100 dage tilbage

[Sandra Brix 4]

Kære Birgit

Jeg har så stor og dyb respekt for din måde at håndtere dit liv på lige nu. Du kæmper en brav kamp for det du tror på, ønsker og håber for dit liv. Du er i hvert fald ikke typen der springer over hvor gærdet er lavest - og det er der mange der kunne lære noget af. Du er enorm god til at kommunikere det skrevne sprog - håber du er lige så god verbal. For med dette er jeg sikker på du vil nå rigtig langt. Hvad enten det langt så er væk fra gården eller blot få gården til at blomstre ydeligere - ja det kan kun tiden vise.

Jeg vil sende dig en masse kærlige og positive tanker til din vej - og det eneste jeg håber på, er at du ikke mister fodfæste.

Endnu engang: DYB RESPEKT!

[Downfall 1]

Min idé om - eller holdning til - hvordan det skal gå videre herfra, betyder blot at jeg fjerner mig mere og mere følelsesmæssigt.

Jeg er fuldstændigt afklaret på, at jeg ikke igen vil blive den person jeg har været i løbet af de sidste par måneder; jeg vil ikke "købe" idéen om, at jeg er kilden til alle problemer - for det havde jeg gjort. Og så "blev jeg det" på én eller anden underlig måde!!

Fordi jeg ikke har et gram af tillid til J tilbage (kun min flossede kærlighed et sted derinde!) så tænker jeg ikke "hvis", men "når". Jeg er her endnu.... Men jeg leder efter et sted til mig og mine dyr - og lukker flere og flere døre til mit hjerte....

Ikke let, nej.

Ikke let.

*kram* til jer, tøser - i er guld!!!

[arno 1]

*kram* til jer, tøser - i er guld!!!

...i lige måde...

[Metteapril06 1]

uha Birgit....

Sikke en situation, du står i lige nu. Jeg har været herinde flere gange og læse dine - og andres indlæg, men jeg har ikke haft "nænnet" til at kunne svare ...

Både fordi jeg ikke har vidst, hvad jeg skulle skrive -men også fordi min første indskydelse var:

Jamen Birgit flyt dog.......

Men jeg ved jo godt selv, at kærlighedens veje er uransagelige.... og man skal selvføgelig heller ikke "bare" flytte, når livet, kærligheden, øknomien osv. er trængt. Derimod skal man kæmpe for det, man tror på, det man vil og OGSÅ det man håber på.....

MEN det gælder for begge to...dvs. også for J...

Svært er det nu også at "rådgive" - for vi hører "kun" din side af sagen - og en sag har som bekendt 2 sider. Ikke at jeg ikke tror på dig og det du siger/skriver.

Jeg synes, det er FLOT at Jer, at I tager ved nældens rod og går i terapi. Den hjælper måske ikke på økonomien, men den kan hjælpe Jer (foråbentlig) til at kommunikere på samme plan og forstå, hvor I vil hen SAMMEN og ikke hver for sig. Nogle gange tror jeg på sætningen "Mænd er fra Mars - Kvinder fra Venus" - for det kan sqi somme tider være meget svært at forstå det andet køn.......

Birgit, du ER en dejligt menneske (siger jeg selvom jeg ikke har mødt dig IRL), du har dine meningers mod og du står ved dem.

Jeg har dyb respekt for din måde at tackle dette på - jeg tror mange allerede havde givet op ....Håber på alt det bedste for Jer

*knus*

Mette

[Tikkitavi 0]

Mange tak for alle jeres kram og input!!!

Jeg bryder mig helt klart mest om de af dem der er mest nuancerede - for hverken livet, J eller jeg er "enten/eller".

Og selvfølgelig er det svært at se mange grunde til hvorfor jeg skulle blive, når jeg skriver alle de ulykkelige ting i sådan en tråd som denne. Men det er jo altså også fordi vinklen er lagt lidt fast på forhånd!

Min beslutning - lige her og nu - ér ellerede truffet (og jeg har haft STORT udbytte af jeres hjælp!!):

Jeg afventer udkommet af den terapi vi skal i OG den som J har booket til sig selv ved en anden terapeut.

Jeg formulerer (nedskriver) hvilke ting der er "must" for mig i denne relation - og jeg tager konsekvensen fuldt ud hvis disse rimelige krav om respekt ikke bliver overholdt; dvs. at jeg ikke truer - men flytter - hvis han ikke overholder vores overenskomst mht. terapien.... Eller hvis jeg i øvrigt skal stå for skud uden grund!

Jeg taler med ham om udsættelse af bryllupet, selvom jeg er klar over at han vil ta' det meget tungt - han vil (selvfølgelig!) høre det som "jeg elsker dig ikke"!!

Jeg kan IKKE bare flytte i hverken 2, 3 eller flere uger; hvor er det lige jeg skal hen med 6 heste?!!!!

Desuden skal jeg jo i sidste ende stå til regnskab for MIG SELV - og ikke JER Det ved vi godt kære Birgit, det skal du absolut heller ikke - men husk, at du (forhåbentlig) startede dette indlæg, for at høre forsk. meninger, og måske få lidt støtte. Og det har tøserne givet dig - og skal du bruge mere - er det bare at sige TIL, så er vi der på pletten, vær ikke et sekund i tvivl om det søde. (Knus fra én, der stadig gerne vil adoptere den lille grå mus )

;) Det skal jeg altså lige huske - midt i al den kærlige og velmente hjælp!!! (Håber ikke I tager den formulering ilde op!!!! *kram*)

[Downfall 1]

husk, at du (forhåbentlig) startede dette indlæg, for at høre forsk. meninger, og måske få lidt støtte.

Selvfølgelig! *kram* Og gud hvor har jeg været glad for det (jer!!!)!

Det er bare let - også for mig - at blive grebet af en stemning.

Jeg er lige så påvirkelig som alle andre - og jeres enorme loyalitet er jo "vand på min mølle". Det er bare så DEJLIGT at blive bakket op!!

Men jeg skyder mig selv i foden, hvis jeg på den ene side beslutter mig til at give ham den sidste chance - og så på den anden side følelsesmæssigt ER gået!

Derfor var min impuls lige at "dæmpe gemytterne" lidt ;)

Jeg skal selvfølgelig nok fortælle jer hvad der sker - og sansynligheden for et bryllup i september er jo - desværre, men realistisk set - MINIMAL!

Som min veninde sagde til mig; "selvom der kommer noget godt ud af den terapi - så ændrer det ikke på hvem han er og han VIL falde tilbage i den anden måde at være på; så det du skal gøre op med dig selv er, om du vil leve dit liv med ham fra terapi til terapi!!!"

*kram*

Birgit

[Guest BrudenFie]

Som min veninde sagde til mig; "selvom der kommer noget godt ud af den terapi - så ændrer det ikke på hvem han er og han VIL falde tilbage i den anden måde at være på; så det du skal gøre op med dig selv er, om du vil leve dit liv med ham fra terapi til terapi!!!"

*kram*

Birgit

Hej Birgit

Hvordan har du det idag?

Jeg er altså ikke helt enig med din veninde. Folk forandrer sig og bruger deres erfaringer til at ændre retning tit og ofte. Når nogen ind imellem er fastlåste i bestemte uheldige mønstre, er det ofte fordi det er, hvad de kender. Der skal en god portion mod til at bryde årelange vaner og kaste sig ud i en helt anden levevis. Det bedste man kan gøre (tror jeg på), er at støtte og hjælpe. Man kan ikke forandre andre, men man kan give dem så meget mod og tryghed, at de tør forandring.

Kh Bettina

[sannaw 0]

Kære kære kære Birgit

Har ikke været herinde i ualmindelige tider pga flytning mm....... Og så kommer jeg ind og læser denne tråd!

Birgit, jeg kan ikke sige hvor meget det skærer mig i hjertet at du igen må kæmpe og slåsse for at få lykken og roen ind i dit liv..... Hvorfor er det at livet skal være så hårdt ved dig??? Jeg ville ønske at jeg kunne svinge med min lille tryllestav og få solen til at skinne i dit liv og i dit hjerte igen!!!! Men staven er købt i BR og jeg har absolut ingen magiske evner... Det eneste jeg har er lysten til at få solen i dit liv..... Men Birgit, jeg sender dig alle mine gode ønsker og håb.... Du er en af dem, der altid, trods dine egne problemer har råd og opbakning til andre, og jeg tror det er det, der gør dig et afholdt og meget respekteret menneske! Det er ihvertfald det jeg føler!!!

Birgit, jeg vil afholde mig fra at give dig råd, for mange har allerede smidt vise ord i hovedet af dig.... Det eneste jeg vil foreslå dig er at mærke godt efter i maven, når du træffer beslutninger, for så går det sjældent helt galt...

Alle mulige knus og tanker,

Sanna

[Guest Katharina Stendys]

Kære Birgit!

En omgang som denne er aldrig nem at komme igennem, men man kan, dog sjældent uden ar!

Jeg respekterer dig så meget for din ufatteligt stærke person! Håber bare også du husker at være svag en gang i mellem (hvis du forstår hvad jeg mener) håber du får grædt de tårer der bør grædes, håber du får råbt hvad end der måtte råbes af manden, og håber du finder et par arme som du vil lade dig synke ned i og blot modtage trøst!

Jeg synes at terapi lyder som en positiv ting for jer! Og synes at det er endnu mere positivt at J har valgt at opsøge en seperat terapeuet til bare ham (hvis jeg har forstået det ret)!

Det lyder til at J har nogle problemstillinger som han ikke formår at takle på en fornuftig og moden måde, og desværre lader disse gå ud over dig! Han lyder til at være meget bitter, og i hans bitterhed glemmer han omverdenen og under ikke dem mere lykke end den ulykke han mener at have været udsat for!

Jeg kan godt forstå din trang til at sige STOP! Alting virker overvældende lige nu, alt for mange problemer, for lidt tid, alt for lidt penge og manglende omsorg! Jeg tror også selv jeg ville have allermest lyst til at gå min vej!

Det må også påvirke dig dybt i forbindelse med dine tidligere erfaringer, med en depressiv mor som også er misbruger, en voldelig bror og en far (håber ikke jeg fornærmer nu) som virker til at være ret uforstående over for sin datter og hendes behov.

Kære Birgit! Hvor jeg dog ville ønske at jeg kunne gå ind i dit liv og vifte alle problemerne af dine skuldre!

Jeg har desværre ingen endegyldige løsninger til dig, men jeg ønsker dig og jer alt det bedste!

Det eneste forslag jeg kunne komme på, var en ferie! En tur væk fra de vante omgivelser bare jer to! Ikke nødvendigvis til det dyre udland, men bare det at låne en ven eller bekendts sommerhus en weekend, bare dig og ham! Ingen fjernsyn, ingen telefon, ingen børn eller familie! Bare jer to - noget god mad og en masse god vin! Nogle gode lange gåture og nogle gode lange snakke hvor alt kommer på bordet! Bare det at man ikke længere befinder sig i vante omgivelser gør straks en forskel!

Kære Birgit! Held og lykke med det hele! Du kære, søde, rare, varme og dejlige kvinde! Du vil helt sikkert gøre det rigtige, om det er det ene eller det andet!

Mange varme knus Katharina

[Downfall 1]

Hvordan har du det idag?

Jeg har det "fantastisk" *host*

Sådan lidt "på sidelinien" kan jeg fortælle at min far ringede mig op i går, fordi han havde hentet min mor hjem på besøg. Han stak mig hende i røret og hun spurgte lidt til børnene og haven - og så spurgte hun om jeg går med snor på hundene, når jeg går med dem. "Ja" svarer jeg "men tit er det jo J der har dem med når han er ude at løbe".

"J", svarer hun - og spørger "hvem er han?!"

"Mor, det er min kæreste........"

For de af jer der ikke ved det, kan jeg fortælle at folk der behandles med elektrochok - som bivirkning - i en periode mister hukommelsen.

"MOR, jeg savner dig og elsker dig" - skriger det inden i mig - og jeg siger det til hende.

Mon jeg nogensinde får min mor tilbage, spørger jeg mig selv inden i - og forsøger at holde fast i de små 10 år, hvor hun var næsten almindelig og velfungerende - indtil det så igen gik galt.

Men tjoh. Jeg er taknemmelig for at jeg har 31 timer i lufthavnen fordelt på 3 dage - så jeg ikke skal tænke (eller mærke!) og jeg smiler og servicerer - og så må jeg jo se hvad der sker...

Kære Bettina; han VIL bare ikke - det er en del af den dybereliggende problamatik. Det er, efter hans mening, mig der har et problem - så han kan da godt gå med mig i terapi for at løse det, men ser i bund og grund ikke nogen grund til, at ændre sig selv: Hvis jeg har noget at "udsætte på ham", så elsker jeg ham bare ikke nok!!!

Det bedste man kan gøre (tror jeg på), er at støtte og hjælpe. Man kan ikke forandre andre, men man kan give dem så meget mod og tryghed, at de tør forandring.

Enig - og derfor prøver jeg også endnu engang! Men hvor langt skal man gå? Og hvor længe?

Jeg har været forstående, støttende, konstruktiv og til tider selvudslettende herfra og ind i helvede!

Jeg kan ikke li' den person jeg blev af det - og hende vil jeg ikke leve med!!! Så hellere alene - og som den person jeg kan stå inde for.

Derfor er dette "last call"!

Masser af flere *kram* tilbage til jer!!

Birgit

[Downfall 1]

Og hvor ER I altså bare for dejlige og p****-søde!!!!!!

Jeg sætter usigeligt stor pris på jeres ÆRLIGE input!!

Birgit

[Lambada Bamse 0]

Birgit... Jeg har det helt af h til... din smerte gør mig så ondt så ondt ! Jeg er slet ikke i tvivl om, at du vil træffe den rigtige beslutning - hvad den så end må blive.. men vejen er ( bliver ) lang og sej... - lov mig nu at sige til, hvis jeg kan gøre noget i den forbindelse !!!!

Du har mit nummer og min mail... BRUG det hvis du får behovet.. !!!!

Redigeret June 4, 2006 af Lambada Bamse

[Downfall 1]

1000 tak søde Mette! *kram*

Og hvor er det bare et overfantastisk billede af dig du har fået sat i din avatar (din labre laks )!

[Downfall 1]

Status: "Våbenhvile" og tid til terapi på onsdag.

Jeg "savner ham" - savner at være sammen med ham på en ordentlig måde - så det har jeg tænkt mig at forsøge.

Jeg har lovet ham én chance til - men hvis den chance skal kunne bruges til noget som helst, så er jeg også nødt til at MENE DET i handling såvel som ord - så jeg forsøger at gå ind i det med hele mit hjerte (selvom jeg godt ved det kommer til at gøre mere ondt, før det - forhåbentlig - bliver godt)!!!

Vi forsøger begge at passe på hinanden - og undgå nogle af de emner der kunne "sætte ild i lunterne" igen - vi trænger begge SÅ meget til at alt er lidt lettere.

Har haft et par SUPER dage med børnene her i pinsen De kan godt mærke jeg er blevet mere mig selv - både efter jeg havde den famøse snak med John (se andetsteds her i smalltalk) og efter jeg er blevet afklaret med at jeg flytter hvis John bryder vores aftale om terapi.

Lidt ironisk, ikke - at lige her på tærsklen til katastrofen har vi det rigtig rart!! Men logisk nok.

*kram* fra lufthavnen,

Birgit

[Lou78 0]

Kære sødeste Birgit!

Har lige siddet og læst hele denne tråd igennem og sidder her med en klump i halsen - hvor har jeg bare ondt af dig!

Jeg ved godt, at det kan du ikke bruge til en SKID, men det har jeg altså!

Og så vil jeg sige, jeg nærer dyb respekt for dig og din beslutning!

Det er en sindsyg svær situation du står i, men jeg synes du takler den enormt flot og du kæmper med næb og kløer - men ikke så meget så du mister dig selv og det tror jeg er vigtigt!

Kære Birgit, jeg krydser fingre for, at I sammen finder en løsning, som I begge kan leve med.

Og så krydser jeg fingre for, at du hele vejen igennem bevarer den fantastiske personlighed, som du er i besiddelse af og kæmper så meget for!

Louisa

Redigeret June 5, 2006 af Lou78

[Guest Lakridspigen]

Det lyder bare ski´godt! Dejligt at du sådan holder fast i dig selv, og at I har fået lidt ro på inden onsdag. Vi sidder herind på pinde for at høre hvordan det spænder af!

Mange gode ønsker herfra!

[BAnja 0]

uanset hvad der sker i dit liv nu, skal du have masser af og husk så at vi er her og lytter

[wegener 0]

Kære Birgit

Jeg er fuldstændig paf efter at have læst denne tråd. Du er så misundelsesværdig stærk og tro mod dig selv. En yngre og svagere Tine har selv stået i en lignende situation, men dengang tænkte jeg at det nok blev bedre når vi blev gift, eller i hvertfald noget helt andet når vi fik børn. Den gang gik jeg alt for længe uden at være tro mod mig selv, men gud ske lov fik jeg åbnet øjnene inden det var for sent. Men det jeg bare vil sige er, at jeg respektere din vilje for at følelserne skal frem i lyset, at der skal skabes klarhed og retfærdighed, og al dette forhåbentligt i kærlighedens lys.

Mange tanker og knus fra mig til dig.

[Guest la Cour]

Birgit, nu har jeg jo mødt dig IRL og du er jo ligeså dejlig som alle pigerne herinde skriver, så jeg vil sende dig en masse kram og og flere kram og så håber jeg alt går godt på den een eller anden måde og I finder ud af hvilken vej I skal, sammen eller hver for sig.

En masse herfra og så lige et ekstra

[Downfall 1]

Endnu engang tak for alle jeres kram!

Vi var jo så afsted i går - og jeg synes det lettede lidt. I hvert tilfælde fra sort til grumset gråt!

Først og fremmest fordi J bagefter selv gav udtryk for HVOR stor en forskel det havde gjort at være afsted. Og det er det første skridt - at han bliver klar over at det gør en forskel , - men det er også vigtigt at forstå, at vejen er lang!

Og om vi "lykkes" i det lange løb - det kan kun tiden vise.

Bryllupet bliver under alle omstændigheder udskudt (vi skal lige ha' snakket lidt mere om hvad/hvordan vi gør).

Dernæst så må vi tage én dag ad gangen...

*kram*

Birgit

[Metteapril06 1]

en masse til dig fra mig

Det er svært at komme med kloge ord til Jer .. men jeg tror, det er en rigtig god beslutning for Jer at vente med bryllupet omend det var en HÅRD beslutning....

*knus*

Mette

[Guest Signe Opstrup]

Kære Birgit,

Kan kun ønske jer held og lykke med kampen - håber I kommer igennem SAMMEN.

SIGNE

[Kalland 0]

Kæreste birgit..

Kan ikke sige noget der ikke allerede er blevet sagt... Men kan sende dig en masse tanker og kærlighed din vej... Du er altid velkommen til at læsse af hos mig hvis du har brug for det, bare send en pm så får du mir nummer *SS*

Masser af knuz fra Trine

[Rosen 11]

Kære Birgit....

Hvor er du stærk, at du sådan kæmper. Der er blevet sagt så mange ting, at jeg ikke tror jeg kan formulere bedre. Men som jeg ser dig er du en lys person som stråler både her og IRL- som selv er parat til at støtte både "vildt fremmede" her indefra

og din mor og din kæreste og......

Men selv solen tager jo på ferie og gemmer sig bag månen engang imellem.

Lyder til at du er begyndt at tænke på dig selv her på det sidste. Hvis du har dig selv med og tænker "JEG ER MIG" og "VIL JEG DET HER" - egentlig ret enkle konstateringer- så tror jeg du er på rette vej.

Mange fra Cathrine

[Downfall 1]

Allerede nu - efter den første gang - begynder vi begge at mærke forandringen; vi har stadig masser af tidspunkter hvor vi reagerer på den måde der var blevet indgroet for os - med vrede og kulde. Men nu opfatter vi det lynhurtigt og kan "spole tilbage".

Vi løser ingen dybere konflikter - for det vigtigste lige nu og her, hvis vi overhovedet skal være sammen, er at turde finde kærligheden frem fra bagerst i skuffen. Vi skal give næring til "det gode liv" som vi satte så megen pris på, før det gik galt (har booket en dejlig weekend-forkæletur om 14 dage ;)). Og vi skal beslutte os hver morgen, for at være hinandens venner og kærester!

Og så skal vi bruge terapien til at få kigget på de dybe konflikter i en "setting" hvor vi får hjælp til at gøre noget andet end det vi plejer.

Det foreløbige resultat er, at J ikke længere straffer mig for alverdens ulykker eller skælder mig ud for at være "forkert" - og at jeg ikke længere er ulykkelig, vred og afvisende overfor ham; det er SÅDAN en lettelse!!

Og så lige specifikt om "det unævnelige"; bryllupet.

Vi fik talt om det i går og det var bare så meget lettere end jeg havde frygtet: Bottom line er, at ingen af os ønsker at opgive - kærligheden vender overraskende hurtigt tilbage nu hvor vi får hjælpen - og vil VIL så gerne....

Det har været en forudsætnig for mig at vi kan ha' en fælles opfattelse af, hvordan vi vil tackle problemerne i fremtiden og nu, hvor vi har talt om tingene i ro og mag, har han givet mig det løfte; NÅR det igen går galt, så er vi enige om at vi får hjælpen (terapi) med det samme - før de destruktive mønstre tager fuldstændigt over.

Vi har aftalt med terapeuten at vi ikke tager nogen store beslutninger lige nu - så vi "lader billedet stå" til d. 28/6, hvor vi skal afsted næste gang; men indtil da er bryllupet altså ikke aflyst!!!

*kram*

Birgit - endnu engang med mod ;)

Redigeret June 10, 2006 af Downfall