bare så trist over polterabend

[Guest]

Hej Alle

Er jeg virkelig den eneste som bare har haft en rigtig øv oplevelse af en polterabend? Hvor de veninder jeg havde som nærmest og som i det sidste år har snakket om at nu skulle jeg bare ha', ikke egentlig har villet alligevel!

Jeg havde polteraben i lørdags og jeg vil sige at de to aktiviteter vi så lavede den dag, var bare så sjove og lige mig, resterende dag gik op i "hygge" hvor man sad ned, uden at skulle lave noget. Diverse spil eller andet man kunne grine sammen af var nedstemt og interessen i at være der for mig på denne min helt egen dag var lunken!

Jeg vil bestemt ikke være utaknemmelig, for selvfølgelig er jeg glad for at jeg skulle have en polterabend..........

Jeg har efterfølgende ladet mig fortælle, især af min mor, at de fleste ting der blev forslået blev stemt ned, f.eks at skrive en hilsen til mig, eller spille rundbold. Ting som ikke kostede noget og som jeg ville have elsket. Pengene har de gået vildt meget op i og jeg forlanger bestemt ikke at de skulle give 2000 kr for at holde polterabend, men gøre mere kunne man da godt og samtidig er mange sjove ting også gratis. Det kunne have været en vandkamp, det kunne have været så mange ting!

Jeg sidder bare tilbage med denne følelse af at det ikke er min polterabend og at jeg snart vågner og får min rigtige. Hele stemningen den dag var bare så mut og vi skulle jo nødig drikke noget, så derfor blev det også diskuteret hvor mange flasker vin der skulle åbnes! Alt blev nærmest diskuteret, især af min ene bedste veninde og min svigermor.

At man har familien med hæmmer altså ikke at man godt kan have det sjovt!

Hvorfor siger folk nej til aktivitet fordi de mener at det kan man ikke og man skal ikke fare rundt, hvorfor tænker folk ikke på den person som skal poltes og at hun måske gerne vil være igang, blive styret og drukket lidt småfuld?

Alle mente åbentbart det var op til mig hvad vi skulle lave, hvilket var svært at have en mening om eftersom det var mig der blev poltet!

Jeg synes ikke jeg havde noget vilde forventninger, men jeg havde dog forventet at folk gad at være der, at de var glade på mine vegne og at de ville more sig!

Jeg føler mig så snydt og så forvirret over at nogen af de mennesker som jeg satte højest har svigtet og gjort min mor og svigermor til syndebukke fordi de skulle med og fordi de blandede sig. Min mor har ikke gjort andet end at ville have det bedste for mig og jeg har været så irriteret på hende fordi jeg kun har fået en version af en historie! Ja, min svigermor har ikke været den næmmeste og hun skulle kende sin plads ved en polterabend. Mine veninder burde havde forklaret hende dette og hvis de har følt sig hæmmet af hende så have sagt fra! Det da mig det handler om og ikek deres intriger. Jeg ved også at de aktiviteter vi lavede havde hun også sagt nej til og blev alligevel gennemført, så så besværlig har hun jo åbentbart heller ikek været!

Jeg ville så gerne have en god oplevelse og så glæde mig super til mit bryllup, i stedet bliver jeg nervøs for det, især fordi den ene skal være toastmaster og jeg vil gerne have at når man får sådan en rolle, at man gider og har lyst, ikke på egne vegne, men på mine/vores.

Øv hvor er jeg bare øv lige nu!

og stadig kan jeg ikke forstå hvorfor folk på mine vegne fravælger en masse ting, fordi de ikek selv gider eller mener at sådan er jeg? Måske de skulle have tjekket op på hvem jeg er inden de laver fordomme omkring mig og kun mener jeg skal sidde og "hygge" mig, så vi ikke bliver trætte og har ondt i hovedet dagen efter!

Jeg har så snakket med nogen omkring det og har nævnt det for dem det her handler om og vil også snakke med dem igen, for selvfølgelig er jeg ikke fuldstændig utaknemmelig, men jeg bliver nødt til at snakke med dem hvis dette ikke skal hæmme fremtidig venskab. og ja, jeg har en natur hvor jeg siger tingene, men samtidig desværre en elefants hukommelse og en hvis evne til at bære nag- Desværre.

Gud hvor er jeg bare trist og skuffet!

[Guest LouiseSwee]

Øv hvor trist

Kan sagtens følge dig, for vi er i fuld gang med at planlægge en af mine veninders polterabend, og her går vi meget op i, at det skal være noget HUN kan lide og ikke noget vi andre kun synes er sjovt.

Hvor er det trist, at penge skal være det store problem, eller at de ikke rigtig har sat sig ind i, hvad DU gerne vil lave... Man kan altså ikke forvente, at DU skal sidde og sige, nu vil jeg gerne lave det og det.. da det jo er DIG der skal overraskes...

Kan godt forstå du er ked af det, og skuffet... øv øv... Men en rigtig god idé at tale med veninderne om det, så du også får deres side af historien...

[arno 1]

Uha uha... De DUMME polterabends!! De KAN virkelig være en torn i øjet på mange... Min egen gik også bare totalt af sporet, men folk tog det egentlig ganske fint.

Ting som "ødelagde" min polter:

- vi skulle bowle (jeg HADER HADER HADER at bowle!)

- vi lavede to ting (bowle og jeg skulle malke en ko - resten af dagen gik med at gå, sidde, diskutere...)

- vi spiste på min absolutte HADE restaurant (maden var elendig og der var ikke nok til alle)

- min søster boykottede dagen (var med til det første, men blev hjemme hos mine forældre, med undskyldningen om at hun "ikke havde råd")

- min søde, dejlige veninde havde forsøgt at samle tropperne (men alle ville noget andet end det hun havde lavet oplæg til)

Sagen er den, at min søde "bedste veninde" som stod for polterabenden, blev bombarderet af min lillesøster, som mente at HUN SOM SØSTER havde monopol på at stå for en polter for mig. MEN - jeg er mildt sagt ikke glad for min søster, og det ved min veninde godt. Derfor kæmpede hun med næb og kløer for mig. Det endte med at min søster delvist stod for polterabenden - men så på selve dagen meldte hun fra...

Jo, jo... Det var en dag i helvede!! Og sådan noget kan virkelig slå pusten ud af de fleste.

- - -

Kan godt forstå at du er skuffet og ked af det, men jeg ved af erfaring hvor store problemer sådan en polter kan skabe. Forsøg om du kan skubbe din oplevelse til side, og nyd jeres bryllup. For mig er min polterabend et lille bittert minde, nu 2½ år efter, men billederne som blev taget er da rigtig sjove og dejlige, og så forsøger jeg at glemme alle de dumme ting som også var på dagen.

For nogle er det bare den bedste og sjoveste dag - for andre det modsatte. Men jeg er SIKKER på at de personer som stod for din polter, virkelig gjorde deres bedste; nogle gange går det bare galt, fordi de forkerte mennesker er sat sammen, og fordi "for mange kokke fordærver maden".

Håber du kommer videre...

[Guest BrudenFie]

Det er da godt nok trist at høre om jeres polterabender

Jeg har gået og været ked af, at der formentlig ikke bliver nogen polterabend for os, men jeg havde slet ikke tænkt på, at det kunne gå, som I fortæller.

Jeg håber, I kan lægge det bag jer med de dårlige minder og i stedet huske på de gode ting, der er sket.

Kh Bettina

[Guest mhhon]

ØV nuller, hvor er det bare trist at høre om din dag.

Selvfølglig skal du som kommede brud ikke bestemme hvad der skal ske på din polter. Det er jo meningen at du skal overraskes .

Jeg tror ikke på at mødre og svigermødre til polterarbend er lig med dårlig polterarbend. men måske mere på som der længere oppe er skrevet "mange kokke fordærver maden" Som du selv skriver så skulle der være nogle der havde trådt i karakter og sagt at sådan her bliver det, så der i det mindste var planlagt noget . Og med hensyn til vin så kan du vel godt selv vurdere om du vil have hovedpine eller ej!!!!

Heldigvis lavede I også nogle ting som du var glad for og nød og forhåbentlig kan du med tiden huske netop disse ting .

Og sørg for at få snakket med alle inden brylluppet :bask: . Forhåbentlig skal denne dårlige polterarbend ikke også have lov til at ødelægge venskab!! jeg håber at I kan samle trådene op igen inden brylluppet.

Denne oplevelse må ikke have lov til at påvirke jeres store dag. Og her kan du så trøste dig med at I har bestemt dagens forløb!!!

Kærlig hilsen Marianne

PS: jeg ved at jeres toastmarster er meget stolt over at være spurgt og glæder sig til at hjælpe JER på jeres store dag .

[Guest loneand]

Øv altså, hvor er det dog bare træls at sidde tilbage med følelsen af at venner og familie slet ikke kender én, eller at de har haft for travlt med at tænke på sig selv.

Jeg er ikke blevet poltet (endnu) men jeg har prøvet at være med på en polterabend som jeg ikke var med til at arrangere, hvor jeg bagefter tænkte: hvor var det dog kedeligt - jeg håber ikke bruden synes det også!!!

Lone

[Hyllemor 0]

Det var da en rigtig træls dag...... Ærgeligt, fordi det kunne have været en helt uforglemmelig oplevelse at blive poldet. Jeg sender en knus og håber du kan komme videre og bare nyde dit bryllup. Jeg tror ikke din polder abend fylder så meget når der er gået noget tid og når I helt sikkert har et helt forrygende bryllup at se tilbage til. Måske kan du få fortalt veninder og familie at dagen ikke helt var som du havde forventet, men at du var glad for at der i det hele taget blev taget initiativ til at holde noget. For på den ene side er det godt at få talt ud, men på den anden side skal man jo passe på ikke at lægge for meget i det der er sket og gå ud fra at de har planlagt i bedste mening.

Hyllemor

[Guest tarri]

Puha det lyder godt nok trist..

Det er jo ikke altid det ender som man gerne vil og det kan man desværre ikke lave om på bagefter.

Når vi er kommet på plads i vores nye hus, så skal jeg da gerne lægge have til en super grillaften for alle dem som har lyst.. Så kan alle vi kommende brude da bare hygge os og snakke om alting og ingenting.. Det tror jeg faktisk kunne være super hyggeligt..

Sig til hvis der er nogen som er med på den ???

[Guest]

Tak for alle jeres krammer, det varmer skam meget

Har snakket med de fleste og som jeg kan forstå det, har kommunikationen bare ikke rigtig kørt og det kan man da forholde sig til, for det sker jo også ude i den store verden.. At det bare så lige var min polterabend der også kunne illustere det, er jo bare ærgeligt.

Lige nu går jeg bare og fordøjer oplevelsen og forhåbentlig når den har sat sig kan jeg sige mere positive ting til alle, for det savner jeg virkelig.

Jeg ved jo godt de alle har prøvet deres bedste, men alligevel har jeg bare nogen spørgsmålstegn som jeg undre mig over, hvor folk har været død egoistiske, som den ene veninde og svigermoren, og den skal også lige fordøjes, for det havde jeg ikke forestillet mig om dem! (jeg tænker nok nogen gange lidt for meget over tingene, men sådan er jeg..)

PS: jeg ved at jeres toastmarster er meget stolt over at være spurgt og glæder sig til at hjælpe JER på jeres store dag

Har skam snakket med hende og ved det godt, havde bare behov for en bekræftigelse på det fordi jeg var så chokeret over at nogen kan være så selvcentreret (ikke hende) og det har bare rystet mig helt vildt!

Hilsen en tavs Nuller

[Guest juncker]

jeg forstår dig 100 procent...sad med sammen følelse dagen efter min polte vi var hjemme kl.21.30 og på en hel dag havde vi været i tivolifriheden og ude og spise...og folk gik i små grupper...og snakkede om at de skulle i byen når vi kom hjem....til silkeborg....

det skal da også siges at mange af vores venner blev ringet op torsdag aften kl.22.00 og fik af hvide at der var poltearnben omm lørdagen hvor mange kan så lige???

vi havde en hyggelig dag og jeg havde et dårligt knæ men alligevel...så sidder man med en følelse af at det bare var noget som skulle overståes og det virkede heller ikke planlagt...er skuffet fordi vi blev ringet op fra venner som var skuffede over at de ikke vidste noegt om polteplanerne....det var en der havde planlagt det...vi bliver stadig ringet op af vennerne og de er kede af at de ikke kunne være der på vores dag...

[Guest juncker]

Puha det lyder godt nok trist..

Det er jo ikke altid det ender som man gerne vil og det kan man desværre ikke lave om på bagefter.

Når vi er kommet på plads i vores nye hus, så skal jeg da gerne lægge have til en super grillaften for alle dem som har lyst.. Så kan alle vi kommende brude da bare hygge os og snakke om alting og ingenting.. Det tror jeg faktisk kunne være super hyggeligt..

Sig til hvis der er nogen som er med på den ???

yes!!!!!

[badutski 3]

Hvor kan jeg bare nikke genkendede til din historie....

Min mand og jeg fik vores polterabend sammen.....og skal da starte med at sige at vi havde en hyggelig dag i festligt lag - og det var virkelig dejligt.

MEN..... jeg har hele tiden følt - også på dagen - at det ikke var min polterabend men claus´.

- Vi blev poltet sammen fordi han ikke havde lyst til seperate polterabends...

- vi gjorde nolge stille og rolige (hyggelige) og stilfærdige ting, for det foretrækker claus.

- ikke de store drikkegilde eller fest bagefter, for det er claus ikke til

- og alle gik hjem kort inden kl. 24.00!!! og ikke videre i byen, for claus skulle på arbejde dagen efter!!!

Og omend jeg også have en hyggelig dag, så følte jeg bare ikke at det var min dag. Jeg følte 100% at hvis det her var det folk troede jeg ville ønske mest, så var der ingen af mine venner/veninder der virkelig kendte mig. For jeg ville sgu godt have prøvet en rigtig vil tøse-tur med forskellige aktiviteter og sprut osv....

Og jeg kan blive rigtig misundelig når jeg læser om nogle af Jer andres poltere herindefra - for det må virkelig være dejlig med venner der kender ind så godt at de bare ved hvad der kan gøre en totalt glad....

Jeg har dog intet sagt til mine venner - for jeg vil ikke genere eller gøre dem kede af det. De har jo gjort det de mente var det bedste. Og man skal jo også være glad for at man overhovedet har fået en polterabend...

Og så har jeg i mit stille sind besluttet mig for, at når jeg i fremtiden er med til at arrangerer polterabends, så vil jeg gøre alt i min magt for at bruden for den mest perfekte dag HUN kunne ønske sig, så hun ikke sidder tilbage med den tomme følelse som jeg havde og stadig har, for følelsen af at mangle noget vigtigt forsvinder nok aldrig.

Men jeg håber dog alligevel at du kan se frem til dit bryllup - som garanteret bliver en fantastisk og storslået dag...

[Guest]

Hvor kan jeg bare nikke genkendede til din historie....

Min mand og jeg fik vores polterabend sammen.....og skal da starte med at sige at vi havde en hyggelig dag i festligt lag - og det var virkelig dejligt.

MEN..... jeg har hele tiden følt - også på dagen - at det ikke var min polterabend men claus´.

- Vi blev poltet sammen fordi han ikke havde lyst til seperate polterabends...

- vi gjorde nolge stille og rolige (hyggelige) og stilfærdige ting, for det foretrækker claus.

- ikke de store drikkegilde eller fest bagefter, for det er claus ikke til

- og alle gik hjem kort inden kl. 24.00!!! og ikke videre i byen, for claus skulle på arbejde dagen efter!!!

Og omend jeg også have en hyggelig dag, så følte jeg bare ikke at det var min dag. Jeg følte 100% at hvis det her var det folk troede jeg ville ønske mest, så var der ingen af mine venner/veninder der virkelig kendte mig. For jeg ville sgu godt have prøvet en rigtig vil tøse-tur med forskellige aktiviteter og sprut osv....

Og jeg kan blive rigtig misundelig når jeg læser om nogle af Jer andres poltere herindefra - for det må virkelig være dejlig med venner der kender ind så godt at de bare ved hvad der kan gøre en totalt glad....

Jeg har dog intet sagt til mine venner - for jeg vil ikke genere eller gøre dem kede af det. De har jo gjort det de mente var det bedste. Og man skal jo også være glad for at man overhovedet har fået en polterabend...

Og så har jeg i mit stille sind besluttet mig for, at når jeg i fremtiden er med til at arrangerer polterabends, så vil jeg gøre alt i min magt for at bruden for den mest perfekte dag HUN kunne ønske sig, så hun ikke sidder tilbage med den tomme følelse som jeg havde og stadig har, for følelsen af at mangle noget vigtigt forsvinder nok aldrig.

Men jeg håber dog alligevel at du kan se frem til dit bryllup - som garanteret bliver en fantastisk og storslået dag...

Det lyder da heller ikke for spændende. Men efter min oplevelse kan jeg da se at jeg ikke er den eneste høne i buret eller hvordan man siger..

Det er heller ikke altid lykken at sige tingene, men jeg har så svært ved at tie.. Nogen gange gavner det og andre gange ikke, men det svært at lade være..

Og ja, kender klart følelsen af at være misundelig, kan slet ikke få mig selv til at læse de positive indlæg... har samtidig sagt til kæresten at jeg ønsker virkelig hans bliver en succes, men hvis jeg ser lidt lang ud i ansigtet skal han ikke tage sig af det for jeg er glad på hans vegne, bare lettere misundelig.. hæ hæ og øv

Ja, jeg ønsker heller ikke for mine veninder når de skal giftes at de får sådan en følelse, man lære lidt indimellem..

[Guest miss_maria]

Hvor er jeg dog lettet over at høre, at andre er helt nede i kulkælderen over deres polterabend.

Jeg er selv super ked af mit polterabend. Der var bare på ingen måde, taget udgangspunkt i mig, og budgettet var så skrabet, at nogle meldte fra, fordi de ikke var istand til at gå så langt (man skal jo endelig ikke bruge penge på et transportmiddel), eller fordi de simpelthen bare synes arrangementet var fesent. En meldte også fra fordi hun er uvenner med hende der arrangerede det.

Vi lavede intet sammen, de 6 tøser der var der, sad bare og gloede, imens jeg var igennem 2 ting ... på en hel dag.

Havde ellers direkte frabedt mig polterabend, hvis det skulle være så super billigt.

Vi spiste et elendigt sted om aftenen, og så skulle vi i byen (tager ellers aldrig i byen, kan ikke lide stederne, eller stemningen der, er meget mere til hygge i venners lag, privat) og så skulle vi lige på hade-sted nr. 1. Havde mine veninder så bare tænkt, at jeg skulle derind fordi jeg ikke kunne lide det og at jeg skulle omvendes!! Men vi skulle derind, fordi de ikke vidste at jeg ikke brød mig om stedet. Alle der kender mig, ved at ikke kan lide det sted.

Jeg er bare så skuffet over at jeg ikke fik et lidt mere skræddersyet polterabend, mener ellers at jeg er så nem at læse, som en børnebog.

Man bliver skuffet, fordi hele dagen minder en om at ens veninder enten ikke kender en eller bare ikke har gidet at engagere sig i en.

Jeg er dog super glad for at læse jeres andres kedelige beretninger herinde, for det er meget svart at tale om med andre. Hvor fedt er det lige at være kommende brud, alle ved at man er blevet poltet ... man er bare skuffet! Det er jo ikke normalt, man burde bare klappe hælene sammen og bukke og skrabe at taknemmelighed. Man er en utaknemmelig og forkælet lille pige med armene over kors.

Lad os glemme den forfærdelige dag (som vi ellers havde glædet os så meget til) og så vise dem hvordan man fejre, fester og er glade ... på vores bryllupsdag.

[Guest]

Lad os glemme den forfærdelige dag (som vi ellers havde glædet os så meget til) og så vise dem hvordan man fejre, fester og er glade ... på vores bryllupsdag.

Yes sir

[JannieE 0]

Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der er 'utaknemmelig'. Mit polterabend var mildt sagt kikset. Det startede ellers fint, efter panik om hvem der skulle arrangere da min veninde pludselig ikke 'magtede det'. Jeg blev hentet af min søster til en middag, hun havde inviteret mig ud (hvad hun ALDRIG gør så havde lugtet lunten) og da vi kom ned til en super lækker restaurant var min mor og mine to søstre der. Det blev jeg vildt glad for, for de kommer fra nordjylland og har kørt i knap 5 timer for at komme med! Derefter kom min veninde og mine niecer. Vi fik noget lækker mad og god vin og en masse snak. Bagefter gik vi ned til toget og steg på. Vi skulle i Tivoli, men da vi var ca. halvvejs fik de kigget på klokken og set der kun var 1 time vi kunne være der. Men vi tog derind, da vi kom derind efter 45 minutter i tog fandt de ud af det var for dyrt for en time, så jeg foreslog vi tog på Rosie McGee. Da vi nåede næsten derhen, var der nogen der sagde at de ville have kaffe og det kunne vi ikke få der, så vi vendte om og gik til hovedbanegården. Der fik jeg en kop varm kakao og så tog vi sidste tog hjem. Ja og så var det polterabend slut Jeg havde håbet vi havde taget hjem til min søster, der bor tæt på mig og havde festet lidt, men nej. Til gengæld havde min mor og de to søstre der sov hos mine forældre siddet oppe til 3.30 og drukke sjusset og snakket. Jeg var bare blevet kørt hjem og var hjemme kl. 1.00. Det er ikke fordi jeg forlanger det store, men en middag ude og en togtur er ikke et rigtig polterabend i mine øjne. Havde regnet med lidt mere, selvom der kun var en uge til at planlægge.

Heldigvis havde Erik den sjoveste polterabend dagen efter, han var ude at spille golf, spise, bowle og så bytur. Det under jeg ham, for han havde en dårlig oplevelse til sit polterabend ved hans sidste bryllup.

Men ja vi må sørge for at vi til vores bryllup viser hvordan man fester! Og så huske følelsen hvis vi selv skal glæde en med et polterabend.

[Guest]

Hvor er jeg glad for at jeg ikke er den eneste der er 'utaknemmelig'. Mit polterabend var mildt sagt kikset. Det startede ellers fint, efter panik om hvem der skulle arrangere da min veninde pludselig ikke 'magtede det'. Jeg blev hentet af min søster til en middag, hun havde inviteret mig ud (hvad hun ALDRIG gør så havde lugtet lunten) og da vi kom ned til en super lækker restaurant var min mor og mine to søstre der. Det blev jeg vildt glad for, for de kommer fra nordjylland og har kørt i knap 5 timer for at komme med! Derefter kom min veninde og mine niecer. Vi fik noget lækker mad og god vin og en masse snak. Bagefter gik vi ned til toget og steg på. Vi skulle i Tivoli, men da vi var ca. halvvejs fik de kigget på klokken og set der kun var 1 time vi kunne være der. Men vi tog derind, da vi kom derind efter 45 minutter i tog fandt de ud af det var for dyrt for en time, så jeg foreslog vi tog på Rosie McGee. Da vi nåede næsten derhen, var der nogen der sagde at de ville have kaffe og det kunne vi ikke få der, så vi vendte om og gik til hovedbanegården. Der fik jeg en kop varm kakao og så tog vi sidste tog hjem. Ja og så var det polterabend slut Jeg havde håbet vi havde taget hjem til min søster, der bor tæt på mig og havde festet lidt, men nej. Til gengæld havde min mor og de to søstre der sov hos mine forældre siddet oppe til 3.30 og drukke sjusset og snakket. Jeg var bare blevet kørt hjem og var hjemme kl. 1.00. Det er ikke fordi jeg forlanger det store, men en middag ude og en togtur er ikke et rigtig polterabend i mine øjne. Havde regnet med lidt mere, selvom der kun var en uge til at planlægge.

Heldigvis havde Erik den sjoveste polterabend dagen efter, han var ude at spille golf, spise, bowle og så bytur. Det under jeg ham, for han havde en dårlig oplevelse til sit polterabend ved hans sidste bryllup.

Men ja vi må sørge for at vi til vores bryllup viser hvordan man fester! Og så huske følelsen hvis vi selv skal glæde en med et polterabend.

Lad os endelig feste den dag og så lige et gruppe til alle os!