i at vise udadtil at man nu hører sammen, men jeg kunne altså ikke rigtig affinde mig med at skulle hedde noget andet end det jeg var vant til.

Lige indtil min dejlige kæreste med store våde hundeøjne bad mig overveje det en gang mere :blushsmiley:

Det betyder helt utroligt meget for ham at jeg bliver fru Christensen, det er et symbol på at vi nu er én, at vi hører sammen. Og det gør jeg gerne for ham, når det betyder så meget for ham.

[november-bruden 0]

Ja vi har ikke helt besluttet os endnu, men der er også nogen tid til november endnu.....heldigvis

Men Mit alm. -sen navn ryger nok, det er jeg ret sikker på Da "Søren Jørgensen" lyder ret dumt at udtale (hi hi hi)

Men jeg VIL have mit mellemnavn med, som er mere speciel, og det er vigtigt for mig, at kunne føre denne "meget lille" slægt videre. Ville egentlig gerne have mit mellemnavn som vores efternavn, men det går gemalen vist ikke helt med til. Så ender måske med, at vi kan få od forhandlet frem til at vi taget mit mellemnavn og hans alm. -sen navn til efternavn... Vi må se.

Men forstår bestemt bekymringerne og kvalerne ved at skulle opgive sin slægt og sit efternavn. Det virker virkeligt unaturligt og underligt at tænke på.

Knus november-bruden