Min elskede bedstefar er død !

[Guest jane-san]

Hej

Jeg har først haft mod på at skrive det nu herinde... for det gør stadig så forbandet ondt!

Jeg mistede min bedstefar, som jeg elsker så højt. Han døde d. 19. maj, og blev begravet d. 24 maj.

Han var indlagt pga. rygerlunger, og den ene klappede sammen, hvorefter hans søn (min morbror) med fuld udrykning kørte ham til sygehuset... han kom i respirator og blev indlagt på intensiv. Vi bor 100 km. væk, og skyndte os derover, og sad ved ham i mange timer... han kom i bedring efter den hårde omgang, og kom i behandling, så det ikke skete igen... Han kom til Odense, hvor de har mere ekspertise, og lægerne derover var meget optimistiske. De kunne behandle ham, og gøre ham rask, men det ville tage lidt tid.

Vi besøgte ham meget tit.

En dag ville bedstefar hjem til Esbjerg igen, og det fik han lov til. Han nåede at være i Esbjerg 5 dage. Han ville fredag d. 19. gå en tur på gangen, uden ilten... han kunne ikke holde ret længe til det, og som han havde sagt "Hvis han ikke engang kunne gå en tur på gangen, så kunne det også være lige meget". Sygeplejersken fortalte os, at enhver anden ville have gået ind og hvile sig, men bedstefar gik videre... da han kom til sin stue, faldt han om i en sygeplejerskes arme.

Begge hans lunger var klappet sammen, og det havde med det samme forårsaget hjertestop. De arbejdede med ham, og fik ham i live igen, og ringede til os. Vi skyndte os derover med høj fart, og da elevatordøren åbnede stod resten af familien der, og rystede på hovedet, og sagde, at han ikke klarede den.... jeg brød fuldstændig i gråd, og min mor ffaldt i knæ, og græd og skreg... vi snakkede med lægen, og jeg satte mig ind til bedstefar... hans hænder var stadig lune, og jeg fik taget afsked med ham... det var så hjertensskærende... første gang jeg har set en død, men det var så naturligt for mig, at røre, kysse, og holde hans hænder... det var SÅ hårdt at sige farvel !!!!!! (og jeg sidder her og græder igen...) Vi fik hver især tegn fra ham omkring dødstidspunktet og efter... min morbor så den tnge grå skyfyldte himmel åbne sig i et solskær, og derefter lukke sig igen... min mor mærkede i bilen en enorm varme strømme igennem hende, og så brød hun fuldstændig i gråd... jeg sad inde ved ham, og klemte hans hånd, og mærkede et enkelt klem igen....

Indtil begravelsen har bare været en stor tudetur... har haft en kæmpe klump i maven, og søvnbesvær... ingen appetit og så mange tanker...

Begravelsen var så smuk... vi havde arrangeret det i bedstefars ånd... Han fik en smuk egetræskiste, pyntet med røde roser, markblomster, korn (han var landmand), præsten holdte en meget personlig og rørende tale. Vi sang smukke salmer. Jeg gjorde noget, som krævede enorm styrke af mig; jeg sang i kirken Amazing Grace for ham (det havde han indirekte ønsket for mange år siden...), og vi sluttede af med salmen "Du som har tændt millioner af stjerner"... min søster og jeg var med til at bære ham ud, og sænke ham i jorden... *puhhhhh, det er hårdt at skrive det her !!*

Min bedstefar er det første menneske jeg mister, som jeg virkelig har elsket... vi har haft et helt specielt forhold.. er hans ældste barnebarn... hans kæmpe personlighed har præget mit liv, og han har ALTID været der for os alle... hans kanone humor lige til det sidste... hans dejlige smil... hans kærlige håndtryk... hans varme knus... hans bløde stemme... hans gode historier... hans jokes... alt savner jeg inderligt! Hvis der fandtes ultimativ godhed i nogle, så var det ham !

Jeg sørger stadig, men hver dag går bedre og bedre... det har været en så svær omgang... der er et kæmpe tomrum i mit hjerte efter ham. Det tomrum skal jeg have fyldt op igen med minder og billeder.... men han vil altid være savnet og elsket.

Men sørge vil jeg have lov til... 2 dage efter, var der en der sagde til mig "ja, op med humøret "... jeg blev tosset inden i !! Jeg er ked af det, og det vil jeg have lov til at være den tid det tager....

Men nu har jeg fået fortalt jer herinde, hvorfor jeg ikke har været aktiv... og HJERTELIG tillykke til alle jer, der er blevet gift i mellemtiden.

[sannebj 1]

SØDE søde søda søde Janemus!!

KÆMPE krammer til dig.

Der er ikke noget eller nogen der kan bedre smerten ved at miste en man elsker.

Jeg føler SÅ meget med dig. Men det lyder til du fik sagt et smukt farvel og sendt ham fint afsted på sin rejse, og det betyder meget.

Jeg var selv ved min mormor da hun døde, og omend det gør så frygtelig ondt i ens hjerte, så er det dejligt at vide man var der.

selvfrølgelig skal du have lov til at sørge!!! du skal tage al dentid du har brug for og INGEN skal fortælle dig hvornår det er nok, det ved du kun selv i dit hjerte!

Samme dag som min elskede morm døde, sagde en af mine (daværende!) bedste veninder til mig at: jaja vi skal da bare en tur i byen! Jeg blev stik tosset og mega ked af det.

Søde Jane....græd alt det der skal til. Når du er klar, så se på nogle billeder og husk din dejlige bedstefar med et smil. Så vil han sidde der hvor han er og glædes:)

KNUUUUUUUUS

[KarinaT 0]

Du får lige en kæmpe stak af disse her...

Redigeret May 31, 2006 af KarinaT

[Guest jane-san]

SØDE søde søda søde Janemus!!

KÆMPE krammer til dig.

Der er ikke noget eller nogen der kan bedre smerten ved at miste en man elsker.

Jeg føler SÅ meget med dig. Men det lyder til du fik sagt et smukt farvel og sendt ham fint afsted på sin rejse, og det betyder meget.

Jeg var selv ved min mormor da hun døde, og omend det gør så frygtelig ondt i ens hjerte, så er det dejligt at vide man var der.

selvfrølgelig skal du have lov til at sørge!!! du skal tage al dentid du har brug for og INGEN skal fortælle dig hvornår det er nok, det ved du kun selv i dit hjerte!

Samme dag som min elskede morm døde, sagde en af mine (daværende!) bedste veninder til mig at: jaja vi skal da bare en tur i byen! Jeg blev stik tosset og mega ked af det.

Søde Jane....græd alt det der skal til. Når du er klar, så se på nogle billeder og husk din dejlige bedstefar med et smil. Så vil han sidde der hvor han er og glædes:)

KNUUUUUUUUS

Tusinde tak, for du tog dig tid til at skrive så meget... og tak, for det du har skrevet... Det betyder meget for mig

[Guest jane-san]

Du får lige en kæmpe stak af disse her...

Tak, søde

[sannebj 1]

SØDE søde søda søde Janemus!!

KÆMPE krammer til dig.

Der er ikke noget eller nogen der kan bedre smerten ved at miste en man elsker.

Jeg føler SÅ meget med dig. Men det lyder til du fik sagt et smukt farvel og sendt ham fint afsted på sin rejse, og det betyder meget.

Jeg var selv ved min mormor da hun døde, og omend det gør så frygtelig ondt i ens hjerte, så er det dejligt at vide man var der.

selvfrølgelig skal du have lov til at sørge!!! du skal tage al dentid du har brug for og INGEN skal fortælle dig hvornår det er nok, det ved du kun selv i dit hjerte!

Samme dag som min elskede morm døde, sagde en af mine (daværende!) bedste veninder til mig at: jaja vi skal da bare en tur i byen! Jeg blev stik tosset og mega ked af det.

Søde Jane....græd alt det der skal til. Når du er klar, så se på nogle billeder og husk din dejlige bedstefar med et smil. Så vil han sidde der hvor han er og glædes:)

KNUUUUUUUUS

Tusinde tak, for du tog dig tid til at skrive så meget... og tak, for det du har skrevet... Det betyder meget for mig

Jamen søde, det er da det mindste man kan gøre, når man synes man har noget at sige som måske kan hjælpe en mikroskopisk smule. Det er altid dejligt at vide der er folk der forstår ens smerte

[TanjaB 0]

Kære Jane-san.

Sikke en omgang i har været igennem. Her er et kæmpe på vejen. Det er aldrig let at miste nogen man elsker eller holder enormt meget af. Har selv det sidste år mistet min oldemor, mormor og kommende svigerfar. Alle tre har betydet virkelig meget for mig og jeg savner dem hver eneste dag der går. Man skal have lov til at sørge over det tab man har lidt - til gengæld må man se en smule lyst på tingene. Det er ikke værdigt for nogen overhovedet at leve på en måde som er så langt fra det denne normalt har kunne - og især ældre har meget svært ved pludselig at miste de "sidste" evner. Det altid at skulle gå med et iltapperat kan være enormt invaliderende og nedværdigende. Dermed ikke sagt at man som familie ikke vil gøre ALT for at beholde dem man elsker!!!!

Jeg håber din bedstefar trods alt fik en god afsked på livet og at I som familie støtter hinanden og giver plads til den individuelle sorg i måtte føle.

Kærlig hilsen TanjaB

[Guest krebs]

Kære Jane

Dit indlæg rev i mig, da jeg læste det. Hvor jeg føler med dig, og hvor jeg kender den følelse når ens kære mangler. Nogen gange begriber man ikke døden. Selv om den også er med til at befri mennesker for smerter. Din bedstefar forlod jer værdigt, og han har givet jer så mange værdier her i livet, som I både vil huske og bruge. Ære være hans minde.

Jeg mistede min elskede mormor da min datter var 3 mdr. 18. december 2004. Min mormor fik blodprop i hjernen den 19. august 2004 og jeg fødte min datter den 17. september. Vi havde sådan glædet os, og mormor og jeg var sammen hver dag inden blodproppen. Vi havde kæmpet i 7 år for at få vores datter, derfor var alle så glade og forventningsfulde. Men så skete der noget.

Den 19. august blev min graviditet lige pludselig en ligegyldig ting i hvert fald for en stund. Min mormor faldt om og var lam.

Jeg sad hos hende hver dag i 8 timer på Bispebjerg Hospital. Vi var sammen både til træning og til hygge. Hun kom i bedring, og jeg blev positiv igen. Hun kunne ikke sige så meget, fordi hun mistede sproget, men hun aede min mave. Desværre en uge før min fødsel får hun en ny blodprop og det sprog som hun havde tilbage kunne hun heller ikke længere.

Det er ikke min mormor. Hun ønsker ikke at leve på den måde. Det var uværdigt. Hun fik til sidst sondemad. Og jeg så sorg i hendes øjne. Jeg vidste hun vil væk herfra på en værdig måde.

Jeg fødte min datter, og min fam. kom med min mormor to dage efter jeg havde født. For jeg græd hver dag efter hende. Men hun var blank i øjnene, og havde mistet livsgnisten. Mormor kom hjem den 7. dec. Hun var på terminal stadie. Hun døde i min mors arme. Smukkere død kunne man ikke ønske sig. Vi fik lov til at holde hende hjemme til sent om aften. De kom ved 21.00 og hentede hende. Hun døde kl. 10.38 Hun fik en smuk begravelse.

Hun var nemlig ligesom din elskede bedstefar et dejligt og vidunderlig menneske. En stærk person. En klog kvinde.

Jane.. hvor er vi velsignet, at vi kan sige, at have haft dem. Det største livet kan give os er nemlig KÆRLIGHED fra sine forældre og bedsteforældre. Vi to tager det nok som givet, at ens kære er der, men livet har lært mig, at ikke alle er lige priviligeret som os to.

Jeg savner hende meget især når der sker nogle begivenheder i familien som nu hvor jeg skal giftes. Men jeg VED hun er hos os. Hos min mor, søster og mig. Jeg ved hun gav mig så meget af sin visdom og kærlighed, og jeg ved, at den jeg er i dag er foruden min dejlige mor også hendes skyld.

Som min søde kæreste sagde en dag til mig. " Skat selv himmelen har det sjovt nu efter mormor er kommet der op" Synes det var så smukt sagt. For var der noget hun havde så var det humor.

Jane, der var også en der sagde til mig "herre gud hun var 81 år det må du jo forvente, hvad tuder du over"? Tja.. som jeg sagde til ham, "du må have et fattigt liv, når du aldrig har prøvet at miste noget så betydningsfuldt som et menneske som har givet dig så meget".

Jane, hvor er det stærkt, at du sang for din elskede bedstefar. Det må have været dit livs hårdeste prøve, at synge trods for at dit hjerte græd. Men du havde styrken og gav ham et smuk sang, og jeg er sikker på, at han var stolt af dig op i himmel da han hørte dig.

Mange kærlige hilsner og tanker fra Krebsen

[Lou78 0]

Kære Jane

Jeg vil bare sende dig en masse tanker og knus!

Jeg sidder her med tårer i øjnene efter at have læst dit smukke indlæg.

Jeg har selv i dag mistet min kære farfar efter lang tids sygdom.

Min farfar døde hjemme hos sin kone og og hun og hans yngste datter sad hos ham.

Jeg ved ikke hvad jeg skal tage mig til og derfor satte jeg mig til at kigge på bryllupsklar - for at få tankerne lidt væk.

Jeg fik taget en god afsked med min farfar og det betyder så meget - at man har fået sagt de ting man har på hjerte og som man gerne vil have ens kære skal vide!

Jeg synes det er enormt flot at du havde overskud til at synge i kirken - jeg er sikker på at din bedstefar har kigget ned til og smilet.

Så kære Jane, en masse knus og tanker fra mig til dig!

Louisa

[Tikkitavi 0]

Kære søde Jane.

Hvor er jeg ked af det på dine vegne - og kender godt turen. Min mormor fik også rygerlunger, og gik til sidst også med iltflaske - for derefter at rende ud og ind i respiratorer...

Hun endte som terminal-patient, og fik alt hvad hun skulle bruge, for ikke at have smerter...

Det var rigtig hårdt at miste hende - og jeg får en klump i halsen, hver gang jeg besøger hendes grav...

En masse

til dig...

[Kalland 0]

Kan slet ikke sige noget nu... er bare et stort tudefjæs... mindes min egen bedstefars død, hvor der på samme måde var tegn og jeg føler MEGET med dig lige nu... Masser af dem her til dig

knuz Trine

[arno 1]

Puha... Har tårerne væltende ned af kinderne lige nu, over det du skriver. Har selv mistet alt for mange mennesker i min familie og nære omgangskreds, og fik lige et flashback af alle de begravelser og bisættelser som jeg har været til de sidste 5 år.

Det er hårdt. Der er ingen vej udenom; kun direkte fremad. Og det virker uoverskueligt at skulle trække vejret efter at de elskede personer ikke længere er blandt os... PUHA jeg kan stadigvæk mærke håbløsheden, som overvældede mig da min morfar døde som 92årig.

Det er hårdt at miste, men kærligheden lever videre - i dig

[Knirke 1]

stor til dig Jane. Sorg er ikke noget der skal gemmes væk - men noget der skal bearbejdes og være fremme indtil man føler at det er ok - ellers bliver man ikke hel igen. fra knirke

[Guest la Cour]

Kære Jane

Du får en masse med herfra, det er et meget smukt indlæg du har skrevet og jeg er sikker på alle vil støtte dig i din sorg, for jeg kan kun støtte op om det de andre har skrevet - man skal have lov til at sørge! og jeg vil sende dig en masse tanker og endnu flere

[Queenii 0]

Åh kære Jane.

Det er jeg rigtig ked af at læse.... sender dig lige en masse krammer.

Jeg mistede min egen morfar da jeg var 18... han var det dejligste og sjoveste menneske jeg kendte. Familiens overhoved ...Og der går ikke mange dage uden jeg tænker på ham.. han er et af mine dejligste minder.

Kender din sorg alt for godt og kan mærke den dukker op i mig igen ved at læse dine ord.

Lyder som en meget smuk ting du gjorde, ved at stille dig op og synge... selvom det er en trist situation.

Søde Jane... tænk på alle de ting i har oplevet sammen og værd sæt dem. Sorg er noget vi alle har i os. Og at miste er noget af det sværeste i livet. Men tror egentlig også det gør at vi kommer til at se anderledes på livet.

Du er et dejligt varmt menneske,som tænker på andre.. lad nu andre tænke lidt på dig.

Mange varme tanker til dig. knus fra Jannie

[Lambada Bamse 0]

Din sorg gør mig ondt ! Det er SÅ SÅ hårdt at miste en man elsker og som du selv helt rigtigt siger, så må det tage den tid det tager...

Imellem tiden må du love at græde ud, huske tilbage - og bruge din mand, venner, familie ( evt. os ) til at få snakket det igennem....

Og så lige 1000 knus og tanker i din retning !!

[badutski 3]

åh Søde Jane

Hvor jeg dog føler med dig og din familie - og hvor jeg sagtens kan sætte mig i dit sted. Det er altid en svær situation at stå i, at skulle komme igennem, at skulle sørge og ikke mindst at skulle prøve at smile igen bagefter.

Jeg mistede selv min højt elskede morfar i midten af marts måned i år, og det tog utroligt hårdt på mig. Så hårdt at jeg når jeg læser din post, stadig græder da jeg så tænker på mit eget savn. Han var, ligesom din edstefar lyder til at være - en af de få mænd, som man kan og vil savne resten af ens liv.

Jeg håber du og din familie ruger hinanden og støtter hinanden i denne svære stund - husk at tale om din bedstefar, og huske ham. Det er hårdt, og tårerne får frit løb, men det er det værd.

Jeg selv savner at kunne snakke om savnet - da min mand har svært vad at tackle at jeg græder (det gør jeg ellers aldrig), og min familie altid har været typen der klarede sig udadtil og sørgede i stilhed...

Så jeg håber at du kan bruge dine nærmeste.

Du er også meget velkommen til at skrive en pm, hvis du are har brug for at læsse en masse af på øren, som gerne vil lytte - og som stadig huske følelsen alt for godt.

Min kondolance til dig og dine.

Badutski

[Guest mariemusen]

Hey pus

Hvor er jeg ked af at høre det med din bedstefar ...... og har bare mest lyst til at gi dig en masse af disse http://bryllupsklar.dk/forum/public/style_emoticons/default/icon_hug.gif

Du ved hvor jeg er hvis du har brug for at snakke ....

[Guest Lakridspigen]

Åh hvor jeg føler med dig!

En bedtstefars kærlighed er så fuld af varme og tryghed. Men han er hos dig og sender dig god energi. Og du har nu en skytsengel af de bedste!

Men smerten og sorgen - ja, den tager lang, lang tid.

Mange tanker til dig.