Guest Marianne K

Salmer

14 indlæg i dette emne

Annonce ♥

Vores ser sådan her ud

Betror vort liv i hinandens hænder

Betror vort liv i hinandens hænder

for herrens ansigt. Den kærlighed

vi føler i os, har åbner grænser

mod dyb af lykke, vi svimler ved.

For Gud har elsket os, før han skabte

os mand og kvinde på denne jord

Hvor kærlighedens mirakler skaber

sin egen verden blot med et ord.

Vort liv på jorden er kosmisk kærtegn,

et lykkestrejf af Guds Helligånd,

og arbejdsdage og elskovsnætter

er vi hans kærligheds mund og hånd.

For Gud har elsket os, før han skabte

de fjerne kloder, den gode jord,

hvor kærligheden hver morgen skaber

sin egen verden blot med et ord.

Her truer angstens tilfældigheder

vort liv på jorden. Her er kun fred,

hvor hede kroppe og tanker mødes,

og kaos viger for kærlighed.

For Gud har elsket os, før han skabte

atomets verden og livets jord,

hvor den, der elsker, besværger angsten

tilfældigheder blot med et ord.

At elske dig er at ville livet,

som Gud har drømt det den første dag,

da han forbandt vore korte glæder

på kloden her med sit åndedrag.

For Gud har elsket os, før han skabte

os mand og kvinde på livets jord,

hvor de, der elsker, hver morgen skaber

hinandens verden blot med et ord.

Du som gir’ os liv og gør os glade

Du, som gir os liv og gør os glade,

du som holder af os, som vi er,

du, som åbner bøgehækkens blade,

du som skaber blomst og bi og bær

uden dig var alle marker golde,

uden dig var alle hjerter kolde.

Uden dig har kolde spekulanter

skabt en hverdag uden lys og luft,

uden tid til børn og gamle tanter,

uden fuglesang og blomsterduft.

Uden dig må glæden gå på krykker,

uden dig må livet gå i stykker.

Uden dig forråder vi hinanden,

uden dig går vores sind i chok.

Uden dig går folket fra forstanden,

hele verden går mod ragnarok.

Derfor råber vi i angst og smerte:

Lær os én gang til, hvad Jesus lærte!:

I kan ikke tjener Gud og fanden,

I må vælge mellem liv og død.

I skal ikke tjene på hinanden,

I skal dele glæde, sorg og brød.

Tjen hinanden, I er alle lige,

der er ingen rige i mit rige!

I skal se med kærlighedens øjne,

alt det skabte skal I passe på.

I skal ikke tro på gyldne løgne,

i mit rige er de store små.

I skal ikke frygte nogen fjende,

kærlighedens liv har ingen ende!"

Du, som åbner døren gennem døden,

når vi drikker af dit hjerteblod,

vis om midt i mørket morgenrøden,

giv os hvedekornets kraft og mod.

Du, som åbner bøgehækkens blade,

giv og liv og lys og gør os glade!

Hans Anker Jørgensen 1982

I blev skabt som mand og kvinde

I blev skabt som mand og kvinde

af den samme skaberhånd,

I fik sang og sol i sinde,

optændt af den samme ånd

ja-tak har I begge sagt

til den gave, Gud har rakt.

Hver sin krop og hver sin gåde,

I fik også hver sit sind.

Denne forskel er en nåde,

li'som regn og sol og vind,

intet svælg er Gud for bredt,

han kan gøre to til ét.

Egen byrde skal I bære,

så den anden slipper fri,

men er byrderne for svære,

skal I stå hinanden bi,

den, som intet bærer på,

visner som det golde strå.

I sit billed han os skabte,

han kom selv i kød og blod

han, som tar imod fortabte,

han gør al vor uret god,

han, som ingen støder bort,

lægge selv sit sind i vort!

Han, som i det høje troner,

leder hjerterne til tro,

Gud kan mellem millioner

finde og forene to,

to, der vandrer hver for sig,

kan han lede samme vej.

Derfor pris ham, mand og kvinde,

underet med jer er sket,

kærlighed kan sammen binde,

så I blir fuldkommen ét,

kærlighed gør intet halvt,

håber og udholder alt.

Johannes Johansen 1978

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Annonce ♥

Hej alle salme-eksperter :balloons:

Jeg er ikke den mest ivrige kirkegænger og er lidt i tvivl om salmerne. Jeg ligger ikke inde med en salmebog, så måske I kan hjælpe mig? Fra min vilde højskoletid for mange år siden husker jeg en super god sang fra Højskolesangbogen: "Du kom med at, hvad der var dig". Den er bare så super sød og ville være alletiders, men kan den mon bruges i kirkesammenhæng??

Kh Bellehelene

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Hej alle salme-eksperter -HAHA-

Jeg er ikke den mest ivrige kirkegænger og er lidt i tvivl om salmerne. Jeg ligger ikke inde med en salmebog, så måske I kan hjælpe mig? Fra min vilde højskoletid for mange år siden husker jeg en super god sang fra Højskolesangbogen: "Du kom med at, hvad der var dig". Den er bare så super sød og ville være alletiders, men kan den mon bruges i kirkesammenhæng??

Kh Bellehelene

Hej Bellehelene.

Vi vil også gerne have "du kom med alt hvad dig var dig" (synes nemlig også den passer så godt til dagen :blush: )

Det var en veninde som fik os til at tænke på og "vælge" sangen og hun sagde at hun forbandt den med bryllup. Hun havde været til flere hvor den var blevet sunget, men i sidste ende handler det så vidt jeg ved om præsten. Når det er en sang som ikke står i salmebogen (skal dog ikke udelukke den står i et tillæg, hvilket så ikke skulle give problemer) skal i simpelthen spørge præsten. Så vidt jeg har forstået har han vist mere el mindre vetoret, men som sagt havde min veninde sunget den flere gange så mon ikke den bare går glat... :thumbsupsmileyanim:

Håber du kan bruge svaret til noget.

Hilsen Camilla

PS. du må da gerne skrive hvis/når i finde ud af det. Rart at vide om andre "får lov" ;)

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hejsa

jeg syntes at man skal vælge nogen salmer som man kender og kan lide. Det er jo nok lidt svært for alle dem som ikke går så meget i kirke ( mig selv inkl. ) men der er jo alligevel et par stykker der tit går igen...

Personligt har vi valgt:

Det er så yndigt at følges ad

du som har tændt millioner af stjerner

hil dig frelser og forsoner

Den primære grund til valget af disse er, at vi super glade for selve melodierne og vi syntes ikke at de er alt for tunge...

sille

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer