Espeløv

Er jeg den eneste?

9 indlæg i dette emne

Jeg lider af angst og panikanfald, og de har nu taget overhånd her op til brylluppet.

Grunden til at vi har turde arrangerer bryllup er at jeg har haft en lang god periode.

Så begynde det at gå galt i weekend'en. :bearhug:

så meget at jeg var et hårsbredde fra at tage ind på den psyk. skadestue.

Så tæt på brylluppet kan jeg ikke nå at trappe ind i min sædvanlige medicin, så nu har de give mig "krisemedicin" af den type man giver hvis folk f.eks. mister deres kære. (man må max får dem i 14 dage)

Og sovemedicin.

Og betablokkere, der sænker hjertet, og dermed pulsen og åndedrættet.

Betablokkerne er de dog særdeles fedtede dem, og det er desværre dem de virker bedst.

Og nu kommer det spokey: Jeg er endelig en lille smule mig selv.

Men jeg er så bange for det bryllup, som by the way er lille og slet ikke i en kirke mm.

Jeg vil bare væk fra det helt.

Stikke af.

Men alt er betalt, en del af det af mine forældre.

Jeg føler mig fanget i en fælde. :balloons:

Jeg er så bange og har bare lyst til at gemme mig til det hele er ovre.

Andre der også har angst?

Redigeret af Espeløv
0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Jeg lider af angst og panikanfald, og de har nu taget overhånd her op til brylluppet.

Grunden til at vi har turde arrangerer bryllup er at jeg har haft en lang god periode.

Så begynde det at gå galt i weekend'en. :bearhug:

så meget at jeg var et hårsbredde fra at tage ind på den psyk. skadestue.

Så tæt på brylluppet kan jeg ikke nå at trappe ind i min sædvanlige medicin, så nu har de give mig "krisemedicin" af den type man giver hvis folk f.eks. mister deres kære. (man må max får dem i 14 dage)

Og sovemedicin.

Og betablokkere, der sænker hjertet, og dermed pulsen og åndedrættet.

Betablokkerne er de dog særdeles fedtede dem, og det er desværre dem de virker bedst.

Og nu kommer det spokey: Jeg er endelig en lille smule mig selv.

Men jeg er så bange for det bryllup, som by the way er lille og slet ikke i en kirke mm.

Jeg vil bare væk fra det helt.

Stikke af.

Men alt er betalt, en del af det af mine forældre.

Jeg føler mig fanget i en fælde. :bearhug:

Jeg er så bange og har bare lyst til at gemme mig til det hele er ovre.

Andre der også har angst?

Ved du hvad søde? Du skal huske at rose dig selv for at overkomme dagligdagen med din svære diagnose - og huske at ALLE brude nærmest går i mental spagat over hele bryllupshurlumhejet. Det er HELT normalt at være nervøs før brylluppet.

Det er en masse beslutninger og en masse nervøsitet over en dag som man føler betyder en masse og som man føler bare SKAL gå godt. Og det kan bringe angst op i selv de mest rolige gemytter. Det er også svært at være i gæld til sine svigerforældre eller forældre, fordi de betaler og føle, at man på en eller anden måde er forpligtet.

Når man så lider af panikangst, så trykker al den stress og alle de forventninger på alle de værste knapper og jeg synes det er så flot, at du er dig bevidst om problemet og søger hjælp og taler om det.

Husk at dette er en glædelig begivenhed og selvom man føler at alt måske skal være perfekt, så er der jo ikke noget der reelt kan ødelægge dagen. Du KAN ikke gøre noget forkert!! Din kæreste elsker dig og har valgt dig og forstår at du er oppe imod store kræfter og jeg tror bare at han elsker dig endnu mere, for at sige ja til at holde bryllup, selvom du har svært ved at tåle al den stress.

Husk også, at du til en hver tid kan sige, at nu behøver du tid eller rum dagen igennem. Har du brug for at stå 20 minutter før vielsen og samle mod, så gør du bare det. Jeg lover dig, de starter ikke uden dig ;-) Og bliver det for meget til festen og du har brug for at trække dig tilbage ½ times tid og sidde i fred et andet sted - så gør du bare det. Det er helt i orden - det er DIN dag.

Jeg har kendt flere brude med samme problem som dig, som har gået alverdens kvaler igennem op til brylluppet og har fortrudt og forbandet den dag, de sagde ja, til noget så stressende. Og ved du hvad? Deres bryllupper gik allesammen SÅ GODT og de var så glade og taknemmelige på dagen og bagefter, over at de havde haft modet til at kaste sig ud på dybt vand.

Nu kender jeg ikke de situationer der udløser din angst. Men jeg vil anbefale dig at skrive en liste over de 5 ting, der stresser dig mest og så tænke over, hvordan du kan tage brodden af det.

Er du bange for at stå i rådhussalen med alles øjne på dig, så gå derop 4-5 gange i den nærmeste fremtid og væn dig til rummet. Bed om at tale med ham/hende der skal vie jer om at gennemgå ritualet med dig, så du har prøvet det en masse gange og ved, at det nærmest bliver rutine for dig på dagen.

Er du bange for at noget skal gå galt på dagen? Så lav øvelser med dig selv hver dag, hvor du tænker over hvad det værste der kan ske er og bekræft dig selv i hvor lidt det egentlig betyder. Kommer maden ikke? Hvad så? Begynder du at græde? Hvad så - alle græder til bryllupper. Får du et panikanfald og har behov for at sidde og være ude af dig selv en time eller to - hvad så? På et tidspunkt holder det op og så fortsætter I hvor I slap. Alle dem der er der på dagen, er der, fordi de holder af jer begge og ønsker det bedste for jer!

Tænk på at masser af brude med samme problem som dig, har været lige så bange og kede af det som du er nu - og som har klaret det hele, selvom de ikke troede at de kunne og været SÅ glade for det bagefter.

Op med humøret - du er en stædig og intelligent pige og du skal nok klare det!!!

:balloons:

Med venlig hilsen

Louise

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg lider af angst og panikanfald, og de har nu taget overhånd her op til brylluppet.

Grunden til at vi har turde arrangerer bryllup er at jeg har haft en lang god periode.

Så begynde det at gå galt i weekend'en. :bearhug:

så meget at jeg var et hårsbredde fra at tage ind på den psyk. skadestue.

Så tæt på brylluppet kan jeg ikke nå at trappe ind i min sædvanlige medicin, så nu har de give mig "krisemedicin" af den type man giver hvis folk f.eks. mister deres kære. (man må max får dem i 14 dage)

Og sovemedicin.

Og betablokkere, der sænker hjertet, og dermed pulsen og åndedrættet.

Betablokkerne er de dog særdeles fedtede dem, og det er desværre dem de virker bedst.

Og nu kommer det spokey: Jeg er endelig en lille smule mig selv.

Men jeg er så bange for det bryllup, som by the way er lille og slet ikke i en kirke mm.

Jeg vil bare væk fra det helt.

Stikke af.

Men alt er betalt, en del af det af mine forældre.

Jeg føler mig fanget i en fælde. :bearhug:

Jeg er så bange og har bare lyst til at gemme mig til det hele er ovre.

Andre der også har angst?

Hej.

Ja der er andre, jeg har fået seroxat i 4 år for panikangst, men har altid hadet de piller, og de har lagt bånd på ALTING i mig og ikke kun angsten.

Jeg er heldigvis kommet af med pillerne efter en masse abstinenser :carrot:

Jeg er nu i terapi hos en dygtig psykolog, som har givet mig nogle åndedrætsøvelser jeg helst skal lave flere gange om dagen.

De har allerede hjulpet mig og har kun brugt dem få dage.

Det er meget simpelt;

Sæt dig godt tilrette i en stol hvor du kan sidde afslappet med hele din krop, eller læg dig eventuelt ned(med fare for at falde i søvn)

træk så vejret ind medens du tæller...1 ånd langsomt ud tænk et "og" træk så vejret ind igen medens du tæller 2, denne gang tager du en anelse mere luft, eller dybere ned i lungerne, ånder ud og tænker "og" sådan fortsætter du stille og roligt til du når til 10 og så starter du forfra, bare lade tankerne flyde men koncentrer dig om at tælle. Du skal helst gøre det 5-10 min ad gangen.

Jeg håber du vil prøve det det har i hvert fald hjulpet mig

Man kan også godt bruge på andre tider hvor man føler at man bliver stresset, eller når man mærker angsten begynder at melde sig.

Nu ved jeg ikke om du tror på Gud, men det gør jeg og når jeg be´r ham om at give mig ro i forskellige situationer hvor jeg er ekstra nervøs, så får jeg den ....altid.

Ved jeg rørte ved et ( taler vi ikke om emne) men jeg er da vel ikke den eneste herinde der skal giftes i kirken fordi jeg tror på Gud?!

Nå det var et lille sidespring, jeg ønsker dig alt det bedste og håber du kan bruge mit svar til noget. :balloons:

Avrme kram Joan

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Tak for jeres støtte og krammere. :bearhug:

Jeg kender godt åndedrætsøvelser, men det er svært når man hyperventilerer. :balloons:

Jeg fik også seroxat en gang, det var det præparat jeg har været gladest for.

Men det blev pludselig forbudt. :bearhug:

Det jeg er mest bange for på dagen er at alles øjne hviler på mig.

Jeg kan ikke håndterer opmærksomhed.

Jeg er bange for at besvime eller kaste op.

Eller kamp-græde.

Jeg vil bare så gerne i gennem dagen uden at tabe ansigt.

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg lider af angst og panikanfald, og de har nu taget overhånd her op til brylluppet.

Grunden til at vi har turde arrangerer bryllup er at jeg har haft en lang god periode.

Så begynde det at gå galt i weekend'en. :bearhug:

så meget at jeg var et hårsbredde fra at tage ind på den psyk. skadestue.

Så tæt på brylluppet kan jeg ikke nå at trappe ind i min sædvanlige medicin, så nu har de give mig "krisemedicin" af den type man giver hvis folk f.eks. mister deres kære. (man må max får dem i 14 dage)

Og sovemedicin.

Og betablokkere, der sænker hjertet, og dermed pulsen og åndedrættet.

Betablokkerne er de dog særdeles fedtede dem, og det er desværre dem de virker bedst.

Og nu kommer det spokey: Jeg er endelig en lille smule mig selv.

Men jeg er så bange for det bryllup, som by the way er lille og slet ikke i en kirke mm.

Jeg vil bare væk fra det helt.

Stikke af.

Men alt er betalt, en del af det af mine forældre.

Jeg føler mig fanget i en fælde. :bearhug:

Jeg er så bange og har bare lyst til at gemme mig til det hele er ovre.

Andre der også har angst?

Hejsa

Jeg lider også af angst - selvom det er i lidt mindre grad. Kort tid efter jeg friede (ja, det var mig, der måtte gøre det..... :balloons: ), begyndte jeg at få det rigtigt skidt og måtte søge hjælp hos min psykolog. Vi fik hurtigt styr på symptomerne, og lidt efter lidt gik det op for mig, at grunden til, jeg gifter mig, er, at jeg elsker min kæreste af hele mit hjerte og bare vil være sammen med ham, og det er det eneste, der betyder noget!. Så får jeg det dårligt, fortæller jeg ham om det, får et stort og langt knus, og minder mig selv om, hvorfor jeg gør dette. Selvom det kan være svært med alle forventningerne (og tro mig, jeg kender til dem - jeg gifter mig ind i en italienske familie med stor sviger-mamma og det hele), så gælder det om at huske, at dagen i bund og grund KUN handler om dig og din kæreste - det er JERES/DIN dag.

Håber, det kan hjælpe lidt :bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Jeg kender godt til det med angst... jeg har haft social fobi og angst som følge af stress på et tidligere studie. Jeg er nu kommet godt ud af det. Alligevel frygtede jeg, hvad der skulle ske til brylluppet. Heldigvis oplevede jeg ingen problemer. Jeg var simpelthen bare glad og lykkelig. Det var en skøn fornemmelse. Jeg håber, du vil opleve det samme.

Jeg synes, Forlovet har nogle rigtig gode forslag. Især med at tage hen og se, hvor festen skal holdes, forestil dig det og så også, at du tænker igennem præcist, hvad det er, du er bange for.

Prøv at skriv det ned "din værste skræk" og prøv så bagefter at se om du kan ændre alle de negative tanker.

Vil gæsterne virkelig falde om af grin, hvis du fx begynder at græde? Jeg ved det er svært, men prøv at tillade dig at lave fejl. Det kan jo ikke lade sig gøre at være perfekt.

Det skal nok gå.

:balloons::bearhug::bearhug:

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Annonce ♥

Hej,

Jeg skal giftes om et års tid, men allerede den anden dag spekulerede jeg på den situation du nu står i. Når jeg bliver stresset reagerer jeg meget forskelligt, men typisk ved at få kvalme, blive svimmel og blackouts... For mig er det der hjælper at tage dybe indåndinger og fokusere på noget trygt og godt. Fordi min stress også er prøstationspræget...

Det er svært at vide hvordan ens "stor" dag kommer til at forløbe,men ved at visualisere evt situationer og uddele så mange opgaver som muligt til andre, så skal det helt sikkert nok gå. Fasthold det gode ved situationen: du bliver gift med den person du har valgt at dele dit liv med og visa versa.

Masser af tanker og knus :balloons:

Kristina

0

Del dette indlæg


Link to post
Share on other sites

Log ind for at besvare

Folk bliver vildt glade for svar!

Ikke medlem endnu?

Opret dig gerne. Det er gratis og tager 10 sekunder.


OPRET NY GRATIS MEDLEMSPROFIL

Allerede medlem?

Du kan med fordel logge ind.


LOG IND HER

Annonce ♥


Annoncer