Dinna

Bettys berømte

35 indlæg i dette emne

Her kommer så Bettys berømte opskrift. hvis man er nybegynder indenfor kager, så er denne super god, idet Betty har lavet en meget udførlig beskrivelse af arbejdsgangen og en dag for dag plan.

Bettys dag for dag plan samt andre af hendes tips og ideer står i bunden af indlægget :)

(opskriften er til en bryllupskage i 3 etager – svarer ca. til 60 personer)

DE BEDSTE LAGKAGEBUNDE (Hver portion er til 2 bunde)

Øverste kage:

2 æg, 50 g flormelis, 30 g hvedemel, 30 g majsstivelse, ½ tsk. bagepulver

Mellemste kage:

4 æg, 100 g flormelis, 65 g hvedemel, 65 g majsstivelse, 1 tsk. bagepulver

Nederste kage:

6 æg, 150 g flormelis, 100 g hvedemel, 100 g majsstivelse, 1½ tsk. bagepulver

Fremgangsmåde:

Det er bedst at lave en portion dej ad gangen. Så er det mere overskueligt. Skil æggene, så hviderne er for sig selv og blommerne er for sig selv. Pisk æggehviderne stive i en ren og tør skål. Pisk derefter i en anden skål æggeblommer med flormelis, til massen er lys og luftig - pisk ca. 5 minutter med en elpisker. Bland hvedemel, majsstivelse og bagepulver sammen, og pisk det hurtigt i æggemassen. Pisk evt. 3 spsk. æggehvide i dejen med elpisker, inden resten af hviderne vendes forsigtigt i massen, så dejen bliver luftig.

Tag et stort stykke bagepapir og smør det lidt med fedtstof. Bagepapiret kan ligge på en bageplade eller i en bradepande. Fordel halvdelen af dejen på bagepapiret (det er et meget tyndt lag, men det hæver i ovnen). Dejen skal bredes så meget ud på bagepapiret, at bunden vil kunne dække ”platformen” til bryllupskagestativet. Bag bunden i ca. 10 min. ved 225 grader i en forvarmet ovn. Hold øje med bunden og bliver den for mørk, kan der lægges staniol over. Lad bunden køle af, før bagepapiret fjernes. Fordel herefter den sidste halvdelen af dejen på et nyt stykke bagepapir, og følg ovennævnte vejledning.

CHOKOLADEKAGEBUND

Øverste kage:

2 æg, ½ dl sukker, 75 g smeltet, mørk chokolade, 0,75 dl mel, 0,25 dl majsstivelse, ½ tsk. bagepulver, 15 g smeltet smør, 0,25 dl vand

Mellemste kage:

4 æg, 1 dl sukker, 150 g smeltet, mørk chokolade, 1½ dl mel, ½ dl majsstivelse, 1 tsk. bagepulver, 25 g smeltet smør, ½ dl vand

Nederste kage:

6 æg, 1½ dl sukker, 225 g smeltet, mørk chokolade, 2,25 dl mel, 0,75 dl majsstivelse, 1½ tsk. bagepulver, 35 g smeltet smør, 0,75 dl vand

Fremgangsmåde:

Det er bedst at lave en portion dej ad gangen. Så er det mere overskueligt. Skil æggene, så hviderne er for sig selv og blommerne er for sig selv. Pisk æggehviderne stive i en ren og tør skål. Pisk derefter i en anden skål æggeblommer med sukker, til massen er lys og luftig - pisk ca. 5 minutter med en elpisker. Smelt chokoladen over et vandbad eller i microovnen, afkøl den lidt og pisk den i æggemassen. Sigt mel, majsstivelse og bagepulver og vend det i dejen sammen med vand og smør. Pisk evt. 3 spsk. æggehvide i dejen med elpisker, inden resten af hviderne vendes forsigtigt i massen, så dejen bliver luftig.

Tag et stort stykke bagepapir og smør det lidt med fedtstof. Bagepapiret kan ligge på en bageplade eller i en bradepande (det er et meget tyndt lag, men det hæver i ovnen). Dejen skal bredes så meget ud på bagepapiret, at bunden vil kunne dække ”platformen” til bryllupskagestativet. Bag bunden i ca. 35 - 40 min. ved 180 grader i en forvarmet ovn til kagen føles fast. Hold øje med bunden - den kan godt være færdig før tid alt efter hvilken ovn der bruges. Lad bunden køle af, før bagepapiret fjernes.

Føler man for det, kan man godt bruge mere end 150 g mørk chokolade. - Jeg bruger gerne 200 - 250 g, men det er jo en smagssag.....

OBS! Alle bundene kan laves i forvejen og fryses ned! Skal tøs’ op ved stuetemp.

Hindbærmousse

(der er rigeligt til alle 3 kager)

500 g dybfrosne hindbær, 2 spsk. Sukker, Kornene fra 1 hel vanilliestang,

4 dl youghurt naturel, ½ - 1 liter piskefløde

Fremgangsmåde:

Bærrene optøes og moses ud med sukker og vanille. Yoghurten vendes i hindbærrene og til sidst vendes det hele med den stivpiskede fløde.

Stil moussen koldt 1 times tid.

Tip! Hindbærrene kan erstattes med brombær, solbær el. lign. Evt. jordbær, men de er mere ”våde” end hindbær, så de skal ”drænes” godt for vand, og så skal der bruges mere pisket fløde.

OBS! Moussen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp. Piskes evt. med lidt mere flødeskum (en kvart eller en halv liter piskefløde – Det er en vurderingssag).

Tobleronecreme

600 – 800 g toblerone, ½ - 1 liter piskefløde

Fremgangsmåde:

Smelt Tobleronen over vandbad eller i micro-ovnen. Pisk piskefløden stiv. Når Tobleronen er kølet ned, vendes den forsigtigt med flødeskummet. Der kan bruges mere eller mindre piskefløde, alt efter hvordan man ønsker cremen.

Tip! Tobleronen kan evt. erstattes med hvid chokolade, mørk eller lys chokolade. Alt efter smag, kan der eksperimenteres med mintchokolade eller chokolade med ”knas”. Det smager også lækkert, at supplere tobleronen med 500 g nougat.

OBS! Moussen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp. Piskes evt. med lidt mere flødeskum (en kvart liter piskefløde, måske en anelse mere – Det er en vurderingssag).

Den nemme smørcreme

625 g sukker, 2½ dl vand, 1250 g usaltet, blødt smør, Evt. lidt smagsstof. Kog sukker og vand til en lage, og afkøl denne til stuetemperatur. Pisk smøret luftigt og tilsæt lagen lidt efter lidt. Tilsæt evt. smag (Citronsaft/skal, appelsin, essens eller lign.)

OBS! Smørcremen kan fryses, og tøs’ op ved stuetemp.

Masse til ”bomber”

1 dl pastauriserede æggehvide piskes stift og vendes med ca. 500 g flormelis. – Massen bliver ligesom alm. glasur, men den stivner på en anden måde når den tørrer. Når ”bomberne” skal laves, gøres det som følger: Lav et lille kræmmerhus ud af mellemlægningspapir (klister det godt til med klistrebånd, så det bliver nemmere at holde på). Sørg for at hullet hvor massen skal ud, er på størrelse med svovlet på en tændstik – Fyld herefter ca. 2 tsk. masse i kræmmerhuset, og luk det. Nu er kræmmerhuset lige til at presse små ”bomber” ud af. Øv dig evt. på et stykke papir først. Der skal laves adskillige kræmmerhus til en hel bryllupskage, for det kan ikke nytte noget, at prøve at genfylde et kræmmerhus der allerede er brugt. Det er noget værre ”nas” at arbejde med, så start hele tiden på et nyt kræmmerhus.

Andre ingredienser

Der skal desuden bruges:

Ca. 30 – 40 marcipanroser (alt efter hvordan kagen skal pyntes) – Hvis du laver roserne selv svarer det til ca. 500 g marcipan

Ca. 60 – 70 marcipanblade (igen alt efter hvordan kagen skal pyntes) – Hvis du laver bladene selv svarer det til ca. 200 g marcipan

Der skal bruges 3 store marcipanlåg min. 3 mm tykke. (størrelsen afhænger af ”platformene” til bryllupskagestativet)

Diverse pynt til kagen, f.eks. silkebånd, marcipanduer- eller hjerter og selvfølgelig en topfigur.

Så skal bryllupskagen lægges sammen!

Tidsplan (udgangspunktet er, at bryllupskagen skal være færdig til om lørdagen)

Lørdag, Søndag og Mandag: Lave marcipanroser og blade – Tip! Form bladene til roserne og til bladene i en lille plastikpose liggende på bordet. Så kan man få kanterne helt tynde uden at det går i stykker.

Tirsdag: Bag chokoladebundene og opbevar dem i lufttætte beholdere (hvis de har været frosset ned, skal de tøes op ved stuetemperatur)

Onsdag: Bag de hvide bunde og opbevar dem i lufttætte beholdere (hvis de har været frosset ned, skal de tøes op ved stuetemperatur)

Torsdag:

1. Lave hindbærmoussen og Tobleronecremen.

2. Udstik alle bundene, så de passer lige til ”platformene” til bryllupskagestativet.

3. Læg chokoladebunden i ”udstikker-ringen” på ”platformen”. Ovenpå chokoladebunden lægges et tykt lag hindbærmousse, og derefter lægges en alm. bund. Herpå lægges et lag Tobleronecreme og til sidst lægges den sidste bund på. Alle 3 kage overdækkes og stilles koldt, gerne i køleskabet (hvis de kan være der). Det er vigtigt at de står koldt, så moussen kan stivne.

Fredag: Fjern ”udstikker-ringene”. Alle 3 kager dækkes med et lag smørcreme, så farverne på kagen dækkes. Derefter dækkes hver kage med marcipan (se vejledningen til pålægning af marcipan).

Pynt kagen med marcipanroser, blade o.s.v. – HUSK NU, at lægge pynten ens på alle 3 kager. Hvis stativet kan fragtes samlet, så saml stativet med kagerne først, og pynt kagerne når stativet er samlet. Det er nemmest, at gøre kagerne ens på den måde.

Lav til sidst små ”bomber” hele vejen rundt om kage, der hvor marcipanen slutter, så kanten ikke kan ses. De må ikke være for store. Husk at lægge dem tæt, så ser det pænest ud.

NYD nu din kreation, og dæk hele bryllupskagen forsigtigt med madfilm, og stil kagen koldt, MEN IKKE I KØLESKABET! Hvis der ikke er andre mulighed for at opbevare kagen i køleskabet, skal kagen dækkes meget, meget godt til med plastik, så går det nok

Med hensyn til at købe marcipan, topfigurer m.v. kan det anbefales at tage kontakt til:

”Special Købmanden” i Cityarkaden i København

”Harderer Marcipan” – se mere på www.marcipan-figur.dk.

Udstikkerringe

Hvis du ikke har udstikkerringe, så kan du lave en hjemmelavet version med pap og sølvpapir/bagepapir. Dette gøres således:

Når kagerne skal lægges sammen, lægger du de nederste bunde på "platformene" på bryllupskagestativet, og så laver du 3 lange (de skal være så lange, at de kan nå hele vejen rundt om bundene, og de skal vel være ca. 17 cm brede) stykker pap, som du folder sølvpapir eller bagepapir om, så pappet ikke ligger direkte op imod kagen. Så sætter du chokoladebundene på hver deres "platforme", og så folder i pappet rundt om bundene, så pappet står op fra bunden som et "rør", og så klistre du enderne sammen med klisterbånde. Husk at bunden skal være helt "omsluttet" af pappet, men der må hellere være en lille "revne" mellem pap og bund end at pappet bøjer bunden. Så begynder du ellers at fylde hinbærmousse ned i rørene, derefter en bund o.s.v. Til sidste presser du let på den øverste bund, så kagen bliver så lige som muligt.

Sådan lægges marcipanen på bryllupskagerne:

Marcipanen rulles ud, så der er min. 10 cm for meget hele vejen rundt. Husk, at marcipanen ikke må være rullet for tyndt ud, så sprækker den, når du prøver at lægge den på.... Rul marcipanen ud på bagepapir! Tykkelsen skal helst være min. 3 mm.

Det er en god idé at være 2 personer om at lægge marcipanen på kagen: Tag marcipanen, som er rullet ud på bagepapir. En af jer holder fast i den ene side, og en i den anden side. Vend marcipanen rundt, så bagepapiret er øverst. Mål med øjet om kage er nogenlunde lige under marcipanen. Læg det derefter forsigtigt på, og mens den ene trækker forsigtigt i bagepapiret, holder den anden marcipanen nede på kagen.

Herefter klipper du det overskydende marcipan væk, men du skal dog have ca. 5 cm. i overskud, så du kan rette det til til sidst.

Start nu med at glatte marcipanen ned langs siden, tag et lille stykke ad gangen, og til sidst skærer du så marcipanen til med en lille skarp kniv, så den passer med højden på kagen.

Jo tykkere marcipanen er, jo nemmere er det at lægge på!

Husk: Kagen må ikke sættes ubeskyttet i køleskabet, for så begynder marcipanen at skinne. Det er bedst, hvis du bare kan opbevare kagen koldt, men ellers så går det nok J!

Prisoverslag: ca. 400 - 450 kr. for ingredienser til selve bryllupskagen (det er excl. marcipanovertræk, pynt og topfigur). Beløbet kan naturligvis variere alt efter om f.eks. Tobleronen købes på tilbud.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hvis man vil lave en prøvekage kan man lave det øverste lagkagebunde samt dividerer hindbær mousse + toblerone creme med 3 og i stedet for at smelte tobleronen i mikro kan man koge fløde i gryden og smelte tobleronen i, det er 1000 gange nemmere en den anden fremgangsmåde husk at lade den stå natten over i køleren (Smeltet Toleronen og fløde)

Redigeret af Randersine
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Er det virkelig så nemt som det skulle lyde/virke at lave denne kage??

Jeg overvejer seriøst at prøve at stykke sådan en kage sammen, da jeg simpelthen ikke vil gi' 4000kr for at få den lavet hos en bager/lign! Det kan virkelig ikke passe at den skal være så dyr, sådan een...!!!

/arno :banned:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Den er rigtig lækker denne kage og slet så sød og vammel som bryllupskager ellers kan være. Efter at have set denne opskrift besluttede jeg mig for at lave en miniprøve og jeg var solgt! Det bliver vores bryllupskage og heldigvis har vi en bager i familien som gerne vil lave den til os når bare vi betaler ingridiencerne...

August04

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Arno

Om det er så nemt som det lyder....det afhænger nok af, hvor rutineret du er i et køkken ;) Men har du prøvet at lave lagkager mv. før, så vil jeg bestemt sige JA - det er faktisk forholdsvist let! Især Bettys bryllupskage, hvor der er en trin for trin vejledning til hvad der skal laves hvornår i dagene op til brylluppet.

Hvad du gør med pynten er jo op til dig selv - du kan enten købe dig fra det eller lave det selv og det kan jo gøres vældig kreativt og indviklet eller du kan satse på enkelheden.........

Så klø du bare på - din familie vil elske dig for det (for der skal jo nok liiige en enkelt prøvekage til, ikke (kage) )

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis man vil lave en prøvekage kan man lave det øverste lagkagebunde samt dividerer hindbær mousse + toblerone creme med 3 og i stedet for at smelte tobleronen i mikro kan man koge fløde i gryden og smelte tobleronen i, det er 1000 gange nemmere en den anden fremgangsmåde husk at lade den stå natten over i køleren (Smeltet Toleronen og fløde)

Hej

jeg vil gerne bage prøvekagen, men jeg er lidt i tvivl om chokoladebundene også er en del af kagen. Bliver der så ikke tolv lag??

Kan man undlade marcipanen som pynt? Min tilkommende kan nemlig ikke fordrage marcipan. Har I evt. nogle forslag til andet pynt?

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Uhhhmmm, ja, det ER virkelig den lækreste kage!!! Vi var sådan lidt i vildrede fordi jeg normalt ikke nærmer mig noget som helst der kunne ligne en lagkage, men min kære mor fik mig overtalt til at prøvesmage tobleronekagen... Og så var dét problem simpelthen løst*g* Nøj, hvor var den god! Jeg glæder mig helt til vores 1-års bryllupsdag så vi kan gå ombord i topkagen ()()

Og den ER virkelig så nem at lave som det lyder! Min mor fordelte arbejdsplanen ud over 3 dage og fik lavet 70 portionskager samt en topkage. NÆSTEN uden at få stress :griner:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hvis man vil lave en prøvekage kan man lave det øverste lagkagebunde samt dividerer hindbær mousse + toblerone creme med 3 og i stedet for at smelte tobleronen i mikro kan man koge fløde i gryden og smelte tobleronen i, det er 1000 gange nemmere en den anden fremgangsmåde husk at lade den stå natten over i køleren (Smeltet Toleronen og fløde)

Hej

jeg vil gerne bage prøvekagen, men jeg er lidt i tvivl om chokoladebundene også er en del af kagen. Bliver der så ikke tolv lag??

Kan man undlade marcipanen som pynt? Min tilkommende kan nemlig ikke fordrage marcipan. Har I evt. nogle forslag til andet pynt?

Jeg kan heller ikke fordrage marcipan så vi overtrak kagen med sukkerfondant (som vi rullede flad gennem en pastamaskine*g*) og som kompromis til min mands søde tand lavede vi et "gavebånd" om hver kage (små portionskager formet som gaver) ud af rød marcipan og satte en hjemmelavet chokoladesløjfe på toppen ()()
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej med Jer

Uhmmm...Jeg er også faldet pladask for Bettys bryllupskage, den lyder bare lidt for lækker :) Men til Jer der nu har prøvet at lave den; Bruger i speciel marcipan til overtræk og roser/blade, eller ganske alm. marcipan ?? Skal man ud at investere i de specielle ting, eller kan man "nøjes med" at handle i NETTO.

Jeg skal giftes d.24/7-04...endelig :heppe: (vi har været forlovet siden 93´ *SS*) og glæder mig efterhånden som et lille barn.

kh Gitte

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa!

Jeg overvejer ligesom jer at lave min bryllupskage selv.

Mit spørgsmål er. SKAL...man lave kagen over flere dage, eller kan man lave den hurtigere, hvis man orker det ??

Er der nogen der ved hvor man kan få fat i de flotte farver som konditorerne bruger til deres kager. jeg skal nemlig bruge nogle meget stærke farver, bl.a blodrød til roserne, og den frugtfarve man kan købe i føtex, kan jo kun levere en lyserød verion :sleepy:

Knus

Aries

Jeg skal giftes i August 2005. Jeg er gravid og venter barn i starten af december, så jeg har masser aftid til at hygge mig i dette forum inden jeg skal giftes ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hejsa

Stodt tillykke med både bryllup og familieforøgelsen (har du opdaget søstersiden babyklar.dk?)

Nå, men for at svare på dit spørgsmål....nej, du behøver ikke lave kagen over flere dage. Så vidt jeg ved, er planen udelukkende lavet over flere dage, for at det er mere overskueligt og kan klares fx. efter arbejdstid uden at man kører for sur i det.......

Det eneste du nok skal holde dig til som planen foreskriver er tiden for sammenlægningen.....når det overholdes bliver kagen saftig og lækker.

De meget intense farver kan du bl.a. købe hos Kagebutikkenog Kagekompagniet. Jeg ved at der kan laves en blodrød rose(havde det selv på vores bryllupskage), men jeg kan ikke huske hvad farven hedder....men det kan de sikkert hjælpe dig med.

God fornøjelse!!!

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej med Jer

Uhmmm...Jeg er også faldet pladask for Bettys bryllupskage, den lyder bare lidt for lækker :) Men til Jer der nu har prøvet at lave den; Bruger i speciel marcipan til overtræk og roser/blade, eller ganske alm. marcipan ?? Skal man ud at investere i de specielle ting, eller kan man "nøjes med" at handle i NETTO.

Jeg skal giftes d.24/7-04...endelig :heppe: (vi har været forlovet siden 93´ *SS*) og glæder mig efterhånden som et lille barn.

kh Gitte

Hejsa Gitte

Først et stort tillykke med det forestående bryllup!!

Du kan sagtens "nøjes" med at handle i netto som du skriver - menhvis du bruger marcipan beregnet til overtræk bliver resultatet lige en tand flottere......

Men ellers kan du sagtens bruge alm. marcipan både til overtræk og blade - bare ælt det godt sammen med flormelis så det ikke klistrer......god fornøjelse!

Mht farver kan du godt nøjes med frugtfarve, men farverne bliver meget udvandende og marcipanen kan godt blive vældig klistret. men du må bare prøve dig frem - jeg har set flere vellykkede eksempler lavet med frugtfarve, så det kan sagtens lade sig gøre.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Så er det her nærmest blevet mit favorit forum...nok fordi jeg er i færd med min testkage...glæder mig virkelig til at spise/smage på den...meeeen det bliver først på torsdag, da den skal have lov at trække i et par dage ;)

Men hvordan ser min "ny-modellerede" roser ud ?? Er ved at eksperimentere lidt med farven peach, som nok bliver farven til bordet på den store dag!!!

Her er et link, med et videoklip der fremragende viser, hvordan man kan lave marcipanroser.

http://www.madkanalen.dk/vis_tema.php?tema_id=8

kh Gitte

post-31-1087322909.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Gitte.

Hvor genialt - tak for hintet med videovejledningen :yeah:

Jeg ville ellers købe marcipanroserne da jeg troede at det var meget svært, men nu tror jeg da at jeg vil prøve selv. Jeg synes faktisk at dine er endnu pænere end dem på videoen!

Hvilken slags marcipan og farve endte du med at bruge?

Knus Chinilla :)

Redigeret af chinilla
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Chinilla

Velbekomme...vedr. det med tippet altså :loveboard: De er MEGET nemme at lave roserne og det tager faktik ikke ret lang tid - god fornøjelse ;) Bladene er dog lettest at lave med bladudstikker, købt hos kagebutikken.

Vedr. marcipanen: så har jeg valgt at bruge 1/3 marcipan og 2/3 sugarpaste, heri er der æltet godt med flormelis så det ikke klistrer så meget. Blandingen er brugt både til kageovertræk og til blade/roser.

Nu er det jo kun testkagen - og farverne bliver nok lidt svære at ramme igen. Men faktisk ser farverne rigtig godt ud "sammen", selvom jeg godt kan se på billedet her, at de virker lidt skrappe. Jeg er nu "færdig med testkagen.....og tager lige et billede inden vi smovser den i os, så kan du /I lige hjælpe mig med en bedømmelse af den. :ph34r:

kh Gitte

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej Gitte.

Det der sugarpaste, er det noget du har købt eller selv laver? Er blandingen af marcipan og sugarpaste noget du selv har prøvet dig frem til? Beklager alle spørgsmålene, men jeg er ikke ligefrem den bedste i et køkken!

Jeg er spændt på at se testkagen!

Knus Chinilla :loveboard::respekt::)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Chinilla

Her er så min testkage...hold op hvor den smager...men der er lige nogle få justeringer der skal laves ;)

Sugarpaste, har jeg købt hos Panduro hobby: 1 kg for 64 kr. Blandingsforholdene 1/3+2/3 har jeg selv "opfundet" taz *GG* Kan godt lide, at overtrækket på kagen ser lidt rustik ud.

Jeg synes billedet snyder lidt med mine blomster farver....og kagen er ikke færdigpyntet!!! Men nu har jeg prøvet det...og det er faktisk ret let. Bundene er faktisk de værste, specielt hvis man ikke er vant til at bage i sin ovn...hvilket jeg ikke er :dragon:

God fornøjelse og spørg endelig mere, hvis du har behov

knus Gitte :loveboard:

post-31-1087499870.jpg

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

:mellow: :yeah: :yeah: :yeah:

Hvor er den bare blevet flot!!! Nu skal jeg i hvertfald også prøve. Kan også rigtig godt lide perlerne som pynt.

Jeg har faktisk et spørgsmål mere - har du smørcreme mellem marcipanovertrækket og den øverste bund? Jeg har hørt at det ikke er nødvendigt men tænker på om det måske bliver for tørt uden..?

Hvor er det skønt at se at "almindelige" mennesker også kan lave sådanne kreationer :loveboard::respekt:

Knus Chinilla

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej Chinilla

Med den ringe erfarring jeg har med "kagen", så er smørcremen et must...simpelthen!!

Overtrækket får meget svært ved at hænge fast hvis du undlader (med mindre du vælger et andet klistremiddel :loveboard:).

At du bruger smørcremen gør også, at kagen/overtrækket ser pæn glat/jævn ud. Laget af smørcreme, behøver jo ikke være ret tykt og man skal (efter min smag) IKKE tilsætte appelsin/rom eller lignende smagsstoffer til smørcremen...kagen smager af rigeligt i sig selv og det ville være synd at blande flere smagsnuancer sammen.

Jeg glæder mig rigtig meget til at høre om dit bageri...

Ved du..eller nogen af i andre, om kagebundene kan tåle fryserenx2. Jeg ville gerne bage bundene nu. Men så kan jeg vel ikke genfryse topkagen efter brylluppet ??

kh Gitte :kissthefrog:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej piger

LIge en forespørgsel mht. den kage - er der ikke 12bunde i det hele, hvis der bliver to bunde chokolade og to almindelige til hvert lag, og der er tre lag? Hvodan skal de lægges sammen? I opskriften ser det ud som om, der kun skal bruges en almindelig og en chokolade bund til hvert lag... Er ved at teste lidt forskelligt, da jeg skal hjælpe en veninde, der snart skal giftes. Håber I kan opklare det for mig.

Mvh Malene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer